Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 51:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark tilslutter sig initiativet om et globalt moratorium om stop for nye kulminer og for udvidelse af eksisterende.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 21.12.2015).

Jeg giver ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak til Enhedslisten for forslaget. Enhedslistens forslag lægger op til, at regeringen på Danmarks vegne skal bakke op om et moratorium om stop for nye kulminer og udvidelse af eksisterende kulminer. Moratoriet er lanceret af Anote Tong, som er præsident for republikken Kiribati, der er en østat beliggende midt i Stillehavet. Indledningsvis vil jeg sige, at jeg har stor sympati for præsident Tongs initiativ og lederskab på klimadagsordenen. Kiribati og lignende østater er særlig sårbare over for klimaforandringerne. Derfor har Danmark også støttet disse øgrupper i forhold til udvikling og klimaindsatser.

Jeg anerkender også, at udbygning af kulbaseret el- og energiproduktion bør minimeres for at undgå en mangeårig fastlåsning af en høj CO 2 -udledning pr. produceret energienhed. Men regeringen anser ikke moratoriet, der er en politisk opfordring til et forbud mod at øge udbuddet af kul, som et effektivt bidrag til en løsning på klimaudfordringen.

For det første er det ikke realistisk med et forbud. Det er afkoblet fra den energipolitiske virkelighed. Regeringen er på linje med bl.a. Det Internationale Energiagentur, IEA, af den opfattelse, at kul fortsat vil udgøre en del af det globale energimiks i en overskuelig fremtid, og særlig i de voksende udviklingsøkonomier. I dag er godt 40 pct. af verdens elproduktion og 29 pct. af verdens energiproduktion baseret på kul. Stigningen i kulforbruget vil muligvis flade ud i Kina i 2020, men andre lande i Asien, ikke mindst Indien, ventes fortsat at drive en stigning i efterspørgslen i de kommende år.

For det andet er det ikke troværdigt, at Danmark med opbakning til moratoriet bliver det første land, som bliver fortaler for et forbud. Vi bruger og vil i en årrække fremover fortsat bruge kul i vores egen energiproduktion i Danmark på trods af en igangværende ambitiøs grøn omstilling. Selv om kul i en klimasammenhæng er en større synder end olie og gas, vil vi fortsat eftersøge og udvinde nye fossile brændsler i Nordsøen.

For det tredje er det både mere realistisk og effektfuldt at påvirke efterspørgslen på kul end at påvirke udbuddet. Hvis vi har den rette og effektive pris på karbon, vil det være attraktivt at investere i kulminer og kulbaseret energiproduktion. Alternative løsninger som øget energieffektivitet og udnyttelse af vedvarende energikilder vil dermed blive mere attraktive sammenlignet med brug af kul. Kulmarkedet er allerede trængt, og det vil kun blive værre.

Regeringen forfølger derfor internationalt en mere realistisk tilgang, hvor vi arbejder med efterspørgslen og med, at brugen af kul sker på den mest bæredygtige måde. Det gør vi bl.a. ved politisk og konkret at støtte det internationale reformarbejde med at omlægge og udfase subsidier til fossile brændsler, herunder støtte til energi produceret ved brug af kul, hvilket også bidrager til at mindske efterspørgslen på kul. Det gør vi ved at stille krav om, at kommercielle eksportkreditter kun gives til de absolut mest effektive kulkraftværker, og kun hvor mulighed for anvendelse af mere klima- og miljøvenlige alternativer ikke er til stede. Det gør vi ved i vores bilaterale samarbejde med en række af de store udviklingsøkonomier at rådgive om effektiv udnyttelse af kulbaseret energiproduktion, som vi f.eks. kender det fra højeffektiv kraft-varme-udnyttelse herhjemme. Og det gør vi ved i vores direkte bilaterale samarbejde med en række af de store udviklingsøkonomier at fremme energieffektive løsninger og udbygning og integration af mere vedvarende energi.

Den danske stat hverken ejer, driver eller investerer direkte i kulminer. Regeringen er af den opfattelse, at Danmarks klimaprofil i forhold til udnyttelse af kul omfatter den ambitiøse målsætning om, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug. Denne ambitiøse linje er både kendt og anerkendt internationalt.

Derudover omfatter Danmarks klimaprofil også de førende teknologiske styrkepositioner inden for højeffektiv og klimavenlig udnyttelse af kul, som Danmark er hjemsted for. De sikrer eksport og arbejdspladser i Danmark til gavn for miljøet og klimaet ude i verden.

Verdens energi- og kulforbrug ser ud til at stige i de kommende år. Vi skal derfor søge at minimere efterspørgslen på kul ved at fremme mere effektive og vedvarende energiløsninger. Det gør vi herhjemme ved at vise, at vi kan dække vores forbrug med vedvarende energi, og det arbejder regeringen for internationalt på flere fronter, mest direkte ved bilaterale energisamarbejder med en række af de største udviklingsøkonomier. Det er udtryk for en både realistisk, effektfuld og ambitiøs tilgang, som tager udgangspunkt i de konkrete internationale forhold.

