Til beslutningsforslag nr.
B 60
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 00. marts 2016
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tro og love-erklæringer ved
genbevilling af hjælpemidler og handicapbiler efter servicelovens §§ 112 og
114
[af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2016 og
var til 1. behandling den 1. marts 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [ ] møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlig henvendelse fra Dansk HøreCenter
Social- og Indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Udvalget] er enige om, at brugen af tro- og loveerklæ-
ringer i forbindelse med genbevilling af hjælpemidler og
handicapbiler efter servicelovens §§ 112 og 114 er en for-
nuftig sagsbehandlingsprocedure. Tro- og loveerklæringer er
med til at forenkle sagsbehandlingsprocedurerne i kommu-
nerne, de er afbureaukratiserende – og de er til gavn for bor-
gerne, som oplever en hurtig og rimelig sagsbehandling.
Kommunerne kan allerede i dag anvende en tro- og love-
erklæring i forbindelse med genbevilling af hjælpemidler.
Dette kræver blot, at borgeren har underskrevet en tro- og
loveerklæring på, at funktionsnedsættelsen i al væsentlighed
er uændret og at behovet for pågældende hjælpemiddel fort-
sat er eksisterende.
[Udvalget] ønsker, at kommunernes brug af tro- og lo-
veerklæringer i forbindelse med genbevillinger af hjælpe-
midler skal understøttes og udbredes yderligere, så kommu-
nen tilskyndes til at bruge tro- og loveerklæringer.
[Udvalget] vil derfor bede ministeren om, at lade dette
indgå som en del af drøftelserne i forbindelse med de kom-
mende forhandlinger om en revision af voksenbestemmel-
serne i serviceloven.
[Udvalget] vil bede ministeren om en tilbagemelding og
opfølgning på drøftelserne om, hvordan brugen af tro- og lo-
veerklæringer vil blive understøttet fremadrettet, således at
kommunen tilskyndes til at bruge dem.
Samtidig vil [udvalget] opfordre regeringen til at øge fo-
kus på de lange sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen og ud-
arbejde en plan for, hvad god sagsbehandlingsprocedure og
sagsbehandlingsskik er i forhold til genbevilling af hjælpe-
midler.
P.u.v.
Maja Panduro
Formand
DokumentId
Journalnummer