Det sidste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for efterløn til regionsrådsformænd.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er social- og indenrigsministeren.

Med det forslag, vi nu skal behandle, ønsker man at pålægge regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at ændre reglerne om efterløn til regionsrådsformænd, sådan at tidligere regionsrådsformænd, som udnævnes til ministre, mister retten til at få udbetalt efterløn fra regionen.

Baggrunden for forslaget er, at forslagsstillerne mener, at der i de nuværende regler ikke er taget højde for, at regionsrådsformænd kan udnævnes til ministre. Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at de nuværende regler sikrer, at en regionsrådsformand mister retten til efterløn, hvis vedkommende tiltræder som borgmester eller på ny tiltræder som regionsrådsformand, men altså ikke hvis vedkommende udnævnes til minister.

Lad mig starte med at sige, at regeringen er enig med forslagsstillerne i præmissen for forslaget, nemlig at reglerne vedrørende efterløn til regionsrådsformænd, som de er i dag, ikke i alle situationer forekommer hensigtsmæssige. Der er ikke tidligere blevet set på reglerne om vederlag til fuldtidsvederlagte politikere i sammenhæng, heller ikke på reglerne om efterløn. Vi har nu set, at der i praksis kan opstå situationer, hvor reglerne, som de er i dag, har vist sig ikke at være hensigtsmæssige. Det tror jeg vi alle sammen kan være enige om.

Regeringen vil gerne være med til at sørge for, at vi ikke igen kommer i sådan en situation. Regeringen finder imidlertid, at det på nuværende tidspunkt vil være uhensigtsmæssigt at lægge sig fast på én bestemt løsning vedrørende en enkelt løsreven regel for regionsrådsformænd i den samlede vederlæggelse af politikerne.

Jeg skal i den forbindelse særligt henlede opmærksomheden på, at reglerne for efterløn til regionsrådsformænd svarer helt til reglerne for efterløn til borgmestre. En borgmester mister retten til efterløn, hvis vedkommende bliver regionsrådsformand eller igen bliver borgmester, men ikke hvis vedkommende udnævnes til minister. For at bevare parallelle regelsæt anser regeringen det for hensigtsmæssigt, at en ændring af reglerne om efterløn til regionsrådsformænd sker i forbindelse med en samtidig ændring af reglerne om efterløn til borgmestre, sådan at også tidligere borgmestre, som udnævnes til ministre, mister retten til at få udbetalt efterløn fra kommunen. Så det her beslutningsforslag lægger altså efter regeringens opfattelse op til for snæver en løsning på problemet.

Regeringen indgik tilbage i marts 2014 en aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikerne. Som følge af den aftale blev Vederlagskommissionen som bekendt nedsat. Kommissionen har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af alle fuldtidsvederlagte politikere, altså regionsrådsformænd, borgmestre, folketingsmedlemmer og ministre, skal se ud i fremtiden. Kommissionen skal se på alle elementer i den samlede vederlæggelse af politikerne og derfor også på reglerne om efterløn, som dette beslutningsforslag vedrører. Kommissionens arbejde forventes afsluttet inden for den allernærmeste fremtid. På den baggrund finder regeringen, at en ændring af reglerne om efterløn til regionsrådsformænd bør afvente Vederlagskommissionens samlede anbefalinger.

Efter regeringens opfattelse vil det således være uhensigtsmæssigt her og nu at foretage en ændring af ét løsrevet element i de samlede vederlagsregler. Regeringen er, som det fremgår, altså indstillet på at ændre reglerne om efterløn til regionsrådsformænd. Regeringen mener imidlertid, at dette skal ske i sammenhæng med en ændring af reglerne om efterløn til borgmestrene, og at det endvidere bør afvente det forventede samlede forslag fra Vederlagskommissionen, og på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Pernille Skipper.

Jeg kan forstå ministerens argumentation så langt, at fordi – og det erkender jeg – vi i vores beslutningsforslag også skulle have medtaget borgmestre og ikke kun regionsrådsformænd, så vil man gerne lige vente lidt. Det er selvfølgelig en fejl fra vores side, så der fik regeringen lige et lille figenblad. Sådan kan det gå, og derfor vil man i kommissionen gerne se på reglerne i sammenhæng.

Kan ministeren så fra talerstolen nu sige, at hvis kommissionen ikke kommer frem til, at der skal ændres på det her, som ministeren også selv definerer som et ikke så hensigtsmæssigt hul, tror jeg der blev sagt, så vil regeringen godt være med til at ændre på reglerne alligevel?

Ministeren.

Der kan jeg svare, at jeg ikke har ledt efter et figenblad, men blot har konstateret, at jeg anser beslutningsforslaget for at være mangelfuldt, fordi det faktisk kun er regionsrådsformænds eftervederlag, der tales om. Jeg mener, at det også skal vedrøre reglerne for borgmestres eftervederlag, i det tilfælde at de bliver udnævnt til ministre. Og jeg kan bekræfte, at ifald det ikke skulle vise sig at være en del af det, som Vederlagskommissionen kommer med, så mener jeg, at vi skal have det ændret.