Jeg har såmænd sympati for Kiribatis moratorium, men tilslutning til moratoriet er ikke vejen frem, hverken for Danmark eller i forhold til kul og den globale klimaudfordring. Jeg har på nuværende tidspunkt heller ikke kendskab til andre lande ud over enkelte østater i Stillehavet, som vil bakke op om Kiribatis moratorium for nye kulminer og udvidelse af eksisterende. Der er således ikke noget politisk momentum at tilvejebringe eller bakke op om. Regeringen ønsker således ikke at bakke op om B 51 og foreslår, at det afvises.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Mange tak for det. Tak for ministerens tale. Hvis vi kigger på tallene fra Det Internationale Energi Agentur, som ministeren også nævner, og sammenholder dem med de reduktioner i den globale drivhusgasudledning, som er nødvendige, hvis vi skal overholde 2-gradersmålsætningen, så står det klokkeklart, at der ikke er plads til nye kulminer. Så i en verden, hvor vi skal overholde det mål, som vi alle sammen stod i Paris og klappede ad, tog hjem og roste i høje toner, skålede på og begejstredes over, er man nødt til at støtte et initiativ som det her. Ellers er det det rene hykleri. Så jeg vil godt bede ministeren om at bekræfte, at hvis vi skal nå 2-gradersmålsætningen, og hvis vi især skal nå det, der faktisk blev skærpet i Paris, altså at vi skal bestræbe os på at holde det under de 2 grader, så bliver vi nødt til at stoppe med at bygge nye kulminer, hvilket er det, som det her beslutningsforslag handler om.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er således, at det her ikke sker fra den ene dag til den anden. For Danmark er det helt afgørende, at vi anvender kul så effektivt og med en så lav miljøbelastning som overhovedet muligt, og det har vi også sagt ude i verden. Jeg har for nylig været i Kina og lavet en aftale med den kinesiske energiminister om, at Danmark skal bidrage med tekniske løsninger, teknologiske løsninger, og miljøløsninger osv. i forhold til at sikre, at kulkraftværkerne i Kina drives så effektivt som overhovedet muligt, og det mener jeg rent faktisk er vejen frem. Det drejer sig om sikre, at den kulkraft, som ikke udfases fra den ene dag til den anden, er så effektiv og med en så lav miljøbelastning som overhovedet muligt.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Der ligger intet i det her beslutningsforslag, der handler om at gøre noget fra den ene dag til anden. Jeg kan oplyse ministeren om, at der allerede nu er store eksisterende kulminer i gang, og det her handler om at stoppe for etableringen af nye kulminer. De eksisterende bruger vi, for ministeren har ret i, at vi ikke kan stoppe med at brænde kul af i morgen. Men lige nu er der kæmpestore nye kulprojekter i gang, bl.a. i Australien. Vi taler om gigantiske kulminer, man har planlagt at skulle opføre. Hvis de bliver opført, og hvis de bliver igangsat, så har klimaet ingen chance, og 2-gradersmålsætningen er meget, meget langt væk.

Tak. Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er ikke realistisk at udfase kul fra den ene dag til den anden, og det er også derfor, at regeringen har fokus på, at vi i forbindelse med det kul, der anvendes ude i verden, bidrager alt det, vi overhovedet kan, med dansk teknologi. Danske kulkraftværker er blandt de mest effektive i verden, og kunne vi bare få de kulkraftværker, som opføres i Kina og i Indien og andre steder, til at anvende den danske teknologi, så tror jeg, der var meget, der var løst, og så var der også meget, der var løst i forhold til at sikre, at vi ikke når en temperaturstigning på 2 grader.

Mange tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er fru Lea Wermelin, Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg var selv med på sidste års klimatopmøde i Paris, hvor Kiribatis præsident Tong arbejdede på den her sag og på at få bremset for nye kulminer, og jeg synes heller ikke, der er nogen tvivl om, at Enhedslistens forslag også er sympatisk. De små østater i Stillehavet befinder sig i en meget udsat position, hvis vandstanden i verdenshavene stiger, og derfor ønsker Socialdemokratiet også, at vi fortsat skal sætte vores grønne ambitionsniveau meget højt. Vi ønsker et Danmark, der er fossilfrit i 2050, og vi vil gerne have resten af verden med på vognen. Verden skal se mulighederne i den grønne omstilling, for at omstillingen for alvor kan komme op i gear, og det var bl.a. også noget af det, vi arbejdede på, da vi var i Paris.

Derfor ønskede vi også en tæt alliance med østaterne under COP 21 for at presse på for et ambitiøst globalt klimamål og for at finde fælles løsninger, og det er også sådan, vi mener at man bedst finder en vej i forhold til at begrænse klimaforandringerne. Så for os er det altså altafgørende, at man finder et fælles fodfæste, der kan bidrage til at begrænse efterspørgslen efter fossile brændsler. Det er i virkeligheden det, der er nøglen, og det, som vi fortsat skal arbejde for internationalt og selvfølgelig også gennem et tæt EU-samarbejde, ligesom vi skal arbejde for, at der ikke er støtte og subsidier til udvinding af kul og andre fossile brændsler, som belaster klimaet, men at vi, som ministeren også var inde på, fremmer teknologi, der er så klimavenlig som muligt. Her har vi også noget at byde ind med fra dansk side, ligesom det jo også gælder for os selv herhjemme, at vi fortsat anvender kul.

Vi støtter ikke forslaget, fordi vi mener, at kampen for den grønne omstilling skal kæmpes på de spor, jeg har nævnt her, og hvor man allerede er i gang. Men vi vil gerne lægge os i selen og samarbejde internationalt, og på den måde tror vi også på at man kan mindske efterspørgslen efter fossile brændsler, sådan at man på sigt kan komme kulminerne til livs. Vi er nemlig helt enige med Enhedslisten i, at kul ikke er fremtiden. Derfor vil jeg som det allersidste da også gerne bruge muligheden for at sige her fra talerstolen, at vi også mener, at regeringen bør kridte skoene lidt og kaste sig ind i klimakampen frem for at skære ned i forhold til det grønne, som vi har set at de gjort, mens man fra dansk side jo sådan set forsøger at få resten af verden til at gøre det modsatte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Jeg synes, det er sympatisk, at ordføreren føler sympati med Kiribati og med deres sag. Det er dem, der har startet det, og det er dem, der bliver ramt allerhårdest af klimaforandringerne. Men det her handler jo ikke alene om at have sympati med en østat. Det her handler om at tage den målsætning, som hele verden var enige om i Paris, alvorligt, og ikke bare hylde det, når det er en gratis omgang, men faktisk også lade det afspejles i ens praktiske politik. For det lykkes os ikke at opfylde de her mål, hvis ikke vi omgående stopper med at bygge nye kulminer. 80 pct. af de kendte lagre for fossile brændsler skal blive nede i jorden. Det vil sige, at vi kan bruge de kulminer, vi allerede har, men der må ikke komme nye. Så når Socialdemokraterne taler for fælles initiativer, begriber jeg ikke, at det her ikke er et fælles initiativ, som man også fra Socialdemokraternes side vil bakke op om.

Ordføreren.

Jeg vil helst ikke have skudt i skoene, at Socialdemokraterne bare taler, når det kommer til den grønne omstilling. Vi har faktisk været et af de partier, der historisk også er gået allerforrest, når det handler om ikke bare at tale om det, men rent faktisk også levere den handling, der skal til, for at vi jo også i dag er rigtig langt fremme. Vi oplevede også i Paris, at folk kommer til Danmark og spørger om, hvordan vi har kunnet klare det. Det er jo, fordi vi faktisk har haft handling bag ordene.

