Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. B 26
spørgsmål 21 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. B 26 spørgsmål 21:
Kan ministeren oplyse, hvad der sker med de informationer, kommende danske og holland-
ske specialstyrker vil komme til at indsamle, herunder om disse oplysninger kan blive delt
med FNs samarbejdspartnere i Mali – d.v.s. EU og de franske styrker?
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug
for Forsvarsministeriets besvarelse. Værnsfælles Forsvarskommando har inden for den tid,
der har været til rådighed for besvarelsen, kunnet oplyse følgende:
”Det nederlandske specialoperationsstyrkebidrag, som det danske bidrag vil indgå i, videre-
formidler de oplysninger, der indhentes, til MINUSMA’ s efterretningscenter (ASIFU’en). Der
foretages dog altid en grundig vurdering af informationerne, inden de deles med efterret-
ningscenteret. Er informationerne relateret til specialoperationsstyrkernes operationssikker-
hed og kildebeskyttelse, deles de normalt ikke.”
Som bekendt vil Forsvarsministeriet invitere udenrigs- og forsvarsordførerne til en teknisk
gennemgang af retningslinjerne for det danske bidrag til MINUSMA, når også det danske
missionsspecifikke direktiv foreligger. I samme forbindelse vil der være lejlighed til at kom-
me ind på brugen - og evt. viderefordeling – af de oplysninger, som det danske bidrag ind-
henter.
Med venlig hilsen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200