Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 25:

Forslag til folketingsbeslutning om en ny strategi for behandling af patienter med flåtbårne infektioner.

Af Liselott Blixt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.11.2015).

Der skal være ro i salen! Man bedes forlade salen i ro og orden.

Forhandlingen er åbnet. Jeg starter med at give ordet til sundheds- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget om en ny strategi for behandling af patienter med flåtbårne infektioner.

Jeg er ligesom forslagsstillerne optaget af, at de danskere, der får en borreliainfektion efter et flåtbid, får en diagnose så hurtigt som muligt, så de kan komme i behandling så hurtigt som muligt. Når det så er sagt, mener jeg også, at vi som politikere bør overlade det til de rette fagfolk og eksperter at vurdere, hvilke diagnose- og behandlingsmetoder der gavner patienterne bedst muligt. Jeg tror ikke, at der er nogen af os politikere, der som sådan er de store eksperter på det her sådan ret tekniske område.

Forslagsstillerne mener, at den test, vi anvender i Danmark ved mistanke om borrelia, er for usikker. Derfor foreslår forslagsstillerne en ny strategi på området, der skal give mulighed for, at der kan anvendes andre test i Danmark end den nuværende test, den såkaldte ELISA-test.

I bemærkningerne til forslaget henviser forslagsstillerne til en artikel i Information tilbage fra 2010, hvor en række primært udenlandske eksperter kritiserer den anvendte test i Danmark. I stedet peger eksperterne i avisartiklen på en alternativ test, den såkaldte Western Blot-test, som skulle være mere præcis, når en borreliainfektion skal opdages.

Som jeg indledte med at sige, må valg af den rette diagnose- og behandlingsmetode baseres på en faglig vurdering. I Danmark har fagfolk og eksperter for nylig vurderet, hvilken borreliatest der fagligt set bedst giver mening. Tre lægefaglige selskaber i Danmark – Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Neurologisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi – har senest i 2014 opdateret de danske retningslinjer på området.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut konstaterer på den baggrund, at der allerede findes opdaterede og klare retningslinjer for diagnostik og behandling af borrelia. Retningslinjerne udtrykker dermed også en bred faglig konsensus på tværs af de tre faglige selskaber. Retningslinjerne er i øvrigt i generel overensstemmelse med lignende retningslinjer i de øvrige nordiske lande og i EU, hvor den samme test, som vi bruger i Danmark, også bliver anvendt.

Som jeg har fået oplyst af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, er der ingen test, der er fuldstændig fejlfri, hverken den ene eller den anden test for den sags skyld, og derfor understreger både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut også, at resultatet fra en ELISA-test aldrig vil kunne stå alene, når en fagperson skal vurdere, om en patient har borrelia eller ej. Patienters symptomer på borrelia, f.eks. rødme omkring bidstikket, vil derfor også altid indgå i den faglige vurdering.

Der findes altså nogle klare og opdaterede retningslinjer, der udtrykker en bred og faglig konsensus på området. Det er den faglige vurdering, at ELISA-testen har en dokumenteret høj grad af følsomhed og er tilstrækkelig specifik til at kunne anvendes som test for borrelia. De danske retningslinjer flugter i øvrigt generelt med lignende retningslinjer i de nordiske lande og Europa generelt.

Jeg vil samtidig også gerne sige, at danskerne selvfølgelig skal være helt trygge ved, at de modtager den udredning og behandling, der fagligt set bedst giver mening. Det kan vi bl.a. sikre ved at skabe den størst mulige åbenhed om det faglige grundlag, der er på området, og derfor vil regeringen også i løbet af 2016 tage initiativ til et ekspertmøde i regi af Sundhedsstyrelsen. Her kan danske eksperter på området, relevante faglige selskaber, patientforeninger m.v. drøfte de danske diagnose- og behandlingsmetoder for flåtbårne infektioner. Ekspertmødet vil være med til at skabe en endnu større åbenhed omkring udrednings- og behandlingsmetoderne, alt sammen for at sikre den størst mulige tryghed hos de danskere, der rammes af en flåtbåren infektion.

Vi siger tak til ministeren og går over til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne.

Tak for det, formand. Det at blive stukket af en skovflåt og måske få borrelia kan være en ganske alvorlig situation, og de langsigtede konsekvenser af det kan være rigtig alvorlige. Det er jo blevet sådan, at vi, der færdes i naturen, faktisk er klar over, at vi skal passe på. Bevidstheden om det er blevet meget større, og det er ikke længe siden, jeg så en artikel, hvor overskriften var, at skovflåten er skovens farligste dyr. Jeg bor ude på landet, og jeg tænker selv over det og tager gummistøvler på og undersøger mig selv for flåter. Og det gør altid indtryk på mig, når jeg hører om borgere eller venner og bekendte, som er blevet stukket af en flåt og har fået symptomer og er blevet syge.

For os Socialdemokrater er det helt afgørende, at uanset hvilken sygdom det drejer sig om, skal den danske befolkning have den bedste diagnostiske mulighed, altså at det hurtigst muligt og bedst muligt bliver afklaret, hvad man fejler, hvis man fejler noget. På samme måde er det også vores holdning, at de behandlingsmæssige metoder, der anvendes i Danmark, skal være de bedst mulige og dem, der er videnskabeligt belæg for at anbefale. Og jeg forstår på Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, at de rammer og anbefalinger, man har i dag, rent faktisk er opdaterede og bygger på den bedste viden.

Der står i beslutningsforslaget her, at man ønsker en ny strategi. Det kolliderer selvfølgelig med det, der er Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts holdning, altså at man netop har en opdateret strategi fra 2014, som bygger på faglig enighed, og at den er opdateret.

Lad mig blot citere et par enkelte ting fra det, der er klaringsrapporten om netop borreliainfektioner, og den er altså fra foråret 2014. Der står der helt præcist noget om det, som beslutningsforslaget her handler om, i forhold til ELISA-testen. Og jeg citerer:

»Påvisning af specifikke antistoffer er fortsat 1. valg«, og det er altså ELISA-testen. Og så står der efterfølgende: »Det er ikke vist, at supplerende immunoblot metoder forbedrer den diagnostiske nøjagtighed ... ved måling af specifikke antistoffer«.

Derfor må jeg sige, at jeg synes, at beslutningsforslaget rammer forbi det, der er fagligheden, og det, der er anbefalingerne, og derfor er det min faste overbevisning, at patienterne kan være trygge og rolige ved, at det, vi gør brug af her i Danmark, følger de bedste anbefalinger. Og det er, som sundhedsministeren også var inde på, de tre videnskabelige selskaber for mikrobiologi, infektionsmedicin og neurologiske sygdomme, altså lige nøjagtig dem, der ved allermest om sygdommen borrelia, som er kommet med de her anbefalinger.

Beslutningsforslaget lægger i sin hovedtekst også op til, at der skal være en strategi for hurtigere behandling. Her er jeg lydhør over for, at vi kan undersøge det nærmere, og der synes jeg at sundhedsministerens forslag om et ekspertmøde til næste år er en rigtig god idé. Jeg er nemlig ikke bevidst om – og det kan godt skyldes min manglende viden – at det skulle være en stor udfordring, at man ikke kommer i tilstrækkelig hurtig behandling, men det synes jeg vi må drøfte.

Det sidste, der også bliver lagt op til i forbindelse med beslutningsforslaget, er det her med, om der skal bruges andre test. Og her er jeg af samme opfattelse som sundhedsministeren, altså at det i hvert fald ikke kan og skal være mig som Socialdemokraternes sundhedsordfører, der skal stå her på talerstolen i Folketinget og sige, hvilke test der skal bruges. Her ønsker jeg at dem, der ved bedre end Socialdemokraterne i almindelighed, skal træffe beslutningen, og at det skal være fagligt og videnskabeligt funderet.

Socialdemokraterne håber rigtig meget, at vi i den fortsatte udvalgsbehandling vil kunne drøfte, hvordan vi eventuelt kan nå frem til en fælles betænkning eller beretning på det her område, og synes, det er en rigtig god idé, at vi sammen i ordførerkredsen og blandt interessenterne får en drøftelse af og også en opdatering på det her område i løbet af 2016, når ministeriet indkalder os.

Så jeg siger med andre ord, at Socialdemokraterne ikke støtter beslutningsforslaget, men arbejder konstruktivt frem mod, at vi får belyst de dele, som kunne gøre, at vi også i fremtiden sikrer, at vi rettidigt får den bedste diagnostik og behandling af borreliainficerede patienter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Jane Heitmann fra Venstre.

Tak for ordet. I dag behandler vi et beslutningsforslag – B 25, en ny strategi for flåtbårne infektioner – på foranledning af Dansk Folkeparti. Og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti, som jeg også taler på vegne af.

Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti rejser debatten om, hvordan vi sikrer den bedst mulige behandling og diagnosticering af borreliapatienter. Jeg har de seneste uger modtaget et stort antal mails fra mennesker, som enten selv er berørt af borrelia, eller som har familiemedlemmer eller bekendte, som er berørt af borrelia. Nogle mails har jeg svaret på, og nogle har jeg desværre ikke nået at svare på. Men jeg vil gerne starte med at sige tak til de mange mennesker, som har bidraget med viden og med indsigt – alle mails har gjort indtryk på mig.

Jeg deler forslagsstillernes bekymring omkring flåtbårne infektioner, og jeg deler også forslagsstillernes udgangspunkt i bemærkningerne til forslaget, nemlig at diagnoser skal stilles så hurtigt som muligt, så patienterne kan blive behandlet så hurtigt som muligt. Bedst mulig behandling og diagnosticering handler imidlertid ikke kun om borreliapatienter; alle danske patienter skal sikres ret til den bedst mulige behandling og hurtig diagnosticering.

Næste år fremsætter regeringen et lovforslag, som vil sikre, at alle danskere får ret til hurtig udredning og behandling inden for 30 dage, uanset om man er patient med fysiske diagnoser eller psykiske diagnoser. Ud over retten til hurtig udredning og behandling er det afgørende, at man som patient i det danske sundhedsvæsen tilbydes behandling og udredning af høj kvalitet baseret på et evident grundlag, ligesom de metoder, som sundhedsprofessionelle bruger, skal stemme overens med de aktuelle retningslinjer på området.

I dag anvendes den såkaldte ELISA-test som et bidrag til diagnosticering af borrelia. Jeg er ikke læge, og jeg har heller ikke den sundhedsfaglige baggrund, der giver tilstrækkelig kompetence til at gennemskue, om ELISA-testen dækker de behov, som korrekt diagnosticering kræver. Men jeg har noteret mig, at Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og de tre faglige selskaber bag klaringsrapporten, som sidste år blev opdateret, deler det udgangspunkt, at ELISA-testen er den bedst egnede til at påvise specifikke antistoffer for borrelia og er sammenfaldende med de retningslinjer, som man i de øvrige nordiske lande og EU lægger til grund for diagnosticering. De meldinger har vi fra Venstres side tillid til.

De praktiserende læger har en fornem og en vigtig opgave som den forreste, fremskudte del af vores sundhedsvæsen. Derfor er det væsentligt, at de praktiserende læger er opmærksomme på de kliniske symptomer, som kendetegner en borreliainfektion. En test gør det ikke alene, uanset om det er ELISA-testen eller Western Blot-testen, ligesom det er af stor betydning, at de praktiserende læger spiller sammen med det øvrige sundhedsvæsen både i regionerne og i kommunerne for at sikre patienter en optimal behandling.

Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner besluttet at fremlægge en samlet plan for det nære sundhedsvæsen, en plan, som skal bidrage med anbefalinger til, hvordan vi undgår, at fremtidens patienter falder mellem to stole, men tilbydes behandling i det rette regi. Det er en problematik, som også adresseres i nogle af de mange mails, jeg har modtaget.

For nylig læste jeg en artikel i British Medical Journal fra den 3. december 2015 med overskriften »Lyme disease: time for a new approach«, og her fokuseres bl.a. på, hvordan sundhedsstrategier spiller en væsentlig rolle i forhold til opmærksomhed på både risici og forebyggelse, ligesom både specialister og praktiserende læger skal i spil. Og jeg deler det udgangspunkt, at de praktiserende læger spiller en helt central rolle i forhold til diagnostik, ligesom der er et behov for, at vi til stadighed er opmærksomme på forebyggelse og information om borrelia.

Det fremgår ikke i bemærkningerne til forslaget, hvilken økonomi forslagsstillerne lægger til grund for en realisering af en ny strategi for flåtbårne infektioner. Der er således ikke beskrevet, hvilke udgifter der må påregnes til implementering af en ny strategi, og der er heller ikke anvist finansieringsforslag. Forslaget til en ny strategi for behandling af patienter med flåtbårne infektioner har vi fra Venstres side som tidligere nævnt stor sympati for, men når vi ikke støtter forslaget, hænger det bl.a. sammen med økonomien bag forslaget, der som nævnt ikke er beskrevet.

Jeg nævnte tidligere, at de mange mails har gjort indtryk. Fra Venstres side vil jeg gerne tilkendegive, at kan vi i udvalget blive enige om en indberetning eller et ekspertmøde, som ministeren foreslår, hvor der er fokus på også at lytte til de patientforeninger, som repræsenterer de mange mennesker, som er ramt af en alvorlig borrelia-infektion, så vil vi gerne støtte op om det initiativ, og vi vil gerne bidrage til at fremme dialogen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Ligesom Venstres ordfører og sikkert også mange af mine kolleger her i salen har jeg også den sidste uges tid modtaget mange mails om borrelia. Og jeg synes, at det er nogle alvorlige forløb, folk fortæller om.

Det er ofte folk, der igennem lang tid har oplevet ikke at kunne få en diagnose og har været kastebolde i systemet. Mange fortæller også, at de er endt med at tage til udlandet for at finde en form for hjælp, og at det koster dem dyrt.

Der er ingen tvivl om, at de fortællinger og historier gør stort indtryk, som Venstres ordfører sagde, men de er også virkelig en påmindelse om, at vi bør se på, om der er noget, vi kan gøre bedre. For det er jo ikke sådan nogen af os ønsker at møde det danske sundhedsvæsen.

