Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1241
Doknr.
319557
Dato
22-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 5. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 ad B31 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren - evt. med bidrag fra justitsministeren og sundheds- og ældreministeren
- redegøre for, hvilke gyldige nationale billedlegitimationskort der eksisterer, hvordan
udstedelsesprocessen foregår, herunder om der er forskelle på henholdsvis hvilken
myndighed/kommune der varetager udstedelsen, hvilken forretningsmodel der ligger
til grund for den givne billedlegitimation, og hvilken leverandør der leverer soft-
ware/hardware til udstedelsen af kortet?”.
Svar:
Jeg forstår spørgerens henvisning til eksisterende nationale billedlegitimationskort
sådan, at der tænkes på billedlegitimationskort, som efter ansøgning kan udstedes af
en offentlig myndighed til en bredere personkreds uafhængigt af f.eks. ansættelses-
forhold. På den baggrund kan jeg oplyse, at der ikke findes sådanne kort på mit res-
sortområde.
For at kunne besvare spørgsmålet, har jeg derfor indhentet bidrag fra Sundheds- og
Ældreministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Transport- og
Bygningsministeriet, hvor der findes billedlegitimationskort, som jeg vurderer som
omfattet af spørgsmålet.
Sundheds- og Ældreministeriets område:
I henhold til bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004 om udstedelse af legitimationskort
til personer på 16 år og derover kan personer på 16 år og derover af opholdskommu-
nen få udstedt et legitimationskort med foto (alkoholkort).
Ansøgning om legitimationskort indleveres til kommunen på en fortrykt formular, og
kommunen kan opkræve et gebyr på højst 150 kr. for udstedelse af kortet. Legitimati-
onskortet påføres ansøgerens fulde navn og fødselsdato samt et vellignende foto af
ansøgeren.
Det bemærkes, at de nærmere omstændigheder omkring udstedelse og produktion af
legitimationskortet afhænger af den udstedende kommune.
Transport- og Bygningsministeriets område:
Transport- og Bygningsministeriet har for så vidt angår spørgsmål 2 indhentet bidrag
fra Rigspolitiet, som oplyser følgende: