Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 32:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af valglovene, så personer med handicap gives mulighed for at stemme med den hjælp, de selv ønsker.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til social- og indenrigsministeren.

Tak for det, formand. Vi tager nu hul på behandlingen af det første af fire beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Det første beslutningsforslag, B 32, har til hensigt at pålægge regeringen inden udgangen af folketingsåret 2015-16 at fremsætte et lovforslag om ændring af valglovgivningen på to områder.

Forslaget går for det første ud på, at personer, der har behov for hjælp til at stemme til et valg, selv skal kunne vælge, hvilken hjælp de ønsker. I dag er det sådan, at alle vælgere, der ønsker at få hjælp til at afgive sin stemme, skal have hjælp af to personer. Det skal enten være to myndighedspersoner, dvs. valgstyrere eller tilforordnede vælgere eller en myndighedsperson og en hjælper, som vælgeren selv har valgt. Med det her forslag skal vælgeren selv kunne vælge, om der også skal medvirke en myndighedsperson ved stemmeafgivningen, når vælgeren har valgt at få hjælp af en personligt udpeget hjælper.

Den anden del af forslaget går ud på, at der skal stilles specielle eller elektroniske hjælpemidler til rådighed i stemmeboksen, når der er valg. Meningen med det er, at det skal være lettere for personer med handicap at kunne afgive deres stemme uden hjælp fra andre personer, dvs. myndighedspersoner og personligt udpegede hjælpere.

Lad mig starte med at sige, at fra regeringens side synes vi, at det her er et rigtig godt forslag. Vi kommer til at støtte forslagets indhold, men jeg er også nødt til at sige, at det ikke er fuldstændig ukompliceret, og at det derfor ikke vil være muligt praktisk at nå at fremsætte lovforslaget i den her samling. Det vil praktisk være muligt at fremsætte det i det næste folketingsår, men det vender jeg tilbage til. Jeg håber i hvert fald, at vi samlet her i Folketinget vil kunne finde fælles fodslag, både om forslagets indhold, men så sandelig også om udmøntningen af forslaget.

Lad mig starte med den første del af forslaget, som handler om hjælpen til selve stemmeafgivningen. Det er sådan i dag, at når en vælger har brug for hjælp til at afgive sin stemme, skal hjælpen, som det er nu, altid ydes af to personer. Det skal altså enten være to myndighedspersoner eller en myndighedsperson og en personligt udpeget hjælper. Der er sådan set argumenter for, at reglerne er udformet, som de er, og det var da også et meget bredt flertal, som stod bag de regler, som vi har i dag. Ved at der altid er en myndighedsperson til stede, modvirker man risikoen for, at vælgeren bliver udsat for utilbørlig påvirkning. Det er så også med til at sikre den offentlige tillid til vores valgsystem. Men i langt de fleste tilfælde, hvor en vælger har valgt en personlig hjælper, vil denne risiko for utilbørlig påvirkning slet ikke være til stede. Man må nemlig gå ud fra, at vælgeren i langt de fleste tilfælde vælger en person, som han eller hun har tillid til kan hjælpe sig, f.eks. ægtefællen, et familiemedlem eller en god ven.

Regeringen er enig med forslagsstilleren i, at det kan virke intimiderende for den enkelte vælger, at der altid skal være en myndighedsperson med inde i stemmeboksen, når vælgeren har behov for hjælp. Erfaringerne med reglerne har faktisk også vist, at en del vælgere ikke ønsker en myndighedsperson til stede. Regeringen mener på den baggrund, at der er nogle mindst lige så tungtvejende hensyn, hvis ikke mere tungtvejende hensyn, der taler for at få ændret de her regler. Derfor er vi indstillet på at ændre reglerne sådan, at hvis vælgeren direkte og utvetydigt over for en valgstyrer eller en tilforordnet vælger tilkendegiver, at vælgeren alene ønsker hjælp fra sin personligt udpegede hjælper, så skal der ikke også medvirke en myndighedsperson. Hvis ikke vælgeren kan tilkendegive det, skal hjælpen ydes som hidtil. Det synes vi er en rimelig afvejning af hensynet til den enkelte vælgers frihed over for hensynet til at undgå utilbørlig påvirkning af vælgeren og også at sikre den offentlige tillid til vores valgsystem.

