Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 38:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A m.v.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil begynde med at takke for muligheden for at adressere emnet om bisfenol A og sige, at en udfasning af hormonforstyrrende stoffer ligger regeringen og mig meget på sinde, og jeg vil arbejde for at sikre forbrugerne mod skadelige stoffer. Men det er også vigtigt, at vi går efter en holdbar løsning.

Enhedslisten har med deres beslutningsforslag, B 38, foreslået, at regeringen arbejder for et forbud mod bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer i EU, og at regeringen indfører særregler i Danmark, indtil forbuddet i EU træder i kraft. Jeg er enig med Enhedslisten i, at vi skal arbejde for skærpede regler for bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer i hele EU, og at disse regler også skal omfatte andre skadelige bisfenoler, f.eks. F og S. Dog mener jeg ikke, at det er en holdbar løsning at forbyde bisfenol A i alle fødevarekontaktmaterialer i Danmark.

For det første findes der ikke tilgængelige sikre alternativer til alle anvendelser af bisfenol A. Der er derfor en risiko for, at bisfenol A erstattes med noget, der slet ikke er undersøgt. For det andet risikerer vi at tabe en eventuel sag ved EU-Domstolen, hvis vi indfører danske særregler på dette område. Kommissionen har foreslået en ny lav grænseværdi, der kommer til at gælde for både plast og lakker. Der vil dermed ikke være mulighed for at indføre nationale særregler for plast og lakker. For det tredje vil jeg arbejde for en god forbrugerbeskyttelse for alle europæiske borgere, og derfor mener jeg, at EU-regler er vejen frem. Jeg afviser derfor forslaget.

Men målet om en udfasning af de problematiske stoffer, herunder bisfenol A, er jeg enig i, og jeg vil i EU arbejde for en så restriktiv regulering af bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer som overhovedet muligt. Jeg er derfor også tilfreds med, at Kommissionen arbejder på at få indført en grænseværdi, der er en faktor 12 lavere end den nuværende, for plast, og at den som noget nyt også kommer til at gælde for lakker, f.eks. indersidelakken i konservesdåser.

DTU Fødevareinstituttet har undersøgt fem bisfenol A-analoge stoffer, det vil sige stoffer med den samme grundstruktur, såsom bisfenol F og S, og konkluderer, at de har potentiale til at virke hormonforstyrrende på linje med bisfenol A. Erhvervslivet i Danmark har tilkendegivet over for Fødevarestyrelsen, at de ikke anser de øvrige bisfenoler som f.eks. F og S for at være sikre alternativer til bisfenol A. Fødevarestyrelsen er i dialog med erhvervet om at udfase brugen af bisfenol A i de fødevarekontaktmaterialer, hvor sikre alternativer er tilgængelige.

Det er positivt, at erhvervet er i gang med at reducere brugen der, hvor det kan lade sig gøre. Samtidig er det vigtigt, at erhvervet har tid til at udvikle og risikovurdere brugbare alternativer til bisfenol A. Vi skal ikke risikere, at der anvendes andre kemiske stoffer, der ikke er undersøgt, eller som viser sig at være mere skadelige for befolkningen. Forbrugerne kan selv gøre noget for at undgå bisfenol A. De kan f.eks. vælge fødevarer, der er emballeret i karton, plast eller glas, i stedet for på dåse. Den information giver Fødevarestyrelsen allerede nu til forbrugerne på deres hjemmeside.

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at vi i EU får en stærk fælles indsats på kemiområdet, særlig ved de hormonforstyrrende stoffer. Forslaget om et forbud mod fire ftalater, som Miljøstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med ECHA, og som blev fremsat den 1. april, er et skridt i den rigtige retning. Derfor vil jeg invitere de politiske partier til en drøftelse på kemiområdet, som kan sikre en målrettet og helhedsorienteret indsats til håndteringen af hormonforstyrrende stoffer.

Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til ministeren, og den er fra fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Mange tak. Og tak for invitationen til at drøfte en samlet indsats; det giver jo altid rigtig god mening.

Bisfenol A er jo et stof, som vi har diskuteret her i Folketinget adskillige gange. Det er et område, som vi har danske særregler på, uden at der er kommet en retssag. Tværtimod fulgte EU sådan set efter, da vi forbød det i sutteflasker, og indførte det i alle de andre EU-lande. Så vi har altså før gået foran, vi har gjort det med succes, og vi har i dag danske særregler.

Nu nævnte ministeren grænseværdier. Der er kommet en anbefaling til et sæt grænseværdier fra EFSA, som de danske eksperter er uenige i. Vil ministeren ikke være med til at følge de danske eksperter og deres anbefalinger, når vi taler om så skadeligt et stof, der påvirker fostre, og som man kan måle i kroppen på stort set alle danskere?

Ministeren.

Den forskel på risikovurdering, som er hos EFSA og DTU, har medført, at vi presser på, bl.a. sammen med Holland, for, at EFSA skal se på det igen. Og jeg er egentlig fuld af fortrøstning, med hensyn til at det kommer til at ske.

Spørgeren.

Vil ministeren så, hvis det her nu trækker i langdrag – hvilket der er en vis risiko for, når vi har med EU-systemet at gøre – i det mindste hjælpe danske forbrugere og danske gravide, som jo helt afgjort skal undgå det her stof, med at kunne træffe et kvalificeret valg, f.eks. ved at indføre en mærkningsordning, så man har mulighed for at gå uden om fødevarekontaktmaterialer, f.eks. i sodavand, konservesdåser, hvis man ønsker det, altså så man ikke er fuldstændig overladt til sig selv som forbruger? Det skal ikke mærkes, det skal ikke skrives nogen steder i dag, så du har jo ingen chancer for at finde ud af, hvor det er henne. Vil ministeren være imødekommende over for det, så vi i det mindste gør en indsats over for de mest udsatte?

Ministeren.

Altså, der lå jo i det spørgsmål en præmis om, at der ikke sker noget. Og da jeg ikke tager bekymringerne på forskud i forhold til det, der kommer til at foregå i forbindelse med de vurderinger, der skal være i det europæiske system, så foregriber jeg ikke handlingernes gang. Vi oplyser allerede på Fødevarestyrelsens hjemmeside om retningslinjer. Men jeg kan på forhånd afvise, at der skal laves en national mærkning.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Poll fra Alternativet.

Tak for det. Ministeren nævner, at der jo er rådgivning til forbrugerne om, at man f.eks. kan undgå dåser og vælge andre typer emballager. Jeg tænker, at det kan være meget svært som forbruger, og jeg vil høre ministeren, om ikke han vil anerkende, at det kan blive en meget svær hverdag, hvis man skal gå og huske på alle de her ting. Man skal måske ud at købe en tandbørste og siger: Nå, nej, jeg må ikke vælge røde tandbørster. Eller man skal ud at købe dåsemad og siger: Nå, nej, det kan jeg ikke, for jeg skal gå efter glasemballager. Der vil være sindssygt mange ting, hvis vi overlader det til forbrugeren at skulle træffe de her valg, og det er derfor, jeg spørger: Er ministeren ikke enig i, at vi skal prøve at tage forsigtighedsprincippet med så langt som muligt for at beskytte forbrugeren mod alle de her farlige kemikalier, der potentielt er derude?

Ministeren.

Tak for et relevant spørgsmål. Regeringen er i den grad optaget af, at vi har forbrugernes sikkerhed for øje, men vi har også generelt stor tillid til oplyste danske forbrugere. Derfor har vi mærkningsordninger, og derfor oplyser vi på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Men jeg forestiller mig ikke, at vi udarbejder et katalog, som forbrugeren kan tage med sig i supermarkedet, der så viser kravspecifikationer på alt muligt, inden forbrugeren kan handle. Jeg har generelt stor tillid til de danske forbrugere og deres evne til også at vælge fornuftigt og korrekt.

Spørgeren.

Så vil jeg da spørge: Har man lavet en måling på, hvor mange forbrugere der har været inde at se de her ting, og en vurdering af, i hvor høj grad den slags så bliver brugt derude? For jeg tænker ikke, det her er noget, som 1 pct. af befolkningen skal bruge, hvis det er sådan, vi skal lægge det an. Hvis det skal lægges an på, at forbrugeren selv skal kunne overskue det her, så er det vel 99 pct. af forbrugerne, der skal have den information og vide, hvordan de bruger den i praksis. Er det realistisk?

Ministeren.

Det har vi ikke, nej. Og så skal man jo heller ikke gøre problemets omfang større end som så. Der er naturligvis nogle områder, hvor det kan være en udfordring, men det er jo ikke sådan, at 99 pct. af den danske befolkning står med et ben i graven på grund af bisfenol A. Men som ved så mange andre emner kan Alternativet jo lave en studiekreds om det her emne og lave en grundig undersøgelse og så komme til ministeren og aflevere den. Det har Alternativet gjort på flere områder. Og ministeren tager altid imod kvalificeret materiale, også fra Alternativets side.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Det er blot et spørgsmål, for jeg synes netop, at den her diskussion om kemikalier, som der jo ikke er nogen af os der egentlig har lyst til at indtage, måske også skal sættes lidt i proportion, og det synes jeg egentlig at ministeren fik gjort lidt med det sidste svar. Det er jo sådan i dag, at når vi taler om bisfenol, er der nogle grænseværdier, og jeg vil bare spørge ministeren – det er ikke sikkert, at ministeren ved det – om netop de grænseværdier, der jo gør, at hvis man skal indtage en mængde, som kan være farlig for en, skal man spise rigtig mange dåser flåede tomater, tror jeg. Har ministeren nogen idé om, hvor mange det så er, man skal indtage? Det er ikke for at forklejne problematikken, for det ønsker jeg faktisk ikke, men det er for ligesom også at sætte nogle proportioner ind i det her.

Ministeren.

Jeg takker for spørgsmålet og må desværre sige, at jeg ikke kender til antallet af dåser flåede tomater, man skal spise for at få den forkerte mængde, men i det omfang vi i styrelsen har oplysningsmateriale, der klargør noget omkring grænseværdier, vil vi naturligvis rigtig gerne oversende dem til Folketinget, for det er jo helt rigtigt, at der skal være en proportionalitet i det her. Derfor sidder der jo også dygtige forskere og vurderer, hvor grænseværdierne skal være, og i det omfang man måtte være uenige i de forskellige forskningsbaserede fora, tager man jo en anden omgang om det.

Spørgeren? Nej, så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Tak. Med beslutningsforslag B 38 pålægges regeringen at arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brug af bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer og at følge Frankrigs eksempel og indføre særregler i Danmark, der sikrer dette, indtil de skærpede regler er indført i Danmark. Regeringen pålægges også at undersøge, om forbuddet bør omfatte andre bisfenoler.

Danskerne skal beskyttes bedst muligt mod skadelige kemikalier, og det er bestemt bekymrende, at bisfenol A har vist sig at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende i små mængder. Socialdemokraterne er dog ikke helt enige med forslagsstillerne i, at midlet hertil er et nationalt forbud. Det er afgørende for os, at der arbejdes for en sikker og frivillig udfasning af bisfenol A i samarbejde med erhvervet, mens vi samtidig arbejder i EU for strammere fælles regler.

Derfor bakker Socialdemokraterne op om, at regeringen med B 38 pålægges at arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brug af bisfenol A. Socialdemokraterne mener dog, at man bør afvente EU, før man indfører danske særregler, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget i sin helhed.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Det synes jeg jo selvsagt er rigtig ærgerligt. Vi har tidligere været helt på linje med Socialdemokraterne i den her sag. Vi stod sammen om at indføre et forbud mod bisfenol A i sutteflasker og i at udvide det til at gælde alle fødevarekontaktmaterialer til små børn. Tidligere socialdemokratiske fødevareministre har faktisk været temmelig optaget af den her sag, så jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at man ikke mener, at vi skal give EU en vis chance, og hvis der så ikke sker noget, hvis der så ikke kommer den nødvendige beskyttelse af de danske borgere, bliver vi nødt til at skride ind og lave særregler. Men jeg vil godt bede ordføreren om at bekræfte, at vi tidligere har haft stor succes med at gå foran lige præcis i forhold til det her stof og sådan set har særregler i Danmark og har været med til at presse EU-lovgivningen i den rigtige retning.

Ordføreren.

Jeg tror netop, at de erfaringer fra vores ministertid på det her område gør, at det er det her standpunkt, vi indtager netop nu.

Spørgeren.

Så man vælger at undlade at forholde sig til, at det tidligere har virket, at vi har indført særregler og EU er fulgt efter, og at vi i dag har en bedre beskyttelse af danske børn i forhold til et hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stof end andre EU-lande. Det går ikke med ind i overvejelserne i den her sag.

Ordføreren.

Selvfølgelig indgår det også i overvejelserne i den her sag. Jeg udtrykker blot, at der jo typisk er flere forskellige veje at gå, og vores erfaringer fra tidligere gør så, at vi en her gang vælger EU-sporet.

Tak til hr. Malte Larsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti.

Tak. Forslaget om at forbyde bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer lyder jo rigtig godt. Forslaget har været oppe flere gange, bl.a. i 2009, og der var det et ændringsforslag fra Dansk Folkeparti, der gjorde, at vi i dag har et forbud i Danmark mod bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer til børn under 3 år. Og det har så gjort, at man også har et forbud i EU vedrørende sutter og sutteflasker.

Jeg tror, vi alle sammen er interesserede i at beskytte forbrugerne, men vi skal også lige huske på, at der ikke er videnskabelig enighed her, og det er desværre ikke så nemt bare med et totalforbud. I mange tilfælde findes der ikke alternativer. Risikoen er derfor, at bisfenol A bliver erstattet af noget, der er farligere, fordi det ikke er undersøgt ordentligt.

Ja, det er korrekt, at bisfenol A er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og derfor har Fødevarestyrelsen også allerede nu af forsigtighedsgrunde udarbejdet råd til gravide og ammende om at undgå bisfenol A-holdige produkter, fordi disse kvinder kan være mere følsomme over for eventuelle lavdosiseffekter. Desværre er DTU Fødevareinstituttet og EFSA ikke enige om, hvad grænseværdien skal være. DTU har foreslået en grænseværdi på 0,7, hvor EFSA har anbefalet en grænseværdi på 4 i forhold til tidligere 50. Det siger noget om, hvor vanskeligt det her er.

Køkkensalt er jo også farligt at indtage i store mængder.

Kommissionen har foreslået at indføre en lavere grænseværdi for plast end den nuværende, og den skal så også gælde for lakker, så på den front går det den rigtige vej.

Ifølge en redegørelse fra Københavns Universitet vil et totalforbud lige nu og her også få store erhvervsøkonomiske konsekvenser. Derfor er det jo positivt, at erhvervet er i fuld gang med at reducere brugen af bisfenol A og teste og risikovurdere alternativer. Men jeg vil bare lige – inden ordføreren for forslagsstillerne siger, at det er, fordi erhvervet er vigtigere – sige, at forbrugeren selvfølgelig altid er den vigtigste person.

Men i Dansk Folkeparti vil vi gerne foreslå, at vi arbejder sammen om at få lavet en beretning i udvalget, hvor vi pålægger regeringen at arbejde fremadrettet imod at få udfaset de her produkter. Det vil vi meget gerne gå konstruktivt ind i. Og så tror jeg nok, at ministeren kommer det lidt i forkøbet, for jeg havde faktisk noteret mig, at jeg synes, regeringen skal følge op på det, de hollandske myndigheder foreslår, nemlig at EFSA risikovurderer det her stof igen.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Der er ikke nogen uenighed om, at det her stof er farligt. Og det, der jo er interessant – også i forlængelse af det, som en anden fra Dansk Folkeparti spurgte om i salen i dag – er, at når man kigger på de studier, der er lavet, er der faktisk fundet den største effekt på indlæringsevnen hos hanrotter ved den laveste dosis. Så det her er altså et stof, der tilsyneladende er ekstremt farligt i ekstremt lave koncentrationer. Og det er derfor, det er så fuldstændig afgørende, at vi beskytter gravide, også de gravide, der ikke lige får den idé at surfe ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside og lede efter, hvilke anbefalinger om konservesdåser de danske myndigheder nu engang ligger inde med p.t.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvis det nu er, at vi udvider forbuddet til også at gælde bisfenol S og nogle af de andre, som jeg kan forstå at ordføreren er bekymret for, vil Dansk Folkeparti så være positivt indstillet over for at indføre et dansk nationalt forbud?

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal tage det her tilbage i udvalget, for vi ved jo ikke helt endnu, hvordan de andre vil reagere. Vi har ikke videnskabeligt bevis for, hvor farlige de er, eller hvor milde de er. Så jeg mener, vi skal snakke om det i udvalget, og så må vi se, hvad vi kan nå frem til. For vi er da meget bekymrede for det her, selvfølgelig er vi det. Vi har også børn, og vi er selv forbrugere. Det er vi jo alle sammen. Så vi skal da have det her udfaset, når det kan lade sig gøre.

Spørgeren.

Men så vil jeg bare opfordre Dansk Folkeparti til at agere på den bekymring og til at handle og til at gøre noget, der beskytter de danske forbrugere, som f.eks. at forbyde bisfenol A – og vi kan også tage de andre bisfenoler med – så der ikke kommer den her uheldige substitution. Jeg tror bare, man må konstatere, at der er visse fødevarer, der ikke kan opbevares i en metaldåse, og det kan jo så være en konsekvens.

Erhvervet har klaget over, at det her kan koste dem penge, i rigtig mange år efterhånden, og spørgsmålet er, hvor lang tid man skal sige, at hvis de ikke finder på en løsning, skal vi se passivt til og lade de danske forbrugere betale prisen. For det her handler jo dybest set om, hvis side man er på. Bliver man ved med at give industrien en lang snor, eller siger man: Hertil og ikke længere, for vi skal beskytte sundheden i befolkningen?

Ordføreren.

Jeg hørte egentlig ikke et spørgsmål, men der skal ikke være tvivl om, at i Dansk Folkeparti er vi mest optaget af forbrugerne.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Christian Poll.

Tak for det. Nu er bisfenol A jo ikke et stof, der lige er poppet op. Det er et stof, vi har arbejdet med i mange, mange år, og som vi har kendt til som et problematisk stof på mange planer. Men det, jeg egentlig vil høre ordføreren om, er: I stedet for at komme med vejledninger til gravide og ammende om, hvad de skal forsøge at undgå i en forvejen meget kompleks hverdag, skylder vi så ikke forbrugerne at følge forsigtighedsprincippet så langt, vi overhovedet kan, og sørge for, at når noget er farligt i en eller anden sammenhæng som f.eks. det her stof, så går vi forrest i Danmark for at beskytte de danske forbrugere og samtidig bruge det til at lægge pres på at få fælleseuropæiske regler så hurtigt som muligt, så det gælder for hele EU?

Ordføreren.

Der er da ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi går forrest i Danmark og presser på, for vi har jo set før, at det er lykkedes. Vi skal også bare lige være klar over, at hvad angår nogle af de her ting, er der ikke videnskabelig enighed, men jeg er helt med på, at det er farligt, og derfor skal vi have det udfaset. Vi er bare nødt til at gøre det på en ordentlig måde, og jeg synes simpelt hen, at vi skal afslutte det her med, at vi laver en beretning i udvalget, som vi kan blive enige om.

Spørgeren.

Jeg mener nu ikke, der er tvivl om, at det her er farligt, men jeg vil bare igen høre: Er det ikke rimeligt, at vi simpelt hen driver det så langt, som vi kan, altså får skubbet på, så det her stof kommer ud af vores liv så hurtigt som muligt, sådan at forbrugerne ikke skal gå og kigge på alle mulige små mærker og anbefalinger og gå ind på hjemmesider , før de skal ud at handle? Det er ikke realistisk, at forbrugerne har tid til det.

Ordføreren.

Jo, lad os se, hvilken beslutning vi kan komme frem til i udvalget.

Tak til fru Lise Bech. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Jeg henviser til min første tale vedrørende B 37, idet Venstre på samme måde anerkender alvorligheden af problemstillingerne og mener, at vi skal finde en løsning på problemerne gennem EU-sporet, som vi også tidligere har markeret. På baggrund af det og de forhold, som jeg tidligere har redegjort for, så kan vi også her sige, at vi ikke kan støtte det foreliggende forslag, men satser på en god drøftelse i udvalget og sammen med ministeren. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen fra fru Maria Reumert Gjerding.

Beklager, så let slipper ordføreren ikke. Nu valgte ordføreren at gentage sig selv, og så vil jeg også tillade mig at gentage et spørgsmål, og det er: Kan ordføreren ikke bekræfte, at der ikke er nogen modsætning mellem at følge et nationalt spor, som vi tidligere har gjort i Danmark, og følge et EU-spor? Jeg er godt klar over, at ministeren har travlt, men jeg er fuldkommen overbevist om, at vi godt kan finde tid til at få skrevet nogle regler for Danmark, samtidig med at vi presser på i den prisværdige indsats for at få EU til at blive mere ambitiøst på det her område.

Ordføreren.

Som spørgeren selv markerer, er vi ovre i gentagelsernes parade, og så kan jeg jo også henvise til mit tidligere svar, nemlig at der rent faktisk også sker noget på det her område. Som ministeren allerede tidligere har redegjort for, har de danske myndigheder sammen med EU-myndighederne netop fremlagt et forslag på området, som nu kommer med i processen. Så vi kan da alle sammen glæde os over, at der er skred i sagerne, men selvfølgelig tager ting den tid, ting tager, og så kan man altid tage en vurdering af, om man kommer længere ved at sige tingene højere eller ved at følge det her spor. Der har vi i Venstre den holdning – og det kan jeg også høre en lang række andre partier her i salen har – at det at følge EU-sporet nok er vejen til at opnå resultater.

Spørgeren.

Jeg er godt klar over, at vi behandler mange forslag i dag, men det, som ordføreren taler om, er vist ftalater, og det vi behandler nu, er bisfenol A. I forhold til bisfenol A er der helt aktuelt den situation, at EU anbefaler én grænseværdi, og at de danske myndigheder anbefaler en anden grænseværdi. Mener ordføreren ikke, at der er rigtig god grund til at følge de danske eksperters anbefalinger?

