Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
13. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 5 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem
Rene Gade (ALT).
Spørgsmål nr. 5:
”Er indsatsområderne for det danske bidrag klart defineret, inden Folketinget skal træffe
beslutning om udsendelsen?”
Svar:
Opgaver og geografisk indsættelsesområde for de danske bidrag er beskrevet i
beslutningsforslaget. Det er beslutningsforslaget, der sætter rammerne for indsættelsen af
bidragene.
Forsvaret har oplyst, at man finder, at opgaver og det geografiske indsatsområde er klart
defineret. Ved vedtagelse af det fremsatte beslutningsforslag, vil Forsvaret på baggrund af
yderligere drøftelser med FN, og for specialoperationsstyrkernes vedkommende også med
Nederlandene, i øvrigt udarbejde missionsspecifikke direktiver inden for disse rammer, som
det er normal procedure.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200