Når det så handler om den del af forslaget, der vedrører det med at stille specielle eller elektroniske hjælpemidler til rådighed i stemmeboksen, så kan jeg kun sige, at det forslag er som taget ud af min egen mund, for fra regeringens side er vi sådan set stærkt optaget af, hvordan man får forbedret mulighederne for personer med handicap eller funktionsnedsættelse for at kunne afgive deres stemme ved egen hjælp. Før regeringen kan fremsætte et sådant lovforslag, er det selvfølgelig vigtigt, at vi også får gennemført en dialog med relevante handicaporganisationer, sådan at vi sammen kan finde løsninger, som rent faktisk kan hjælpe de personer, som har behov for det. Og det er vigtigt, at de løsninger, som vi finder frem til, er praktisk anvendelige, men også at de tager højde for befolkningens tillid til selve valghandlingen. Så vi er i gang med at se på, hvilke muligheder der findes, og hvilke erfaringer der også er blevet gjort andre steder. Jeg kan sige, at embedsmændene i ministeriet allerede så småt har taget hul på den her dialog med de relevante handicaporganisationer.

Afslutningsvis vil jeg gentage, at det er et godt forslag, eller to gode forslag i et, og vi støtter det. Med hensyn til tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget kan jeg berolige med, at det næste planlagte valg jo altså er det kommunale og regionale valg, som skal afholdes i november 2017. Så lovændringerne vil altså kunne træde i kraft i god tid før dette valg, selv om fremsættelsen så først sker til næste folketingsår.

Tak. Der er foreløbig en enkelt spørger på listen. Det er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren for at støtte op om det her beslutningsforslag. Det er første gang, jeg oplever det som folketingsmedlem, så jeg er sådan lidt: Hold da op! Det er jeg rigtig glad for, og tak for det.

Noget andet er, at vi jo finder ud af alt det praktiske efterfølgende, med hensyn til hvordan vi gør og i forhold til forhandlingerne, eller hvad der kommer. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget. På et tidspunkt har jeg fået et svar fra ministeren, hvor der står, at det, der hedder DemTech, har indvilliget i som en del af et projekt, der undersøger teknologier i forbindelse med det her, også at undersøge, om man kan få hjælp til stemmeafgivning, så man kan afgive sin stemme uden nogen hjælp fra elektroniske hjælpemidler eller andet. Ved ministeren, hvor langt det arbejde er kommet, og kan ministeren måske lige uddybe processen i det?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige så meget, at det jo er nogle hjælpemidler, man er ved at afprøve, og det, der er enormt vigtigt, når man er ude at afprøve den form for hjælpemidler, er jo lige præcis den her tillid til selve valgsystemet, altså, at man som øvrige vælgere i det her land skal være sikker på, at den form for hjælpemidler vitterlig også fungerer, når man bruger dem, og at den pågældende vælger også er klar over, at stemmen er afgivet, og at den er afgivet korrekt, som vælgeren gerne vil have det. Ja, der er forskellige forsøg i gang, og man afprøver det. Præcis lige timingen med, hvor længe forsøgene kører, vil jeg gerne have lov til at besvare skriftligt efterfølgende, for jeg kan simpelt hen ikke datoerne.

Men derudover er jeg da glad for, at ordføreren er positivt overrasket over, at regeringen er villig til at støtte det her beslutningsforslag. Det kommer ikke til at være det, der bliver tilfældet i de næste forslag, men her er situationen den, at forslagsstillerne rent faktisk så at sige har sparket en åben dør ind. Det har ligget på min ønskeliste længe at få løst det her, og det er fint, at forslagsstillerne har gjort det konkret i det her beslutningsforslag.

Vi siger tak til ministeren og går videre i ordførerrækken. Jeg giver ordet til hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Med dette beslutningsforslag taler forslagsstillerne ind i den virkelighed, som vel bedst er beskrevet af organisation Dansk Handicap Forbund og Dansk Blindesamfund. Der har desværre bredt sig en utilfredshed med den form, hvorunder handicappede kan afgive deres stemme. Anstødsstenen har været kravet om, at man kommer til at afsløre, hvad man stemmer, over for vildt fremmede personer, når man tager to tilforordnede vælgere med ind for at hjælpe med stemmeafgivningen.