Fru Pernille Skipper.

Det synes jeg er rigtig godt, og jeg vil gerne lige rose ministeren for at være så klar. Hvis nu Folketinget blev enige om det her om, at vi ikke synes, at regionsrådsformænd eller borgmestre skal have mulighed for at få et eftervederlag, der svarer til det, andre mennesker kan få i dagpenge, hvis de har fået et nyt job som f.eks. minister, kunne vi så ikke sige, at vi sammen stemmer for det her? Vi kunne også lade være med at stemme for det og så lave en beretning, hvor vi sammen skriver ned, at vi synes, det er uhensigtsmæssigt. På den måde ville vi sende et temmelig klart signal til Vederlagskommissionen. Var det noget?

Ministeren.

Det er et meget kreativt forslag. Som beslutningsforslaget foreligger nu og her, mener jeg faktisk, at det er mangelfuldt. Derfor vil jeg da anse det for at være en fornuftig idé ikke at begynde at andenbehandle det og sende det til afstemning. Men i udvalget kunne man skrive en beretning, hvor det her præciseres, så der sendes det klare signal, at vi har konstateret, at der sådan set findes en uhensigtsmæssighed i de nuværende regler om eftervederlag til regionsrådsformænd og borgmestre. Så den præcisering vil jeg gerne tilkendegive, og så kan vi jo samarbejde om, hvordan den skal se ud.

Hr. Magnus Heunicke.

Nu siger ministeren – og det synes jeg er helt glimrende – at forslaget her er sympatisk, men at det er noget mangelfuldt, hvis man sammenligner med reglerne for borgmestre. Hvis man isoleret set ser på reglerne i forhold til regionsrådsformændene og deres mulighed for at få eftervederlag, hvordan er reglerne så, hvis de f.eks. bliver medlemmer af Folketinget?

Ministeren.

Nu står jeg her og roder lidt i papirerne i forhold til at svare på, hvordan de får eftervederlag som folketingsmedlemmer. Og jeg mener, det er ligestillet, og at det er de samme regler, i forhold til om man får en ministerpost, altså at man også får sit eftervederlag, ifald man bliver folketingsmedlem. Og derfor er min konklusion igen, at forslaget, som det ligger her, er mangelfuldt.

Hr. Magnus Heunicke.

Ja, det var også min konklusion efter at have læst loven, men det er jo klart, at det nok er bedre at få ministerens kommentar, og jeg har selvfølgelig forståelse for, at man ikke lige kender alle paragrafferne i hovedet, selv om vi i dag behandler forslaget om det. Men det er jo en vigtig tilkendegivelse, at det, der kunne være mangelfuldt, ikke nødvendigvis udelukkende er det, som ministeren nævnte, nemlig sidestillingen med borgmestre i forhold til at blive minister, men at der også kan være andre ting, f.eks. den her ting, som jeg nu har bragt på bane, altså et folketingsmedlemskab og muligheden for at få eftervederlag eller ej.

Ministeren.

Det var jo også derfor, det var meget rart at høre forslagsstillernes klare tilkendegivelse af, at det måske var gået lidt stærkt med at lave det her beslutningsforslag. For det er faktisk ikke dækkende for den problemstilling, vi så har fået identificeret. Om det så er sådan en lex BT, eller hvad vi nu skulle kalde det her beslutningsforslag, kan man jo selv vurdere. Men det er i hvert fald blot en tilkendegivelse af, at det, som det ligger her, er mangelfuldt, og at vi derfor ikke støtter det. Men der er en opbakning til, at der bliver lavet en beretning på det.

Hr. Pelle Dragsted.

Det rigtige ord er vel en lex Holst, for det var jo foranlediget af sagen om hr. Carl Holsts dobbeltløn, så det ville være den rigtige betegnelse. Og det var med god grund, synes jeg, at der blev reageret på det, for jeg tror, mange danskere havde svært ved at forstå, hvorfor man skulle kunne hæve to lønninger på en gang. Jeg kan sagtens forstå de her forslag om, at det også skal omfatte borgmestre, og det er jo derfor, vi har en udvalgsbehandling her i Folketinget. For så kan man gå tilbage, og så kan man jo også komme med ændringsforslag og andet. Så vi kan i den udvalgsbehandling jo sagtens ændre det her forslag med hensyn til de mangler, som ministeren påpeger, og så stemme det igennem. Så det er måske alligevel lidt et figenblad, som i højere grad handler om, at man vil afvente den her kommission, og der har jeg bare et spørgsmål.

Er det ikke korrekt forstået, at de partier, der har vedtaget den her kommission, også har forpligtet hinanden til at stemme for det, der kommer, som det ligger, uden ændringer, og hvordan hænger det sammen med ministerens tilkendegivelse om at ville kigge på det bagefter, når det så ikke er med? Det er bare lige for at få en forståelse af aftalen.

Ministeren.

Det er således, at skulle det vise sig, at der i Vederlagskommissionens betænkning ikke skulle være noget om eftervederlag, i forbindelse med at man overgår fra at være regionsrådsformand eller borgmester til at blive minister eller til at blive medlem af Folketinget, så er der en klar tilkendegivelse her fra mig om, at det mener jeg vi skal have ordnet, og derfor ser jeg det i princippet ikke som afgørende og alene hængt op på Vederlagskommissionen. Men nu er der altså en Vederlagskommission, som afgiver sin betænkning, og i den forbindelse er det jo helt naturligt, at man lige afventer det.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg tror bare, jeg vil takke for den klare tilkendegivelse, det synes jeg er positivt.

Ministeren? Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Den første i rækken af ordførere er hr. Magnus Heunicke.

Tak for det. Vi bliver jo lidt i samme boldgade som sidst, men vi rykker over til et forslag, der handler om eftervederlag eller efterløn for regionsrådsformænd. Jeg synes bare, man må sige helt ærligt og helt klart, at begivenhederne det sidste halve år har vist, at der altså eksisterer et hul i de nuværende regler, og som jeg læser forslaget her, er det et forsøg på at lukke det hul, og jeg har derfor stor sympati for det forsøg på at lukke hullet. Men jeg synes allerede, at debatten, vi har haft her med ministeren og ordførererne og forslagsstillerne fra Enhedslisten, har vist, at der her er en risiko for at lave det, som vi ofte bliver beskyldt for herinde, nemlig hovsalovgivning, altså at man ligesom prøver at lukke et hul, men at man så kommer til at åbne et andet hul, eller at man får skabt andre ting, som så pludselig ikke hænger sammen rent logisk.

Konkret har vi da i hvert fald bare i den debat, vi har haft her, identificeret to elementer, og det ene er: Hvad så med borgmestrene? Og det andet er, at det er én ting at blive minister, men hvad så med at blive medlem af Folketinget? Det synes jeg er to væsentlige spørgsmål, som man også er nødt til at arbejde ind i det her forslag. Altså, hvis det skal handle om at sikre det, med hensyn til at man går fra at have været regionsrådsformand til at blive fuldtidspolitiker – og det er det jo både at være minister og folketingsmedlem – så bør der da for mig at se helt logisk set og helt umiddelbart være ens regler dér, og det viser vel egentlig meget godt, hvorfor det var klogt og godt at få lavet en kommission. Og mens der var diskussion om det tidligere forslag og spænding om – der var ovenikøbet også et væddemål i Folketingssalen om det – hvorvidt kommissionen vil have det konkrete element med, så er der her ingen som helst tvivl om, heller ikke som jeg hører ministeren, at det her stensikkert vil blive behandlet af kommissionen, for de har simpelt hen til opgave at gøre det. Jeg vil endda komme med den tilkendegivelse fra os Socialdemokrater – og det er også på vegne af Det Radikale Venstre, som desværre er optaget af forhandlinger andetsteds netop nu – at hvis det er sådan, at kommissionen mod forventning ikke behandler det her, så vil vi forpligte os til at finde en løsning for at lukke det hul, som bliver beskrevet her. Men vi mener dog, at det skal gøres på en måde, så der ikke kommer til at være andre huller, eller at man gør det mangelfuldt.

Så derfor er jeg helt enig i formålet. Og med hensyn til kommissionen får vi klarhed inden for få uger, således at vi får sikret, at vi får lukket det hul og huller, der tilhører samme kategori.

Fru Pernille Skipper.

Så vil jeg gerne spørge Socialdemokraterne – og tak for talen: Hvis vi fremsætter beslutningsforslaget, så det indebærer både regionsrådsformænd og borgmestre, og både hvis de bliver ministre og folketingsmedlemmer – altså, vi kan også bare lave et, hvor der står, at vi pålægger regeringen at sikre, at politikere ikke kan få det, der svarer til dagpenge, samtidig med at de får løn – vil Socialdemokraterne så stemme for det beslutningsforslag? Eller er det eksistensen af risikoen for, at man muligvis ikke har opdaget alt i verden, der gør, at man ikke kan lovgive, og er det sådan en praksis, Socialdemokraterne har tænkt sig at trække ind over alt det andet arbejde, vi laver her? For jeg er bekymret for, at vi så muligvis ikke får så meget fra hånden.

Ordføreren.

Jeg synes, at spørgsmålet måske lidt illustrerer, hvor vi er henne med den her problemstilling. Hvis man som forslagsstiller under førstebehandlingen af sit eget forslag siger: Hvis nu vi havde taget tre gange så meget med, havde vi mon så rammet det hele ind? – så har man måske ikke helt gjort sit forarbejde godt nok.

Jeg ved, at Enhedslisten er flittige folk, men hvis man ved førstebehandlingen alene efter de første to indlæg får udpeget nogle – for nu at være helt ærlig – temmelig store huller i sit eget forslag og man må lappe på det efterfølgende, er det måske en meget, meget tydelig og god illustration af, at det jo nok er klogere at vente, til kommissionen, som arbejder og har gjort det i næsten 2 år, kommer med deres konklusion til januar. Mon det så ikke er der, vi kan være sikre på at hullet bliver stoppet effektivt?

Fru Pernille Skipper.

Jeg tror, at hr. Magnus Heunicke misforstår mig. Jeg synes, at vores eget forslag er godt, fordi vores forslag indebærer, at tidligere regionsrådsformænd ikke skal kunne få det, der hedder eftervederlag, og som altså svarer til, at almindelige mennesker får nogle dagpenge, når de bliver fyret fra deres arbejde. Jeg synes ikke, at de skal have lov til at få det eftervederlag, samtidig med at de får en umenneskelig stor hyre som ministre. Så lad os lige slå fast, at det synes jeg er et godt forslag.

Når Hr. Magnus Heunicke så efterlyser, at vi skulle have medtaget i forslaget, at det også skal gælde, hvis de får folketingsløn, og at det også skal omfatte borgmestre, så er det jo ikke, fordi der er noget i vejen med det her forslag, men fordi hr. Magnus Heunicke gerne vil gå endnu længere, og det synes jeg bare er dejligt. Så lad os da sætte os ned sammen og lave den beretning, som ministeren lige sagde at ministeren syntes var en god idé, hvor vi skriver ned, at vi er enige om, at man ikke skal have dobbelt løn.

Ordføreren.

Man må vel bare sige, at udviklingen måske næsten har overhalet Enhedslistens forslag her, for hvad angår den konkrete episode, som der er tale om, så er vedkommende jo ikke længere minister. Nu har han så frasagt sig sit eftervederlag, hvilket jeg synes er klogt, men nu er han jo altså indtrådt i Folketinget, og der ville han jo, hvis vi vedtog Enhedslistens forslag her, hvis han var interesseret i det – hvad han så ikke er, hvilket er klogt – stadig væk kunne hæve det her eftervederlag.

Det viser jo meget godt, at det er fornuftigt at se mere grundigt på det, og det gør vi meget gerne både sammen med minsteren, Enhedslisten og andre. Og jeg synes også, det vil være klogt at få kommissionens input til det her. Formålet er helt klart for os Socialdemokrater, at det hul og de andre huller, der er på det her område, selvfølgelig skal stoppes. Der skal være rimelighed i tingene.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg synes, det på mange måder er en god dag. Nu har vi jo i Enhedslisten i virkelig, virkelig mange år kæmpet med det her med politikerprivilegier. Det tror jeg ikke er nogen hemmelighed for nogen: Vi har igen og igen fremsat forslag om pensionsalderen og eftervederlaget og alt muligt andet. Og det har for at sige det mildt virkelig været op ad bakke. Vi er blevet stemt ned igen og igen, når vi har prøvet at gøre noget ved det der. Derfor synes jeg simpelt hen, det er så positivt, at vi nu står i en situation, hvor den socialdemokratiske ordfører ikke bare støtter Enhedslistens forslag, men faktisk ønsker effekten af det udvidet, altså ønsker et mere vidtgående forslag. Det er virkelig, virkelig historisk i den her diskussion. Så det vil jeg sådan set bare gerne kvittere for.

Så vil jeg spørge ordføreren, om vi så har en aftale om, at når den her Vederlagskommission så engang er kommet med sit resultat – og partierne skal vist ikke forhandle om det, de skal vist bare vedtage det, som den kommer med, så vidt jeg forstår på aftalen – så tager vi fat på det her, hvis det ikke er løst med den aftale. Er det det, vi skal forstå? Og så sørger ordføreren for, at vi ikke bare tager Enhedslistens forslag, men at virkningen kommer hele vejen rundt i alle hjørner.

Ordføreren.

Det er rart og glædeligt at kunne glæde Enhedslisten. Det er ikke altid, jeg har kunnet det i min karriere, men det gør mig meget lykkelig at kunne det.

