Forsvarsudvalget 2015-16
B 26
Offentligt
1567673_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
13. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem
Rene Gade (ALT).
Spørgsmål nr. 7:
”Er der fastsat en deadline for, hvornår FN skal have en klarmelding om Danmarks bidrag?”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet den danske FN mission i New York om en udtalelse til brug
for besvarelsen. Den danske FN mission i New York har i den anledning oplyst følgende:
”Når der foreligger et mandat fra Sikkerhedsrådet indeholder det blandt andet det antal
militære styrker, som FNs hovedkvarter i New York skal tilvejebringe. FNs hovedkvarter vil
herefter anmode medlemslandene om at stille styrker til rådighed for FN til indsættelse i den
pågældende mission. Medlemslandene vil således tilbyde styrkebidrag i forhold til det
udmeldte behov, og så længe FN ikke har fået opfyldt alle behov, vil medlemslande kunne
tilbyde styrkebidrag.
Undervejs under en fredsbevarende missions levetid, vil der kunne opstå situationer, hvor
medlemslande hjemtager deres bidrag af den ene eller anden årsag. Derved opstår et nyt
behov for FN, hvilket giver medlemslandene mulighed for igen at tilbyde styrkebidrag.
Der er således ikke begrænsninger for, hvornår et medlemsland kan tilbyde et styrkebidrag,
så længe der mangler styrker ved en FN-mission.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
B 26 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om der er fastsat en deadline for, hvornår FN skal have en klarmelding om Danmarks bidrag, til forsvarsministeren
FN vil dog til en hver tid, i samarbejde med medlemslandene, forsøge at få inddækket
mangler ved de forskellige FN-missioner så hurtigt som muligt således, at missionerne har
det fastsatte antal styrker til løsning af de pålagte opgaver.”
Der kan i øvrigt henvises til Udenrigsministerens besvarelse af forsvarsudvalgsspørgsmål nr.
4 til beslutningsforslaget.
Med venlig hilsen
Peter Christensen