Det, der må være målet, er jo, at man skal have den hjælp, man har behov for, og at man får en diagnose og en behandling, man kan bruge. Så jeg synes i hvert fald, at det her viser, at der er noget, der kan gøres bedre på det her område.

Ligesom Venstres ordfører synes jeg, der er gode takter i det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. For det første har det fokus. Jeg synes også, man godt kunne kigge på andre dele end de ting, der handler snævert om diagnostikken og behandlingen, som er det, der beskrives i den klaringsrapport, som de forskellige faglige selskaber har lavet. Der er også et rigtig vigtigt element, der handler om forebyggelse og oplysning i forhold til flåtbårne infektioner. Det handler om udbredelse af viden, hvor vi faktisk godt kunne gøre noget mere, tror jeg. Derfor handler det måske om at finde frem til, hvad vi kan gøre for at løfte arbejdet med de flåtbårne infektioner endnu mere.

Jeg er ligesom flere andre, der har sagt noget heroppe fra, betænkelig ved, at Folketinget skulle gå ind og vælge specfikke metoder. Jeg er heller ikke helt sikker på, at det er det, Dansk Folkeparti lægger op til – jeg kan se, ordføreren ryster på hovedet. Men det kan godt lidt forstås sådan, når man læser beslutningsforslaget.

Jeg har også hørt masser af kritik af den test, som anvendes i dag. Der har også tidligere været sat spørgsmålstegn ved, om den anbefaling af testen, der er kommet, har været neutral. Det kan jeg forstå er en gammel historie, og der har efterfølgende været et forløb, hvor flere har været inde over. Omvendt har jeg også hørt den anden metode, som der henvises til, blive kritiseret for at have det modsatte problem, nemlig at den kan give falsk positive resultater. Det er jo ofte et problem med sådan nogle tests, at de ikke er eksakte, og at der vil være falsk positive eller falsk negative resultater.

Derfor er det jo uhyre vigtigt at holde fast i, at det kliniske er rigtig, rigtig væsentligt i den her sammenhæng, og det kræver jo efteruddannelse af læger, så de er godt klædt på til at varetage opgaven og ved, at der både kan være falsk negative resultater ved nogle test og falsk positive resultater ved andre. Dermed kan man ikke være fuldstændig sikker på, at diagnosen borrelia kan udelukkes.

Jeg synes faktisk, det er en god idé, at ministeren lægger op til, at styrelsen kan indkalde til en form for ekspertmøde, hvor man inviterer de forskellige parter på området ind, og ikke mindst de patienter, som jo har masser af historier, og deres historier kan jo bidrage til, hvordan vi fremover kan gøre det bedre.

Jeg tror, at hvis vi ikke tager den kritik alvorligt, vil frustrationen forståeligt nok vokse, og jeg kunne i det hele taget godt tænke mig, at vi – og det gælder både Sundhedsstyrelsen, men også resten af sundhedsvæsenet – blev bedre til at indarbejde patienternes erfaringer og al den viden, de samler op, når de selvfølgelig interesserer sig for, hvad der kan være baggrunden for den sygdom, de oplever. Lydhørhed er utrolig vigtigt for at sikre et godt sundhedsvæsen.

Så vi vil i hvert fald være meget interesseret i en mulig beretning om, hvordan man kan arbejde videre med nogle af de her elementer. Og det håber jeg også at forslagsstillerne vil være.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest er jeg også meget ked af at høre om alle de tilfælde, hvor folk har fået alvorlige sygdomme på grund af borrelia. Der er nogle forfærdelige historier, vi har hørt, hvor behandlingen ikke har hjulpet, og vi er helt enige i, at man vi se på, om det kan gøres bedre.

Liberal Alliance finder imidlertid ikke grundlag for at modsige eksperters og Sundhedsstyrelsens vurdering af, at den nuværende ELISA-test ikke fungerer dårligere end andre. På baggrund af vores nuværende viden støtter vi derfor ikke forslaget om at indføre en ny strategi. Vi vil dog følge udviklingen både i Danmark og i udlandet.

ELISA-testen anvendes også i de andre nordiske lande og i EU, og overordnet er retningslinjerne ens. Det fremsatte forslag går på at indføre andre test end den nuværende ELISA. I bemærkningerne til beslutningsforslaget nævnes en test ved navn Western Blot. Formålet med forslaget er at få patienter hurtigere i behandling.

Men det, som jeg har fået oplyst, er, at i de lande, hvor Western Blot-testen benyttes, er det oftest med henblik på et ekstra tjek i de tilfælde, hvor ELISA-testen allerede har vist et positivt testsvar. Man bruger altså hovedsageligt Western Blot-testen for at undgå falsk positive svar og dermed at sætte patienter i behandling for borrelia, uden at de rent faktisk har haft borrelia. Indførelse af Western Blot som anden test vil derfor ikke have betydning for de patienter, som er testet negativt og vil derfor ikke give hurtigere behandling.

