Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 165:

Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v.

Af Christian Rabjerg Madsen (S) og Rasmus Prehn (S).

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første på podiet er transport- og bygningsministeren.

Tak, hr. formand. Det er blevet foreslået at pålægge regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler under 3,5 t, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven og af en ordning efter svensk forbillede, der regulerer hviletidsreglerne. Det foreslås, at der også for varebiler kræves en tilladelse til godskørsel, og at det skal ske i form af en tilpasset udgave af de krav, der gælder for lastbiler. Og herudover foreslås et transportkøberansvar, f.eks. for korrekt angivelse af godsets vægt.

Det vil være en udvidelse i forhold til regler for lastbiler, hvor der ikke gælder et sådant ansvar. Så forslaget her går altså længere end de krav, man stiller til lastbiler.

Endelig foreslås der hviletidsregler efter svensk model. Ifølge forslaget skal chaufføren for hver løbende 24 timer dokumentere at have hvilet i 11 timer. Og det bemærkes, at der er tale om hviletidsregler i modsætning til de mere omfattende køre-hvile-tids-regler.

Spørgsmålet om tilladelse til varebiler er tidligere rejst, og jeg kan oplyse, at retstilstanden i dag er sådan, at tilladelseskravet i godskørselslovgivningen kun omfatter lastbiler, altså biler på over 3,5 t tilladt totalvægt. Det betyder så, at vognmandsvirksomheder skal opfylde et krav om vandel, faglige kvalifikationer og egenkapital. Og indehaveren af en tilladelse skal også følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de kollektive overenskomster.

Det er som sagt ikke nogen ny tanke, at varebiler også skal omfattes af disse krav. Spørgsmålet er rejst tidligere, og derfor har Transportministeriet allerede i april 2013 fået udarbejdet en konsulentrapport om netop det spørgsmål. Det var, skal jeg jo så sige, under den tidligere regering, så jeg kan ikke tage æren for, at det er sket, mens jeg har siddet der. Men det er altså en rapport, der er udarbejdet af Transportministeriet om netop det spørgsmål.

Konklusionerne i rapporten var bl.a., at kun 2,9 pct. af det samlede antal varebiler bruges til kørsel for fremmed regning. Så det, vi taler om her, er altså et problem, der udgøres af 2,9 pct., ca. 12.400 varebiler ud af i alt 426.688 varebiler pr. 1. januar 2012. Der er generelt kun en lille konkurrenceflade mellem lastbiler og varebiler, fordi de i vid udstrækning betjener forskellige delmarkeder. Endelig viste undersøgelsen, at et tilladelseskrav vil medføre en øget administrativ byrde både for erhvervet og for myndighederne.

Set fra min stol er der især to hensyn, vi skal varetage, når vi beslutter, om vi skal indføre tilladelseskrav m.v. for varebiler. For det første skal virksomhederne ifølge forslaget pålægges yderligere byrder. Regeringen arbejder hårdt for at lette byrder for erhvervslivet, og på vejgodstransportområdet har Vejtransportrådet en arbejdsgruppe, der løbende arbejder med regelforenkling for at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet. Så mit svar er, at der i udgangspunktet er lagt byrder nok på erhvervslivet, og at det ikke er noget mål i sig selv at pålægge flere, tværtimod.

For det andet må man spørge, om en regulering reelt vil løse de problemer, som forslaget peger på, nemlig sort arbejde, socialt bedrageri og beskæftigelse af illegal arbejdskraft i transporterhvervet. Det har jeg ærlig talt svært ved at se. De forhold indgår ikke i det sædvanlige administrative tilsyn i forbindelse med udstedelse af tilladelse til godskørsel. I forbindelse med udstedelse af tilladelse kontrolleres hovedsagelig forhold som egenkapital, vandel og gæld til offentlige, og kontrollen følger EU-regler herom.

Det undersøges derimod ikke, om der snydes i skat, om der sker socialt bedrageri, eller om arbejdskraft beskæftiges illegalt. Denne kontrol sker derimod ved stikprøver og ved vejkontroller i et fælles myndighedssamarbejde med bl.a. politi, SKAT og Trafik- og Byggestyrelsen.

Med hensyn til beslutningsforslagets forslag om hviletid er det vanskeligt at se den trafiksikkerhedsmæssige effekt heraf, fordi der i forvejen gælder en 11-timersregel i Danmark for alle medarbejdere over 18 år. Skærpelsen synes derfor, så vidt jeg kan se, nærmest kun at bestå i, at det skal dokumenteres, at reglen overholdes. En sådan dokumentationsforpligtelse for afholdelse af hvil ønsker jeg ikke at indføre, hverken for vores erhvervsliv eller for vores myndigheder, der vil skulle bruge ressourcer på at kontrollere forholdene.

Jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at social dumping og skattesnyd skal bekæmpes, ikke kun i transporterhvervet, men inden for alle erhverv. Jeg mener dog ikke, at vi skal ordinere en for mig at se virkningsløs og byrdefuld kur, som det sker med det her forslag. Så set i lyset af de forhold mener jeg, forslaget skal afvises.

Tak til transport- og bygningsministeren. Hr. Christian Rabjerg Madsen, som er ordfører for forslagsstillerne, har ønsket at dele sin tid, således at han tager den første del nu som ordfører, og så afslutter han som forslagsstiller. Værsgo.

Tak for det. Uanset om man taler med arbejdsgiverne i DTL, fagbevægelsen i 3F, eller om man, som jeg gjorde for nylig, tager en dag ud af kalenderen og sætter sig ind i førerhuset på en lastbil og oplever livet på landevejen for en dags tid, er meldingen fuldstændig den samme. Faktisk hørte vi transportpolitikere også budskabet i forbindelse med en nylig afholdt høring her på Christiansborg fra pakkedistributøren GLS. Der er et enormt behov for regulering af varebiler under 3.500 kg, der kører med gods for fremmed regning. Det er budskabet. Det er sjældent, at man som politiker oplever et så bredt funderet krav om regulering af en branche.

Selv hvis de mange stemmer i debatten ikke er nok til at overbevise de allermest kritiske iblandt os, kan man jo gøre sig den ulejlighed at undersøge, hvordan medierne har beskrevet situationen i branchen. Det ser ikke godt ud. Artikler om socialt bedrageri, sort arbejde, beskæftigelse af illegal arbejdskraft og social dumping er desværre blevet til en del af fortællingen om i hvert fald dele af branchen for varebiler.

Eksempelvis fortæller Thomas Jensen fra Rødekro Kurér til JydskeVestkysten i forbindelse med en artikel om det her lovforslag:

Som branche er vi i topfem inden for konkurser. Det betyder, at nogle kører deres firma et stykke tid, lukker det ned uden at betale skat og moms, hvorefter de åbner et nyt firma med en stråmand.

Efterfølgende har min research vist, at branchen faktisk ikke er topfem , men toptre, hvad angår konkurser.

Den slags unfair konkurrence er ødelæggende både for branchen og for statskassen, fordi vi går glip af indtægter. Det skal vi have ændret. Derfor har Socialdemokraterne fremsat beslutningsforslag nr. B 165.

Forslaget pålægger regeringen at sikre, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven og af nye regler for køre-hvile-tid. Forslagets afsnit om køre-hvile-tid er hentet med inspiration fra de svenske regler.

Konkret i forslaget beskrives følgende tiltag, som alle er tiltag, der sigter mod at løfte trafiksikkerheden, bekæmpe social dumping og snyd samt skabe et fundament for en sundere konkurrence for den del af transporterhvervet, der benytter varebiler under 3.500 kg.

For det første indeholder forslaget et uddannelses- og kompetenceløft for chauffører og vognmænd. DTL og 3F arbejder allerede i dag med et kursus for chauffører, så der er altså erfaring ude i branchen, man kan trække på. Uddannelseskravet skal løfte branchens samlede professionalisme og sikre, at den enkelte chauffør kender til de regler, der gør sig gældende i transportbranchen.

For det andet indføres for vognmænd et kapitalkrav, vandelskrav og krav om betalt gæld til det offentlige. Det er tiltag, som skal begrænse det konkursrytteri, som vi tidligere hørte beskrevet af Thomas fra Rødekro. Det vil også skille de brodne kar fra resten i branchen.

For det tredje indfører forslaget krav om virksomhedsform og forretningssted. Drives vognmandsvirksomheden som aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab, skal vognmandstilladelsen ansøges af og udstedes til selskabet, og selskabet skal have ansat en transportleder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Der skal foreligge en ansættelseskontrakt for transportlederen, hvoraf det fremgår, at vedkommende er transportleder, og hvad ansættelseslønnen er. En indehaver af en vognmandstilladelse skal som udgangspunkt følge de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for chauffører, der måtte findes i de kollektive overenskomster for varebiler. Tiltaget skal sikre bedre kontrol med vognmandsvirksomheder, sætte en stopper for stråmandsselskaber i branchen og begrænse løndumping.

For det fjerde og sidste indføres med forslaget transportkøberansvar. Det er for at sikre, at korrekt angivelse af godsets vægt påhviler transportkøberen. Initiativet skal styrke trafiksikkerheden ved at begrænse antallet af de tilfælde, hvor der køres med overlæs.

Jeg håber på Folketingets velvillige behandling af forslaget, som er en delvis genfremsættelse af et tidligere forslag fremsat af Dansk Folkeparti. Både branchen, transportkøbere og forbrugere har en stor interesse i, at der er en sund konkurrence i transportbranchen. Jeg mener, det er vores ansvar som politikere at sikre, at den konkurrence foregår på ordentlige og fair vilkår. Tak.

Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen for Dansk Folkeparti.

Det her er jo på mange måder et rigtig godt forslag – også i og med at Dansk Folkeparti tidligere har fremsat et lignende forslag – om, at vi regulerer varebiler under 3.500 kg, der kører fragt for fremmed regning. Det skal tjene flere formål, bl.a. at imødegå social dumping, at sikre en god, sund og fair konkurrence, altså så man ikke bare kan købe en eller anden varebil på nettet, skrive »Raketpost« på siden og få et cvr-nummer og så egentlig bare ligge og køre til 50 eller 60 kr. i timen, sådan som vi har set eksempler på, samtidig med at man modtager sociale ydelser.

Det her problem skal vi simpelt hen til livs. Jeg synes, at Socialdemokraternes forslag her skal vi tage meget positivt imod, men der er noget, jeg ikke er enig i, og det har jeg også sagt til den socialdemokratiske ordfører. Jeg synes, vi skal passe på, at vi ikke stiller så høje uddannelseskrav, at vi skræmmer folk væk. Det her er jo en branche, som mange ufaglærte kan få et levebrød ud af.

Så jeg synes, at vi bl.a. skal kigge meget på de elementer i forslaget, som vedrører uddannelse. Der er sådan flere elementer, og dem synes jeg vi skal tage under udvalgsbehandlingen.

Jeg tror måske også, at det her kræver, at vi laver en eller anden form for beretning og får undersøgt det her til bunds – så vi også er sikre på, at vi rammer midten af skiven. Og det er vi meget positive over for. Så det håber jeg også at forslagsstillerne vil opfatte som en positiv tilkendegivelse.

Hr. Henning Hyllested har en kort bemærkning.

Det er lige noget til ordførerens bemærkning om, at nu skulle vi måske også passe på ikke at stille for høje uddannelseskrav. Men altså, nu er der jo tale om varebiler, der kører gods for fremmed regning. Man kan spørge: Hvad er i princippet forskellen mellem den chauffør, der kører en lastvogn – altså kører gods for fremmed regning – og den, som kører en varebil? Jeg er helt klar over, at det er noget andet at køre en stor lastvogn med gods i sættevognen end at køre en varebil. Men i princippet er det vel det samme, der foregår. Det er et spørgsmål om kendskab til bilen og den køreuddannelse, som man skal gennemgå. Men det at fragte gods rundt og have ansvaret for det bør man vel stille de samme krav til?

Ordføreren.

Det er klart, at der selvfølgelig er andre uddannelseskrav, når man kører rundt med 40 t. Dels er der betjeningen af køretøjet, som hr. Henning Hyllested var inde på, dels er der forskel på det at køre småpakker rundt og det at skulle kunne håndtere store godsmængder med en lastbil.

Men jeg synes også indimellem, at uddannelseskravene for at komme ud at køre lastbil er for skrappe, og det er vist også det, der holder mange chauffører væk fra branchen. Man siger nej, når man nærmest skal have en akademisk grad for at køre en lastbil – bare det at betjene en tachograf er jo en videnskab i sig selv, og selve køre-hvile-tids-reglerne kræver vel alene 6-8 måneders studium for at komme helt i bund med det.

Så jeg er meget enig i, at vi skal sikre, at det her ikke bliver sådan et uddannelsestyranni, for så mister vi altså bare endnu flere ufaglærte job, og så laver vi simpelt hen bare en motorvej til østeuropæere.

Spørgeren. Nej, men der er en kort bemærkning fra hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig meget glad for den positive modtagelse, forslaget har fået fra Dansk Folkeparti. Jeg nævnte jo helt kort i mit eget indlæg tidligere, at DTL og 3F har gjort sig erfaringer med uddannelse af chauffører. Jeg vil bare kvittere for ordførerens bemærkninger om og i virkeligheden bakke ordføreren op i, at vi bestemt ikke skal lave uddannelseskrav, som kan skræmme chauffører, som måtte være uddannelsesforskrækkede eller have negative erfaringer med uddannelse fra tidligere i deres tilværelse, væk. Det er jo bestemt ikke det, der er formålet her.

Det skal vi lave i samarbejde med branchens aktører, altså trække på de gode erfaringer og få lavet noget, som man kan bestå, hvis man vil det. Det må på ingen måde være sådan, at man skal have en akademisk grad eller bare noget, der ligner, for at være chauffør. Så det er jeg helt sikker på vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen får talt os til rette om. Det vigtige er, at vi får taget det første skridt nu.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål i det, blot en tilkendegivelse af, at jeg har sagt noget rigtigt.

Spørgeren? Nej. Så er der ikke flere kommentarer til hr. Kim Christiansen. Den næste ordfører er hr. Kristian Pihl Lorentzen for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, hr. formand. Med beslutningsforslaget her foreslår Socialdemokratiet, at varebiler under 3,5 t, der udfører godskørsel for fremmed regning, bliver omfattet af godskørselsloven og en ordning efter svensk forbillede, som kommer til at regulere hviletidsreglerne.

Venstre har sympati for det fremsatte forslags formål, nemlig at sikre fair konkurrence, bekæmpe skattesnyd og sort kørsel og fremme ordnede og sikre forhold på vejene. Det er godt. Men når vi forfølger disse mål, skal det ske på en måde, hvor vi rent faktisk understøtter og styrker transportbranchens konkurrenceevne frem for at pålægge branchen og virksomhederne og kunderne unødige byrder og omkostninger. Der skal være den rette balance, når vi iværksætter og drøfter den slags, så fordelene ved en ny ordning klart overstiger de ulemper og omkostninger, som en ny ordning må afstedkomme.

Med det fremsatte forslag foreslås det jo, at varebiler afkræves en tilladelse til at udføre godskørsel. Spørgsmålet er tidligere blevet rejst, hvor det ikke har været muligt at sikre den nødvendige opbakning i salen. Det forslag, der nu er fremsat af Socialdemokratiet, pålægger ikke alene erhvervet nogle nye byrder, som koster erhvervet penge, men det vil også komme til at koste myndighederne temmelig mange ressourcer at håndtere og administrere de nye regler.

Omfanget af varebiler, der udfører kørsel med gods for fremmed regning, er relativt begrænset. Det drejer sig om godt og vel 12.000 varebiler, svarende til lidt under 3 pct. af den samlede bestand af varebiler i Danmark. Som ministeren nævnte, er det godt og vel 426.000 varebiler, vi har i Danmark, og af dem er det så omkring 12.000, vi taler om, der udfører den her kørsel for fremmed regning. Med til historien hører også, at varebiler og lastbiler kun i begrænset omfang er i direkte indbyrdes konkurrence. Det er forskellige godstyper, de henvender sig til – i sagens natur.

Venstre stiller sig desuden tvivlende over for, om beslutningsforslaget i grunden løser det problem, man har til hensigt at løse i den bedste hensigt. I forbindelse med tilladelsesudstedelser undersøges det nemlig ikke, om der finder skattesnyd sted, om der er socialt bedrageri, eller om der gøres brug af illegal arbejdskraft. Det er en kontrol, der finder sted på helt anden vis gennem stikprøver i et samarbejde mellem de relevante myndigheder og altså ikke har noget direkte med godskørselstilladelsen at gøre.

Status er desuden, at Europa-Kommissionen i øjeblikket arbejder på en vejpakke, som forventes at adressere spørgsmålet om varebiler under 3,5 t. Af denne årsag mener Venstre ikke, at det er det rette tidspunkt at begynde at indføre nye danske nationale særregler, som risikerer at virke konkurrenceforvridende og stille danske transportvirksomheder dårligere end deres udenlandske konkurrenter. Lad os nu lige afvente og se, hvad der kommer nede fra EU – det er lige om hjørnet.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte dette beslutningsforslag, men vi stiller os selvfølgelig åbne over for en drøftelse og forhandling i forbindelse med udvalgsarbejdet, og kan vi lande det her med en beretning, er vi også klar til at se på det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Ordføreren nævner, at det er lige om hjørnet med et initiativ eller et udspil fra EU. Jeg kunne godt tænke mig at høre nærmere om, hvad lige om hjørnet er. Det er jo rigtigt, at der er lagt op til en vejtransportpakke fra EU's side, men den skal jo forhandles efterfølgende, og hvad er tidshorisonten i virkeligheden for det?

Ordføreren.