Men man kan jo godt være uenige som partier, i forhold til hvad der så er den bedste vej videre, hvad angår at sikre, at vi begrænser klimaforandringerne. Der prøvede jeg at nævne nogle af de veje, som vi synes er de veje, man skal følge. Det handler bl.a. om at begrænse efterspørgslen. Der tror vi på at vi skal finde fælles fodslag, ligesom vi ikke mener, at det nødvendigvis lige er kulminerne. Det er sådan set bredere end det. Det er bredere, vi har tænkt os at prøve at begrænse klimaforandringerne. Det er sådan set baggrunden for, at vi ikke støtter forslaget.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Problemet er, at det er uholdbart kun at fokusere på efterspørgslen. Man bliver nødt til også at fokusere på udbuddet, for vi står på en brændende platform, og vi har så kort tid til at sikre effektive reduktioner i det globale drivhusgasudslip. Det er jo ikke, fordi vi ikke ved, hvad det er, der skal til. Vi ved helt stensikkert, at skal vi nå 2-gradersmålsætningen og især 1½-gradsmålsætningen, som vi blev enige om i Paris, skal vi ikke have nye kulminer. Der nu nogle lande der har taget initiativ til og har spurgt om vi vil være med i et globalt moratorium, en global aftale om, at vi stopper for nye kulminer i respekt for aftalen i Paris. Jeg ville virkelig ønske, at Socialdemokraterne ville være med.

Tak. Ordføreren.

Det er da også dejligt, at ordføreren har det på den måde, men vi står så bare et andet sted, og det er jo heller ikke sådan, at der er mange lande, som bakker op om det her initiativ. Vi tror altså på, at vi skal stå sammen med dem, vi er sammen med i EU, og at vi sammen skal presse på for noget af det, som vi ved også gør en konkret forskel i forhold til netop at begrænse efterspørgslen. Det er så det, vi kaster os over. Jeg sluttede jo også med at sige, at vi sådan set også er meget optaget af, at Danmark kommer mere frem i skoene på det her område, for vi synes, det er meget ærgerligt og sådan set også lidt fortvivlende, at regeringen skærer ned.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg vil indlede med at afsløre, at Dansk Folkeparti ikke støtter beslutningsforslaget, og vi har i sinde at stemme imod, hvis forslaget kommer til anden behandling.

Jeg må sige – som ministeren også sagde i sin indledning – at vi ser det sådan, at kul, og for den sags skyld andre fossile brændsler, kommer til at indgå i Danmarks og også i resten af verdens energiforsyning i mange årtier endnu, og derfor synes vi ikke, at det giver ret meget mening at stoppe for åbning af nye kulminer eller for at udvide de eksisterende kulminer, i og med at disse miner fortsat skal forsyne verden med energi i mange år endnu. Vi betragter det mest som en symbolsk handling, der lægges op til her, som altså ikke har nogen praktisk betydning, så længe de fossile brændsler indgår i vores energiforsyning, og det kommer de jo som sagt til mange år endnu.

Jeg vil sige, at når man foreslår det her stop for åbning af nye kulminer eller udvidelse af eksisterende, kunne man også bare sige, at der skal lukkes kulminer. Det kunne man også foreslå, eller man kunne foreslå at lukke for udvindingen af olie og gas. Det er jo også en idé, det er jo – kan man sige – et par skridt videre ad samme sti. Ud over at det ville fjerne en del af vores energiforsyning, ville det jo også slå bunden ud af statskassen i Danmark, så det er en sti, vi hverken ønsker at tage det første eller det næste skridt ind på.

Så med de ord skal jeg blot sige, og det er nok ikke så overraskende, at Dansk Folkeparti ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Støtter Dansk Folkeparti den globale klimaaftale om, at vi skal bestræbe os på at holde de globale temperaturstigninger et stykke under 2 grader?

Ordføreren.

Jeg vil sige det på den måde, at vi faktisk glæder os over, at den her klimaaftale kom i stand i Paris for 2 måneder siden. Og det er der flere grunde til.

En væsentlig grund er, at vi faktisk i mange år har gået og ærgret os over, at Danmark og en lille række af andre primært europæiske lande er gået enegang på klimaområdet og har taget en masse initiativer, som har været dyre, uden at der er andre, der har gjort tilsvarende.

Men med klimaaftalen i Paris er det jo blevet sådan, at alle lande er med i den her aftale og alle foretager sig noget. Ikke det samme, for det sker ud fra forskellige forudsætninger, men alle foretager sig noget og påtager sig en økonomisk byrde. Og vi er egentlig meget godt tilfredse med, at der er en vis solidaritet i det her.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det er fuldstændig rigtigt, at Danmark har været et grønt foregangsland og skabt tusindvis af arbejdspladser på den konto.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren anerkender, at hvis vi skal nå 2-gradersmålet – altså de tal, der ligger både fra Carbon Tracker og fra Det Internationale Energieagentur – så skal der ikke bygges nye kulminer i verden.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er en forudsætning for at nå de målsætninger, der ligger i Parisaftalen, at man ikke åbner nye kulminer.

Det, som Parisaftalen går ud på, sådan som jeg ser det, er, at alle lande forpligter sig til at nå visse mål, hvad angår nedbringelse af CO 2 -udledning. Om CO 2 -udledningen kommer fra kul fra den ene kulmine eller fra den anden kulmine, fra en ny eller fra en gammel, kan sådan set være ligegyldigt.

Tak. Der er også en kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti.

Jeg bliver lidt mystificeret over det, Dansk Folkeparti siger, og jeg vil egentlig bare gerne høre ganske kort: Opfatter Dansk Folkeparti den globale opvarmning som et problem?

Ordføreren.

Vi betragter klimaforandringer som et problem, uanset om de er menneskeskabte, eller om de er skabt gennem naturlige processer. Der har jo været mange klimaforandringer i historiens løb, som i hvert fald ikke kan tilskrives menneskelig aktivitet.

Men uanset hvad grunden til dem er, er det jo et problem i sig selv, hvis klimaet forandrer sig i en grad, så mennesker eller dyr for den sags skyld tager skade og får forringet levevilkårene.

Hr. Jonas Dahl.

Hvad foreslår Dansk Folkeparti så at vi gør?

Ordføreren.

