Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundheds- og ældreministeren
18. december 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B5
Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af medicinsk cannabis.
Af Carolina Magdalene Maier (ALT) m.fl.
Spørgsmål 3
I Lægemiddelstyrelsens notat af 30. oktober 2015 om afgrænsning af produk-
ter med cannabis (B 5 – bilag 1) fremgår det, at styrelsen har ændret mening
ift. klassificering af cannabisprodukterne fra Bedrocan BV. Hvor styrelsen tidli-
gere har lagt til grund, at produkterne kan betragtes som lægemidler, skriver
styrelsen i notatet, at man ’ud fra en samlet vurdering’ har ændret holdning,
og at produkterne fra Bedrocan BV nu ikke kan klassificeres som lægemidler,
men som aktivstoffer. Vil ministeren nærmere redegøre for, hvorfor man har
ændret mening ift. klassificeringen, og hvilke overvejelser der har været ind-
draget i den samlede vurdering, som der refereres til? Vil ministeren desuden
oplyse, hvad der skal til, for at produkterne kan klassificeres som lægemidler,
herunder hvilke konkrete forhold der ifølge Lægemiddelstyrelsen mangler eller
er utilstrækkelige i produkternes nuværende form?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).
På udvalgets vegne
Liselott Blixt
formand
1/1