Att. Sundhedsminister Sophie Løhde
Kære Sophie Løhde
Jeg har læst dit svar til Sundheds- og ældreudvalget af 15/2 2016 vedr. min henvendelse af 14/1
2016 (B 25 spørgsmål nr. 5), og jeg kan konstatere, at du har overladt hele svaret til
Sundhedsstyrelsen.
Vedr. spørgsmål 1 så forstår jeg derved, at du ikke mener, at det er relevant, om du som ansvarlig
minister er bekendt med, at der findes langt over 200 i øvrigt også peer reviewed
forskningsartikler, som peger på, at borrelia kan være persisterende.
Jeg forstår også, at Sundhedsstyrelsen heller ikke mener, at det er relevant, om du har kendskab til
dette eller ej, eller om de selv svarer på spørgsmålet, idet de blot anfører, at de ikke mener, at der
er udelukket relevant litteratur som grundlag for klaringsrapporten.
Endelig forstår jeg, at den dugfriske forskningsartikel fra dec. 2015, jeg linkede til som eksempel,
heller ikke er relevant for styrelsen, og spørgsmålet er så, om f.eks. anden ny forskning fra
amerikanske universiteter heller ikke forekommer relevant. I 2014 og 2015 er der således
publiceret artikler vedr. ny forskning på området fra John Hopkins, North Eastern, Colombia og
New Haven. Du kan se et lille interview på godt 4 minutter med en af forskerne Prof. Ying Zhang
her. Det er optaget på NorVect konferencen i maj 2015:
https://www.youtube.com/watch?v=krXSFmkwXxo
Og så til opklaring: I klaringsrapportens pkt. 3 vedr. såkaldt PLDS under afsnittet ”Sidste nyt og
sammenfatning” står der bl.a., at der ikke er fundet evidens for persisterende infektion, og der
står, at ”En nylig litteraturgennemgang fra 2010 konkluderede fortsat, at der ikke er holdepunkt
for at ændre anbefalinger, og at der ikke er påvist effekt af langvarig antibiotisk behandling hos
patienter med PLDS”.
Er det korrekt forstået, at den seneste samlede litteraturgennemgang vedr. persisterende
infektion og mulig behandling af samme er fra 2010?
Vedr. spørgsmål 2 så spørger jeg ikke, om du som ansvarlig minister er tryg ved de tyske DGN-
retningslinjer. Jeg spørger, om du på trods af forskning, som peger på persisterende infektion, er
så tryg ved de danske retningslinjer, at du mener, at patienter med kronisk infektion kan og bør
donere blod. Men jeg forstår, at du, idet du henholder dig til Sundhedsstyrelsens svar, er
ubekymret.
Så lad mig præcisere: Tager du som minister det fulde ansvar for, at f.eks. jeg, som ved mikroskopi
har fået påvist spirokæter svømmende rundt i mit blod, har positiv LTT-test for borrelia og klinisk
diagnose på kronisk persisterende infektion efter at have gennemgået den i Danmark anbefalede
antibiotiske behandling, kan donere blod, hvis blot karantænereglerne er overholdt? Og mener du,
at patienter, som har gennemgået den ifølge danske retningslinjer anbefalede antibiotiske