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at der er tale om forskellige forslag, men når der så netop er uenighed om det, som spørgeren også markerer her, så er der vel god grund til, at man får talt sammen om det, altså at myndighederne både nationalt og på EU-niveau netop får talt om det, så man finder frem til et spor. Jeg tror heller ikke, at det gavner noget med dansk enegang. Skulle det løse tingene på EU-niveau? Det tror jeg ikke lige det vil.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Bisfenol A har vi jo kendt i rigtig mange år, og vi har vidst, at der har været miljø- og sundhedsskadelige problemer med bisfenol A. Synes ordføreren ikke, at industrien egentlig har haft nok år til at finde substitutter for det her stof til de forskellige anvendelser, der er problematiske?

Ordføreren.

Som spørgeren markerer, er det noget, der har været kendt i længere tid, og derfor er det så også godt, at der arbejdes med det. Vi kan henvise til, at ministeren lige har haft inviteret til et møde og en teknisk gennemgang af det, så det er sådan set en god start for at prøve at tage fat på opgaverne, som også flere har markeret.

Spørgeren.

Det er jo super vigtigt, at vi arbejder videre. Jeg vil gætte på, at vi allerede har behandlet det her stof i måske 20 år. Jeg har lige prøvet se, om jeg kunne finde et årstal for første gang, hvor man kigger på det, men det har jeg ikke lige kunnet finde. Mit gæt er, at vi måske har beskæftiget os med det her stof i 15-20 år, og det vil sige, at industrien har haft den tid til at sige: O.k., det her er problematisk, vi må finde noget andet. Kan vi forvente, at det så skal tage 15-20 år mere? Hvad er rimeligt?

Ordføreren.

Jeg markerer jo bare, at der også sker noget i sagen. Det er kun ganske få dage siden, at ministeren inviterede til et møde i ministeriet om det, hvor flere ordførere fra partierne var repræsenteret på forskellig måde til at tage fat på det her og sætte sig ind i problemstillingerne. Det er helt rigtigt, at det har været diskuteret flere gange, og der sker så også noget på området.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Vi har jo hørt fra mange sider, også fra ministeren, at vi i Danmark kan være stolte af det pres, vi lagde på forbuddet mod bisfenol A i sutteflasker, altså beskyttelse af børn. Er ordføreren enig i, at Danmark kan være stolte af det resultat, som vi endte med, altså en bred opbakning i EU-systemet til et forbud?

Ordføreren.

Ja, det kan vi da bestemt være tilfredse med. Det hører jeg da også at alle er.

Spørgeren.

Men det var jo nogenlunde den samme situation dengang – altså, der skete ikke noget i EU-systemet; Danmark gik forrest; vi var en række partier, som pressede på. Og dengang fik vi også at vide: Pas nu på med at gå enegang. Danmark pressede på, og så skete der det, at det gav opbakning efterfølgende i resten af EU-systemet. Kan ordføreren ikke se en parallelitet i det? Det er endda det samme stof.

Ordføreren.

Jeg glæder mig også over, at ministeren lige har haft inviteret til et møde, hvor vi har taget fat på drøftelserne. Og jeg hører også fra flere forskellige partier: Lad os få nogle gode drøftelser og fortsætte arbejdet i udvalget sammen med ministeren.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Den næste ordfører er hr. Carsten Bech fra Liberal Alliance.

Tak for det. Nu er det ikke, fordi jeg skal korrekse formanden, men mit rigtige navn er Carsten Bach.

Så vil jeg til det her beslutningsforslag også godt have lov til at henvise til nogle af de mere generelle bemærkninger, jeg selv havde til det forrige beslutningsforslag, B 37. Men jeg vil også godt have lov til at takke forslagsstillerne endnu en gang – det gjorde jeg også før – for på den her måde med de her forslag i Folketingssalen også at bidrage til forbrugeroplysning, om ikke andet så til min oplysning. Da jeg sad og læste bemærkningerne til beslutningsforslaget igennem, fik jeg det næsten helt dårligt, da jeg nåede ned til det afsnit, hvor der står noget om belægning i konservesdåser. Jeg kom straks til at tænke tilbage på min tid som soldat og al den konservesmad, jeg har indtaget som soldat – noget af det var jeg endda, fordi jeg var i tidsnød, nødt til at opvarme direkte i konservesdåsen. Det har formentlig ikke været særlig sundt.

Når jeg så også dykker ned i emnet, kan jeg konstatere – som det vist i øvrigt er sagt flere gange tidligere af andre ordførere – at der jo er forskel på den risikovurdering, som EFSA og DTU har lagt for dagen trods det, at det er ud fra de samme forskningsresultater. Det er formentlig ikke første gang, forskere er uenige i en risikovurdering, men det er da bestemt bekymrende lige på præcis det her område, fordi bisfenol A jo er et farligt stof. Derfor vil jeg også godt anerkende, at der her er noget, som vi formentlig er nødt til at dykke lidt yderligere ned i, og det er derfor, det var glædeligt for undertegnede – ligesom det var glædeligt for Dansk Folkepartis ordfører – da ministeren tidligere nævnte, at den hollandske regering har anmodet EFSA om en fornyet risikovurdering, og at det ville Danmark bakke Holland op i. Det har jeg stående her på mit talepapir, at det ville jeg anbefale regeringen, men ministeren kom mig i forkøbet.

Så vil jeg i øvrigt bare slutte af med at anerkende de fremskridt, der jo allerede er sket på området, med en markant sænkelse af grænseværdier for plast og lakker. Samlet set leder det mig hen til at konstatere, at Liberal Alliance ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er nogle få korte bemærkninger, og den første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak til ordføreren. Det, der også ligger i det her beslutningsforslag, er jo faktisk, at vi følger de danske eksperters anbefalinger. Så jeg vil da tage imod den udstrakte hånd, som jeg fornemmer, i forhold til at vi i udvalgsbehandlingen prøver at kigge på, hvad det er, den her uenighed mellem EFSA og de danske eksperter egentlig bygger på. Og er vi nået dertil i Danmark, at vi har mistet tålmodigheden og gerne så vil følge de danske eksperters anbefalinger i forhold til det her ekstremt farlige stof?

Nu er ordføreren jo hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Jeg har tidligere forstået, at det, som Liberal Alliance tror på, er, at det er forbrugerne, der har magten, altså at de jo bare kan gå uden om de ting, de ikke vil have, og at det så kan være en måde at komme af med de farlige stoffer på. I Californien er man jo på vej med en mærkningsordning i forhold til bisfenol A. Så kan forbrugerne jo vælge at gå uden om, for jeg tror ikke helt på, at vi kan være trygge ved en løsning, der indebærer, at gravide skal sidde og søge på Fødevarestyrelsens hjemmeside for at finde ud af, hvad det er, de skal prøve at undgå. Men kunne en mærkningsordning, indtil vi nu har udredet den her tvist mellem de forskellige myndigheder omkring det her stof, være en vej frem, som Liberal Alliance ville være med til?

Ordføreren.

Som ordføreren for Enhedslisten nævner, ser Liberal Alliance også frem til behandlingen i udvalget. Jeg synes jo egentlig også, at det, at regeringen vil følge op på de hollandske bekymringer, er udtryk for en eller anden form for utålmodighed helt generelt. Så vil jeg også igen helt generelt sige, at Liberal Alliance jo faktisk er begejstret for de allerede eksisterende mærkningsordninger, der findes på området. Om det lige præcis i forhold til bisfenol A vil give mening med en mærkningsordning, vil jeg ikke på nuværende tidspunkt give en vurdering af.

Spørgeren.

