Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 41:

Forslag til folketingsbeslutning om et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Enhedslisten ønsker at beskytte forbrugerne bedst muligt mod skadelig kemi og vil med beslutningsforslaget derfor forbyde 30 stoffer i kosmetiske produkter, som i forskellige sammenhænge mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Vi bruger alle sammen en lang række forskellige produkter dagligt – vi børster tænder, vasker hår og hænder – og også vores børn og unge bruger kosmetiske produkter. Der skal derfor ikke herske tvivl om, at kosmetiske produkter skal være sikre for alle forbrugere og især for børn og unge. Reglerne siger tydeligt, at det er producentens ansvar, at kosmetiske produkter ikke udgør en risiko for menneskers sundhed.

I takt med at det videnskabelige grundlag for vurderingen af de kemiske stoffer i vores kosmetiske produkter øges, målrettes reguleringen også. Det arbejder regeringen for hver dag. Danske forbrugere skal kunne føle sig trygge, når de køber kosmetiske produkter. Det gælder, både når forbrugeren køber kosmetiske produkter i butikker, over nettet og på ferie i andre lande. Hvis man som forbruger ønsker at være ekstra forsigtig i sit valg af kosmetik, kan man allerede i dag vælge stoffer fra, som EU har peget på som muligt hormonforstyrrende, ved at vælge svanemærket kosmetik.

Regeringens udgangspunkt er, at kemiske stoffer skal reguleres i EU. Det giver ikke kun den bedste forbrugerbeskyttelse, men også rimelige vilkår for danske producenter. Virksomhederne skal dermed kun forholde sig til ét regelsæt, hvilket sandsynliggør, at reglerne nemmere overholdes og handlen i EU fungerer.

Kosmetik er reguleret under EU's kosmetikforordning, som er totalharmoniserende. Derfor kan de enkelte medlemsstater ikke udstede nationale regler, og derfor kan jeg som udgangspunkt ikke indføre særlige danske regler for kosmetik. Det er kun muligt for en medlemsstat at forbyde stoffer i kosmetik i henhold til sikkerhedsklausulen, når der er tale om alvorlig risiko for menneskers sundhed. En sådan risiko skal kunne dokumenteres. Hvis Kommissionen vurderer, at det nationale tiltag er berettiget, skal kosmetikforordningen revideres. Uanset udfaldet skal det nationale tiltag ophæves.

De 30 stoffer, som Enhedslisten vil forbyde i kosmetik, er stoffer, som Forbrugerrådet Tænk anbefaler at man undgår i kosmetiske produkter. De 30 stoffer er i forskellig grad under mistanke for at være hormonforstyrrende. De fleste af stofferne har EU udpeget som muligt hormonforstyrrende og prioriteret dem til videre undersøgelse. Det er sket for over 10 år siden, og nogle af stofferne er efterfølgende reguleret i kosmetik, ved at der er fastsat specifikke koncentrationsgrænser. Det gælder f.eks. for parabener og triclosan. Andre stoffer er allerede forbudt at anvende i kosmetik. Det gælder borsyre, mens et forbud mod 3-BC netop er trådt i kraft i februar.

Det er rigtigt, at man ved de fleste risikovurderinger i EU ikke ser på stoffernes kombinationseffekter, dvs. tager højde for, at vi dagligt udsættes for flere forskellige stoffer med samme effekter. Dog har man i den seneste vurdering af parabenerne taget hensyn til dette ved at fastsætte en samlet koncentrationsgrænse. Men det er ikke muligt at gøre det generelt. Man mangler ganske enkelt viden om de fleste stoffer hver for sig til at kunne sige noget om kombinationseffekterne af dem.

I det øjeblik vi kan dokumentere en risiko for forbrugerne ved brug af et hormonforstyrrende stof i kosmetiske produkter, vil jeg sørge for, at vi får presset på i EU for strammere regulering og et højere beskyttelsesniveau. Det er muligt at regulere hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, når vi har videnskabelig dokumentation for, at et stof udgør en risiko for forbrugerne, eller når industrien ikke kan dokumentere et stofs sikre brug. Som eksempel kan jeg nævne, at EU med støtte fra Danmark i 2015 har forbudt UV-filteret 3-BC i kosmetiske produkter. 3-BC står øverst på den liste, Enhedslisten med dette beslutningsforslag ønsker at forbyde, og er på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Samtidig presser jeg på i EU for at få udviklet kriterier for identifikation af hormonforstyrrende stoffer. Jeg samarbejder lige nu med flere lande i EU om at lægge pres på Kommissionen, så tempoet i EU's kemikaliearbejde bliver sat op. Det gælder også arbejdet med at fastsætte EU-kriterier for hormonforstyrrende stoffer, som er krumtappen i forhold til at få reguleringsarbejdet i gang. Når vi først har identificeret de hormonforstyrrende stoffer, kan vi begynde at tale om, hvordan vi bedst får dem håndteret i vores kosmetiske produkter og vores øvrige hverdagsprodukter. Indtil kriterierne foreligger, er det som nævnt tidligere stadig muligt at regulere hormonforstyrrende stoffer i kosmetiske produkter, hvis dokumentationen er til stede.