Når Western Blot-testen anvendes som første test, har jeg fået oplyst, at den ligesom ELISA rammer rigtigt cirka halvdelen af gangene. Det vil sige, at man heller ikke ved at bruge Western Blot som første test vil opnå, at patienter kommer hurtigere i behandling. Der er åbenbart stor usikkerhed ved de kendte test, og flere patienter oplever utilfredsstillende forløb.

Det er de fagprofessionelle, som skal foretage det faglige skøn og ikke politikere. I det videre arbejde bør vi undersøge og se på, hvorvidt lægerne er opmærksomme nok på de kliniske tegn, og om man kan igangsætte hurtigere behandling på baggrund af kliniske tegn, og hvad ulemperne og fordelene ved igangsættelse af en tidligere behandling er, selv om det senere skulle vise sig, at patienten ikke havde borrelia.

Ligeledes skal vi undersøge, i hvilket omfang man ved negativt testresultat gentager testen efter 2-4 uger, som er den tid, der kan gå, før antistofferne kan måles ved de nævnte antistoftest. Og vi skal se på, hvilken betydning det kan have for hurtigere behandling, og om det kan nedbringe antallet af patienter med alvorlige følgevirkninger af flåtbid.

Med hensyn til de patienter, som har oplevet en bedre behandling i udlandet, må vi undersøge, hvad der ligger i det, og om andre lande kan give en bedre behandling, og hvis de kan, hvorfor de så kan det, når retningslinjerne overordnet er ens. Det synes jeg vi også er nødt til at tage op i det videre arbejde, så jeg er enig i, at vi er nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det bedre, selv om vi ikke ligefrem skal have en ny strategi på området.

Ministerens forslag om et ekspertmøde synes jeg lyder som en rigtig god idé, så vi også får lyttet til alle de patienter, som er berørt af det her. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Som flere ordførere har nævnt i dag, har jeg også modtaget en masse mails fra patienter, der oplever eller mener at være diagnosticeret med borrelia og har rigtig mange følgevirkninger af det. Flere af patienterne følger sig misforstået af det danske sundhedsvæsen, og flere har søgt hjælp, typisk i Tyskland eller Polen og typisk til dyre penge. Og flere har faktisk også oplevet en bedring, når de har søgt hjælp i udlandet.

Jeg vil starte med at sige, at jeg og Alternativet sådan set på ingen måde er i tvivl om patienternes oplevelser og heller ikke om, at de oplever de symptomer, som de beskriver. Men jeg synes, det har været et rigtig svært beslutningsforslag at forholde sig til, fordi der er så mange stemmer i den her debat.

Det, jeg har gjort, er, at jeg har talt med nogle forskellige eksperter, og jeg har bl.a. ringet og talt med Sigurdur Skarphédinson – jeg udtaler det sikkert helt forkert – som er Danmarks førende ekspert i flåtbårne infektioner og sidder på det, der hedder Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital.

Jeg spurgte ham om, hvad der er op og ned her, og det, han sagde, var, at hvis der er nogen, der har sympati for, at det her er en stor udfordring, så er det ham, og han anerkender fuldt ud, at vi står over for en stor opgave med at blive bedre til at diagnosticere og blive bedre til at behandle de patienter. Så han er slet ikke uenig i, at der er en stor opgave foran os.

Det, han sagde i forhold til de patienter, som tager til Tyskland eller Polen, var, at på mange af de her private klinikker bruger man en anden test. Men som ordføreren for Liberal Alliance også var inde på, så har den test en tendens til at give nogle falsk positive resultater, hvilket betyder, at patienterne nok bliver diagnosticeret med borrelia, men måske egentlig fejler noget andet.

Man kommer så på en langvarig antibiotikakur, som faktisk ofte tager nogle symptomer, fordi den antibiotika sådan set måske slår noget af det ned, som man egentlig fejler. Problemet i det er ifølge overlægen her, at vi faktisk nogle gange kommer til at behandle i blinde, så vi sådan set ikke ved, hvad vi behandler for. Det er selvfølgelig et stort problem, for vi vil jo gerne være rigtig dygtige til at diagnosticere korrekt.

Overlægen sagde, at han havde stor respekt for både patienterne og symptomerne, men at det er vigtigt, at der bliver diagnosticeret korrekt. For tænk nu, hvis de her patienter sådan set fejler noget helt andet og måske noget meget alvorligt.

Når jeg nævner alt det her, er det sådan set bare for at pege på, hvor alvorligt jeg egentlig har taget det her beslutningsforslag og den her problemstilling, og hvor meget vi også i Alternativet gerne vil nå frem til en løsning, der kan sikre en bedre diagnosticering og en hurtigere behandling. For det, der står tilbage, sådan som jeg hører det, er noget, vi alle sammen – patienterne, lægerne og også politikerne – er enige om.

Derfor støtter vi i Alternativet fuldt ud op om, at den viden, der er brug for, skal tilvejebringes. For os er det vigtigt, at det arbejde så udføres i samarbejde med nogle af de allerdygtigste eksperter på området, og her vil jeg gerne pege på Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner, som er et nyt center, der blev oprettet for et år siden. De forsker faktisk i det her, så jeg ønsker, at de inddrages i det videre arbejde.

Jeg ønsker også, at man inddrager patienterne i det videre arbejde, så vi får en fælles opbakning, kan man sige, til det. Der skal måske laves en ny behandlingsstrategi, men i første omgang skal vi finde ud af, om der er behov for at lave en ny behandlingsstrategi. Og det arbejde vil vi gerne tilskynde til at få sat i gang. Ministeren nævnte et ekspertudvalg. Det kan vi godt støtte op om. Jeg har selv skrevet, at vi kunne opfordre til, at man nedsætter et udvalg, der skal se på, om der er behov for en ny behandlingsstrategi, og hvad den i givet fald skal være. I første omgang er et ekspertmøde også meget fint.

Det, der er det vigtigste, er sådan sat at skabe en fælles alliance, så vi kan nå frem til det mål, vi alle sammen har, nemlig at der arbejdes hen imod den mest fagligt og klinisk valide metode til at diagnosticere og behandle de vektorbårne infektioner. Tak for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Lotte Rod fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men som flere andre også har været inde på, har jeg også modtaget utrolig mange mails og tager jo den bekymring og også den mistillid, der er til, om vi nu gør tingene på den rigtige måde, til mig. Og det synes jeg vi skal tage alvorligt som politikere.

Ligesom flere andre af mine kolleger også har været inde på, er vi jo politikere og ikke læger eller forskere, og derfor giver det for mig heller ikke nogen mening at vurdere, hvorvidt den ene test er bedre end den anden. Det har jeg ingen forudsætninger for. Og på den måde synes jeg jo egentlig, at den her sag minder lidt om noget af det andet, som vi diskuterer meget for tiden, nemlig HPV, hvor der også er en ret udtalt mistillid til, om vi nu kan stole på, at det, vi foretager os, er det rigtige for folk. Der synes jeg at vi som politikere har et ansvar, og svaret for mig er ikke, at vi puster til mistilliden. Svaret er, at vi tager ansvar for at få systemet til at fungere, så man kan stole på det.

Jeg synes det, ministeren lægger op til, lyder fint, altså at indkalde til en eksperthøring. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi sådan set gik skridtet videre, på den måde at det her for mig egentlig er knyttet til det samme, som også var min pointe, da vi diskuterede prioriteringsinstituttet, for vi i Radikale Venstre mener, vi har brug for åbenhed og gennemsigtighed og derfor gerne ser, at vi får lavet et egentligt analyseinstitut, hvor alle vurderingerne er fuldstændig åbne og gennemsigtige, så man kan have tillid til dem. Det mener jeg er vores politiske ansvar. Det kan jo være, at Dansk Folkeparti vil være med til at arbejde for det. Jeg vil i hvert fald gerne række hånden ud.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, der allerede er sagt rigtig mange gode ting, som viser, at den her debat er en, hvori der er mere fælles gods, end der er ting, der ligesom adskiller sig fra hinanden.

SF har selvfølgelig også fulgt den debat, der har været de seneste 5 år om brug af den såkaldte ELISA-test i behandlingen af flåtbårne infektioner. Det har både været hævdet, at den tyske Western Blot er bedre og mere bredspektret, og også, at førende danske eksperter på området har personlige økonomiske interesser i brug af ELISA-testen. Begge dele taler for, at man bør overveje at se på nye behandlingsformer. Derfor har vi sådan set også i SF sympati for Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Samtidig mener vi dog ikke, at det skal være Folketinget, der går ind og definerer, hvilke præcise behandlinger Sundhedsstyrelsen skal anbefale danske læger, men det tror jeg nu altså heller ikke er det, Dansk Folkeparti mener, idet de klart understreger i deres bemærkninger til forslaget, at forslagsstillerne ikke vil tage stilling til, hvilken test der er bedst. Det har vi Sundhedsstyrelsen til, og derfor bør der også være et armslængdeprincip mellem lovgivningen herinde, og hvilke behandlingsformer man tilbyder.

