Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 8. februar 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1602160
Dok. nr.: 11973
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 vedr. forslag til folketingsbeslutning om en ny strategi for behandling
af patienter med flåtbårne infektioner (B25) til sundheds- og ældreministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. januar 2016 fra Patientforenin-
gen Danmark, jf. B 25 - bilag 3.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen kan henvise til Klaringsrapporten ’Lyme Borreliose – Klinik, diag-
nostik og behandling i Danmark’, 2. udgave 2014, hvor der i afsnittene ’Forord og
sammenfatning’ og ’Sidste nyt og sammenfatning’ beskrives, hvilke emner der har
været diskussion omkring siden 1. udgave af klaringsrapporten, og hvilke ændringer
der er sket i rapporten i 2. udgave:
’Arbejdsgruppen har gennemgået den nye litteratur indenfor området. Gennemgan-
gen har vist, at der ikke er sket ændringer i de grundlæggende kliniske anbefalinger
eller i beskrivelsen af det kliniske spektrum.
Rapporten har gennemgået en omfattende omskrivning med opdatering af litteratur-
listen og indledes med et nyt sammenfattende afsnit.’
Af sammenfatningen fremgår det at:
1) Der er ændret på anbefalingerne i forhold til antibiotikabehandling af borre-
liainfektion. Dosis i behandlingen af ”erythema migrans” (første stadie med
velafgrænset hududslæt) hos penicillinallergikere er øget, og varigheden af
behandlingen af neuroborreliose er forlænget. Begge ændringer er foretaget
for at ensrette de danske retningslinjer med udenlandske anbefalinger.
2) Direkte laboratoriemetoder til påvisning af Borrelia infektion (dvs. dyrkning
og PCR-metoden) er ikke følsomme nok til rutinediagnostik og anvendes der-
for ikke.
3) Påvisning af specifikke antistoffer er fortsat førstevalg, når diagnosen skal
stilles
4) Supplerende laboratoriemetoder immunoblot-metoder (fx Western Blot) har
ikke vist sig at forbedre den diagnostiske nøjagtighed ved måling af specifik-
ke antistoffer for Borrelia i blodet.