Jeg vil gerne kunne svare ja til det her. Jeg vil endda også sige, at som jeg har forstået det, og det må så være min egen tolkning af det, ministeren stod og sagde, så var det jo sådan set også et ønske om at udvide det til ikke kun at omfatte afgåede regionsrådsformænd, men også afgåede borgmestre, i det tilfælde, at de skulle indtræde som minister eller måske som folketingsmedlem. Så jeg tror faktisk, man må sige, at Enhedslisten ikke har monopol på at ønske rimelige vilkår – den retfærdighed er vi alle sammen enige om. Måske har der været en konkret sag, der skulle have fået det til at være aktuelt, men man må bare sige, at det gode jo er, at der allerede er sat et arbejde i gang, som er færdigt her til januar, hvor vi kan se det hele i sådan en fornuftig sammenhæng.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for svaret. Jeg hørte det som en bekræftelse af, at det vil man kigge på bagefter, hvis det manglede. Jeg ved ikke, om jeg helt forstår den der aftale om Vederlagskommissionen, men som jeg forstår det, har man ligesom sagt til hinanden, at man vedtager det, der ligger. Men betyder tilkendegivelsen af, at man vil kigge på det her område, også, at hvis Vederlagskommissionens løsning nu også indeholder noget, der, hvad kan man sige, ikke løser nogle af de andre problemer, vi har diskuteret – f.eks. pensionsordninger og måske lidt voldsomme privilegier og andet – så er det også noget, man efterfølgende vil være parat til at kigge på fra Socialdemokraternes side, eller siger de ligesom: Der er lukket?

Ordføreren.

Nej, det, jeg har svaret helt konkret på her, er det konkrete forslag, som Enhedslisten har lavet, hvor jeg synes at Enhedslisten ikke går langt nok i forhold til at sikre rimelige vilkår og få lukket nogle huller, som helt klart har vist sig. Det er det konkrete, som jeg har svaret på her.

Jeg synes ikke, det giver mening at starte en stor debat om et kommissionsforslag, som vi jo af rigtig gode grunde ikke kender endnu, fordi de ikke er kommet med det endnu. Men når det kommer, er jeg stensikker på, at vi nok også skal tage den debat.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Susanne Eilersen.

I Dansk Folkeparti synes vi også, det er en god dag. Vi drøfter nogle rigtig spændende emner. Huller eller ej i forslaget, så får det i hvert fald debatten i gang.

Det er jo rigtigt, som både ministeren og de tidligere ordførere, der har været på, siger, at der nok mangler lidt i det her. Derfor vil Dansk Folkeparti faktisk også gerne under udvalgsbehandlingen stille et ændringsforslag, som også indebærer, at hverken borgmestre eller regionsformand vil få vederlag, når de går fra ét politisk hverv til et andet. Og vi vil jo som før også nikke til, at det også skulle have gjaldt, hvis man ikke blev minister, men bare blev medlem af Folketinget. Og vi i Dansk Folkeparti vil så også spørge: Hvad så, hvis man bliver europaparlamentariker? Det kunne også være en del af det.

Så vi vil meget gerne have det her efterprøvet og behandlet og udvidet til også at gælde udvalgsformænd i byråd, for det er jo også en form for eftervederlag, man får der, i 3 måneder, og som man ikke kan sige nej til, hvis man går fra ét politisk hverv til et andet. Så vi vil i hvert fald ganske kort sige, at vi er positive over for at have fået debatten i dag, og at vi meget gerne vil arbejde videre med det her i udvalget, og at vi også gerne vil stille et ændringsforslag, som rækker noget videre end det, som forslagsstillerne foreslår her. Så vi glæder os til debatten i udvalget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Jan E. Jørgensen.

Det forslag, vi nu behandler, handler om, hvad der er ret og rimeligt, når man går fra én politisk toppost til en anden politisk toppost. Som reglerne er lige nu, er der mulighed for at få dobbelt vederlag, hvis man som regionsrådsformand eller for den sags skyld som borgmester går hen og er så heldig eller uheldig, om man vil, at blive minister. Det skal der naturligvis laves om på.

Som mangeårig aktiv i politik kan det da godt ærgre mig, at vi ikke for flere år siden havde mere fokus på at gøre disse regler mere ensrettede, når vi ser på, hvilke konsekvenser de har for offentlighedens opfattelse af os politikere. Utidssvarende regler om eftervederlag er desværre ikke noget, som fremmer vores image, og vi må desværre nok sande, at vi står i en decideret imagekrise.

Derfor er det også kun positivt, at vi allerede på nuværende tidspunkt har gang i konkrete tiltag, som skal afklare, hvordan vi kan lave de bedst mulige regler for politikeres vederlag. Her taler jeg naturligvis om Vederlagskommissionen, som vi også talte om under det forrige dagsordenspunkt. Vederlagskommissionen har til formål at udarbejde forslag til, hvordan den samlede eftervederlæggelse skal være for borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.

Kommissionens afslutning er jo altså lige på trapperne. Allerede til januar bliver de færdige, og derfor er jeg også glad for, at vi i Folketingssalen her og nu får lov til at diskutere, hvad vi bør gennemføre efter kommissionens afslutning. Så man kunne betegne dagens beslutningsforslag og den debat, vi har, som en slags opvarmningsrunde forud for behandlingen af de anbefalinger, som Vederlagskommissionen kommer med lige efter nytår. Her vil der komme en samlet anbefaling om vederlag, som vi så her i Tinget derefter skal tage stilling til.