Så vidt jeg er orienteret, taler vi om, at det er inden for måneder. Der er noget på vej fra EU, men jeg vil ikke hænges op på en præcis deadline. Det er min erfaring med EU for langvarig til. Der kan godt somme tider gå et par måneder ekstra mere eller mindre, men vi ved, at der er noget på vej, og det er nok til, at Venstre siger, at lad os nu lige vente og se, hvad der kommer, således at Danmark ikke får indført nogle særregler, men ligesom er i samklang med de andre europæiske lande, specielt da der er tale om transport, som også har en grænseoverskridende karakter.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg er da glad for, at ordføreren deler min opfattelse af, at det nogle gange tager lidt længere tid, end vi måske havde troet, når det handler om EU. Men altså, den vejtransportpakke, som kommer, er vel et udspil fra Kommissionen. Før den bliver omsat i direktiver eller forordninger, som vi kender det fra cabotageforordningen, kan der jo gå en ganske rum tid. Man kunne omvendt sige, at hvis vi nu skærpede tingene herhjemme eller tog varebilerne f.eks. under godskørselsloven eller stillede nogle af de samme krav som i godskørselsloven, selvfølgelig tilpasset netop de der varebiler, så kunne det jo også være et udspil og et indspark i de forhandlinger, man så har i EU, hvor vi alle sammen ved, at vi kæmper med indremarkedsforordninger lige nøjagtig omkring cabotage og elendige arbejdsforhold for den grænseoverskridende trafik.

Ordføreren.

Jamen jeg synes da, at Danmark skal være aktiv med indspark til EU-processen. Det gælder både regeringssiden, men også fra Folketingets side. Vi skal da blive bedre til at komme med gode danske ideer til den slags. Men det er altså ikke Venstres politik, at vi sådan indfører nationale særregler, specielt ikke når der er tale om en sektor, som har grænseoverskridende karakter. Derfor kan vi godt have is i maven lidt længere, og så følger vi det her nøje. Så er der som sagt et vægtigt argument, der siger, at vi ikke er sikre på, at det her rammer skiven og egentlig løser det problem, som man gerne vil have løst.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak. Jeg har hørt andre tale om, at man skal vente på EU – det er jo som regel noget, som er lidt tungt, det er et tungt system. Jeg spurgte en af vores arbejdsgiverorganisationer om, hvad man kan forvente tidsmæssigt, hvis der kommer noget fra EU, og det, de siger, er, at Kommissionen ikke har nogen konkrete papirer om et forslag endnu – det er også sådan, jeg hører ordføreren. De vurderede, at der minimum vil gå to år, før der kan fremlægges noget konkret, og derefter vil man måske skulle lægge en behandlingstid på halvandet år til, før det så kan vedtages.

Er ordføreren enig med mig i, at hvis det bare tilnærmelsesvis er den tidsperiode, vi taler om, så giver det ikke meget mening at påstå, at det giver god mening at vente på EU i det her spørgsmål?

Ordføreren.

Jo, men nu er det jo ikke det eneste argument, jeg har, for at vi umiddelbart ikke kan støtte forslaget her. Som sagt er vi åbne over for at diskutere det i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Men det, vi er mest skeptiske over for, er, om fordelene ved det her forslag overstiger de omkostninger, de administrative byrder og de ulemper, som erhvervslivet får ved det her. For når man indfører et nyt administrativt system, er der altså nogle omkostninger, der i den sidste ende på en eller anden måde skal betales, og det må forslagsstillerne jo også forholde sig til. Der skal være en rimelig balance mellem fordele og ulemper, og vi er ikke overbevist om, at det her forslag har den rette balance.

Men vi er som sagt klar til at diskutere det under udvalgsarbejdet.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Jamen jeg er glad for, at ordføreren bekræfter, at det her EU-spørgsmål så ikke er det afgørende. Det er noget, man smider ind som et argument, men det er måske i virkeligheden ikke det, det handler om; det handler om, at man er imod forslaget.

Det tror jeg er godt for den videre diskussion, at vi ligesom får det ryddet af vejen, for jeg tror ikke, at vi skal skyde EU ind foran os og så lade det stå i vejen for, at vi tager en diskussion omkring det. Det tror jeg også ville gøre udvalgsarbejdet en lille smule trivielt. Lad os diskutere det, der i stedet for ligger. Så det er jo rart at få den afklaring fra ordførerens side.

Ordføreren.

Jeg vil bare gentage, at der altså er en række ting, som det her forslag slet ikke løser. Hvis det er skattesnyd, socialt bedrageri og illegal arbejdskraft og sådan noget, rammer man simpelt hen ikke skiven. Og jeg går ud fra, at det er det, der er formålet, altså at ramme skiven.

Derudover er der de her administrative byrder, og der er det faktisk regeringens overordnede strategi at fjerne byrder for det danske erhvervsliv, fordi det danske erhvervsliv er dænget til med langt flere byrder end deres konkurrenter i udlandet, og det har ikke brug for flere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Vi er rigtig glade for, at Socialdemokraterne har fremsat det her beslutningsforslag, og vi må jo konstatere, at Socialdemokratiet med beslutningsforslaget faktisk har rykket sig lidt – og i positiv retning, skal det understreges – forstået på den måde, at Enhedslisten faktisk i forbindelse med finansloven for 2015 jo indgik en fælles aftale med den daværende regering, Socialdemokraterne og Radikale, og SF om at få igangsat en analyse af lige nøjagtig den her problematik omkring varebiler på under 3½ t.

Det var helt klart dengang SF's og Enhedslistens opfattelse, at vi gerne ville have igangsat et initiativ i retning af det her, men på det tidspunkt kunne vi kun få regeringen med på at gennemføre en analyse. Jeg synes måske, det var lidt overflødigt, fordi der var lavet en analyse i Transportministeriet i 2013, og Vejtransportrådet havde også lavet en analyse tilbage i 2012 af det her område, og analyserne viste sådan nogenlunde det samme. Men okay, det var det, vi kunne få den daværende regering med på.

Derfor er det, jeg konstaterer med glæde, at Socialdemokraterne har fremsat det her beslutningsforslag, som vi fra Enhedslistens side helt klart kan tilslutte os, og det kan vi bl.a., fordi formålet jo i høj grad er at sikre, at der bliver ordentlige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne, at man sætter ind over for snyd og social dumping, og at man også på den måde sikrer en fair konkurrence; og det gør man også af hensyn til færdselssikkerheden.

Vi ved jo, at der inden for branchen er vognmænd, firmaer, som har orden i forholdene. Vi ved det jo fra en af de allerstørste aktører, som er Post Danmark, på det her område, hvor der er ordentlige forhold, hvor der lønnes godt. Der er ikke noget at kritisere stort set – arh, det kan godt være, der er en postarbejder, der har en eller anden kritik, det skal jeg ikke kunne sige. Men i det store hele er der ikke noget der at kritisere.

Men vi ved også, at Post Danmark jo er udsat for unfair konkurrence fra mange firmaer, som jo netop ikke har styr på tingene, og som jo benytter sig af fremmed, i nogle tilfælde illegal arbejdskraft til lønninger, som ligger langt, langt under det, som en chauffør efter danske forhold skal have. Så derfor synes vi, at det her er et rigtig godt forslag.

Vi er helt med på, at man ikke nødvendigvis kan overføre godskørselsloven sådan en til en til varebilmarkedet, men et af vores krav vil være, at der skal være henvisning til overenskomstbestemmelser, ligesom der er i den nugældende godskørselslov. Jeg er helt med på, at vi jo der har fået os en problematik på grund af regeringens lovforslag, L 118, som jo fuldstændig har smadret den bestemmelse, men vi håber da selvfølgelig på – det har jo ikke fundet sin afgørelse endnu – at kunne komme igennem med at få genoprettet den retstilstand, der var før den katastrofale højesteretsdom, som betød, at regeringen fremsatte lovforslag nr. L 118.

Jeg synes, det var en interessant oplysning, som ordføreren kom med, nemlig at den her branche er præget voldsomt meget af konkurser, hvilket jo helt klart indikerer, at der foregår unfair konkurrence. Det er et meget, meget typisk eksempel på, at når konkurrenceforholdene er usunde, forekommer der også mange konkurser, hvor folk jo kører et firma, indtil det så bryder sammen – så kunne det køre på den måde indtil da – og man kan sikkert også konstatere konkursrytteri i den forbindelse.

Så vi mener, at der skal stilles krav. Der skal også stilles krav om en tilladelse. Om den til fulde skal ligne den, som der stilles krav om inden for godskørselsloven, vil vi lade være op til en forhandling, men der skal stilles krav til økonomi, vandel, uddannelse osv. osv. Hvad de eksakte krav skal være, må vi jo så se på.

For Enhedslisten er det ikke afgørende, at der er en mindre konkurrence, som det er konstateret i de analyser, som er gennemført, mellem varebilbranchen og lastbilbranchen. Det afgørende er nemlig, at der er gode løn- og arbejdsvilkår for chauffører, og at der er en fair konkurrence. Vi mener at kunne konstatere – det fremgår i hvert fald af de henvendelser, vi også får fra fagbevægelsen, jo altså først og fremmest 3F her – at det er der ikke, men at der opererer rigtig mange firmaer, såkaldt selvstændige, altså falske selvstændige vognmænd, der kører, ikke mindst på det her område.

Det er jo rigtigt, at det her er en mindre del af alle de varebiler, der er, men det er sådan set ligegyldigt for os. Der er mellem 3 og 5 pct., alt efter hvad for en analyse, man henviser til, men det er jo de varebiler, som udfører godstransport for fremmed regning. Og det er dem, det her skal omfatte. Det skal jo ikke omfatte alle de der håndværkerbiler, og hvad det ellers hedder.

Så positiv tilkendegivelse fra Enhedslisten til forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokraterne.

Tak. Mange tak for opbakningen til forslaget og de pæne ord, som fulgte med fra Enhedslistens side. Det er jeg glad for.

Jeg vil bare bemærke to ting, nemlig at ordføreren for Enhedslisten siger, at det er et krav, at vognmændene skal følge de kollektive overenskomster. Det fremgår også af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det naturligvis er det, vi sigter efter. Det er netop et af de værktøjer i beslutningsforslaget, som sikrer, at vi med det her forslag bekæmper social dumping og lønpres. Så det er jo et af de redskaber, der ligger, som selvfølgelig vil være et vægtigt redskab i forhold til at bekæmpe de ting, som jeg tror vi er enige om skal bekæmpes.

Så vil jeg godt have lov til at tilføje, at i forhold til konkurser er den her branche faktisk alene overgået i negativ forstand af pizzeriaer og almindelig rengøring i bygninger, og overlevelsesgraden for de her brancher ligger på lige omkring 80 pct. De ligger meget tæt i bunden, så det er jo meget håndfaste beviser på det her konkursrytteri, som jeg også nævnte i min ordførertale.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg tog også kun bemærkningen med omkring henvisningen til overenskomstmæssige forhold, som der er i godskørselsloven, fordi vi der har fået udfordret – hedder det vist på moderne dansk – den problematik på grund af regeringens lovforslag nr. L 118. Som jeg siger: Det handler om at vende tilbage til den retstilstand, der var før den katastrofale højesteretsdom på det her område. Det var grunden til, at jeg nævnte det.

Så bekræfter ordføreren jo netop spørgsmålet omkring konkurser. Det er virkelig interessante oplysninger, der kommer frem her: at det kun overgås af pizzeriaer og rengøring. Det er et rigtig, rigtig kedeligt selskab, man er kommet i.

Så siger vi tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan heller ikke denne gang, hvor det handler om de små varebiler, støtte et beslutningsforslag om at bureaukratisere hele vare- og godskørselsbranchen. Jeg noterer mig, at der i beslutningsforslaget er brugt hele to sider på at opstille alle de krav, der nu skulle være nødvendige for at bringe nogle varer fra a til b i en mindre varebil.

Nej, også denne gang synes vi, det er at skyde gråspurve med kanoner, og det ville have det helt sikre resultat, at man på grund af et meget beskedent problem kommer til at opbygge en skov af administrative rutiner, hvad der helt sikkert vil reducere konkurrenceevnen for vores virksomheder.

Som tilfældet med det forrige beslutningsforslag, B 131, ser vi heller ikke her de nødvendige og fornuftige proportioner i forslaget om på denne måde at sætte turbo på Regeldanmark på grund af et problem, som vedrører cirka 3 pct. af varebilerne.

Vi ønsker færre regler og ikke flere regler, og der er sandt at sige rigtig, rigtig mange nye krav til branchen i det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Roger Matthiesen, Alternativet.

Tak. Beslutningsforslaget handler om, at mindre varebiler, der udfører godskørsel, skal omfattes af godskørselsslovens principper. Det er vi i Alternativet positivt indstillet over for. Forslaget kan imødekomme nogle af de udfordringer, som branchen oplever, og det har vi stor forståelse for i Alternativet. Ved at indlemme varebilerne i lovgivningen styrkes både lovligheden og de sociale forhold for denne del af godstransporten.

Vi bifalder ligeledes den positive tilføjelse af krav om hvile for chauffører, således at både sikkerheds- og arbejdsforhold forbedres, og det sker jo også ved, at der er blevet skelet til de svenske erfaringer. Det støtter vi også.

Alternativet bakker op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Johannes Lebech, Det Radikale Venstre.

Undskyld, formand. Jeg har ellers været hurtig til at være på plads hidtil, men jeg vidste ikke, det gik så stærkt nu. Jeg skal til gengæld meget kort sige, at fra Det Radikale Venstres side kan vi ikke på det nuværende grundlag støtte beslutningsforslaget, og det kan vi først og fremmest ikke med det argument, at det er for detaljeret, og at vi ikke finder, at problemet er så stort, som det er nævnt. Jeg har selvfølgelig lyttet til den debat, der har været i dag, og vi vil selvfølgelig også lytte til debatten under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Der er måske ikke tale om det store antal varebiler, der vil blive omfattet af beslutningsforslaget om varebiler på under 3.500 kg, men en regulering vil bidrage til, at der bliver større sandsynlighed for, at der bliver betalt skatter, og at der bliver mere kontrol med udenlandske ansatte, og selvfølgelig vil det bidrage til, at trafiksikkerheden bliver højnet, ved at køre-hvile-tiden bliver overholdt.