Vi kan så fremføre nok så tit, at de tilforordnede vælgere er bundet af tavshedspligt og i øvrigt er pålagt et højt etisk kodeks som vælgernes tillidsrepræsentanter. Hvis den oplevede virkelighed er, at borgere med behov for hjælp ikke føler sig trygge ved de procedurer, der er foreskrevet, bør vi naturligvis give procedurerne et eftersyn. Jeg er rigtig glad for, at ministeren giver udtryk for, at det er ministeren indstillet på at medvirke til. Vi ønsker vel alle, at borgerne kan udfylde deres plads i folkestyret ved at tage del i valg og afstemninger.

Socialdemokratiet er parat til at støtte ministerens bestræbelser for at finde et sæt regler, som, forstod jeg, også skulle diskuteres med de handicappedes organisationer, og det tror jeg ville være rigtig godt og rigtig klogt. Vores eneste betænkelighed går på, at vi naturligvis skal sikre, at vælgere med behov for hjælp ikke udsættes for pression fra andre, heller ikke nærtstående, i en valgsituation, og det er derfor det afgørende i denne situation.

Hvad angår teknologien, udvikler den sig voldsomt hurtigt, og lad os endelig tage det med, i forbindelse med at vi ser på, hvordan vi indretter reglerne bedst, så vi får folkestyret til at virke bedst muligt.

Vi støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, som går ud på, at vi skal ændre vores valglove, så personer, der har et handicap, som gør, at de ikke selv kan gå ind i stemmeboksen og sætte krydset og derfor har brug for hjælp, fremover selv skal kunne bestemme, om de vil have en valgtilforordnet med sig ind i stemmeboksen sammen med en personlig hjælper, som de selv har peget på, eller om de mener, det er tilstrækkeligt, at der er en personlig hjælper. Som en del af beslutningsforslaget er der også et forslag om, at man ude på valgstederne stiller forskellige former for hjælpemidler til rådighed, som kan gøre det lettere for en handicappet at afgive stemme helt uden hjælp fra andre.

Se, hvis man er handicappet – det kan være, at man er blind, og så kan man jo ikke se, hvor man sætter krydset; det kan også være, at man simpelt hen ikke kan holde på en blyant og derfor har brug for hjælp fra andre – så er spørgsmålet, hvordan vi skal sikre, at den handicappede får den hjælp, som vedkommende har brug for. Der har holdningen hidtil været den, at vi skal sikre os, at der ikke sker snyd. Det kan eksempelvis være en blind person, som beder sin hjælper om at sætte et kryds ved det ene parti, og så siger hjælperen, at det skal han nok gøre, men sætter så krydset ved et andet parti, og det opdager vælgeren jo aldrig. Det er grunden til, at vi har de regler, som vi har. Men ulempen ved dem er jo, at den handicappede så er tvunget til over for en vildt fremmed person at røbe, hvem man har tænkt sig at stemme på. Det føles jo umyndiggørende, at man ikke fra myndighedernes side regner med, at den vælger selv er i stand til at pege på en hjælper, som skal støtte vedkommende. Det er også sådan en mistillid til den hjælper, som vælgeren har peget på, når man lige som siger: Det er altså ikke tilstrækkeligt, at du går med ind i stemmeboksen; der skal altså også lige en med fra kommunen for at se, at tingene nu går ordentligt for sig.

Vi mener, at tiden er moden til, at vi overlader det til vælgeren selv at afgøre, om man stoler tilstrækkelig meget på den personlige hjælper, man har med sig, til at det er nok til, at det er den personlige hjælper, der går med ind i stemmeboksen, uden at der også følger en af de valgtilforordnede med ind i boksen. Det kræver selvfølgelig, at man er i stand til klart og tydeligt at give udtryk for, at det er det, man ønsker, men det vil langt de fleste jo også være.

Den anden del af beslutningsforslaget – det om at indføre forskellige former for hjælpemidler – er vi i Venstre klar til at se på hvordan kan lade sig gøre. Der er allerede muligheder, som kan hjælpe folk. Det er f.eks. det, at man kan læse blindskrift gennem stemmesedlen. Der kan også være forskellige it-løsninger. Det er selvfølgelig vigtigt, at de løsninger, som vi ender op med, er nogle, som man har tillid til.

Så Venstre støtter beslutningsforslaget, og personligt synes jeg også, det er rigtig godt. Jeg har nemlig selv stået som en valgtilforordnet ude på skoler og har haft meget svært ved at forklare handicappede vælgere, at vi altså ikke stolede tilstrækkelig meget på eksempelvis den handicappedes ægtefælle, til at vi turde lade et ægtepar selv forestå valghandlingen. De situationer vil vi fremover slippe for. Det synes jeg er rigtig glædeligt, og jeg vil gerne takke forslagsstillerne for et fornuftigt beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak for det. Vi synes i Enhedslisten, at det er et rigtig godt forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Det er efter vores opfattelse helt rigtigt at lade det være op til de borgere, der på grund af en funktionsnedsættelse har behov for hjælp til at afgive deres stemme, altså at de selv får mulighed for at træffe beslutning om, hvem de ønsker skal hjælpe dem; hvem de ønsker skal være til stede i stemmeboksen, når stemmen skal afgives. Vi har ved en tidligere lejlighed for et par år siden fremsat et tilsvarende forslag.

De nuværende regler om, at der skal være en valgtilforordnet eller en anden myndighedsperson til stede, opfattes af rigtig mange mennesker med handicap og af de handicappedes organisationer som en umyndiggørelse af den enkelte, og der ligger meget klare tilkendegivelser meget stærkt fra Dansk Blindesamfund, men også bakket op af de øvrige handicaporganisationer, i form af et ønske om, at den enkelte borger med handicap skal have ret til selv at blive ledsaget af en person efter eget valg.

Der har ved tidligere forslag været en debat her i salen, hvor der var en skepsis over for et sådant forslag, og det var begrundet i, at formålet med den eksisterende lovgivning var at give borgeren en sikkerhed for, at krydset faktisk blev sat der, hvor borgeren ønskede det. Jeg synes sådan set, at det er en tilgang, der er til at forstå. Jeg er ikke enig i den, men jeg vil godt anerkende, at der ligger en pointe i det synspunkt, men deroverfor står altså en meget klar og markant holdning fra de borgere, der har behovet selv, om, at man mener, at det er umyndiggørende. Og der ligger i forbindelse med andre drøftelser her i salen klare tilkendegivelser og anbefalinger fra Danske Handicaporganisationer om, at man ændrer reglerne.

Så jeg vil som de øvrige talere, der har været heroppe, sige, at vi er glade for, at der ligger en tilkendegivelse fra ministeren om, at man ser positivt på forslaget. Det synes jeg er rigtig godt. Jeg tror også, at det er rigtig klogt at tage en grundig drøftelse med Danske Handicaporganisationer, så vi er sikre på, at det, vi tilsyneladende kan blive enige om her i fællesskab, er noget, der også dækker handicapgrupperne ind, og sådan at vi er helt sikre på, at den måde, vi imødekommer forslaget på, anerkender og respekterer de ønsker, der er hos de handicappede borgere selv.

Så jeg vil godt sige tak til både forslagsstilleren og til ministeren for imødekommelsen af, at vi kan få det her vedtaget. Det er rigtig godt.

Tak til ordføreren. Dem næste ordfører i rækken er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Det er næppe overraskende for nogen, at vi i Liberal Alliance hylder friheden og således også beslutningsforslag, som øger den personlige frihed. Det gør det her beslutningsforslag, idet det vil give personer med funktionsnedsættelse mulighed for at afgive stemme ved samtlige valg i Danmark med den hjælp, de selv ønsker. Samtidig stilles elektroniske hjælpemidler til rådighed, sådan at det bliver nemmere for denne målgruppe selv at afgive deres stemme.