Vi foreslår den kurs, som faktisk et meget bredt flertal i Folketinget bakker op om, nemlig at der indgås de her internationale klimaaftaler.

Vi har i mange år advaret om, at den danske enegang på klimaområdet mere har haft karakter af rituelle handlinger, fordi det ikke har haft den store indflydelse på den globale udledning af CO 2 , i og med at Danmark fylder ganske lidt i det store billede. Så derfor har vi altid betegnet dansk enegang som en rituel handling.

Men nu er der jo lige pludselig rigtig mange lande – så vidt jeg husker op omkring 180 – som har lavet en aftale, og det er vi da glade for.

Mange tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. I forbindelse med behandlingen af Enhedslistens Beslutningsforslag nr. B 51 om, at Danmark tilslutter sig initiativet om et globalt moratorium for nye kulminer og udvidelse af eksisterende, vil Venstre stemme imod forslaget.

Venstre har sympati for håndteringen af de klimaudfordringer, som eksempelvis udsatte østater i Stillehavet står over for, og Danmark har også støttet østaternes udvikling og klimahåndtering. I Venstre er vi enige i, at udbygning af kulbaseret el- og energiproduktion bør minimeres.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi dog er af den opfattelse, at kul fortsat vil udgøre en del af den globale energiproduktion i fremtiden, hvilket bl.a. er blevet anført af Det Internationale Energiagentur.

I Danmark har vi ikke nogen kulminer, og vi investerer heller ikke direkte i nogen. Dansk Folkepartis tilgang til internationale kulprojekter er, at de skal gennemføres på den mest energieffektive og miljøvenlige måde. Vi har en ambitiøs tilgang, der også har rod i de konkrete forhold, hvor man se, at kul fortsat udgør en vigtig del af den globale energiproduktion.

Med andre ord fremmer vi grøn realisme, og Venstre mener ikke, at Danmark skal gå enegang på dette område, som er kontroversielt både globalt og i EU-sammenhæng. Det er der flere årsager til.

For det første baseres en del af den danske elproduktion fortsat på kul, som vi importerer, og det vil den også gøre et stykke tid ud i fremtiden.

Set i den sammenhæng mener Venstre, at en dansk tilslutning kan sende et problematisk signal. Set i lyset af Danmarks import af kul kan det virke politisk selvmodsigende at tilslutte sig et moratorium for opførelse af kulminer, og derudover er vi også bevidste om, at dansk opbakning til et globalt moratorium vil kunne opfattes som begrænsende for Grønlands fremtidige muligheder for udvinding af kul. Det ønsker vi ikke at være en stopklods for.

Det er desuden tænkeligt, at tilslutning til et moratorium vil skabe et øget pres for at begrænse brugen af andre fossile brændstoffer som olie og gas, og det ønsker vi i Venstre ikke at fremme. Vi vil nemlig, at Danmark også i fremtiden kan drage fordel af at udvinde i Nordsøen. Det tjener Danmark.

På baggrund af disse bemærkninger stemmer Venstre altså imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Venstre er jo meget optaget af, at tingene skal være realistiske. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Er det realistisk, at vi når 2-gradersmålsætningen, hvis vi ikke stopper for nye kulminer?

Ordføreren.

Måden, vi skal opnå 2-gradersmålsætningen på, er ved at lægge pres på dem, der producerer og udvinder kul. Det gør vi bl.a. ved hjælp af COP21-aftalen, det gør vi ved at udbygge vindenergien, og vi gør det også ved at være med til at fremme den positive udvikling i resten af verdens lande. Det er måden, vi stopper udvindingen af kul på, ikke ved at komme med hensigtserklæringer på den her måde.

Fru Maria Reumert Gjerding.

COP21 har haft en meget stor effekt på de lande, der udvinder kul, eller som har kulreserver. De har sat fuld skrue på nye kulminer. Det kan ikke gå hurtigt nok for dem at få åbnet nye miner og få oversvømmet markedet med kul, fordi de godt kan se, at der er en udløbsdato.

Problemet med den tilgang er, at så er løbet kørt for vores klima. Så lige præcis det pres, som ordføreren taler om, har altså i den virkelige verden, som vi er nødt til at forholde os til, når vi taler om globale klimaforandringer, den stik modsatte effekt.

Så jeg vil godt lige prøve at spørge en gang til: Ville det ikke være at udøve et pres på de lande, der udvinder kul, hvis man gik sammen om sådan et moratorium?

Ordføreren.

Altså, mig bekendt er det her en hensigtserklæring, der ud over nogle østater i Stillehavet er underskrevet af Tongo og Fijiøerne, så det vil ikke opleves som noget stort pres.

Danmark står alene med det her, og vi har også kendskab til, at andre lande heller ikke ønsker at underskrive den her erklæring. Og det er jo selvfølgelig, fordi det er varm luft og symbolpolitik, hvis man gør det. Det er ikke noget, som bliver omsat til reel handling, det er ikke noget, som vil sætte kulindustrien under pres.

Det gør vi ved at udbygge med mere vindenergi og solenergi og tage nogle initiativer, som er konkrete. Vi gør det også ved ikke bare at tale om CO 2 -målsætninger og underskrive hensigtserklæringer osv., men at tage politiske tiltag, som er konkrete.

Mange tak til ordføreren. Jeg skal lige høre, om hr. Christian Poll ønsker ordet. (Christian Poll (ALT): Til ordføreren?) Til ordføreren, ja.

Værsgo.

Tak. Jeg tænker, at hvis man investerer i nye kulminer, er det ikke noget, man sådan lige gør med venstre hånd. Jeg forestiller mig, at det er voldsomt store investeringer for et land at kaste sig ud i at investere i nye kulminer. Så er det, jeg tænker, jeg vil høre ordføreren, om det ikke er rigtigt, at hvis man har foretaget sådan en enorm investering, vil man vel også typisk benytte sin indflydelse politisk og på markedet til at fremme markedet for det kul, man så producerer fra sådan en mine.

Ordføreren.

Jeg har ikke kendskab til omkostningerne ved udvinding af kul. Det er ikke noget, jeg ville kunne svare på på stående fod her fra talerstolen. Men det er jo sådan, at alle interessenter, uanset om det er vedrørende olie, gas, kul, eller hvad vi taler om, selvfølgelig er interesserede i at påvirke politiske beslutninger i en retning, som er til fordel for dem.

Alligevel glæder jeg mig bare over, at vi har kunnet lande en ambitiøs aftale ved COP 21, som kan være med til at fremme den grønne omstilling. Vi må også bare være realistiske, uanset hvor grønne ambitioner vi har. Vi kan ikke bare blive uafhængige af fossile brændsler sådan lige fra den ene dag til den anden. Vi taler om en benyttelsesgrad af kul på verdensplan på 29 pct., så det er jo ikke noget, vi bare lige kan gøre fra den ene dag til den anden.

Kigger vi på benyttelsen af kul til elproduktion i Danmark, har vi altså en 50-procentsbenyttelsesgrad af kul. Så selv for et rigt land som Danmark er det jo ikke noget, vi vil kunne omstille fra den ene dag til den anden. Så det her vil kun være en hensigtserklæring og ikke noget, som vil kunne bruges, hvad skal man sige, politisk aktivt.

Hr. Christian Poll.

Det, forslaget her handler om, er jo ikke at lukke alle kulminer. Det handler jo om at stoppe for nye kulminer, for udvidelsen af kapaciteten af kulminer. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at hvis vi skal leve op til de nye krav, vi er blevet enige om i Parisaftalen, så er kul vel noget af det første, vi skal have udfaset, og så kommer de andre efterfølgende, fordi kul jo er det værste fossile brændsel?

Ordføreren.

Vi kan jo ikke tage kul og så sige: Det starter vi med at udfase, og så begynder vi at udfase nogle andre ting. Vi har nogle langsigtede målsætninger, som vi ikke kan køre ad en eller anden zigzagkurs mod, og det er, at vi i 2050 skal være uafhængige af fossile brændsler, hvis man spørger den danske regering.

Men jeg er enig i, at vi skal begrænse brugen af kul, selvfølgelig skal vi det, og vi ser gerne ligesom FN's klimapanel, at tre fjerdedele af de kendte reserver, vi har, forbliver i jorden. Det anerkender vi, det er vi fuldstændig enige i. Men måden, vi begrænser brugen af kul på, er altså ikke ved at begrænse udbuddet. Det er at understøtte en mere energieffektiv udnyttelse af kullet.

Mange tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance har vi svært ved at se meningen i at tilslutte os et stop for etablering af nye kulminer og udvidelse af eksisterende. Konsekvenserne af at stoppe udvinding af kul, inden man har billigere alternativer, vil jo paradoksalt nok ramme de fattigste østater allermest.

Over 1 milliard mennesker på kloden har, så vidt jeg ved, i dag ikke adgang til elektricitet, og de vil efter vores opfattelse blive fastholdt i en fattigdom endnu længere, hvis ikke de får mulighed for adgang til billig strøm, ligesom en reduceret økonomisk vækst vil gøre det endnu vanskeligere for de omtalte lande at sikre sig mod eventuelle klimaforandringer.

Så Liberal Alliance siger nej til det her paradeforslag fra Enhedslisten, fordi det efter vores opfattelse udelukkende vil have symbolværdi og ingen reel effekt og absolut ikke vil gøre nogen som helst gavn.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Det må jeg nok sige. Er ordføreren ikke enig med mig i, at vi globalt skal arbejde for, at den globale temperaturstigning ikke overstiger 2 grader, og at vi, hvis vi skal det, så bliver nødt til at sætte en stopper for nye kulminer? Der er altså meget stor forskel. Nu har jeg hørt adskillige ordførere, der tilsyneladende ikke har bemærket ordet nye. Vi har eksisterende kulminer, og det er ikke sådan, at vi skal stoppe udvindingen af kul i morgen. Vi skal bare ikke etablere nye kulminer, for hvis vi gør det, overskrider vi CO 2 -budgettet i forhold til at nå de globale klimamål, som Liberal Alliance efter min opfattelse også bakker op om.

Ordføreren.

Liberal Alliance anerkender bestemt, at der nu er indgået en stor klimaaftale, og det er vi for så vidt glade for, for så kan vi begynde at fokusere på måske at komme nærmere en løsning frem for bare at tale så meget om det. Så det er i hvert fald et skridt på vejen.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Godt. Det vil sige, at Liberal Alliance bakker op om 2-gradersmålet. Og hvis Liberal Alliance gør det, hvordan vil Liberal Alliance så nå det mål, hvis man ikke vil støtte en global aftale om at sætte en stopper for nye kulminer?

Ordføreren.

Stop for nye kulminer, som var det, jeg lige før missede at svare på, vil jo netop forhindre vækst på det her område. Det er umuligt at drive en kulmine, hvis man ikke må udvide den, og det vil forhindre mulig vækst på området. Det vil jo så netop gøre, at de her lande ikke vil have mulighed for at kunne imødegå de konsekvenser, der er, af klimaforandringerne.

En kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen Enhedslisten.

Jeg kunne forstå på ordføreren, at han lagde vægt på, at der ligesom skulle skaffes billig strøm til de fattigste i verden, og det lød jo meget sympatisk.

Der var for nylig et møde herinde på Christiansborg, hvor CARE Danmark havde arrangeret nogle gode oplæg. Der var bl.a. et oplæg, hvor der blev gjort rede for, hvordan de forbereder sig i Bangladesh, hvis det er sådan, at vandstanden fortsat stiger. Der kan bare nogle få centimeters vandstandsstigning betyde, at store landområder bliver oversvømmet, og at mennesker er nødt til at flytte. Så de havde sådan set en velplanlagt strategi for, at der var flere millioner, som skulle flyttes til bestemte storbyer i Bangladesh.

Jeg er ret sikker på, at de mennesker i Bangladesh sætter mere pris på, at vi får bremset de her klimaforandringer, frem for at de kan få billigere strøm i morgen.

Ordføreren.

Tak for referatet af et møde, som jeg desværre ikke selv kunne deltage i. Det er måske netop vækst, som vi, hvis vi forhindrer udvinding af kul, ikke kan få, og dermed vil f.eks. et land som Bangladesh ikke have økonomiske muligheder for at kunne imødegå konsekvenserne af de klimaforandringer, vi ser rundtomkring.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg er da glad for at kunne konstatere her i dag, at Liberal Alliance også har medlemmer, som åbenbart ikke er klimafornægtere, og som ikke i enhver tale begynder at tale om atomkraft og den slags. Så det kan jo være, at sådan nogle debatter som den i dag kan være med til at flytte nogle mennesker og kan være med til at gøre, at vi kan få vedtaget f.eks. sådan et forslag, som vi har sat på dagsordenen i dag, om at få et stop for flere nye kulminer. Jeg er godt klar over, at det ikke bliver Liberal Alliance, der lige på den korte bane støtter os, men lad os da fortsætte dialogen.

