Ministeren
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. december 2015 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 1 (B 5)
Vil ministeren redegøre for status for puljen på 35 mio. kr. til forskning i medicinsk
cannabis, som sidste år blev afsat som del af forskningsreserven, herunder
hvor stor en del af puljen, der er blevet brugt?
Svar
I den politiske af aftale af d. 30. oktober 2014 om fordeling af forskningsreserven i
2015 fremgår, at der:
”[...] tilføres minimum 35 mio. kr. til forskning i sundhed, livskvalitet og klinisk
forskning, der skal bidrage til en bedre sygdomsforståelse og forebyggelse og
diagnostik og mere præcist virkende behandlinger til gavn for den enkelte pati-
ent. I den sammenhæng kan også indgå forskningsprojekter vedrørende smerte-
lindring, herunder f.eks. brug af medicinsk cannabis. Herudover kan forsknings-
indsatsen fokusere på udvikling af nye organisatoriske løsninger og innovative
sundheds- og velfærdsteknologier, der rummer eksport- og beskæftigelsespotenti-
ale for dansk erhvervsliv.”
Midlerne til sundhed, livskvalitet og klinisk forskning udmøntes af Danmarks In-
novationsfond efter åbent opslag og en kvalitetsmæssig vurdering af de indkomne
ansøgninger.
Danmarks Innovationsfond oplyser, at fonden ikke har modtaget ansøgninger, som
specifikt omhandler medicinsk brug af cannabis. Innovationsfonden har heller ikke
modtaget ansøgninger mere bredt om påvirkning af cannabinoide receptorer.
10. december 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
Dokument nr.
15/033430-01
Side
1/2