Det beslutningsforslag, som vi skal behandle nu, ønsker at pålægge regeringen at gøre det til en pligt for kommunerne at bruge deres hjemmesider, når de skal oplyse om sagsbehandlingsfristerne på det sociale område.
Dansk Folkeparti fremsatte et tilsvarende beslutningsforslag i sidste samling, B 128, hvor jeg på daværende tidspunkt selv var Venstres ordfører på området, og jeg vil godt starte med at sige, som jeg også gjorde det dengang, at jeg synes, at det er en god og fornuftig målsætning, der ligger bag forslaget.
Regeringen mener helt grundlæggende, at det offentlige er til for borgerne, ikke omvendt, og derfor er det også vigtigt, at kommunerne er gode til at kommunikere med borgerne.
Når det handler om sagsbehandlingstiderne på det sociale område, skal borgerne nemt kunne få oplysninger om, hvilket serviceniveau de kan forvente af deres kommune.
Men det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse, at selv om jeg sådan set mener, at intentionen bag beslutningsforslaget er rigtig, vil regeringens indstilling til forslaget være den samme som Venstres indstilling var det i sidste samling til B 128, nemlig at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, og det er der to årsager til.
For det første er kommunerne som bekendt allerede i dag forpligtet til at fastsætte frister for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være på de enkelte sagsområder, og de frister har kommunen pligt til at offentliggøre.
Kommunernes ansvar på det her område er altså helt klart.
Den anden årsag er, at regeringen grundlæggende mener, at vi så vidt muligt skal overlade det til kommunerne selv at vurdere, hvilke metoder der er bedst egnet til at nå de mål, som vi stiller op fra centralt hold.
I forhold til sagsbehandlingstiderne på det sociale område kan jeg pege på de forudsætninger, der fremgår af forarbejderne til de gældende regler.
Her er det forudsat, at kommunernes offentliggørelse af fristerne sker på en måde, som er sædvanlig i den enkelte kommune, og så interesserede borgere har gode muligheder for at gøre sig bekendt med fristerne.
Inden for de rammer har den enkelte kommunalbestyrelse frihed til at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske i den pågældende kommune, og mere detaljeret mener jeg principielt ikke at vi fra Folketingets side skal lovgive her.
Jeg har så noteret mig, at mange kommuner rent faktisk offentliggør sagsbehandlingsfristerne på deres hjemmeside.
Det synes jeg sådan set også er helt naturligt, men jeg er ikke så bekymret for, at de 98 kommuner ikke nødvendigvis alle offentliggør på præcis samme måde.
Det vigtige er, at fristerne er til at finde, og i sidste ende, at sagerne rent faktisk bliver behandlet til tiden.
Det betyder, som jeg ser det, mindre, om man offentliggør fristerne på én måde eller på en anden måde i nabokommunen.
Jeg er med på, at det i mange sammenhænge er rart ligesom fra centralt hold at have det her store overblik, men på den anden side skal vi heller ikke være blinde for, at borgere er forskellige, og at man også har forskellige behov.
Som sagt er jeg da enig med forslagsstillerne i, at kommunernes hjemmesider forekommer at være et oplagt sted at offentliggøre sagsbehandlingsfristerne.
Det er her, rigtig mange andre informationer til borgerne i forvejen lægges ud, men det er ikke alle borgere, der er lige gode til at benytte sig af de digitale informationskilder, og derfor kan jeg da godt forestille mig, at der kan være andre måder at kommunikere på, som kan være lige så hensigtsmæssige i forhold til nogle grupper af borgere.
Hvis man i en stikprøve sammenligner kommuner, som faktisk offentliggør deres sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden, er der også forskel på, hvordan man gør det, og hvor let det er at finde informationerne på de mange sider, man kan klikke sig igennem.
Det vil en regel som den, forslagsstillerne har fremlagt, faktisk ikke kunne ændre på.
Sådan en regel vil derfor ikke være nogen garanti for, at alle kommuner vil følge de bedste eksempler.
Hvis det skal gøres lettere for borgerne at finde sagsbehandlingsfristerne i de kommuner, som måske ikke er så gode til at kommunikere dem i dag, skal der altså nogle bredere kommunikationsfaglige redskaber i spil, og den slags udfordringer mener jeg løses bedst ved dialog og ikke med centralt fastsatte procesregler.
Så jeg vil gerne benytte den her anledning til at opfordre kommunerne til at kaste et kritisk blik på deres kommunikationsindsats over for borgerne på det her område.
Er det godt nok?
Ja, det er det måske ikke alle steder.
Jeg vil samtidig opfordre borgere og foreninger til at søge at påvirke kommunerne, hvis de har bestemte ønsker til den måde, som kommunen skal offentliggøre deres frister på.
Så regeringen deler altså målsætningen bag beslutningsforslaget, men vi mener, at det foreslåede middel hverken er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.