Det her er ikke et stort skridt mod mere personlig frihed sådan generelt, men for den enkelte borger, som oplever at være tvunget til at have en valgtilforordnet med ind i stemmeboksen, vil det naturligvis opleves som en frihed selv at kunne vælge, hvem der skal med ind til stemmeafgivningen, og sådan bør det være.

Derfor støtter Liberal Alliance beslutningsforslaget og takker også Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører i rækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Som det allerede er sagt, handler det her forslag om to ting: 1) at mennesker med særlige behov selv kan bestemme, hvem der skal med dem ind i stemmeboksen, 2) at der skal være flere hjælpemidler, der gør det muligt for folk med særlige behov at sætte deres kryds i stemmeboksen.

Vi ser forslaget som en fortsættelse af, at der igennem de seneste år er vedtaget flere love, der gør det nemmere for folk med særlige behov at deltage i valghandlingen og udøve deres demokratiske ret. Det flugter rigtig godt med Alternativets ønske om at gøre demokratiet tilgængeligt for borgerne og involvere borgerne i demokratiet.

Når vi så ved, at handicaporganisationerne igennem længere tid har ønsket at forbedre deres medlemmers mulighed for at stemme så selvstændigt som muligt, er det selvfølgelig let for os at støtte disse forslag, der gør det endnu enklere for mennesker med særlige behov at sætte et selvstændigt kryds ved både Folketings-, kommunal- og regionsvalg og valg til Europa-Parlamentet.

Vi glæder os til i det kommende udvalgsarbejde at arbejde videre med at udmønte disse forslag i praksis.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører i rækken er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Når jeg blev lidt overrasket, er det, fordi det faktisk er hr. Andreas Steenberg, som er kommet for sent til sin ordførergerning her i Folketinget – men nu overtager jeg den og takker formanden for snarrådigheden.

Vi er også positive over for forslaget, og vi har drøftet i folketingsgruppen, hvorvidt vi skulle sige, at man kunne have både en personlig hjælper, som man valgte, men også en af de valgtilforordnede – sådan at der er den sikkerhed for, at der ikke sker en form for manipulation, hvilket ligger bag den bestemmelse, vi kender i dag. Men vi er helt åbne over for at drøfte løsninger på det her område.

Så vi er også positive.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Trine Torp for Socialistisk Folkeparti.

Folketinget har også tidligere behandlet forslag, som handlede om bedre tilgængelighed i forbindelse med valghandlinger, og det er helt i overensstemmelse med SF's politik om at fremme ligestilling og i øvrigt også med handicapkonventionen.

Vi støtter initiativer, der kan være med til at give mennesker mere lige muligheder, uanset hvilke funktionsnedsættelser eller handicap de måtte have. Øget tilgængelighed til valgstederne og adgang til flere hjælpemidler kan give mennesker med handicap større mulighed for at være uafhængige og lette deres adgang til at stemme uden hjælp fra andre. Så det initiativ, som ligger i beslutningsforslaget, bakker SF op.

Hvordan det så praktisk kan lade sig gøre, må der selvfølgelig arbejdes videre med. Det ideelle ville selvfølgelig være, hvis alle hjælpemidler var tilgængelige på hvert valgsted, men da folk jo har mange forskellige handicap og forskellige behov for hjælpemidler, kunne det måske være noget, den enkelte kunne bestille på forhånd, så man var sikker på, det var til rådighed på ens nærmeste valgsted.

Det ligger godt nok uden for dette beslutningsforslag, men det kunne også være relevant at indføre større muligheder for elektroniske valg, som dermed ville øge tilgængeligheden for mange mennesker.

Den anden del af beslutningsforslaget, nemlig muligheden for selv at vælge, hvilken personlig assistance man ønsker, er en lille smule vanskeligere, fordi to vigtige principper støder imod hinanden, og man må derfor veje dem op i forhold til hinanden og afgøre, hvilket princip der er det vigtigste. På den ene side har vi borgeres selvbestemmelsesret, altså at man selv kan vælge, hvem man ønsker at få hjælp fra. Det kan være en ægtefælle, en god ven, en hjælper eller andre. På den anden side har vi beskyttelse af den hemmelige stemmeafgivelse, som er helt fundamentalt for vores demokrati, for at skabe tillid til, at valghandlingen sker betryggende, og for at sikre, at krydset sættes, hvor vælgeren også selv ønskede det.