Så vil jeg håbe, at ordføreren vil tænke over det. Til at tage med på denne tænkerejse kan jeg bare sige, at man som forbruger ikke har en chance, for man kan ikke gennemskue, om der er bisfenol A i den dåse, man står med nede i supermarkedet. Man har ingen chance.

Så hvis vi skal få forbrugerne til at hjælpe os, fordi vi er oppe imod et ekstremt trægt system, bliver vi nødt til at give dem nogle bedre redskaber, og det kunne være en mærkningsordning, som man er på vej med i Californien, som altså godt kan lade sig gøre, og som så kan give forbrugerne mulighed for at gå uden om det her farlige kemikalie.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil tage imod tilbuddet om at tage med fru Maria Reumert Gjerding på en rejse til Californien, hvor vi måske endda så kan studere mærkningsordninger i Californien. Jeg vil dog måske også her appellere til regeringen om at indgå i en dialog med fødevareproducenterne i Danmark om at tage en dialog med producenterne af emballagen til de danske fødevareproducenters fødevarer, sådan at erhvervet måske den vej igennem kan rykke sig en smule.

Så har hr. Christian Poll ønsket en kort bemærkning.

Tak. Jeg forsøgte lige før under den tidligere spørgerunde at finde ud af, hvornår bisfenol A først kom på markedet, og jeg har faktisk fundet ud af, at det første gang blev syntetiseret af en kemiker i 1891, og at det så er blevet brugt op igennem 1950'erne og 1960'erne, men at fokus på de sundhedsskadelige effekter selvfølgelig kom i starten af 1990'erne, hvor de hormonforstyrrende effekter blev opdaget. Så mit spørgsmål til ordføreren er: Er det ikke en del år, kemikalieindustrien efterhånden har haft siden starten af 1990'erne, hvor bekymringen blev vagt, til at få fundet noget andet, altså til at få lavet en substitution af bisfenol A med andre kemikalier?

Ordføreren.

Mange tak for de rigtig mange oplysninger, der kommer frem her i salen i dag. Det var jo næsten en hel historieforelæsning, vi fik der.

Nej, det går da ikke hurtigt, og som jeg også sagde tidligere, mener jeg, at de tiltag, som regeringen har tænkt sig at tage, og som regeringen allerede har taget, og som Liberal Alliance i øvrigt støtter, er et udtryk for en form for utålmodighed.

Spørgeren.

Jo, men spørgsmålet er, om virkemidlet er stærkt nok. Det er derfor, jeg synes, det er et fint forslag, vi har på bordet i dag. Altså, når vi kan gå foran i Danmark med et decideret forbud, kommer det til at virke, og så er der større sandsynlighed for, at resten af EU rent faktisk vil gøre noget lignende kort tid efter. På den måde kan vi få et momentum. Er ordføreren ikke enig i, at det kunne have den effekt?

Ordføreren.

Tak igen for spørgsmålet. Man kan jo altid diskutere virkemidler og styrken af virkemidler, og jeg tror i den her forbindelse måske ikke at der nødvendigvis er skabt præcedens med de tidligere tilfælde, som der har været, hvor Danmark har presset på for skærpet lovgivning. Jeg er ikke sikker på, at det i den forbindelse er helt sammenligneligt.

Så siger vi tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Den næste er hr. Christian Poll fra Alternativet.

I Alternativet er vi jo generelt bekymrede for det her store kemikalieeksperiment, som vi i den vestlige verden har kørt de sidste mange år. Derfor vil jeg henvise til min ordførertale fra tidligere om den her kemikaliepakke, som Enhedslisten har præsenteret i dag, og bare sige, at vi også støtter dette beslutningsforslag og den tilgang, at vi i Danmark netop kan gå foran, vise vejen og på den måde presse EU til at tage nogle rigtige beslutninger om farlige kemikalier, så de kommer til at gælde for hele EU.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christian Poll. Og den næste ordfører er fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre tager kemidagsordenen meget alvorligt. Det er ikke for sjov, når fertiliteten falder i vores land, og det er ikke for sjov, når børn går i puberteten alt for tidligt. Og vi ser mange andre ting, som skyldes de hormonforstyrrende stoffer og anden unødvendig kemi, der er i de produkter, der er omkring os.

Når det er sagt, skal man også huske, at kemidagsordenen er temmelig kompleks. Det er ikke alt, der er kemi, som er skadeligt; der er faktisk rigtig meget, som vi har utrolig meget brug for. Og det er også et område, hvor man let kan komme til at gå lidt i panik, fordi et stof lyder meget farligt, og så handler det måske i virkeligheden mere om, hvordan stoffet bliver brugt.

Ydermere bør man på kemiområdet hele tiden kigge på, hvad det så er for nogle alternativer, der er til de stoffer, man gerne vil have forbudt. For hvis alternativerne er dårligere belyst og værre, kommer man jo ikke ret langt ved at forbyde et givet stof. Og så skal man tænke sig om og tænke meget politisk: Hvordan flytter man reelt den her dagsorden? Vi har ikke råd og tid til symbolpolitik. Det er at flytte kemidagsordenen der, hvor vi rent faktisk kan gøre det, som betyder noget for alvor.

Vi er i Danmark 5 millioner mennesker. Vi kan stille os op og true nok så meget og fortælle meget store firmaer, at nu skal de holde op med at bruge et stof, men det er nu engang mere vægtigt, når 500 millioner forbrugere sammen siger, at de her stoffer vil man ikke have ind på sine markeder. Det er en jungle, der er så omfattende at finde rundt i, at danske eksperter ikke alene kan skaffe viden nok om de her stoffer. Der bliver vi også nødt til at arbejde sammen med de andre lande.

For Radikale Venstre har det altid været en mærkesag at gøre noget ved kemien, og da vi var i regering og jeg selv sad med ministerposten, var kemien en af hovedprioriteterne. Og jeg vil lige tillade mig at sige, hvad vi faktisk gjorde i den periode. Vi havde formandskabet for EU, og her var det syvende miljøhandlingsprogram, der omhandlede kemi og cocktaileffekter og hormonforstyrrende stoffer, en hovedopgave for det danske formandskab, hvor vi flyttede det ganske langt. I vores regeringstid lavede vi også nogle kriterier for hormonforstyrrende stoffer, som var sådan lidt en undskyldning, som EU kunne dække sig ind under – man havde ikke nok kriterier. Vi opfordrede nabolandene til at tage ansvar for at få kortlagt en lang række af de stoffer, som man ligesom kunne dække sig ind under at man ikke havde nok viden om. Vi satte penge af til at sende eksperter til EU og presse på, for det er med viden, at man meget tit kan rykke nogle af de her ting i systemet. Vi lavede et Kemikalieforum. Vi satte fokus på kemikalier i forhold til ressourceeffektivitet, altså hvordan man kan genanvende ting.

Så der er ikke nogen tvivl om, at det her er en dagsorden, som virkelig ligger os på sinde, men hvor det også er vigtigt at man kigger på, hvordan man gør de her ting bedst muligt.

