Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 188 Bilag 1
Offentligt
1636995_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 188
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 0. maj 2016
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om socialt frikort
[af Laura Lindahl (LA) og Marianne Jelved (RV) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. april 2016 og
var til 1. behandling den 23. maj 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget [DF, V, LA, RV, KF og...... ] mener,
at der er behov for, at de mest udsatte i samfundet skal til-
skyndes til og have gode muligheder for at arbejde f.eks. i
småjob af få timers varighed om ugen. Det skal i højere grad
være muligt, og det skal kunne betale sig for de mest udsatte
borgere at tage arbejde i det omfang, de kan magte det. Der-
for skal det gøres nemt for virksomhederne at tilbyde de
mest udsatte borgere småjobs – også på dag til dag-basis.
Flertallet [DF, V, LA RV, KF og...... ] hilser det derfor
velkomment, at beskæftigelsesministeren under 1. behand-
lingen tilkendegav, at overvejelser om at forbedre mulighe-
derne for, at de mest udsatte borgere kan tage omtalte små-
jobs, kan ske i sammenhæng med relevante økonomiske for-
handlinger til efteråret.
Udvalget noterer sig samtidigt følgende:
at regeringens udgangspunkt for de videre overvejelser
er, at det skal være attraktivt for den enkelte at gå på
arbejde både på fuld tid og i få timer om ugen frem for
alene at være på offentlig forsørgelse, og at det skal
være muligt at identificere og afgrænse målgruppen for
ordningen ud fra objektive kriterier
at målgruppen skal afgrænses til de mest udsatte borge-
re, for hvem vejen til fuldtidsarbejde er lang
at en ordning skal afgrænses til småjobs, dvs. at der
fastsættes en øvre grænse for, hvor mange timer perso-
nen kan arbejde, eller hvor stort et beløb personen kan
tjene
at ordningen skal kunne administreres let og enkelt
at der skal tilvejebringes den nødvendige finansiering i
det omfang, der er finansiering forbundet med forsla-
get.
-
-
-
-
P.u.v.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
formand for Socialudvalget
DokumentId
Journalnummer