UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 13. november 2015
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til
udenrigsministeren af 11. november 2015.
FOU B 26 – spørgsmål 4 stillet af René
Gade (ALT)
FOU B 26 – spørgsmål 4:
”Hvad er årsagen til, at regeringen ønsker forslaget om udsendelse af danske soldater til den
fredsbevarende indsats i Mali færdigbehandlet på kun én uge?”
Svar:
Der ligger flere årsager til grund for, at andenbehandlingen af beslutningsforslaget om et
militært bidrag til MINUSMA ligger en uge efter førstebehandlingen.
Folketinget holder mødefri fra den 23. november til og med den 3. december af hensyn til
folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december. Dette, kombineret med en usædvanlig
tætpakket kalender i december, har betydet, at den 17. november var eneste mulige dato for
andenbehandling af beslutningsforslaget, såfremt denne skulle foretages i 2015.
Et andet væsentligt hensyn har samtidig været, at forslaget om det militære bidrag til
MINUSMA færdigbehandles inden for en rimelig overskuelig fremtid af hensyn til FN’s
samlede koordination af landebidrag til missionen.