I dag har mennesker med handicap i forvejen mulighed for at vælge at tage en, de kender, med i stemmeboksen, men så skal der samtidig være en valgtilforordnet til stede. Det er netop for at sikre, at der ikke sker fejl i stemmeafgivelsen, og for at forhindre, at andre kan påvirke valghandlingen. Når det så er sagt, vil jeg sige, at det altså vejer tungt, at forslaget bakkes op af dem, det vedrører, og af handicaporganisationerne, så princippet om selvbestemmelse vejer tungest.

Vi vil i SF derfor gerne støtte op om forslaget og håber så, at der i udvalgsarbejdet kan arbejdes videre med sådan nogle spørgsmål, som hvem der skal være indbefattet af den her ret til selv at vælge, og hvem der må hjælpe dem i valghandlingen, og hvordan man kan sikre, at der stadig kan være tillid til, at valghandlingen foregår, som den skal. Men vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil også gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at give os anledning til at debattere det her forslag i salen i dag. Man kan sige, at vores opgave som politikere er at sikre, at mennesker med handicap kan leve et liv på så lige vilkår med alle andre som muligt, og derfor synes jeg, at det element i beslutningsforslaget, som handler om det her med hjælpemidler, er rigtig positivt, for det tror jeg sådan set også mange mennesker med handicap ville foretrække, altså at være hjulpen på egen hånd.

Så er der naturligvis mennesker med nogle typer af handicap, som er nemmere at lave hjælpemidler til end andre, som også fru Trine Torp var inde på. Eksempelvis tror jeg, et synshandicap relativt nemt kan afhjælpes i stemmeboksen ved hjælp af forskellige virkemidler, mens andre typer handicap er sværere at udvikle hjælpemidler til. Men det kan vi jo alt sammen blive klogere på.

Jeg synes også, fru Trine Torp sagde en anden rigtig ting i forhold til det her med interesser, der mødes, og vigtige principper, der mødes. Vi har også diskuteret det her en del i den konservative folketingsgruppe, for det er vigtigt, vi har et princip om at sikre, at den, man har besluttet at betro sin stemme, også er den, der ender med at få den. Alt andet lige kan man helt sikkert godt finde på hypotetiske eksempler, hvor man måske tager sin mand med i stemmeboksen som hjælper, og hvor man ender ud med at stemme noget andet, end man kunne have ønsket sig. Men der er det så rigtigt, som det er blevet sagt, at det er handicaporganisationerne, der selv har ønsket det her. De mennesker, det berører, har et stort ønske om det her, og derfor synes jeg også, vi som politikere må sige, at så falder afvejningen ud på en sådan måde, at vi tilgodeser det ønske, de har.

Med de ord vil jeg sige, at vi også i Det Konservative Folkeparti bakker op om det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Og så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Først og fremmest tak til ministeren for at bakke op om det her beslutninsgforslag, og også tak til alle jer andre, som sikkert lige som vi i Dansk Folkeparti har fået rigtig mange henvendelser fra den gruppe, det her vedrører.

Jeg synes, som fru Mette Abildgaard også sagde, at det er vigtigt, at vi fra Folketingets side gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at mennesker med handicap kan leve et lige så normalt liv som vi andre; i hvert fald gør vores til at hjælpe.

Vi må erkende, at det her har været et særhensyn. Det lagde vi vægt på i 2009, da vi vedtog det, fordi vi ligesom ville beskytte den her gruppe mennesker. Men de ønsker ikke det særhensyn, fordi de føler, at de netop bliver forskelsbehandlet og også føler sig diskrimineret.

Derfor synes jeg selvfølgelig, det er rigtig dejligt, at et flertal af Folketingets partier bakker op om det her. Jeg blev ikke helt klar over, om De Radikale også fuldt ud bakker op om det her, men det kan vi jo finde ud af.

I hvert fald er der flertal for det her beslutningsforslag, og det tror jeg der er rigtig, rigtig mange mennesker der bliver glade for. Og det vil vi selvfølgelig gerne takke for fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.