I den forbindelse vil jeg så godt have lov til at komme med et lille »men« til forslagsstillerne fra Enhedslisten, for jeg har måske lidt svært ved at forstå nødvendigheden af, at vi skal vedtage det her beslutningsforslag her og nu, hvorefter regeringen så hu hej vilde dyr skal lave en særlov, som gør, at lige præcis regionsrådsformænd mister retten til at få udbetalt efterløn, hvis de bliver ministre. Mener man fra Enhedslistens side, at der er overhængende fare for, at en ny regionsrådsformand her inden for de næste uger bliver udnævnt til minister, inden Vederlagskommissionen kommer med sine anbefalinger? For hvis det var tilfældet, kunne jeg selvfølgelig godt forstå, at man havde travlt, men mig bekendt er det ikke tilfældet. Derfor er Venstres holdning da også klar. Vi støtter sådan set intentionerne bag beslutningsforslaget, men vi mener altså, at det er værd at vente på Vederlagskommissionen, som vi selv har nedsat, og se på, hvad de måtte komme med af anbefalinger, før vi giver os i kast med at lave love om hvert enkelt delelement af de nuværende vederlagsregler. Det ville være uklogt, inden vi har et samlet billede af, hvilke udfordringer vi står over for.

Som det også tidligere er blevet nævnt, er der jo altså en tilsvarende udfordring, som gælder i forhold til regionsrådsformænd, der bliver ministre. Og det samme ville jo gælde, hvis det var en borgmester, der blev minister. Så hvad hvis man bliver noget andet politisk udpeget – udpeget til en toppost i EU, eller hvad ved jeg? Skal vi så også der have mulighed for et dobbeltvederlag?

Jeg synes, vi skal se tingene i sammenhæng, og med det, jeg lige har sagt, in mente kan jeg godt have en lille tvivl om, hvorvidt forslagsstillerne sådan virkelig har haft fokus på helheden af hele problemstillingen om eftervederlag, eller om man blot har benyttet sig af lejligheden, en tilfældig folkestemning om én speciel tidligere regionsrådsformand, til at promovere sig selv.

Når det så er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at vi får ændret reglerne. Grundlæggende er ideen med eftervederlag ikke, at man skal kunne få udbetaling, når man bliver minister, og derfor bør hverken borgmestre eller regionsrådsformænd kunne modtage eftervederlag, hvis de går fra én ledende post til en anden. At vi så her i Folketingssalen kan være uenige om, hvorvidt det er os selv, der skal lave anbefalinger om vores egen løn, eller om en kommission uden tilknytning til Folketinget er et bedre forum at diskutere den slags i, er jo så, som det er. Venstre mener grundlæggende, at den slags gøres bedst, hvis vi får nogle andre til at se på det og vi ikke selv sidder og vedtager vores egen løn.

Vi støtter sådan set intentionerne i beslutningsforslaget. Men af de grunde, jeg har nævnt, stemmer vi altså ikke for.

Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

For lige at starte med den lille stikpille, som ordføreren kom med om en konkret enkeltsag, kan jeg godt besvare bekræftende med det samme på, at det var, da den tidligere forsvarsminister, Carl Holst fra Venstre, modtog dobbeltløn som både minister og eftervederlag som tidligere regionsrådsformand, at vi i Enhedslisten blev opmærksom på, hvor urimelige de regler er, og derfor fremsætter vi selvfølgelig forslag om at lave reglerne om. Havde vi været vidende om, at det forholdt sig sådan, at det hul i loven eksisterede, havde vi fremsat det forslag langt, langt tidligere, men det er fuldstændig rigtigt, at det var, da Carl Holst hævede dobbeltløn, at vi blev opmærksomme på det, og at det er det, der er anledningen. Det er der ikke nogen skam i, tværtimod forsøger vi at rydde op, synes jeg, og det er da kun noget, man kan være stolt af.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren er enig med sin minister i, at det er en god idé, at vi laver en beretning, så vi i fællesskab kan konkludere, at de her regler skal laves om, både når det gælder regionsrådsformænd og borgmestre.

Ordføreren.

Det glæder mig på fru Pernille Skippers vegne, at Enhedslisten er stolt af sig selv og det fantastiske arbejde, man udfører her i Folketinget. Det synes jeg da er dejligt, det modsatte ville da være ærgerligt.

Jeg ved ikke, om en beretning er det rigtige. Jeg siger bare, at jeg synes, at vi skal se på tingene i sammenhæng, og så er det vel i øvrigt ikke forbudt, når man bliver opmærksom på et enkelttilfælde, lige at tænke lidt videre og så måske stille nogle spørgsmål til ministeren. Er der andre, hvor det tilsvarende gør sig gældende? For så havde man jo selv kunnet finde ud af, at det også gælder borgmestre. Det er jo tilladt også at slå op i Karnov og ikke kun slå op i BT, når man laver politik.