Ordføreren.

Liberal Alliance er altid interesseret i at føre dialog med et hvilket som helst parti i Folketinget, og jeg kan så fortælle spørgeren, at jeg rent faktisk er geologuddannet, og at jeg fuldstændig anerkender, at klimaforandringer altid har eksisteret.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet.

Det, som vi især skal holde os for øje i denne tid, hvor vi omstiller fra et energisystem, der bygger på fossile brændsler, til et vedvarende energi-system, er de store investeringer, som vi kaster os ud i, når vi bygger vores energisystem. Det kan f.eks. være kraftværker, der bygger på fossile brændsler, altså kulfyrede kraftværker, men det kan også være en investering i en ny kulmine. Det er en voldsom ting. Det vil typisk være et stort område, sådan en dækker, og det vil være en voldsom investering på mange planer. Det betyder jo, at har man først lavet en ny investering, forventer man, at den skal afskrives over en lang årrække, og man vil selvfølgelig sørge for at forsøge at kunne få afsat sit kul.

Så i Alternativet mener vi, det er vigtigt at gå hele kæden igennem, når vi snakker om at skulle leve op til Parisaftalen fra december. Vi skal sætte kraftigt ind med alle de ting, der skal til, for at vi kan holde os under 1½-2 graders temperaturstigning, og vi skal gøre det effektivt.

Det forslag, vi taler om her, om, at Danmark tilslutter sig initiativet om et globalt moratorium for opførelse af nye kulminer, kan vi tilslutte os af netop den grund.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Emrah Tuncer, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kan starte med at melde ud, at Radikale Venstre støtter forslaget.

En fremtid uden kul og egentlig også olie er indsatsen værd. Nu og her vil det koste at investere i en grøn fremtid, men den investering vil komme igen i et renere miljø, et bedre klima og i udviklingen af nye forretningsmuligheder. Derfor havde Radikale Venstre et forslag om, at vi her i Danmark skulle gå efter at udfase kul i løbet af de næste 10 år. Enhedslistens forslag handler om, at Danmark internationalt skal arbejde for at erstatte kul med vedvarende energi i hele verden. Kul er den største klimasynder og skaber meget luftforurening. Radikale Venstre er helt enig i, at det er den vej, verden skal gå. Vi skal vælge den grønne vej og ikke den sorte kulvej.

Derfor kan vi støtte Enhedslistens forslag.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Jeg ser ingen ordfører her for Socialistisk Folkeparti, så den næste i rækken er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil ligesom flere af de foregående ordførere udtrykke sympati, på sin vis, både med tankerne i forslaget, men også med den svære situation, som de her østater står i. Det må være så utrolig hjerteskærende at se, at det land og den nation, man holder af, er truet af de klimaforandringer, som vi skal gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe. Vi mødtes jo selv med nogle af de her repræsentanter for de små østater på klimatopmødet, og det er klart, at det gør et stort indtryk, når de fortæller om den fremtid, de frygter at gå i møde. Derfor var det også både rigtigt og vigtigt, at klimatopmødet for første gang anerkendte målsætningen om 1½ grad frem for 2 grader. Det er noget, man bør stræbe efter, naturligvis især af hensyn til østaterne.

Når vi alligevel ikke kommer til at bakke op om det her beslutningsforslag, er det, fordi efterspørgselen på energi forventes at stige de kommende år. For at kunne dække den efterspørgsel er vurderingen fra bl.a. Det Internationale Energiagentur, at vi også kommer til at få brug for kul. Jeg er godt klar over, at forslagsstillerne har præciseret det her med, at det ikke betyder et stop for alle nuværende miner, men et stop for udvidelse og et stop for nye miner. Men på sin vis synes jeg godt man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det ikke kan være i samfundets interesse, hvis der eksempelvis bliver lukket nogle miner, hvor der er en ineffektiv udvinding, eller hvor andre vilkår gør dem endnu mindre fordelagtige. Det kunne så være bedre med miner, som bruger en bedre teknologi. Jeg skal ikke kunne sige det, men immervæk fjerner man noget af den fleksibilitet, der er, med det her forslag.

Men der er ikke nogen tvivl om, at vi skal nedtrappe brugen af kul gennem årene, i takt med at de grønne energikilder udvikles endnu mere. Jeg er fuldstændig enig i målsætningen om, at vi i 2050 skal være uafhængige af fossile brændsler. Jeg er også fuldstændig klar over, at hvis vi skal kunne leve op til den her målsætning om maks. 1½-2 grader, skal en meget, meget stor andel af de brændsler, vi kender til, blive i jorden. Det gælder sådan set både kul og olie.

Allerede nu kan vi se, at flere og flere investeringer flyttes over i grønne energiformer af store investeringsselskaber, som ikke har lyst til at gå ad den sorte vej, men hellere vil gå ad den grønne vej. Det giver megen optimisme og et håb for, at der også er et marked, som er klar over, at vi ikke ønsker, at de her forurenende energikilder skal være et stort element i den fremtidige energiforsyning. Det vil kun gå en vej fra nu af. Spørgsmålet er bare, om vi kan tillade os at indføre det her stop nu og her. Det er min vurdering, at vi ikke kan det. Man må også sige, at der ikke har været så meget opbakning til præsident Tongs initiativ fra så mange andre lande end lige enkelte af de andre østater.

Så med de kommentarer må jeg sige, at vi fra Det Konservative Folkepartis side ikke støtter forslaget, men vi anerkender fuldt ud, at en meget stor del af de fossile brændsler skal blive i jorden, hvis vi skal leve op til de mål, vi har i fællesskab om at bekæmpe temperaturstigninger.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Jeg er glad for, at ordføreren har sympati med de østater, som vil synke i havet, hvis vi ikke når de globale klimamål. Jeg konstaterer bare, at når østaterne så rækker hånden ud til de rige lande og spørger, om de ikke nok vil bakke op om det her moratorium, som skal sikre, at vi ikke bygger nye kulminer, hvilket er det eneste, der kan sikre, at vi når målene, så siger man nej. Man siger: Nej, desværre, for vi tror, at der stadig vil være en efterspørgsel efter energi.

