Att.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde
Kære Sophie Løhde
Jeg har læst dit svar til folketingets sundheds- og ældreudvalg af 13/10 2016 vedr. min
henvendelse af 17/12 2015 (B 25 bilag 2).
Af svaret, som i det store og hele udgøres af uddrag af din ministertale under 1. behandling af
beslutningsforslaget, kan jeg forstå, at du er optaget af, at patienter der rammes af en flåtbåren
infektion, får så hurtig udredning og så god behandling som muligt.
Du henviser så til, at der findes opdaterede og klare retningslinjer på området, at der er bred faglig
konsensus vedr. både udredning og behandling, og at ELISA er den test, der anbefales til primær
diagnostik. Du henviser i øvrigt til, at disse retningslinjer er i overensstemmelse med retningslinjer
i de øvrige nordiske lande og EU.
Afslutningsvis nævner du, at Sundhedsstyrelsen i 2016 vil afholde et ekspertmøde med det formål
at skabe endnu større åbenhed om det faglige grundlag for de danske retningslinjer, sådan at
mennesker, der rammes af flåtbåren infektion, kan være mere trygge.
Jeg forstår således, at du på trods af netop manglende konsensus blandt læger og forskere verden
over og at mange meget alvorligt syge mennesker med kronisk infektion i mange år har råbt om
hjælp, mens vi nu står overfor en epidemi, er ganske godt tilfreds. Jeg forstår også, at du ikke
mener, at det er anbefalingerne på området, der er noget i vejen med, men åbenheden omkring
fagligheden bag dem.
Eftersom dit svar ikke konkret forholder sig til min henvendelse, efterlader det naturligvis en lang
række uafklarede spørgsmål, men her skal jeg nøjes med at forholde mig til det, du skriver:
1) Er du som ansvarlig minister på området bekendt med, at der findes langt over 200
forskningsartikler, som peger på, at borrelia i modsætning til konklusionen i klaringsrapporten kan
være persisterende, og at der senest i december 2015 er udkommet en artikel, hvor amerikanske
forskere beskriver, at de har dyrket to borreliaarter fra mennesker, som havde gennemgået
antibiotisk behandling pga. mistanke om borreliose?
http://www.clinicalmicrobiologyandinfection.com/article/S1198-743X%2815%2900991-X/abstract
2) Er du som ansvarlig minister alligevel så tryg ved de danske retningslinjer vedr. udredning for og
behandling af Lyme borreliose, at du finder det uproblematisk, at mennesker som er uden
diagnose i Danmark men eksempelvis er diagnosticeret med kronisk Lyme i Tyskland, kan donere
blod efter udstået karantæne efter endt antibiotisk behandling? Og mener du, at de bør donere
blod?
3) Er du som ansvarlig minister bekendt med, at der i USA er kendte problemer med forekomst af
babesia (en vektorbåren malarialignende parasit) i donorblod, og at babesiose i Danmark giver