Fru Pernille Skipper.

Det er i øvrigt også tilladt at læse bilagene til et beslutningsforslag igennem, for havde ordføreren gjort det, ville ordføreren vide, at Enhedslisten har stillet spørgsmål til ministeren og ministeren ikke har svaret så fyldestgørende på det spørgsmål, at den her oplysning er med. Nå, det er også fuldstændig irrelevant.

Det, jeg spurgte om, var, om ordføreren er enig med sin minister i, at det er en god idé, at vi laver en fælles beretning, hvor vi får skrevet, at det er Folketingets ønske, at hverken borgmestre eller regionsrådsformænd skal kunne få dobbelt hyre, når de tiltræder som minister eller folketingsmedlem.

Ordføreren.

Altså, hvis jeg havde læst Enhedslistens bemærkninger! Jeg har læst Enhedslistens bemærkninger. Der står 22 linjer, det tager jo ikke mange sekunder at læse Enhedslistens bemærkninger til forslaget, så selvfølgelig har jeg læst dem. Jeg siger i øvrigt også, at jeg er enig i intentionerne bag forslaget, men siger så bare, at det ikke er fuldstændig gennemtænkt, det er ikke gennemarbejdet. Det kan godt være, at Enhedslisten er stolt af sit arbejde, jeg ville ikke være det.

Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Laura Lindahl.

Igen tak til Enhedslisten for et fint beslutningsforslag. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at en tidligere regionsrådsformand, som udnævnes til minister, ikke samtidig har ret til at få udbetalt efterløn fra regionen, sådan at vedkommende modtager dobbelt vederlag. Det støtter vi i Liberal Alliance.

Nu har der jo så været noget debat. Ministeren har spurgt: Hvad med borgmestrene? Socialdemokraterne har spurgt: Hvad nu, hvis man bliver folketingsmedlem? Og Dansk Folkeparti har spurgt i forhold til europaparlamentsmedlemmer. Så vi synes da, det er en god idé enten at arbejde videre med det i udvalget eller lave en beretning. Alligevel synes vi sådan set, at vi godt kan støtte det her forslag, selv om der er intentioner om, at man vil noget mere. Det kan man sagtens gøre, for selvfølgelig skal de her regler laves om. Det skriger til himlen.

I Liberal Alliance støtter vi forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det ordføreren for Alternativet, hr. Torsten Gejl.

Tak. Enhedslisten foreslår, at regionsrådsformænd mister retten til at få udbetalt efterløn fra regionen, hvis de bliver ministre. Det støtter Alternativet. Nu tyder det så på, at der er en konsensus på vej, som vi skal arbejde videre med i udvalget, der måske i virkeligheden ender med, at der ikke er nogen politikere, der skal have dagpenge, mens de får løn. I så fald vil jeg sige, at det støtter Alternativet også. Og hvis den kommende Vederlagskommission munder ud i flere forslag, der skal reducere folkevalgtes uberettigede økonomiske privilegier, så støtter Alternativet også det.

I første omgang støtter vi Enhedslisten. Vi synes, det er fint at få gang i debatten om rimeligheden af politikernes privilegier. Tak.

Tak til Alternativets ordfører. Jeg kan ikke umiddelbart se nogen fra Det Radikale Venstre, så derfor er det SF's ordfører, fru Trine Torp.

Jeg vil gøre det relativt kort. SF ser med stor sympati på forslaget fra Enhedslisten om, at fratrådte regionsrådsformænd ikke skal oppebære efterløn fra regionen, hvis de udnævnes til ministre. Vi synes dog, at forslagsstillerne med fordel kunne have ventet med at fremsætte forslaget, til efter at Vederlagskommissionen havde færdiggjort deres arbejde, både fordi kommissionen har fået i opdrag at se på regionsrådsformænds eventuelle eftervederlag, og fordi kommissionens arbejde ikke er færdiggjort – det er lige om hjørnet, går jeg ud fra – men også fordi der skal 90 mandater til at ændre reglerne. Og de benhårde realiteter i jernindustrien er jo altså, at et meget stort flertal har besluttet, at der ikke bliver lavet nogen som helst ændringer af reglerne, før kommissionen har færdiggjort sit arbejde.

I SF har vi generelt det udgangspunkt, at politikeres løn, vederlag, eftervederlag skal afspejle den verden, vi lever i. Derfor skal der heller ikke herske nogen som helst tvivl om, at SF er klar til at rydde op i alle de urimeligheder, der måtte være. Det betyder som nævnt, at eftervederlag skal modregnes hundrede procent fra dag et, uanset hvad det er for nogle eftervederlag, hvis man eksempelvis udnævnes til minister. For en ordens skyld skal jeg også oplyse, at vi også siger klart nej til gyldne håndtryk og store lønstigninger. Det vil også være SF's tilgang i det videre arbejde i udvalget med Enhedslistens forslag, som jeg bestemt synes at vi skal arbejde videre med.

Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Anders Johansson.

Tak for det. Vi har sådan set meget sympati for forslaget og er sådan set også meget langt hen ad vejen enige i det, men vi synes, ligesom mange andre før mig, også, at det er klogt at afvente, at vi får den her Vederlagskommissions lys på sagen. Så når vi er imod beslutningsforslaget, skal det ikke ses som et udtryk for, at vi generelt er imod at ændre reglerne på det her område, for alle her har jo kunnet se i den sag, der har været tidligere, at der i hvert fald er behov for at få kigget på dem. Men vi vil afvente Vederlagskommissionens arbejde.

Jeg vil så også godt sige, at såfremt Vederlagskommissionen ikke får kigget på det her, er vi helt sikkert også klar til at få gjort noget ved det, hvis det altså mod forventning ikke skulle være en del af resultatet fra kommissionen. Så vi støtter intentionen i forslaget, men vi vil gerne se et samlet billede, inden vi tager stilling til at få lavet lovgivningen om.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Skipper.

Det her forslag er sådan set meget simpelt. Det er et beslutningsforslag, som skal gøre op med endnu en åbenlys urimelighed, der er i reglerne om vederlag til politikere.

Det er korrekt, som der er flere der har forsøgt at antyde, og som vi gerne åbent står ved, at anledningen er en meget konkret sag, hvor den tidligere forsvarsminister hr. Carl Holst modtog eftervederlag, også kaldet efterløn, fra sit tidligere arbejde som regionsrådsformand, samtidig med at han modtog en meget, meget klækkelig hyre fra arbejdet som forsvarsminister. Det er dobbelt løn, det er urimeligt, og det er en uanstændig brug af fællesskabets penge, uanset hvor småt beløbet så er i det større regnskab.

Der er mange andre situationer, hvor politikere kan kradse hyren ind to gange. Der er flere her, der har nævnt, at det jo også er gældende for borgmestre, og det er muligvis også gældende for parlamentsmedlemmer. Jeg kan afsløre, at det også er sådan, at det er muligt for tidligere ministre at modtage deres ministerpension, samtidig med at de stadig væk sidder i Folketinget og får folketingsvederlag. Det synes vi også er urimeligt. Jeg kan også bekræfte, at det ikke er en del af det forslag, der ligger her i dag, men et forslag, som vi i øvrigt i Enhedslisten har fremsat langt tidligere, og som et flertal i Folketinget af uransagelige årsager har stemt ned.

Jeg forstår ærlig talt ikke, må jeg så sige, den argumentation, der har vist sig her i dag, hvor man siger, at fordi det her forslag kun indebærer, at man får ryddet op i en del af urimelighederne, så er det ikke godt nok – vi skal rydde op i det hele på en gang. Og det må jeg så bare sige at jeg ikke forstår, og jeg har dem, der siger det, mistænkt en lille smule for at forsøge at slippe af sted med endnu en gang at forsvare privilegier til ens egne, endda på den samme dag, hvor vi har stemt om at hæve pensionsalderen for ganske almindelige mennesker.

Det, jeg synes er en bonus i dag, er, at alle Folketingets partier faktisk har sagt, at de støtter intentionen i forslaget, og det betyder, at der burde være hundrede procent enighed om, at vi på et eller andet tidspunkt får ændret på de her regler.

Venstre spurgte, om vi i Enhedslisten frygtede, at der kom en tidligere regionsrådsformand som ny borgmester inden for så kort tid, at man ikke kunne nå at afvente Vederlagskommissionens anbefalinger. Jeg vil sige, at jeg frygter mange ting, i forhold til hvad Venstre har tænkt sig at udpege af ministre, og det er da helt klart også en af dem. Men vi kan i hvert fald høre nu, at der er et suverænt flertal for at ændre på reglerne, og at vi åbenbart af en eller anden teknisk årsag må væbne os med tålmodighed.

Men det, Enhedslisten selvfølgelig gerne vil, er at få lavet en beretning i udvalget, sådan at vi kan få slået det fast, som faktisk alle herinde har sagt, nemlig at det ikke skal være muligt at få dobbelt løn. Når man hæver eftervederlag som regionsrådsformand, skal det forsvinde, når man får et nyt arbejde, uanset om det er som minister eller politiker. Og det synes vi alle sammen i øvrigt også skal være gældende for borgmestre. Så det vil jeg foreslå at vi i udvalgsarbejdet enten skriver ned i en beretning eller laver ændringsforslag om, eller hvad vi nu kan finde på af tekniske muligheder, men at vi i hvert fald står sammen om den enighed. Hvis man skal tage ordet fra talerstolen for gode varer, er der i hvert fald et suverænt flertal for det.

Tak til Enhedslistens ordfører og ordfører for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)