Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 40 Bilag 2
Offentligt
1663665_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 40
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [14. september 2016]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP
og DIBP
[af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2015
og var til 1. behandling den 8. april 2016. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
og Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et <>tal i udvalget (EL, <>) finder det afgørende, at for-
brugerne bliver beskyttet mod skadelige stoffer og kemikali-
er, herunder mod ftalater der er en betegnelse for en lang
række stoffer, der bruges som blødgørere i plast, farve, lak
og kosmetikprodukter. Stofferne har østrogenlignende virk-
ninger på dyr og mennesker, og der er mistanke om, at de
kan medføre fosterskader, misdannede kønsorganer og ska-
der på forplantningsevnen. En række af disse stoffer har der-
for siden 2006 været forbudt i legetøj til børn under 14 år.
Et Folketingsflertal opfordrede i 2009 regeringen til at
indføre et nationalt forbud mod en række ftalater. Regerin-
gen valgte i 2013 at udskyde det forberedte forbud, og i
2014 valgte regeringen at trække den udarbejdede ftalatbe-
kendtgørelse tilbage, fordi regeringen ikke mente, at EU vil-
le godkende Danmarks enegang på området. Kort efter be-
sluttede EU at undersøge et muligt EU-forbud omfattende
de fire ftalater. Folketinget vedtog i 2015 endnu en beret-
ning, hvor et flertal besluttede at afvente denne EU-proces.
Samtidig opfordrede flertallet regeringen til at undersøge
mulighederne for at fremsætte et dansk nationalt forbud, så-
fremt der ikke blev opnået enighed om en EU-regulering.
<>tallet tager til efterretning, at ministeren forventer, at
EU indfører en regulering af stofferne som følge af et for-
slag udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med ECHA
om nye begrænsninger og indhold af de fire ftalater i forbru-
gerprodukter.
<>tallet opfordrer regeringen til i december 2016 og ef-
terfølgende hvert halve år, at fremlægge en status for arbej-
det med EU-reguleringen af ftalaterne. Såfremt der ikke ulti-
mo 2017 er truffet beslutning om at indføre en EU-regule-
ring, eller der ikke er konkrete indikationer på, at en EU-re-
gulering af ftalater er på vej med virkning fra senest 2020,
opfordrer <>tallet regeringen til at undersøge mulighederne
for at genfremsætte et dansk nationalt forbud.
P.u.v.
Pia Adelsteen
Udvalgsformand
DokumentId
Journalnummer
B 40 - 2015-16 - Bilag 2: 1. udkast til beretning
1663665_0002.png
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 40
Bilagsnr. Titel
1
Notat om om begrænsning af de fire ftalater DEHP, DBP, BBP og
DIBP, fra miljø- og fødevareministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 40
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om den seneste udvikling omkring EU’s kommende regulering
af hormonforstyrrende stoffer m.v., til miljø- og fødevareministeren,
og ministerens svar herpå