Så vil jeg også som Venstres ordfører brødebetynget starte med at sige, at jeg også skulle have talt på vegne af Det Radikale Venstre under det tidligere forslag, og at de også har meldt deres opbakning til både B 58 og B 59, som vi behandler nu.
Det er vi selvfølgelig glade for.
Det her direktiv om tolke- og oversættelsesbistand i straffesager er en af de retsakter, der blev fravalgt, da Socialdemokraterne, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative fastlagde afstemningstemaet for folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold tilbage i december.
Tolkningen ved de danske domstole er bestemt ikke uden problemer.
Det er der også flere der har talt om heroppe.
Det fremgår også af forskning tilbage fra 2012 og forskning fra 2015, og senest har Institut for Menneskerettigheder også udgivet en rapport, som – og det ved jeg faktisk ikke om jeg må sige i Folketingssalen – ærlig talt sviner forholdene lidt til.
Kritikerne af retstolkningen og kvaliteten heraf ønsker bl.a., at vi får en offentligt tilgængelig liste over de tolke, der anvendes hos politi og domstole, at vi får en certificeringsordning, så de rent faktisk godkendes, og at vi får SU-berettigede tolkeuddannelser inden for de mest centrale sprog for flygtninge og indvandrere, som trods alt bliver anvendt jævnligt hos de danske domstole og hos det danske politi.
Tolkning er helt vildt vigtigt for retssikkerheden, fordi det helt basalt handler om, om man forstår, hvad man er tiltalt for, hvilke beviser der bliver præsenteret mod en, og altså dermed om, hvordan man tilrettelægger sit forsvar.
Men det handler også om, om dommerne forstår det, som de tiltalte siger til deres forsvar.
Hvis den kommunikation ikke fungerer ordentligt, betyder det, at vi risikerer, at uskyldige mennesker bliver dømt.
Så det her er ikke bare en lille ting.
Det er faktisk rigtig, rigtig vigtigt.
Og når man tager ud og taler med byretsdommere rundtomkring, hører man, at de siger, at den tolkning, de bliver mødt med i deres arbejde, er virkelig, virkelig ringe, og at de kan høre og se, at de ikke får alting at vide.
Som det også er blevet påpeget af andre, tror jeg ikke, at en gennemførelse af de minimumsstandarder, som er det EU-direktiv, som vi taler om her, løser alting – på ingen måde – men det vil være et skridt i den rigtige retning.
Derfor har jeg også meget svært ved at se, hvorfor det ikke var en del af afstemningsgrundlaget tilbage i december.
Når man læser regeringens analyse, fremgår det, at nogle af de ting, som det vil medføre i dansk ret, bl.a.
er, at en dom i en straffesag skal oversættes skriftligt, når den, der er dømt, ikke behersker dansk.
Tænk sig, at det ikke er en rettighed i dag, at når man er dømt for noget, kan man få dommen på et sprog, man faktisk forstår.
Det handler også om, at myndighederne i højere grad end i dag vil være forpligtet til at stille tolkebistand til rådighed, sådan at man kan kommunikere med sin forsvarer.
Tænk sig, at det ikke er en rettighed i dag.
Vi ønsker at få opgraderet den danske retssikkerhed på det her område.
Vi vil også gerne gå videre end det, som EU gør, nemlig bl.a.
have en certificering, men at følge det her forslag mener vi er det mindste, vi kan gøre.
Så har vi jo nok ærlig talt også et lille håb om, at det vil glide lidt lettere ned, når det kommer fra det ellers så ofte højt besungne EU.
Det viser meget tydeligt, at vi selv kan tage en masse gode skridt, hvis vi ønsker det, også uden EU.
Der er ikke nogen grund til at afgive mere demokrati eller mere selvbestemmelse eller flytte beslutninger længere væk fra befolkningen uden at kunne tage kompetencen tilbage igen.
Vi kan efterabe de gode ideer, der kommer fra EU, vi kan efterabe de gode ideer, der kommer fra resten af verden, og samtidig kan vi arbejde for mere nærdemokrati og trække beslutningerne tættere på borgerne.
Jeg synes, det er lidt mystisk, at bl.a.
Venstre siger, at de ikke vil stemme for det her forslag, fordi de ikke bare vil æde alt, der kommer fra EU, uden at vurdere de enkelte bestemmelser.
Det kan man jo sige at de normalt vil.
Den demokratiske proces, der foregår omkring EU-lovgivningen på alle andre områder end retsområdet, fordi vi har et retsforbehold, foregår i et lille, lukket lokale i et Europaudvalg, hvor man har en enkelt behandling af en forordning, europaordførerne er i øvrigt ikke fagordførere, og der er ikke mulighed for at stille alle mulige spørgsmål og have tre behandlinger i salen og samråd osv.
Så jeg tænker, at det da bare er et rigtig godt argument for, at vi får demokratiseret vores behandling af EU-forslag generelt set, sådan at det ikke kun er på retsområdet, vi som folkevalgte faktisk ser kritisk på den lovgivning, vi vedtager, og står til ansvar for indholdet af den.