Problematikken omkring patienter med flåtbårne infektioner
Opfølgning på foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg d. 12/1-2016
Vi vil gerne takke udvalgets medlemmer for Jeres tid samt Jeres interesse i patienternes
problemer. Til både de tilstedeværende medlemmer, og til dem som ikke kunne være
tilstede, har vi opsummeret på tre sider vores vigtigste punkter:
1.
Imod de gældende retningslinjer for diagnostik af flåtbårne infektioner foretages der ofte
ikke et lægefagligt skøn af patienter, der får symptomer efter en flåtbid. Er der mistanke
om borrelia, må der ifølge retningslinjerne udelukkende bruges en serologisk ELISA
(enzyme-linked
immunosorbent assay)
test, der i den lægevidenskabelige faglitteratur
(se ‘Henvisninger’ på side 4) er kendt for, at den kun fanger ca. 50% af infektionerne og
dette også efter infektionens akutte fase.
Allerede i 2002 anerkender Sundhedsstyrelsen i et brev (Bilag 1) til Flemming Bo
Andersen, at denne test ikke er tilfredsstillende. Over tretten år senere – og efter, at
tusindvis af personer er blevet nægtet behandling og er blevet kronisk syge efter et falsk
negativt ELISA testresultat – har Sundhedsstyrelsen ikke godkendt nogle alternativer til
ELISA testen.
2.
Uden et positivt testresultat fra en ELISA test får man som regel ingen behandling. De
hundredevis af patienter, der får et falsk negativt resultat, får derfor en fejldiagnose (ofte
psykisk) og efterlades uden hjælp fra sundhedssystemet. Patienter, der ikke bliver raske
efter den tilladte behandling (én eller i ekstreme tilfælde to kur med bredspektrede
antibiotika i 10-15 dage), bliver ligeledes sendt hjem med en fejldiagnose. Da disse to
grupper af patienter hermed forsvinder fra sundhedssystemets radar, usynliggøres
problemets omfang. Men omkostningerne – både menneskelige og økonomiske –
forsvinder ikke.
Under den 1. behandling i Folketinget af Beslutningsforslag B25 den 11/12-2015 blev der
spurgt, hvor meget en ny strategi for behandling af patienter med flåtbårne sygdomme
ville koste. Men i stedet kan man faktisk spørge, hvor meget samfundet kan spare.
Prisen på en medicinal behandling er forholdsvis lav, prisen på en kronisk invaliderende
sygdom derimod meget høj.
Koster hver patient med en ubehandlet invaliderende flåtbåren sygdom samfundet
200.000 Kr. om året (konservativt skøn), og har hver patient en gennemsnitlig forventet
levetid på 35 år med sygdommen, vil de samlede omkostninger for samfundet over disse
patienters levetid være 7 milliarder Kroner per 1000 patienter.
4.
Ifølge Statens Serum Institut er bid fra skovflåter hvert år skyld i, at ”mindst 20.000
mennesker i Skandinavien bliver ramt af infektioner. ”
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Forskningsnyt/2015/2015_09%2065%20millioner%20kroner%2
0til%20forskning%20i%20sygdomme%20fra%20skovflater.aspx
Ud fra en gennemsnitsberegning af indbyggertal, så svarer det til, at 5.500 personer i
Danmark testes positiv via ELISA (den eneste anerkendte test i Skandinavien) for en
flåtbåren infektion hvert år. Idet den ELISA test er kendt for kun at fange ca. 50% af
infektionerne, kunne det være, at op til 5.500 personer om året i Danmark får falske
negative resultater og bliver derfor fejldiagnosticeret med fysiske tilstand som fx
3.
Problematikken om patienter med flåtbårne infektioner
Side 1/23