Jeg hører heldigvis også – som jeg indledte med at sige – at der er en fælles interesse for at gøre noget videre i den her sag, og jeg synes faktisk også, at der er flere forskellige forslag i debatten i dag, som kan tages med i den videre udvalgsbehandling, som vi selvfølgelig i SF ser frem til. Så kunne vi der i fællesskab finde frem til nogle løsninger, der kan give behandlingen af borreliainfektioner et løft i Danmark. Det skylder vi befolkningen og ikke mindst i en tid, hvor antallet af borreliainfektioner stiger og de små flåter bærer rundt på stadig flere infektioner og parasitter.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil takke for ministerens og ordførernes involvering i debatten. Tak for, at man vil prøve at komme et skridt videre. Det, jeg i hvert fald har lyttet mig til, når de forskellige ordførere har været heroppe, er, at der er en problemstilling.

Umiddelbart synes jeg, det er sørgeligt i et land som Danmark, som på mange områder gerne vil være foregangsland. Vi vil være dem, der er først, når der sker noget nyt, vi vil gerne trække i en anden retning, vi taler om innovation og nye behandlingsmetoder, og hvad ved jeg, men når det kommer til stykket, tør vi ikke, uden at der er andre, der har vist vejen. Det er måske der, Dansk Folkeparti på det her område skiller sig ud, for vi vil mange gange gerne lytte lidt til de borgere, der henvender sig, specielt når det er så massivt, som det er her. Jeg har ikke kun fået mails i den sidste uge. Jeg tror, at der er tale om, at der igennem de sidste 5 år har været forskellige problemstillinger.

Der er også utrolig mange, der har været med i adskillige nyhedsudsendelser og har kunnet fortælle om, hvordan de ikke har kunnet få hjælp i Danmark. De er faktisk blev kastet rundt fra den ene afdeling til den anden. De er blevet testet med ELISA-testen, der har været negativ, hvorefter de så er taget til Tyskland til en bestemt klinik, hvor der faktisk sidder en ekspert på området, der rådgiver andre sundhedsstyrelser, bl.a. i Finland, Italien og i mange andre lande. Og når de har været dernede, er de blevet testet. Jeg vil så sige, at der også er mange andre test end Western Blot-testen. Det er blot den, jeg nævner i forslaget. Der findes andre test, og de har alle sammen forskellig følsomhed i forhold til det, de viser. Men mange af dem bliver faktisk hjulpet.

Det er det, jeg synes at vi som politikere også en gang imellem godt må lytte til og ikke bare tro på, at Sundhedsstyrelsen og alle dem kan klare det hele selv, for så er jeg lige ved at sige: Hvad pokker laver vi andre så herinde? Så behøver vi slet ikke at være her.

Jeg lytter til de borgere, og på et tidspunkt fik jeg – det har jeg optalt – over 50 personlige mails om folk, der har været ramt af borrelia, og som er blevet hjulpet. Andre steder hedder det jo lyme disease. Jeg får også henvendelser fra Norge, hvor det er et stort tema. Her er der en læge, der er begyndt at bruge nogle metoder, som så også er blevet tilladt af den norske sundhedsstyrelse. Og vi kan også se i engelske tidsskrifter, at det rører på sig. Her siger man, at der skal en ny retning til, hvis vi vil noget på det her område. Kunne det da ikke være fantastisk, hvis det var i Danmark, vi sagde, at vi ville afprøve nogle ting og udstikke den nye retning? Her er der så mange – nu er Konservative ikke her i dag – der er ret konservative med hensyn til det, som man vil vælge. Her kunne jeg altså godt tænke mig, at vi en gang imellem netop lyttede lidt til de patienter, der får en bedring i andre lande, og at vi fandt ud af, hvad det er, der gør, at de bliver hjulpet.

Mange af de historier, jeg hører, er altså om arbejdsdygtige mennesker, der bliver sygemeldte. Jeg tror, det var fru Jane Heitmann, der sagde det her om økonomien. I et af de breve, jeg har fået – som sagt har jeg en del af dem – er der en, der skriver om sin mand. Han har været hos neurolog, dermatolog, reumatolog, øre-næse-hals-læge, gastroenterolog, på en infektionsmedicinsk afdeling og senere igen på gastroenterologisk afdeling. Hvad koster det samfundet? Hvad koster det samfundet, at vi faktisk har yngre mennesker, der ikke kan komme på arbejde, fordi de ikke kan stå på benene? Det er den bekymring, jeg har, og det er den bekymring, jeg deler med de mennesker, som lider af den her sygdom. Det er et eller andet pokkers lille dyr, som kan give de her symptomer.

Der er mange, der retter henvendelse om klaringsrapporten. Det er jo også den, der er blevet kritiseret for, at nogle af dem, der har været med til at lave den, er dem, der har økonomiske interesser i ELISA-testen. Og lige netop det her med økonomiske interesser har vi også debatteret flere gange herinde i Folketinget, nemlig i forbindelse med at vi får lavet nogle undersøgelser af, om der så er økonomiske interesser i det. Vi har alle sammen mange gange været enige i, at der skal være vandtætte skotter og gennemsigtighed, og i, at der ikke skal være økonomiske interesser. Men lige præcis på det her område har der jo været det i flere år. Det synes jeg da også at vi skal tage i betragtning. Jeg synes, der er nogle ting, der råber til himlen, når der er så mange mennesker, der ikke kan få hjælp, men som må tage til andre lande for at få hjælp.

Så havde jeg selvfølgelig håbet på, at vi kunne gå den vej og kigge på det, men jeg kan da være lidt glad for, at vi kan gå et skridt i den retning og lave et ekspertmøde og lytte til nogle af dem, der har noget med det at gøre. Jeg synes, det lyder interessant med ham fra Odense, som jeg ikke vil udtale navnet på. Jeg synes da, at vi skylder borgerne i Danmark, der har en sygdom, som de ikke kan blive kureret for, at de får en ordentlig udredning. Det nytter ikke noget, at vi har en hurtig udredning, hvis de ikke kan udredes. Jeg har været til møde med nogle af de her mennesker, som lider, og som må selvmedicinere sig, som må købe penicillin i Tyskland for at tage den derhjemme. Det kan jo ikke være rigtigt, at det kun er dem, der har ressourcer og økonomi, der kan blive behandlet.

Det her er bare mit ønske, og det her er et forsøg på at se, om vi ikke kan gøre noget for de mennesker. Og jeg er glad for, at vi kan gå videre og måske skrive en beretning om, hvordan vi kommer videre og hjælper de mennesker, for det skylder vi dem. Vi sidder her for de borgere, der er i Danmark, også for dem, der har en diagnose, som man ikke lige kan udrede, og som får hjælp andre steder.

Men jeg takker for debatten, og jeg håber som sagt, at vi kan tage det op i udvalget og få lavet en beretning, så vi kan komme det skridt videre. Tak.

Tak til ordføreren. Og der er en enkelt kort bemærkning, som ikke er på min tavle her. Det er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Vi Socialdemokrater deler i allerhøjeste grad de borgeres bekymring, i forhold til at de ikke føler, at de hurtigt nok får stillet en diagnose. Men jeg vil gerne høre ordføreren om noget, for jeg tror ikke, at vi deler den samme bekymring. Jeg har i hvert fald en bekymring for, at Dansk Folkeparti ikke respekterer faglig viden og videnskab og videnskabelige resultater. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Har Dansk Folkepartis sundhedsordfører respekt for den klaringsrapport, der kom sidste år, og for de anbefalinger, som den klaringsrapport kommer med?

Ordføreren.

Jeg synes, der er meget i klaringsrapporten, som er rigtig godt lavet, men der er netop det her med, at man siger, at der blot er én test, der fungerer. Der kunne jeg jo godt ønske mig at man sagde noget. Man siger jo også, at den ikke kan teste hundrede procent. Jeg tror, det var ministeren – eller i hvert fald en – der læste op, hvor følsom den var. Hvorfor undersøger man så ikke nogle af de andre test? Det her er jo en sygdom, hvor man famler i blinde også med diagnostikken, og vi hørte også lægen fra Odense sige, at der ligger en stor opgave forude. Hvorfor prøver man ikke at sige, at jamen så må vi jo forsøge noget andet også?

Spørgeren.

Hvis ordføreren har læst klaringsrapporten, vil hun se, at den jo lige nøjagtig bliver lavet med års mellemrum for hele tiden at følge op på, at både diagnosticeringsmetoder og behandlingsmetoder i Danmark bygger på den bedste viden. Det mener jeg som socialdemokrat er det, vi skal tilbyde danske patienter og borgere, og ikke det, Dansk Folkeparti i dag, synes jeg, siger, nemlig at det er for dårligt, at vi ikke tør noget, før andre har vist vejen. Her vil jeg meget gerne høre ordføreren, om ikke ordføreren mener, at de, der skal vise vejen, er dem, der ved bedst, og at de, som forsker i det her område, er dem, som sammenligner, hvad man gør i andre lande, for at vi kan være sikre på, at vi gør det bedste for alle borgere.

Tak, så er det ordføreren.

Nu er Danmark et meget lille land, så det er begrænset, hvor mange eksperter vi har på bestemte områder, bestemt når det er specifikke områder. Derfor mener jeg også, at vi skal lytte til det, der sker i de andre lande, og der sker meget i øjeblikket. Og det er måske der, ordføreren ikke har lyttet med. For der sker rigtig meget, og man siger, at der skal nye retningslinjer til på det her område, for vi står med en stor udfordring, også fordi vi får flere flåter, der bliver farligere for den enkelte, og derfor er det vigtigt, at vi har fokus på det her. Så dem lytter vi også til. Der er eksperter andre steder end i Danmark.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.