Når vi kommer til det, vi diskuterer her med B 38, bisfenol A, vil jeg sige, at det er et stof, vi har haft under opsyn i lang tid, og vi har jo et forbud i Danmark mod det i de materialer, der er i kontakt med børn under 3 år. Det er meget fornuftigt, for her er der sikre alternativer. Problemet med at lave et forbud generelt er, at vi endnu ikke har udviklet alternativer, der er sikre på alle områder. Bisfenol S er lige så usikkert, er det blevet bevist af canadiske forskere; bisfenol B, E og F og 4-formylphenol har et lignende potentiale til at være hormonforstyrrende. Og det vil sige, at de steder, hvor man i dag bruger bisfenol A – det er f.eks. i sure og salte fødevarer som f.eks. syltede agurker, flåede tomater, cider, cola på dåse – vil dåserne ruste, hvis man ikke bruger bisfenol A, og så kan man altså begynde at bruge nogle af de her mere usikre stoffer. Jeg kan også huske, at da vi gjorde det i forhold til sutteflasker, var der faktisk en stor artikel i Ingeniøren, hvor der var udtrykt en meget stor bekymring for, at de alternative stoffer, som man brugte her, ikke var sikre nok.

Så derfor synes vi, at det allervigtigste på dette tidspunkt er at få lagt presset på EU. Og der er jo så også en afstemning her i 2016, som vi fra radikal side gerne vil afvente og se hvordan går. Men jeg vil også give Enhedslisten ret i, at vi har brug for en aktiv regering, der går ind og lægger et ordentligt pres og spiller en vigtig rolle, sådan som Danmark altid har gjort det på kemiområdet, og som går forrest og står sammen med de andre progressive lande. Og derfor kan jeg da godt puste dem lidt i nakken ved at sige, at hvis ikke regeringen kan finde ud af at gøre noget ved det og lægge det her pres, vil Radikale Venstre gerne, når vi kommer på den anden side af det, og hvis vi skulle have tabt sådan en afstemning, være med til at presse den danske regering. Det kan forhåbentlig også få industrien i Danmark til at lægge et pres på regeringen for at tage det her ansvar alvorligt, altså at den risiko kan være der, at man vil se på det, hvis man misser den her mulighed.

Så indtil videre vil jeg sige, at der er meget positive intentioner i forslaget. EU-vejen er for os vejen at gå, men hvis vi har en regering, der ikke vil leve op til det ansvar, må vi jo så se på, hvad vi skal gøre, hvis der ikke kommer en sejr ved den her afstemning.

Vi får en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Tak. Jeg vil lige høre ordføreren, måske særlig i kraft af ordførerens tidligere rolle som minister: Hvordan oplevede ordføreren magtbalancen i EU i det store lobbyapparat, som kører dernede, altså, de kræfter, som kemikalieindustrien kan lægge i arbejdet, i forhold til de kræfter, som forbruger- og miljøorganisationer har til at udøve lobbyvirksomhed?

Ordføreren.

Nu har Alternativet jo et noget blandet forhold til EU. Jeg vil sige, at jeg faktisk mener, at EU er det allervigtigste sted at gøre de her ting, også selv om der ikke altid er lige mange midler på begge sider i forhold til at løfte en sag.

Der, hvor jeg tror man kan gøre en reel forskel, er ved at sikre, at forskningen og viden kommer helt ind på Kommissionens bord, for så er det meget svært for lobbyister, der er imod lovgivningen, at gøre noget. Man må også huske, at EU-lovgivningen REACH – så ufuldkommen og uperfekt den er – er verdens bedste kemikalielovgivning.

Så for mig at se er der ingen tvivl om, at det er EU, der er vejen at gå, også selv om der måske ikke er total balance i, hvad den ene og den anden side kan lobbye.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... uenighed om, at de her stoffer – bisfenol A, men også nogle af de andre stoffer, vi snakker om i dag – er farlige. Hvad er så grunden til, at de ikke kommer ind og får den fornødne vægt? Er det f.eks. ikke, at industrien har så mange ressourcer, at den ligesom kan holde den viden fra døren eller modsige den med andre typer argumenter?

Ordføreren.

Der er jo rigtig mange grunde til, at vi ikke er i mål med kemidagsordenen, bl.a. fordi der er i tusindvis af stoffer, vi skal være bekymrede for, i tusindvis. Og fordi der ikke er udviklet sikre alternativer til alle de stoffer, vi gerne vil fjerne, kan man risikere, at der simpelt hen bliver brugt værre stoffer, for jeg tror ikke, at det er realistisk at forestille sig, at vi fra den ene dag til den anden slet ikke har konservesprodukter i Europa.

Så det handler for mig at se om at være realistisk i forhold til at skubbe den her dagsorden hurtigst muligt, og der synes jeg nok, at i de år, som vi havde, og hvor jeg havde mulighed for at lede Miljøministeriet, viste vi, at Danmark kunne flytte rigtig meget, og vi kan rykke rigtig langt, og det håber jeg da også at den nuværende regering vil forsøge at gøre.

Vi har endnu en kort bemærkning.

Men inden da vil jeg gerne opfordre til, at man kigger på sin mikrofon. Det er ikke af hensyn til formanden, men af hensyn til vores lyttere og seere, da de ellers ikke kan høre, hvad der spørges om.

Men den næste korte bemærkning er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak. Jeg deler jo ordførerens ønske om at gøre noget for så mange mennesker som overhovedet muligt. Men jeg synes bare, at det også er vigtigt at slå fast, at vi er valgt af den danske befolkning. Og man kan godt komme i den situation, at selv om de indgreb, vi laver i Danmark, ikke også berører mennesker i Polen og i Spanien, så er det stadig væk rigtig klogt at gøre.

I forhold til bisfenol A og de andre bisfenoler er vi altså meget åbne over for at lave forbuddet mere bredt, så vi også rammer nogle af de andre og dermed ikke får den uheldige substitution, som også Dansk Folkeparti var inde på.

Det, vi har set med sutteflaskerne, er jo, at man nu har helt andre materialer. Dem, der bliver solgt nu, er jo lavet af helt andre materialer end noget, der er baseret på bisfenol. I forhold til konserves kan det også sagtens være sådan, at der bare er nogle fødevarer, man ikke kan opbevare i en metaldåse.

Jeg kan huske, at da ordføreren selv var miljøminister, holdt vi jo møder med den anden minister, altså fødevareministeren, som var meget optaget af det her, men som også fik beregninger fra industrien af, hvor dyrt det her ville være. Problemet med det er, at hvis vi bliver ved med at anerkende, at vi ikke skal handle, hvis det er dyrt for industrien, så kan de jo slippe af sted med ikke at gøre noget som helst.

Så jeg vil meget gerne tage imod den udstrakte hånd i forhold til at afvente, hvad der sker i EU i 2016 ud, men at vi så bliver nødt til at puste nogen i nakken. For industrien er nødt til at vide, at de ikke bare kan slippe af sted med at sidde med hænderne i skødet og ikke udvikle alternativer.

Ordføreren.

Jeg bliver jo altid glad, når Enhedslisten tager imod en udstrakt hånd. Med Enhedslisten kan man aldrig være sikker på, om man bliver bidt i hånden, eller der bliver taget imod den, så jeg er rigtig glad for, at Enhedslisten siger det.

I forhold til den første præmis, Enhedslisten stiller op, er det ikke sådan, at vi Radikale er mere optaget af de europæiske befolkninger end af den danske befolkning. Vi er bare mere optaget af at give den danske befolkning mest styrke og mest magt og mest sikkerhed. Og på kemiområdet gør man det faktisk gennem EU.

For vi er mange, der kan stå sammen mod industrien. Vi er mange, der kan stå sammen og sige, at nu må I få udviklet alternativer. Og det er jo så, fordi vi Radikale har en nemmere tilgang til at sige, at det vel nok er godt, at vi har EU. Det er Enhedslisten jo ikke altid så glade for at sige, men her er der et område, hvor det er klokkeklart, at det gavner hver eneste dansker, at vi har EU.

Spørgeren.