Hvis man mener det alvorligt med de her ambitiøse klimamål, bliver man også nødt til at forholde sig til konsekvensen af at støtte målsætningerne. Og hvis man i øvrigt mener, vi skal være et grønt foregangsland, som det også er min opfattelse at Det Konservative Folkeparti mener, bliver man da nødt til at sige, at det godt kan være, at alle de rige lande ikke flokkes om det her initiativ, men at nogle er nødt til at gå foran og sige: Ja, vi står bag målsætningen, og vi er faktisk også parate til at gøre det, der skal til.

Ordføreren.

For mig er det ikke et afgørende argument, at der ikke er en stribe lande, der har tilsluttet sig endnu, for jeg er sådan set enig med ordføreren i, at Danmark sagtens kan være det land, der går forrest, også med nye initiativer. Så for mig er det ikke det, der er afgørende. Ordføreren siger, at når nogle rækker hånden ud, skal man også tage imod den, og at det ikke er nok med sympati og venlige tanker. Derfor synes jeg jo også, at det var så godt, at vi fik den her 1,5-gradersmålsætning præciseret på klimatopmødet i Paris og fik den skrevet ind for første gang de facto. Det synes jeg jo et eller andet sted er at anerkende de problematikker, der er.

Jeg vil lade det blive ved det for den her gang.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men hvis man er glad for 1,5-gradersmålsætningen, bliver man også nødt til at forholde sig til, hvad konsekvenserne af at støtte 1,5-gradersmålsætningen er. Vi kan ikke nå 1,5-gradersmålet, hvis vi bygger nye kulminer. Sammenhængen er ikke vanskelig og kompleks, sammenhængen er helt enkel. Nu er der nogle, der har taget et initiativ og siger: Vi er enige med hele verden om et ambitiøst mål, og opfyldelsen af det klimamål har helt konkrete konsekvenser, som vi kan regne os frem til. Så hvis man støtter den målsætning, bliver man i mine øjne – og jeg håbede også i ordførerens øjne – nødt til at støtte de initiativer, der skal sikre, at målet nås.

Ordføreren.

Jeg beklager over for ordføreren. Det var den del, jeg ikke fik svaret på. Det slog mig godt nok, at der var et eller andet, jeg manglede at svare på. Det beklager jeg. Jeg har ikke set bevis for, at den eneste måde, vi kan nå 1,5-gradersmålet på, er den, ordføreren for forslagsstillerne bringer på banen i dag. Hvis der vitterlig er evidens for, at det er den eneste mulighed, vi har, så må vi jo se på det. Den evidens har jeg bare ikke set endnu, men det må vi jo tage en drøftelse af siden hen. 1,5-gradersmålsætningen er noget, vi stræber efter at opfylde, og noget, som vi skal arbejde efter, og nu bliver det jo op til det kommende klimatopmøde at få konkretiseret, hvilke initiativer der skal tages, for at vi kan nå derhen. Der må vi jo så også se, om den eneste mulighed er det, der bliver bragt på banen i dag.

Tak til ordføreren. Så kan jeg se, at ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Jonas Dahl, er kommet til stede. Han har hermed ordet, værsgo.

Tak. Jeg havde ikke regnet med, at det gik så hurtigt, så jeg benyttede mig af at nå ud på det lille hus. Sådan er det.

Jeg skal blot meddele, at vi fra SF's side varmt kan støtte forslaget. I det hele taget mener vi sådan set, at der er behov for at få taget fat på den her svære diskussion om, hvordan vi sikrer en international aftale om at efterlade hovedparten af de fossile brændsler i jorden – vel at mærke. I forhold til hele den diskussion om CO 2 , vi også har haft, vil jeg sige, at der ikke er plads til den i atmosfæren.

Jeg tror et eller andet sted, det er en svær diskussion, og jeg tror, det er om muligt endnu sværere end at få reduceret CO 2 -udslippet fra verdens lande, for det har som bekendt ikke været specielt let. Men kul er et oplagt sted at begynde, og derfor er det også skuffende, at regeringen eller i det hele taget den borgerlige side af salen ikke er mere fremkommelig i dag eller har været mere oplagt i forhold til at se på det her.

Aftalen i Paris, som vi så her i december, har jo allerede haft en gunstig effekt i forhold til interessen i at investere i de mest svinende af de fossile brændstoffer. Og kul er, som forslagsstillerne også skriver, storforurener, når det kommer til svovl og sundhedsskadelige tungmetaller som kviksølv og cadmium.

Der er også nogle kæmpemæssige besparelser økonomisk og også rent menneskeligt i forbindelse med de lidelser, som folk påføres, at hente ved rent faktisk at gøre noget ved det her, også i forhold til de udgifter, vi ser ikke bare nu, men også i de kommende år, i forhold til sundhedssektoren, hvis ikke vi lader kullet ligge, hvor det ligger. Og det er altså ikke bare en dansk udfordring, det er en global udfordring.

SF foreslog i sin tid den tidligere regering at stikke en føler ud til ligesindede lande for at starte internationale overvejelser om, hvordan vi kan starte et spor op, hvor verden stopper for udvinding af kul, olie og gas. Den daværende regering mente ikke, at det var tiden til at starte et nyt spor, og jeg tror ikke på, at den nuværende regering ser anderledes på det. Men det er skuffende, at vi i Danmark ikke er villige til at tage nogle flere skridt fremad, også i forhold til at løse de samfundsmæssige udfordringer, vi skaber, ikke bare i Danmark, men også globalt set i de kommende år, hvis ikke vi gør noget eller fortsætter med at sidde på hænderne.

Som en lille krølle på det har vi også i dag en diskussion i Danmark om skifergassen, som for mig at se meget nemt kan kobles op på den her diskussion, i forhold til hvordan man burde overveje at lade nogle af de fossile brændsler, vi i dag snakker om, blive i jorden i stedet for at tage dem op.

