Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 60 Bilag 3
Offentligt
1615881_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 60
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. marts 2016
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tro og love-erklæringer ved
genbevilling af hjælpemidler og handicapbiler efter servicelovens §§ 112 og
114
[af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2016 og
var til 1. behandling den 1. marts 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Dansk HøreCenter.
Social- og Indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget er enigt om, at brugen af tro og love-erklærin-
ger i forbindelse med genbevilling af hjælpemidler og han-
dicapbiler efter servicelovens §§ 112 og 114 er en fornuftig
sagsbehandlingsprocedure. Tro og love-erklæringer er med
til at forenkle sagsbehandlingsprocedurerne i kommunerne,
de er afbureaukratiserende, og de er til gavn for borgerne,
som oplever en hurtig og rimelig sagsbehandling.
Kommunerne kan allerede i dag anvende en tro og love-
erklæring i forbindelse med genbevilling af hjælpemidler.
Dette kræver blot, at borgeren har underskrevet en tro og
love-erklæring om, at funktionsnedsættelsen i al væsentlig-
hed er uændret, og at behovet for pågældende hjælpemiddel
fortsat er eksisterende.
Udvalget ønsker, at kommunernes brug af tro og love-er-
klæringer i forbindelse med genbevillinger af hjælpemidler
skal understøttes og udbredes yderligere, så kommunerne
tilskyndes til at bruge tro og love-erklæringer.
Udvalget vil derfor bede ministeren om at lade dette ind-
gå som en del af drøftelserne i forbindelse med de kommen-
de forhandlinger om en revision af voksenbestemmelserne i
serviceloven.
Udvalget vil bede ministeren om en tilbagemelding og
opfølgning på drøftelserne om, hvordan brugen af tro og lo-
ve-erklæringer vil blive understøttet fremadrettet, således at
kommunerne tilskyndes til at bruge dem.
Samtidig vil udvalget opfordre regeringen til at øge fokus
på de lange sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen og udar-
bejde en plan for, hvad god sagsbehandlingsprocedure og
sagsbehandlingsskik er i forhold til genbevilling af hjælpe-
midler.
P.u.v.
Pernille Rosenkrantz-Theil
formand
DokumentId
Journalnummer
B 60 - 2015-16 - Bilag 3: Beretning afgivet 31. marts 2016
1615881_0002.png
2
Bilag
Oversigt over bilag vedrørende B 60
Bilagsnr. Titel
1
Henvendelse af 5/2-16 fra Dansk HøreCenter
2
Udkast til beretning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 60
Spm.nr. Titel
1
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/2 2016 fra
Dansk HøreCenter, til social- og indenrigsministeren, og ministerens
svar herpå
2
Spm. om at uddybe de problemstillinger, der er forbundet med obliga-
torisk brug af tro og love-erklæringer i relation til servicelovens §§
114 og 116, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar her-