Der er jeg faktisk uenig, for man må sige, at en af de grunde til, at vi har så mange kampe, er, at EU forbyder os at gå foran. Det er simpelt hen, fordi vi begynder at ryste på hånden. Hvis vi tager et politisk ansvar for at beskytte de danske forbrugere, hvis vi vælger at gå foran, risikerer vi, gud hjælpe mig – undskyld, hvis man ikke må sige det, undskyld – at få en EU-retssag på halsen, fordi hensynet til det indre marked altid står øverst, og det er jo fuldkommen vanvittigt.

Men jeg er enig i, at jo flere lande, der kan stå sammen – EU eller ej – jo større styrke vil det her få. Det er jo også derfor, at vi aldrig nogen sinde afskærer os fra andre spor. Hvad enten det er i FN-regi eller EU-regi, eller uanset hvordan vi kan samarbejde med andre lande, så skal vi da gøre det. Men det må bare aldrig nogen sinde være en undskyldning for ikke også at tage kampen for vores egen befolkning.

Ordføreren.

Der ser vi så forskelligt på det. Enhedslisten ville synes, det var en stor sejr, at man – fordi vi i Danmark krævede labels, hvorpå man kunne se, hvad der var i et produkt, og de så hos Coca-Cola sagde, at de var ligeglade – så ikke kunne købe en Coca-Cola i Danmark. Enhedslisten ville være ligeglade med, at man ikke kunne købe et L'Oréalprodukt, fordi de bare kunne trække på skulderen, hvis Danmark lavede nogle regler. Enhedslisten ville være tilfredse med, at man ikke kunne købe noget som helst på dåse i Danmark, fordi det var vigtigere for Enhedslisten, at vi havde et nationalt forbud, end at vi fik ændret produkterne, fik ændret produktionen, fik udviklet alternativer. Det er det, der er vigtigt for Radikale: at der bliver udviklet sikre alternativer, og at produkterne bliver ændret, sådan at man ikke bare fiser ned over grænsen og køber dem eller bestiller dem over nettet.

Det kan man altså kun ved at være nok mennesker, der truer med at lade være med at købe et produkt. Og 500 millioner mennesker er nu engang noget stærkere end 5 millioner. Så jeg synes, det er fint, at Enhedslisten vil forbyde Danmark at kunne købe massevis af produkter. Jeg tror bare ikke på, at det giver mindre kemi; jeg tror, folk køber de produkter et andet sted. Sådan ser vi så forskelligt på, hvordan man forandrer verden.

Tak til fru Ida Auken. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det her forslag fra Enhedslisten og SF i fællesskab skal pålægge regeringen at arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brug af bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer og for salg af fødevarekontaktmaterialer indeholdende bisfenol A, og at følge Frankrigs eksempel og indføre særregler i Danmark, der sikrer dette, indtil de skærpede regler er indført i EU. Det er jo derfor, som fru Maria Reumert Gjerding også var inde på, at der er to spor: Der er det nationale spor, som man også har fulgt i Frankrig, og der er EU-sporet. Og når det er vigtigt, at flere lande er med, er det også, fordi det giver Kommissionen meget mindre magt til at anlægge sag, når vi lige pludselig har en masse lande med os.

Jeg fandt lige en vejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside, som jeg gerne vil plukke lidt i, og hvor der står, hvordan man skal gøre. Her siger de jo, at det er meget, meget farligt, hvis du er gravid, at blive udsat for bisfenol A. Og det er altså, hvis man går ind og læser på hjemmesiden, som jeg jo hører fra flere sider at man bare kan gøre selv for at tage sine forholdsregler. Der står bl.a.:

Bisfenol A er ikke mærkningspligtigt på emballagen. Nogle producenter mærker produkterne »bisfenol A-fri« eller lignende. Nogle plastprodukter er mærket i bunden med en genbrugstrekant. Hvis trekanten har tallet syv i midten, kan plasten indeholde bisfenol A. Så det, du skal gøre, er at købe uemballerede, friske fødevarer eller produkter, der er emballeret på karton, plast eller glas, købe frosne fødevarer i stedet for dåsekonserves, undgå fødevareemballage i plastik, som er lavet af polycarbonat – bisfenol A kan frigives fra plasten, især når den opvarmes – kassere gamle slidte eller revnede plastemballager, bruge emballagen til det, den er beregnet til, lade være med at opvarme. Nogle kasseboner indeholder bisfenol A. Vask derfor hænder, så snart du har håndteret kvitteringer. Opbevar altid fødevarer i glas stående, for så kommer fødevarerne ikke i kontakt med den bisfenol A, der er i låget.

Altså, helt ærligt, jeg synes da, det er rigtig godt, at man er så udførlig. På et tidspunkt vil jeg måske blive gravid, og vil vi virkelig kræve, at alle gravide, når de står nede i SuperBrugsen – for at deres endnu ufødte børn ikke skal blive født med stærke misdannelser fremkaldt af hormonforstyrrende stoffer eller andet – skal huske at sige til sig selv: Hov, jeg skal da lige huske ikke at vende glasset, så min mad kommer i kontakt med låget, og jeg skal da også huske ikke at købe den emballage, men den anden plastemballage? Jeg synes simpelt hen ikke, det er rimeligt, i forhold til at der ikke er tvivl om, hvor skadeligt bisfenol A er.

Som fru Maria Reumert Gjerding også har været inde på, nytter det noget at gå foran. Jeg synes, der er en fuldstændig parallelitet i forhold til bisfenol A-diskussionen om børn under 3 år. Det er et kæmpe problem for gravide, og jeg vil gerne give en serviceoplysning til specielt mændene i det her lokale og dem, der eventuelt skulle se med. University of Missouri har lavet et omfattende studium af mus, hvor det, de blev udsat for af bisfenol A, svarede til det, man forventer at vi alle sammen også bliver udsat for, altså samme mængde relativt set. Hanmusene, der blev udsat for bisfenol A, blev senere frasorteret af hunmusene, når hunmusene skulle vælge sig en partner. Bisfenol A dræbte altså maskuliniteten og nogle af de kendetegn, der gjorde, at hanmusene blev tiltrækkende som partnere. Det er bare lige en lille serviceoplysning til mændene. Jeg kan også sige til kvinderne, at hunmusene i meget lille grad blev optaget af at passe på deres eget afkom, hvis de blev udsat for bisfenol A.

Der er ikke nogen diskussion om, hvorvidt bisfenol A er farligt. Lad os aflive den en gang for alle. Specielt når det handler om gravide og den liste, jeg læste op før, synes man så virkelig, det er rimeligt, at folk skal huske alt det? Du må ikke vende glasset, så det kommer i kontakt med låget; du skal vælge den plast og ikke den plast. Jeg synes, der er et forbrugerhensyn at tage her, og at vi ligesom Frankrig skal gå forrest, så vi også lægger et pres på industrien, så man finder nogle alternativer. Tak.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, vi alle sammen gerne vil af med de farlige stoffer, det har jeg også nævnt tidligere, og nu er SF medforslagsstiller på lige præcis det her forslag, men ikke på de fire andre, som er fremsat, og det studser jeg lidt over. Er det, fordi man i SF anser de fire andre forslag for at være mindre vigtige, eller hvad er årsagen til, at det lige præcis er vedrørende bisfenol A, Socialistisk Folkeparti er medforslagstiller?

Ordføreren.

Det er simpelt hen, fordi vi havde en god snak med vores kolleger i Enhedslisten og besluttede at fremsætte det her i fællesskab. Men vi støtter også de andre.

Vi har nogle forskellige kommentarer, og som jeg nævnte ved det første beslutningsforslag, er der nogle ting, vi gerne vil have drøftet i forhold til selve teksten til beslutningsforslaget, men vi støtter også de andre forslag. Det her var bare noget, SF har arbejdet med i mange, mange år, og vi ville gerne lave et fælles beslutningsforslag med Enhedslisten.

Spørgeren.

Jeg skulle simpelt hen lige forstå det, så det var ikke for at drille eller noget, at jeg stillede spørgsmålet – overhovedet ikke.

Jeg synes jo, at fru Ida Auken gjorde meget ud af at fortælle, at hvis vi virkelig ønsker at gøre noget, giver det god mening at gøre det på EU-plan – det er nok også den indstilling, jeg selv har – fordi det er et meget større marked. Og selv om Dansk Folkeparti normalt ikke er specielt EU-glade, for det er jeg bestemt ikke, synes jeg bare, at det giver mening.

Tror ordføreren ikke også på den linje, at hvis vi presser gennem EU, giver det selvfølgelig også mening i forhold til import fra tredjelande?

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at EU-sporet er vigtigt, men vi kan også bare se, at der ikke sker ret meget, og jeg mener, at den industrilobbyisme, der er i EU, er så omfattende. Og det er jo ikke kun noget, jeg mener. SF's medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken, har jo virkelig talt dunder imod lobbyismen og siger, som fru Maria Reumert Gjerding også var inde på, at der bliver postet enormt mange millioner, hundredvis af millioner, ind i simpelt hen at beskytte sig mod forandring.

Det, vi beder industrien om, er at finde alternativer. Det har vi bedt dem om i mange år, men når de så ikke gør det, siger vi, okay, så bliver vi nødt til at skrue bissen på. For man fandt jo alternativer i forbindelse med sutteflasker og de andre ting til børn under 3 år, da vi lavede et forbud mod bisfenol A.

Vi synes, der skal mere pres på nu, og derfor vil vi gerne forfølge EU-sporet, men vi vil også gerne gøre som Frankrig og sige, at jo flere lande, der kan komme med og lægge et pres i EU, jo bedre, samtidig med at vi indfører sikkerhedsforanstaltninger herhjemme for at beskytte vores egen befolkning. Det mest optimale er selvfølgelig, hvis de to spor samlet set kan betyde et forbud i hele EU.

Men jeg synes, vi først og fremmest har en forpligtelse til at beskytte vores egen befolkning, og det her er så farligt et stof, at det bliver man simpelt hen nødt til at gå ind og forbyde.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov, men jeg ser ham ikke til stede, så jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Gjerding fra Enhedslisten.

Tak for det. Det beslutningsforslag, vi nu behandler, er en delvis genfremsættelse af tidligere beslutningsforslag, som vi har fremsat de seneste år. Det handler om bisfenol A, som er et kemisk stof, der både er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende i ekstremt lave koncentrationer. Bisfenol A kædes sammen med brystkræft, livmoderskader, forringet sædkvalitet, og bisfenol A menes at påvirke hjernens udvikling samt adfærds- og indlæringsevne.

Bisfenol A findes i dag i produkter, der kommer i kontakt med fødevarer. Det findes bl.a. i konservesdåser i kildevandskølere og i dåsesodavand. Vi har altså et meget farligt stof, som findes i materialer, der kommer i kontakt med ting, vi spiser og drikker.

Det er jo ingen hemmelighed, og det er også derfor, det her er en delvis genfremsættelse af noget, vi tidligere har lavet, at vi i rigtig mange år har kæmpet mod bisfenol A. Især har vi kæmpet for at beskytte børn mod det her farlige kemikalie. Det var et beslutningsforslag fra Enhedslisten, som tilbage i 2010 samlede flertal for at forbyde bisfenol A i sutteflasker. Der var opbakning fra alle partier i rød blok samt Dansk Folkeparti, og Danmark gik derfor ind og indførte særregler, altså forbød bisfenol A i sutteflasker.

Der var meget bekymring fra den daværende VK-regering om, hvordan EU ville reagere. EU valgte at følge efter Danmark. EU valgte at følge Danmarks eksempel og indføre et forbud mod bisfenol A i sutteflasker, i modstrid med hvad EU's eget fødevareagentur, EFSA, anbefalede. Så EU valgte altså at gå imod EFSA og i stedet for følge Danmark.

Året efter foreslog vi at udvide det her forbud i sutteflasker til at gælde alle fødevarekontaktmaterialer til små børn. Også det blev vedtaget i Folketinget, og det er så årsagen til, at vi i dag har særregler – særregler, som EU ikke har gjort noget ved – så danske børn har en højere beskyttelse end andre børn i EU. Man kunne ønske sig, at EU også her valgte at følge Danmark, men her er vi desværre ikke endnu.

Det er bare ikke nok kun at sikre små børn. Dels fordi det her hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stof også påvirker voksne, dels fordi studier har vist, at det især er i fostertilstanden, at man er meget sårbar over for påvirkning fra det her stof, og eftersom gravide næppe indtager deres føde fra babymosemballage eller sutteflasker, bliver vi nødt til at gå videre for at sikre den nødvendige beskyttelse.

I den sammenhæng er det ekstremt bekymrende, at undersøgelser har vist, at 9 ud af 10 kvinder havde bisfenol A i urinen. Det vil sige, de har indtaget det her stof. Det er ikke noget, der er naturligt forekommende, det findes udelukkende i produkter, som det er tilsat i, og de har altså formentlig fået det gennem fødevarekontaktmaterialer. Der er derfor brug for, at vi griber ind.

Det har været en stor del af debatten, om man skulle gå EU-vejen eller den danske vej, og jeg synes, at jeg nu har forsøgt at redegøre for, at det ene ikke udelukker det andet, tværtimod. Vi har vist, at vi faktisk kan presse EU ved at gå foran i Danmark, og at vi faktisk kan sikre, at EU handler og indfører et forbud, så det kommer alle EU-borgere til gavn, hvis vi i Danmark går foran.

Der er heller ikke tvivl om, at det her stof er farligt. Det har flere tidligere ordførere været inde på. Det er også Danmarks eget fødevareinstitut, DTU Fødevareinstituttet, enig i, og de anbefaler en langt lavere grænseværdi i fødevarekontaktmaterialer, end EFSA gør.

Så er der ude i verden andre, der handler på det her, og det var også noget, som vi i den efterfølgende udvalgsbehandling kan kigge til. F.eks. kan vi kigge til Californien, hvor man nu indfører en mærkningsordning. Det vil sige, det bliver lettere for forbrugere at orientere sig, for det er stort set umuligt i dag.

Så har der været den her snak om alternativer. Kaster vi virkelig industrien ud i en forfærdelig situation, hvor de ikke længere kan sælge produkter i nogen form for emballage? Det, vi jo kan se, er, at når Forbrugerrådet går ud og tester, finder de alternativer. Det vil sige, de findes. Så det er i høj grad et spørgsmål om vilje fra industriens side. Men det er da klart, at hvis de oplever, at de altid bliver imødekommet, hvis bare de kan lægge et tilpas stort regnestykke op til en minister, så bakker alle Folketingets partier og siger: Uha, så tør vi ikke røre ved det her. Hvorfor i alverden skulle de så begynde at substituere?

Vi er meget indstillet på at lave en deadline og sige: EU får hertil og ikke længere, så går vi i gang med at lave nationale forbud, for så finder vi os ikke længere i, at industrien bliver ved med ikke at handle på et stof, vi i så mange år har vidst var ekstremt farligt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.