Tak til ordføreren. Så vil jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Tak for det. Det er min opfattelse, at et flertal her i Folketinget støtter den globale aftale, som verdenssamfundet blev enige om ved klimatopmødet i Paris. Jeg vil gerne gentage, hvad det var, der var målet med den aftale. Det er en målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og en opfordring til at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1½ grad. Herudover fastsættes en langsigtet vision om, at de globale udledninger skal toppe så hurtigt som muligt og derefter reduceres hurtigt.

Hvad indebærer det? Jo, det indebærer som et helt centralt punkt, at 80 pct. af de kendte reserver af fossile brændsler skal blive i jorden. Og jeg gentager: 80 pct. af kendte reserver! Det er ikke min påstand, men er baseret på FN's klimapanel. Det betyder, at enorme mængder af den kul, som vi ved hvor er, altså kendte reserver, og som enten er ved at blive udvundet, eller som vil blive udvundet senere, ikke skal op til jordens overflade og brændes af. Jeg går ud fra, at der her i salen er et flertal, som er enige i det.

Det er et faktum, at hvis ikke der gennemføres et stop for nye kulminer, som vi her foreslår, vil det ikke være muligt at begrænse udledninger af CO 2 tilstrækkeligt til, at 2-graders- og især ikke 1,5-gradersmålet kan overholdes.

Jeg er rigtig, rigtig glad for, at Radikale Venstre, at SF og Alternativet støtter det her forslag. Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi ikke har fået Socialdemokraterne med, og jeg er også ærgerlig over, at De Konservative ikke vil tilslutte sig. Jeg kan forstå den konservative ordfører således, at hvis vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her forslag kan gå lidt dybere i de beregninger, som ligger til grund, vil man genoverveje. Det synes jeg er meget positivt.

Det, jeg har hørt fra de andre partier, er, at man mener, at det er tilstrækkeligt udelukkende at fokusere på efterspørgslen. Hvis vi bare fokuserer på, hvad Danmark selv gør, har vi sådan set gjort tilstrækkeligt. Jeg er fuldstændig enig i, at efterspørgslen er vigtig, og at Danmarks grønne omstilling er uhyre vigtig, men problemet er, at det ikke er nok. For er der noget, som klimaaftalen i Paris for alvor har sat gang i, er det, at de lande, der har kulreserver, godt kan se, at hvis de skal nå at få den økonomiske gevinst af de reserver, skal de skynde sig at hente dem op.

I Australien lige nu er der en gigantisk mine under opførelse. Den ville, hvis den skulle bygges i Danmark, strække sig fra København og helt op til toppen af Nordsjælland. Så stor er den mine, som man planlægger at opføre. Hvis man først går i gang, og hvis man først beslutter sig for, at den og tilsvarende miner skal anlægges og tømmes, har klimaet ikke en chance overhovedet.

Der er også nogle, der har fremført, at vi ikke kan udfase fossile brændsler fra den ene dag til den anden. Nej, det kan vi ikke, og det er heller ikke det, der ligger i det her forslag. Der er sådan set allerede kulminer, der er i gang, og dem anfægter vi ikke med det her forslag. Vi siger ikke, at de skal lukke. Det, vi siger, er, at nye kulminer ikke skal etableres.

Fra Liberal Alliances side hørte jeg, at det var et paradeforslag, og at man bekymrer sig om, at hvis vi vedtager det her forslag, vil vi begrænse vækstmulighederne i kulindustrien. Til det kan jeg kun sige: Ja, det er sådan set formålet.

Jeg vil gerne takke for debatten her i dag, og jeg vil gerne takke for den opbakning, der er fra tre af Folketingets partier. Jeg håber, at vi i udvalgsbehandlingen kan få nogle flere med ombord.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Joel, Socialdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren for at rejse den her debat. Jeg synes faktisk, det er væsentligt at få det diskuteret. Når vi så alligevel har været sådan lidt, lad os sige skeptiske, fordi vi synes, det er et slag i luften, så lad mig bare tage udgangspunkt i ordførerens egen tale. Der er en mine under opførelse i Australien. Hvis nu alle andre lande i verden stemte for det her moratorium, kunne man så tvinge Australien til ikke at åbne sin mine?

Ordføreren.

Ligesom når man laver globale klimaforhandlinger i COP-regi, tror jeg ikke, der er nogen, der kan tvinge nogen til noget som helst. Det, man kan gøre internationalt, og det, vi bliver nødt til at gøre, er at gå sammen og lægge pres på de lande, vi skal prøve at få med om bord, de lande, der stadig væk befinder sig i den fossile industriverden. Og det er i virkeligheden det, som det her handler om, nemlig at så mange lande som muligt går sammen og siger, at det her er nødvendigt, og er med til at lægge pres på et land som Australien og de øvrige lande, som planlægger nye kulminer som den her kulmine, jeg omtaler. Så det er jo det, der er formålet, og det er også det, der er helt nødvendigt.

Hr. Jens Joel.

Okay, men så har vi jo også fået etableret, at vi ikke kan stoppe dem, der gerne vil tjene pengene, så længe der er et marked. Så er vi tilbage ved lige præcis vores pointe, nemlig at det handler om at begrænse markedet. Jeg tror, det er meget muligt, at der er nogle, der skynder sig lige nu med at grave kul op, fordi de kan se, det har en udløbsdato. Sådan sagt i dette lukkede rum håber jeg da, der er nogle af dem, der brænder fingrene på det, fordi vi slet ikke skal bruge alt det kul, som de kommer til at investere i. Men jeg synes bare, at det lige præcis illustrerer vores pointe, nemlig at vi skal begrænse efterspørgslen. Det var den aftale, vi lavede i Paris, og den skal vi sørge for at holde fast i. Den enighed skal vi sørge for at holde fast i.

Ordføreren.

Jeg synes, det besynderlige ved Socialdemokraternes indlæg her er, at det er, som om man skal vælge: Vil vi enten begrænse efterspørgslen, eller vil vi begrænse udbuddet? Jeg er fuldkommen enig i, som jeg også sagde i min tale, at vi selvfølgelig skal begrænse efterspørgslen. Men vi bliver også nødt til at forholde os til udbuddet, og vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe de kulprojekter, som er under opførelse. Og det her med at gå sammen om et globalt moratorium er jo netop en mulighed for at kunne lægge et pres. Jeg er åben over for andre muligheder, hvis der er andre, der har ideer. Men man er nødt til at sætte ind på begge fronter, og det ene udelukker ikke det andet.

Så siger vi tak til ordføreren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.