Derfor pågår der sideløbende et arbejde under EU's kemikalieregulering, REACH, hvor man arbejder med at identificere hormonforstyrrende stoffer case-by-case, fordi der i den lovgivning ikke er specifikke krav om kriterier. Miljøstyrelsen har f.eks. sammen med ECHA udarbejdet et forslag til nye begrænsninger af indholdet af fire ftalater i forbrugerprodukter, som vi forventer vil munde ud i en regulering på EU-plan.

På nationalt plan håber jeg at vi kan samles om en fælles indsats for at få en stærk EU-regulering af disse stoffer. Vi skal presse på og medvirke til fremdrift i EU med henblik på en stærk fælles EU-regulering af de hormonforstyrrende stoffer. Og som jeg har sagt under behandlingen af de tidligere beslutningsforslag, håber jeg, at vores politiske drøftelser på kemiområdet vil sikre en målrettet og helhedsorienteret indsats til håndtering af stofferne.

Tak til ministeren. En kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Mange tak. Når nu det er sådan, at danske forskere og eksperter anbefaler, at vi regulerer stoffer, som enten er eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende, mere skrapt end i dag, er ministeren så ikke enig i, at det giver mest mening at sætte ind steder, hvor vi ved at der ikke er behov for stofferne?

Altså, er ministeren ikke enig i, at man godt kan lave de her kosmetiske produkter, som det her beslutningsforslag handler om, uden de her stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende – altså enig i, at det giver mest mening politisk at gå ind og interessere sig for steder, hvor vi kan fjerne stofferne, uden at produkternes funktion helt ødelægges?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nu ved jeg jo ikke, hvad rækkevidde ordføreren tænker på i forhold til spørgsmålet: omfanget, antallet af stoffer, hvem der skal tage ansvar for det, hvem der skal pålægges opgaven med at gøre det osv. Så det bliver ordføreren desværre nødt til at uddybe yderligere i et spørgsmål, ifald jeg skal svare mere præcist.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg tænker egentlig mere på det som et generelt princip, i forhold til hvor vi skal prioritere. For hvis vi er enige om at følge det, som forskere og eksperter inden for det her felt siger, nemlig at vi skal gøre noget, fordi koncentrationen – altså den eksponering, som befolkningen både i Danmark, men også i andre lande er udsat for – grundlæggende er for høj, altså så vi skal sætte ind nogle steder, giver det så ikke mest mening at sætte ind steder, hvor vi kan se at stofferne kan undværes?

Der findes jo, som ministeren også var inde på, svanemærkede produkter. Så det kan lade sig gøre at fjerne de her stoffer, samtidig med at vi stadig væk har funktionsdygtige produkter. Er vi ikke enige i det grundlæggende princip?

Ministeren.

Jo, det er klart, at i det omfang, stoffer, som har skadelig betydning, kan erstattes med stoffer, der ikke har det, er det da at foretrække. Og det er jo den drøftelse, der må pågå til alle tider – både internt i det EU-mæssige system, i REACH, altså i det arbejde, vi har der, men naturligvis også i den hjemlige producentflade.

Nu har jeg, som ordføreren også har bemærket tidligere i dag, ikke været miljøminister i så lang tid, så derfor har jeg endnu ikke haft drøftelser med industrien om de her forhold. Men det er da klart, at alle i det her samfund har en interesse i det.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil gerne lige tage diskussionen om forsigtighedsprincippet frem igen her, for vi har at gøre med nogle stoffer, som vi får at vide måske har nogle hormonforstyrrende effekter, som er ubehagelige. Når vi så har med stoffer at gøre, som vi jo smører direkte på huden, var det så ikke rimeligt, at vi tog et ekstra skridt i retning af at beskytte forbrugerne imod de her stoffer i forsigtighedsprincippets navn?

Ministeren.

Jeg er meget optaget af forsigtighedsprincipper, så jeg deler generelt en bekymring med ordføreren på visse områder, men ikke, når det gælder det her. Jeg har stor tiltro til, at det arbejde, vi gennemfører i samspil bl.a. med andre lande i regi af REACH-kriterierne, fører til det rette resultat, og jeg ønsker ikke, at vi skal have nogle særregler i det omfang, vi kan undgå det. Det er så i øvrigt heller ikke i overensstemmelse med principperne.

Tak til ministeren. Ordførerrækken indledes nu, og det er først hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg takker. Med forslaget pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder anvendelsen af 30 kendte hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, og samtidig arbejde for et hurtigt forbud i EU. Som tidligere nævnt mener Socialdemokraterne, at hormonforstyrrende stoffer skal bekæmpes, og det er meget bekymrende, at stofferne anvendes i f.eks. shampoo og tandpasta, som de fleste mennesker jo benytter sig af hver dag.

Socialdemokraterne bakker op om, at der arbejdes for et hurtigt forbud i EU, men kan ikke støtte et nationalt forbud nu og her. Socialdemokraterne mener igen, at den bedste beskyttelse af forbrugerne er et fælles EU-forbud, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Fru Maria Reumert Gjerding, værsgo.

Jeg vil egentlig gerne sige lidt af det samme, som jeg tidligere har nævnt for Dansk Folkepartis ordfører. Vi har tidligere stået sammen om at sikre nogle landvindinger i Danmark, som så efterfølgende faktisk også giver resultater i EU. Sutteflaskerne er jo ét eksempel. Ftalaterne kan jo vise sig at være langt mere udbredte. Så det er bare en opfordring til Socialdemokraterne om at overveje det, for de her to spor hænger altså tæt sammen. Og når vi nu tidligere har gjort noget – vi behøver bare at kigge en årrække tilbage for at se, at vi faktisk har rykket noget – så begriber jeg ikke den her fuldkomne modstand mod at gå godt ind i det her. Altså, Forbrugerrådets app Kemiluppen, som de har udviklet, og som trods alt har flere tusinde produkter i sig, viser jo, at 70 pct. af de produkter, der er på markedet, ikke indeholder de her stoffer. Så det er jo altså trods alt en gruppe, der er til at overskue, som vi sætter ind over for her.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er lidt ked af, at ordføreren for forslagsstillerne underkender den resultatorienterede tilgang, som Socialdemokraterne har til spørgsmålet. Det er sådan, at vi i vores egen optik vælger den vej, der er mest effektiv for at komme frem til det mål, som tilsyneladende er det samme. Personligt ønsker jeg mig også et hurtigere EU. Personligt ønsker jeg også, at ministeren havde større styrke til at forhandle med de øvrige EU-lande. Men vi vælger den vej, som vi tror er den rigtige, for at det mål, som vi i fællesskab har opstillet, om at beskytte forbrugerne mod farlig kemi, nås.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Problemet er, at præmissen er forkert. Socialdemokraterne siger, at man vælger EU-sporet og så ikke det nationale. Vi har jo netop set, at de to spor hænger sammen og understøtter hinanden på en rigtig god måde, der faktisk gør, at vi sikrer resultater. Så det at vælge EU-sporet og kaste en masse kræfter ind i at få regler, der involverer en masse lande, står ikke i modsætning til også at arbejde for noget nationalt.

Ordføreren.

Jeg har altså ikke tænkt mig at lade ordføreren for forslagsstillerne belære mig om, hvad der er rigtigt og forkert. Det er sådan, at vi vælger det spor, hvor vi tror resultaterne opnås hurtigst og mest effektivt og til bedst mulig gavn for forbrugerne. Det ville jeg egentlig også ønske at Enhedslisten ville anerkende, og at de måske ville følge det samme spor.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten ønsker med forslaget her at forbyde hormonforstyrrende stoffer eller stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, i kosmetik, og det gælder både på EU-plan, men også eventuelt på nationalt plan.

Jeg vil igen henholde mig til, at jeg synes, man skal være meget reel. Jeg ville i øvrigt ønske – det er så en personlig bemærkning – at de her indholdsfortegnelser på en mascara var noget større, så man nemmere kunne læse dem, for jeg har efterhånden problemer med det. Når det er sagt, er det, fordi der i hvert fald er nogle ting, som personligt har overrasket mig, nemlig at sådan noget som nikkel kan findes i mascara. Det studsede jeg meget over. Jeg troede, at nikkel var sådan noget, der var totalt udfaset, men det er det altså ikke. Så jeg synes egentlig, at problematikken er helt reel.

Vi skal ikke have hormonforstyrrende stoffer i noget. De her stoffer er der mistanke om kan være hormonforstyrrende, nogle er hormonforstyrrende, men jeg må igen henholde mig til, at vi altså har en styrelse, vi har nogle fagfolk, og det er jeg bestemt, som sidder og vurderer, og som laver nogle grænseværdier. Man kan så altid diskutere, om de her grænseværdier er de rigtige. Men i min optik og i Dansk Folkepartis optik er det altså sådan, at når det gælder den fri bevægelighed af varer, når det gælder miljøområdet, når det gælder de områder, hvor vi har med stoffer at gøre, som bliver brugt i hele verden, så giver det bedst mening at følge EU-sporet. Igen vil jeg sige, at jeg har protesteret rigtig, rigtig mange gange mod EU – jeg har været EU-ordfører i 6 år – men lige på miljøområdet, når det drejer sig om rent vand, ren luft og kemikalier, så er EU-sporet altså det rigtige spor at følge set med Dansk Folkepartis øjne.

Så vi støtter ikke forslaget, men deler bestemt bekymringen, og jeg håber et eller andet sted i forhold til de tre første forslag, måske ikke så meget det sidste, at vi kan lave en beretning i udvalget, at vi kan se på, hvordan vi får gjort det her på bedst mulig måde.

Hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Deler ordføreren ikke bekymringen for det, vi kalder cocktaileffekten, altså det, at når det handler om kosmetik, som jo ofte lægges i flere lag og med mange forskellige produkter – og der kan måske være 50 forskellige kemikalier i hvert produkt – har man slet ikke styr på den effekt; altså at det ikke bare drejer sig om, at vi her har nogle stoffer, som måske er problematiske, og at vi derfor måske burde regulere af hensyn til forsigtighedsprincippet, men at der også er den her ekstra effekt, at det fungerer, kommes på huden, sammen med en række andre stoffer, og at den samlede effekt har man slet ikke styr på?

Fru Pia Adelsteen.

Jo, selvfølgelig deler jeg bekymringen, men jeg tror også, sådan uden at være fagekspert, at det, der er problemet, jo netop er, at også dem, der er fagligt dygtige, har vanskeligt ved at finde ud af, hvordan vi måler det her med cocktaileffekt. Altså, det nemmeste ville jo være, hvis ingen af os brugte makeup, hvis ingen af os tyggede tyggegummi, hvis vi kun brugte naturprodukter.

Men igen vil jeg også bare sige, at jeg har læst artikler om, at der findes hormonforstyrrende stoffer i bælgfrugter, bl.a. sojabønner, og at man derfor fra Sundhedsstyrelsens side fraråder kræftramte – altså kvinder, der tidligere har haft brystkræft – at spise for mange sojaprodukter. Hvad er det så, vi skal forbyde? Det er jo ikke et kemisk produkt. Det er noget, der kommer fra naturens side. Og hvilken cocktaileffekt har det, hvis jeg spiser 5 kg ærter om dagen og så putter læbestift på? Det kan jeg ikke svare på, jeg ved det ikke.

Så jeg tror også, at man nogle gange skal sætte det sådan lidt i proportioner. Hvad er det, vi taler om? Jeg hørte en fagekspert sige, at hvis læbestift skulle være farlig, skulle man spise 47 af dem om dagen, og det er ret meget, synes jeg.

Hr. Christian Poll.

Der er selvfølgelig masser af naturlige stoffer, som også er problematiske, hvis man får for meget af dem, og det er jo sådan, hele kemikalieproblematikken er. Og derfor får man også den her slags anbefalinger om naturlige ting, at man f.eks. ikke må give honning til spædbørn under en vis alder, fordi der også kan være noget i der. Men her er der jo tale om kunstigt fremstillede stoffer, som med vilje tilsættes produkter, som vi smører direkte på huden. Der findes alternativer, så man ikke behøver bruge de her stoffer. Var det så ikke naturligt bare at forbyde dem?

Pia Adelsteen.

Jo og nej. For igen vil jeg ikke gøre mig så klog, at jeg siger, de bare kan undværes. Nu taler vi om kosmetik, så det kan de sandsynligvis godt. Men der er bare steder, hvor vi ser, at hvis man f.eks. ikke havde plastblødgørere, var der produkter, vi ikke havde, som vi faktisk er rigtig glade for. Hvis vi ikke havde de og de ting, var der produkter, som vi måtte undvære, og som vi i dag med den livsførelse, vi nu engang har i et moderne samfund, måske ville være kede af at undvære.

Så jeg mener, det her er en balancegang, og som hr. Christian Poll også siger, er det jo et spørgsmål om for lidt og for meget af alting. »Alt med måde« har altid været min livsfilosofi, og sådan tror jeg også det er med det her. Men selvfølgelig skal vi holde øje med det, og det er også derfor, jeg prøver på at række hånden ud og sige: En beretning kunne være fint, så vi holder øje med, hvad pokker vi gør.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Vi vil meget gerne være med til at lave en beretning, men jeg forstår faktisk ikke helt ordførerens skelnen mellem EU-sporet og det danske spor. Og så vil jeg også lige sige, at der findes plastblødgørere, som ikke er ftalater, som altså ikke er farlige, og det er jo det, man skal holde fast i. Der findes alternativer, og det er faktisk en dansk virksomhed, der har udviklet dem, og som ville have en kæmpe fordel, hvis det her ftalatforbud ligesom kom igennem.

Det samme gælder for kosmetik. Der findes produkter uden. 70 pct. af dem, som Forbrugerrådet har undersøgt – de har scannet flere tusind produkter – havde ikke de her farlige stoffer. Derfor kan det lade sig gøre, og danske virksomheder er faktisk helt i front. Så kunne vi ikke godt prøve i beretningen at se på, om vi også kunne gå i et nationalt spor?

Pia Adelsteen.

Igen vil jeg sige, at jeg virkelig mener, at hvis man går i et nationalt spor, skal vi jo indføre et importforbud. Og så vil jeg i hvert fald på Dansk Folkepartis vegne ikke bare sige: Ja, ja, det gør vi. Så vil jeg vide, hvad det reelt er, jeg siger ja eller nej til. Jeg vil meget gerne række hånden ud, og jeg vil meget gerne se positivt på det. Jeg synes, det her er vigtigt, det er slet ikke det. Men jeg vil også vide, hvad det præcis er, jeg siger ja eller nej til.

Maria Reumert Gjerding.

Så en løsning kunne være i udvalgsarbejdet at få belyst, hvad det faktisk er, det her vil have af konsekvenser på den korte og den lange bane. For jeg tror også, og det synes jeg også vi har set tidligere, at det virker, at man sætter en deadline og siger: Nu giver vi industrien og EU et vist spillerum på noget tid, men så accepterer vi heller ikke længere, at man tilsætter skadelige stoffer i produkter, hvor de i virkeligeheden godt kunne undværes.

Ordføreren.

Det er vi slet ikke uenige med Enhedslisten i. Altså, det har vi også været fælles om tidligere. Jeg tror, at det, der er vigtigt, er hele tiden at følge det her spor og have noget proportion i det: Hvad er skadeligt? Er der nogle grænseværdier? Er det grænseværdierne, vi skal rykke, eller er det stoffet, der helt skal forbydes, osv.? Og der tror jeg bare man skal have sådan en eller anden sund, skeptisk tilgang til det, næsten uanset hvad det er.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg henviser til min første tale vedrørende B 37, idet Venstre på samme måde anerkender alvorligheden af problemstillingerne og mener, at vi skal finde en løsning på problemerne gennem EU. Jeg kan henvise til ministerens redegørelse og svar på spørgsmålene, og på baggrund heraf kan jeg også sige, at vi ikke kan støtte det foreliggende beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil egentlig godt bare have lov til at glæde mig over debatten her i dag. Den har været meget udbytterig for mig selv og formentlig også for alle tilhørerne. Der er kommet meget ny viden frem. Jeg glæder mig i øvrigt også over de forbedringer, der er sket igennem tiden på grund af Danmarks stilling på kemiområdet, forbedringer, der har hjulpet forbrugere i hele EU.

Når vi snakker lige præcis kosmetiske produkter, som det konkrete beslutningsforslag netop omhandler, har jeg stor forståelse for den bekymring, som forslagsstillerne og i øvrigt mange andre forbrugere selvfølgelig har. Det er jo netop, fordi kosmetiske produkter er noget, vi har meget tæt inde på kroppen hele tiden. Jeg er dog helt tryg ved EU's forordning om kosmetiske produkter og ved sundhedsmyndighedernes risikovurdering af de pågældende produkter.

Jeg bruger godt nok ikke selv så mange kosmetiske produkter, heller ikke selv om fru Lisbeth Bech Poulsen tidligere har belært mig om, at mænd, der har indtaget meget bisfenol A, måske faktisk godt kunne have brug for kosmetiske produkter til at forbedre tiltrækningskraft på det modsatte køn. Derfor er jeg også meget glad for, at der, i hvert fald så vidt jeg ved, findes svanemærkede kosmetiske produkter, der kan anvendes, og som måske netop ikke indeholder den her skadelige kemi.

Sluttelig vil jeg bare endnu en gang konstatere, at mine generelle bemærkninger til beslutningsforslag B 37 også gælder dette beslutningsforslag. Liberal Alliance støtter den nuværende regerings linje og det, vi efterhånden snart har fået døbt EU-sporet, og Liberal Alliance kan derfor ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Fru Maria Reumert Gjerding, værsgo.

Jeg vil også gerne kvittere for en god debat i dag. Ordføreren siger, at han er meget tryg ved de sundhedsanbefalinger, der er, og ved de risikovurderinger, der er. Er ordføreren bevidst om og anerkender, at de ikke tager højde for det, der er cocktaileffekter? Når man kigger på de enkelte stoffer, får man et helt utilstrækkeligt billede af risikoen, og der er derfor behov for, at man griber ind, på trods af at risikovurderingerne for det enkelte stof viser en sikker anvendelse.

Ordføreren, værsgo.

Tak. Jeg tror, at jeg på en tidligere bemærkning fra spørgeren også har anerkendt, at der formentlig er en række cocktaileffekter, når de her stoffer blandes sammen, og jeg anerkendte også, at der formentlig er brug for, at der forskningsmæssigt dykkes yderligere ned i lige præcis det område.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Ordføreren er ikke helt tryg ved det, der ligger på nuværende tidspunkt, og den regulering, der er. Skal jeg forstå det sådan?

Ordføreren.

Ved selv samme svar tidligere bemærkede jeg vist også, at jeg ikke tror, at de pågældende sundhedsmyndigheder og andre, der risikovurderer de her stoffer, ligesom tilbageholder viden i forbindelse med risikovurderingen.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil som tidligere henvise til mine generelle bemærkninger til ordførertalen til B 37, og så vil jeg bare fremhæve, at der jo her er tale om stoffer i kosmetik, dvs. stoffer, som kommer i direkte hudkontakt og sidder mange timer med hudkontakt, og at det derfor her er en særlig god idé at trække forsigtighedsprincippet frem. Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget fra Enhedslisten.

Jeg vil også benytte lejligheden her i sidste runde til at takke Enhedslisten for at bringe det her på banen. Det er en meget vigtig dagsorden at få snakket kemikalierne igennem.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne begynde med at henvise til mine generelle bemærkninger under behandlingen af B 38.

Så vil jeg sige til det forslag, Enhedslisten har fremsat her, om at forbyde 30 forskellige hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, at hvis vi gør det, har man lammet de danske miljømyndigheder i Miljøstyrelsen med ikke at skulle lave andet end retssager og ballade de næste lange tider, og det tror jeg simpelt ikke er den klogeste måde at bruge de kræfter på.

Jeg tror som sagt tidligere, at det er meget bedre at bruge kræfterne på at presse på i EU. De her stoffer skal fjernes, og de skal fjernes gennem EU, og de skal fjernes på en måde, så forbrugerne stadig kan få kosmetik, men kan være fuldstændig trygge ved det. Derfor støtter vi intentionerne om, at et hurtigt EU-forbud vil være rigtig, rigtig godt, men den anden del af forslaget om et nationalt forbud tror vi vil give rigtig, rigtig store problemer. Det vil give en masse frustrationer og betyde, at der vil være produkter, danskerne ikke kan få, og så vil de formentlig begynde at købe dem på nettet, og så er vi altså nok lige vidt.

Så igen: Det handler jo om, hvordan man tror man får mest effekt. Jeg vil sige, at nogle af de her få nationale forbud, der er meget specifikke og meget målrettede, kan have det formål, at man får presset Europa-Kommissionen til at komme i gang. Jeg mener ikke, at et forbud mod 30 forskellige stoffer på det her tidspunkt vil have den funktion. Tværtimod tror jeg, at man vil få brugt de kræfter, vi har, som er rigtig vigtige og dygtige og har et vigtigt pres ind i Europa-Kommissionen, på den forkerte måde. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Maria Reumert Gjerding, værsgo.

Altså, hvis man mener, det vil lamme miljømyndighederne fuldstændig, må man da have som antagelse, at virksomhederne overhovedet ikke kan finde ud af at følge regler, der bliver indført. Det tror jeg såmænd nok de kan.

Jeg synes også, man mangler at anerkende, at det forarbejde, vi de sidste 6 år har gjort i forhold til phtalater, som jo netop også blev anvendt i en hel masse ting, faktisk nu viser sig at have en effekt. Det kunne man også godt forestille sig kunne udvides til en række andre anvendelser, og det er jo også lidt det, der lægges op til her.

Det handler jo ikke om, at man ikke længere kan få en shampoo eller en sæbe, hvis det her indføres. Forbrugerrådet har jo netop konstateret, at i 70 pct. af de produkter, de går ud og undersøger, findes stofferne ikke.

Det fortæller os to ting. For det første at det er muligt at indføre forbud og stadig væk kunne få produkter, men at der for det andet også er god grund til at gribe ind. For 30 pct. af de kosmetiske produkter på markedet indeholder altså problematisk kemi.

Ordføreren.

Nu er fru Maria Reumert Gjerding i den lykkelige situation at kunne stå her og få alle de fine point for alt det, der er rart og dejligt, og som danskerne er glade for: Ah, hvor var det rart at komme af med en masse kemi. Hun skal ikke, som en miljøminister ville skulle, op og stå på mål for det, der ville ske, hvis 30 pct. af de produkter, danskerne i dag kan købe, blev taget af hylderne.

Lad os lige prøve at forestille os, hvilket ramaskrig der ville være – 30 pct. af produkterne! Og i øvrigt ville folk bare begynde at købe de ting på den anden side af grænsen eller bestille dem over nettet. Og så ville vi være lige vidt og ikke have beskyttet danskerne mere. Det, Radikale er optaget af, er ikke symbolpolitik. Det er reelle forandringer, og hvis man vil forbyde 30 forskellige stoffer, gælder det altså om at gå gennem EU og få lagt et pres, sådan som Danmark har gjort, ikke mindst da Radikale, SF og Socialdemokratiet havde magten i Danmark, hvor vi gik i gang med at få lavet en liste og sendte eksperter til Kommissionen og gik i gang med at få de andre lande til at kortlægge de her stoffer. Det er på den måde, man kan få dem væk på en måde, hvor forbrugerne stadig kan få et bredt udsnit af produkter, de kan være trygge ved.

Tak for det.

Og selv om det er fredag eftermiddag, skal vi stadig væk ikke tale direkte til hinanden, selv om vi måske godt kan være lidt trætte.

Værsgo.

Det, vi ville fortælle danskerne, var, at hvis de går ud og køber produkter i danske butikker, kan de være sikre på, at produkterne ikke indeholder farlig kemi. Så er det jo også en proces. For bare ganske få år siden var det umuligt at indføre et forbud mod ftalater, fordi de fandtes i rigtig mange produkter. Nu har man sat gang i en proces, så virksomhederne er i gang med at udfase dem, så et forbud måske kan indføres om nogle år. Det er jo også det, vi opnår, når vi tager de her initiativer. Vi er meget åbne over for at lande en beretning i udvalget om en gradvis indfasning for at sende et klart signal, hvor vi siger: Hertil og ikke længere.

Ordføreren.

Den proces bliver drevet mest effektivt og hurtigst og på en måde, så forbrugerne har et bredt udvalg af produkter, hvis det sker på EU-plan, for hvis Danmark alene gør det, vil det bare betyde, at der er rigtig mange produkter, der ikke kan sælges i Danmark, især på kosmetikområdet. Det vil betyde, at folk bliver nødt til at købe dem på nettet, og det vil betyde, at vi ikke får forandret tingene.

Det, vi gerne vil, er at få dem ud af produkterne, få dem ud og væk, og det kræver altså det marked, som EU er, som er på 500 millioner mennesker, der kan sige nej tak til noget, i stedet for 5 millioner mennesker i Danmark, der bare ikke kan få nogle produkter. Så lad os da få de kemikalier ud, det er det, som EU er meget mere effektivt til at gøre, end hvis vi gør det alene i Danmark.

Så vil jeg bare lige kommentere det om, at miljømyndighederne får meget at lave. Ja, det er jo ikke bare, fordi virksomhederne vil brokke sig, det er jo også, fordi de vil være i en permanent konflikt med Europa-Kommissionen i stedet for at være inde og bruge kræfterne på at presse Kommissionen til at lave de her forbud. Det mener jeg er bare ikke er den rigtige måde at bruge kræfterne og pengene på.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Generelt, som jeg også har sagt, er vi jo rigtig glade for, at Enhedslistens forslag falder godt i tråd med SF's egen politik. Nogle af de ting har vi også selv foreslået tidligere, så dem vil vi gerne støtte op om.

B 41 er dog det beslutningsforslag, som vi er mindst begejstrede for af nogle af de årsager, som er blevet nævnt tidligere, nemlig det at internethandel er blevet så nemt og bekvemt, og at vi desværre tror, at hvis en stor del af danskerne lige pludselig ikke kan få den makeup, de plejer at bruge, de hudplejeprodukter, de plejer at bruge, længere, så vil de bestille dem over nettet.

Jeg vil ikke afvise det fuldstændigt, men jeg vil gerne diskutere en måde, hvorpå vi kan lægge det pres, som er så vigtigt for nogle af de andre ordførere, der også er meget optaget af det her, nemlig ved at sige: Skal der så være en indfasningsperiode? Skal vi sige, at vi om så og så mange år forventer, at der er fundet alternativer på alle områder, for vi vil ikke leve med, at der er hormonforstyrrende stoffer i noget, som vi går og putter i ansigtet og på kroppen hver eneste dag?

Men det er jo ikke på nogen måde sådan, at vi ikke er enige i hensigten, det er bare, om det er den mest effektive måde til at opnå det mål på, som vi jo er enige om. Lad os tale videre om det i udvalget og se, om vi kan lave noget på det samlet set. Det er vi meget positive over for i SF.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Da hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti, ikke er til stede, går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Da vi nu er ved vejs ende af de her fem beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, i vores kemipakke, vil jeg også gerne takke for en god debat og for en imødekommenhed i hvert fald fra en række partier, i forhold til at vi skal gøre noget over for hormonforstyrrende stoffer. Der er en uacceptabel eksponering af den danske befolkning, og det har vi ansvaret for at gøre noget ved.

Det her konkrete beslutningsforslag handler om forbud mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, og det er jo, fordi der er hormonforstyrrende stoffer i de kosmetiske produkter, vi omgiver os med – i hvert fald i nogle af dem. Det handler om produkter som shampoo, tandpasta, sæbe og cremer. Rigshospitalets klinik for vækst og reproduktion mistænker hormonforstyrrende stoffer som dem, der findes i de her produkter, for at være årsag til bl.a. lav sædkvalitet, stor stigning i testikelkræft, at 9 pct. af de danske egne børn bliver født med det, der hedder kryptorkisme, og den faldende fertilitet, der kommer til udtryk ved, at flere og flere par skal have hjælp til at få børn. Det er en udvikling, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, også fordi de her stoffer kan være skadelige selv i meget små doser. Det vil sige, at selv om det enkelte stof ikke i sig selv nødvendigvis er farligt, er det kombinationen af stoffer, der kan vise sig at have en skadelig effekt. Det er det, der kaldes cocktaileffekten.

Det er bredt anerkendt, at der findes cocktaileffekter, ligesom det er bredt anerkendt, at vi ikke har styr på, hvordan det fungerer. Der vil jeg bare til Liberal Alliances ordfører, som i sin ordførertale nævnte, at myndighederne nok ikke tilbageholder oplysninger, sige, at nej, det gør de ikke, og de gør det uden tvivl så godt, som de overhovedet kan. De mangler bare værktøjerne, de mangler redskaberne, og lige nu kan de ikke gå ind og anbefale et forbud, fordi de skal følge nogle bestemte regler og retningslinjer, der handler om at kigge på det enkelte stof. Det er meget svært for dem at løfte en bevisbyrde med hensyn til cocktaileffekter, fordi vi lige nu ikke har styr på, hvordan det fungerer.

Det er jo her, det bliver et politisk spørgsmål: Hvor stor en risiko vil vi løbe i forhold til befolkningens påvirkning? Det er et politisk spørgsmål, for vi kan ikke løfte nogen endelig videnskabelig dokumentation på nuværende tidspunkt. Det kan være, der går mange, mange år, før vi kan det. Det er derfor, vi bliver nødt til også at forholde os til det her som et politisk spørgsmål: Synes vi, at det er en acceptabel risiko – den, vi udsætter befolkningen for på nuværende tidspunkt – eller synes vi ikke, at det er? Man kan ikke læne sig tilbage og læne sig op ad videnskabelig studier og sige, at det er tilstrækkeligt, for videnskaben har ikke de redskaber endnu, og det er lige præcis det, vi bliver nødt til at tage alvorligt, når vi har den her diskussion. De her stoffer, vi behandler nu, er optaget på Europa-Kommissionens liste over hormonforstyrrende stoffer, men der er ikke taget højde for kombinationseffekten. Det gør også, at man ikke kan fastsætte grænseværdier, og borgeren derfor ikke har den nødvendige beskyttelse, sådan som det er i dag.

Vi har nævnt alle stofferne ved deres navne i beslutningsforslaget, og det er også en illustration af, hvor utrolig vanskeligt det er for den enkelte borger at skulle ud og studere varedeklarationer. Nu nævnte Dansk Folkepartis ordfører, at det var skrevet med meget små bogstaver, og det kan selvfølgelig være et problem, men der er tale om meget, meget lange og meget, meget komplicerede stofnavne, som det kan være stort set umuligt for den enkelte borger at finde rundt i. Det er også derfor, vi i Enhedslisten mener, at vi har et politisk ansvar for at tage hånd om det her.

Vi vil forsøge at lande en beretning i udvalget, også på baggrund af den udstrakte hånd, der har været fra nogle partier, som i hvert fald pålægger regeringen at kaste sig ud i en kamp i EU for at gøre noget konkret ved de her stoffer. Så håber jeg på, at vi også kan kigge på at gøre noget nationalt, for vi har tidligere set, at det faktisk også er noget, der virker. Det er også med til at lægge pres på EU. Så med de bemærkninger vil jeg sige tak for eftermiddagens debat. Tak til ministeren, og tak til alle ordførerne.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.