Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 22
Offentligt
1586341_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 10070
Doknr.
306626
Dato
08-01-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17.12. 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 ad B 22 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren bekræfte, at "Kommissoriet for en kommission vedrørende den samle-
de vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og mini-
stre" ikke inkluderer kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer, og
vil ministeren samtidig oplyse, om kommunalbestyrelsesmedlemmers og regions-
rådsmedlemmers ret til vederlag ved orlov indgår som en del af vederlagskommissio-
nens opgave og i givet fald hvordan?”
Svar:
Ifølge kommissoriet for Vederlagskommissionen har kommissionen fået følgende op-
gave:
”Kommissionen skal foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgme-
stre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre. Analysen skal omfatte
alle elementer i vederlæggelsen, herunder godtgørelser, omkostningstillæg, efterve-
derlag, pension, modregningsregler, samordningsregler, uddannelsesmidler og den
løbende regulering af vederlagene. Kommissionen skal behandle vederlæggelsen af
de forskellige hverv i sammenhæng. Kommissionen skal endvidere inddrage oplys-
ninger om vederlæggelsen af andre ansvarsfulde poster i vores samfund.
Kommissionen har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den fremadrettede
vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre
skal være. Forslaget skal tage højde for den udvikling, der over de senere år har væ-
ret i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne
samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde. Forslaget skal være baseret på
et hensyn til gennemsigtighed og åbenhed. Endvidere skal forslaget tage højde for en
indbyrdes sammenhæng mellem vilkårene for de forskellige typer af hverv, i den ud-
strækning det er relevant.”
Kommissionen er således ikke blevet pålagt at se på de menige kommunal- og regio-
nalpolitikeres vederlagsforhold, herunder på retten til vederlag i forbindelse med fra-
vær fra det politiske arbejde.
Jeg forventer, at kommissionen afgiver sin beretning den 18. januar 2016.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann