Den 22. juni 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 195, forslag til folketingsbeslutning
om lovforslag om Danmarks natur og biodiversitet stillet den 13. juni 2016 af Lisbeth Bech Poulsen
(SF).
Spørgsmål nr. 1 til B 195
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til B 195 om Danmarks natur og biodiversitet”
Svar
Regeringen har den 20. maj 2016 indgået Aftale om Naturpakke med Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti. Det er en ambitiøs aftale, der skal skabe fremgang for natur
og biodiversitet. Naturpakken skaber markant mere urørt skov og anden biodiversitetsskov i Danmark,
sikrer naturgenopretningsprojekter i det åbne land, genopretter stenrev på havet og skaber rum for
mere og bedre natur ved at understøtte landmanden som naturforvalter. Indsatserne prioriteres dér,
hvor der i forvejen er naturværdier at bygge videre på. Derved skabes grobund for, at dyr og planter
kan trives og udvikle sig og understøtter målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten.
Aftale om Naturpakke af 20. maj bidrager sammen med blandt andet Natura 2000-planerne for 2016-
2021 til en styrkelse af Danmarks natur og biodiversitet.
Naturpakkens indsatser skal sammen med eksisterende indsatser på naturområder, herunder Natura
2000-planlægningen, indgå i en samlet afrapportering af Danmarks internationale forpligtelser til at
udarbejde en biodiversitetsstrategi i løbet af 2016.
Regeringen har således allerede truffet beslutning om en styrket natur- og biodiversitetsindsats, som
skal ske i balance med hensynet til de erhverv, der er afhængige af naturressourcerne. På den
baggrund kan jeg ikke støtte beslutningsforslag B 195.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk