Til beslutningsforslag nr.
B 39
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 14. september 2016
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde de hormonforstyrrende stoffer
BHA og BHT i tyggegummi
[af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2015
og var til 1. behandling den 8. april 2016. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
og Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) finder det afgøren-
de, at forbrugerne bliver beskyttet mod skadelige stoffer og
kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer som BHA
og BHT, der anvendes i visse former for tyggegummi, bl.a.
tyggegummi til børn. Mindretallet mener, at der løbende bør
arbejdes for at indføre internationale forbud og EU-forbud
mod skadelige stoffer og kemikalier. Mindretallet konstate-
rer imidlertid, at arbejdet går for langsomt.
EL og ALT opfordrer derfor regeringen til i december
2016 at fremlægge en status for EU-regulering af stofferne
BHA og BHT i tyggegummi. Hvis der ikke senest ultimo
2016 er truffet beslutning om at indføre en EU-regulering og
der ikke er konkrete indikationer på, at en EU-regulering af
BHA og BHT i tyggegummi er på vej, vil mindretallet ar-
bejde for en snarlig dansk regulering.
P.u.v.
Pia Adelsteen
formand
AX019133