Det er også derfor, at en regulering af godskørsel for fremmed regning bliver støttet af mange arbejdsgivere og af fagforbundet 3F. Begge parter er nemlig trætte af de mange firmaer, som starter op, men som lukker efter kort tid. De mange konkurser i branchen rammer kunder, chauffører og de mange hæderlige firmaer.

Branchen har brug for en hjælpende hånd, og derfor støtter SF beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Og der kommer en løbende ordfører for Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov. Værsgo.

Jeg skal bare meddele, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Vi ønsker ikke at belaste små erhvervsdrivende med endnu mere regulering.

Tak til ordføreren. Dermed giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokraterne.

Tusind tak, og tak for en god debat om beslutningsforslaget. Jeg har som minimum lyst til at bemærke to ting. Der er blevet talt om, hvorvidt man skal vente på EU-lovgivning og dermed sparke det her forslag til hjørne. Om det synes jeg der er at sige: Lad os diskutere i udvalgsarbejdet, hvad der kommer fra EU, hvad der er på trapperne. Men lad mig også bare herfra slå fast, at den indledende research, jeg har foretaget af, hvad EU har på trapperne, hvor langt man er, viser at det har endog meget lange udsigter. Det er klart, at hvis udvalgsarbejdet viser, at EU kan have noget klar om 3, 4, 5, 6 år, så giver det ikke mening at undlade at gøre noget nu, selv om der måske sker noget andet om mange år. Så det må vi se på i udvalgsarbejdet, men lad mig slå fast, at der er behov for, at vi handler nu.

I forhold til at handle nu lægger jeg også mærke til, at der er flere af de borgerlige ordførere, som har en tendens til at negligere problemet, med henvisning til at der ikke er så mange varevogne og at det hele nok ikke er så slemt. Jeg tog lige et notat med herop, som er tilbage fra 2010, hvor den daværende skatteminister udtaler sig, efter at der var foretaget en trafikrazzia, hvor man lige præcis var gået efter de små varevogne. Den daværende skatteminister hed Troels Lund Poulsen og var fra partiet Venstre og udtalte efter aktionen:

Aktionen afslører desværre, at der er massive problemer i vognmandsbranchen. Det ligner nærmest et forbryderkatalog med både socialt bedrageri, illegal arbejdskraft og sort arbejde.

Det er altså en minister, som slår fast, at problemet er betydeligt, og at der er voldsomt brug for, at vi får ryddet op. Hvis man dertil lægger, at fagbevægelsen, herunder 3F, DTL og arbejdsgiverne, eksempelvis GTL, efterlyser, at vi får regulerede forhold på det her område, så har jeg en lille smule svært ved at tage seriøst, at de blå ordførere negligerer problemet. Det tror jeg ikke man kan finde grund til ude i virkeligheden.

Så er der også blevet sagt, at det her forslag ikke vil gøre noget ved problemerne. Dertil tror jeg bare der er at sige, at det er jeg fuldstændig uenig i. Altså, kigger vi eksempelvis på antallet af konkurser, er det jo klart, at et krav om kapital vil gøre det vanskeligere at begå konkursrytteri. Så derfor synes jeg, at det er ret oplagt, at det problem vil blive afhjulpet af beslutningsforslaget. Kigger vi på det vandelskrav, der er i forslaget, og kravet i forbindelse med forfalden gæld til det offentlige, så er det også, synes jeg, relativt oplagt, at det vil skille fårene fra bukkene i branchen og dermed selvfølgelig vil rydde ud i nogle af de aktører, som kan finde på at begå social dumping. Igen tror jeg det må være ret oplagt for dem, der måtte følge debatten nu, at det også vil være et tiltag, som vil begrænse den omfattende snyd, som vi ser i dele af branchen.

Endelig er der jo at sige, at vi også med beslutningsforslaget vil få indført, at transportledere skal dokumentere med ansættelseskontrakter, at de er transportledere. Det er også et tiltag, som vil betyde, at stråmandsvirksomhed vil blive vanskeligere, og at skattesnyd vil blive vanskeligere. Også det forhold, at der med beslutningsforslaget vil blive indført, at udgangspunktet er de gældende kollektive indkomster, vil gå direkte ind og ramme løndumping, social dumping.

Hvad angår trafiksikkerheden, som jeg også har omtalt som en grund til, at vi har fremsat det her beslutningsforslag, så indfører vi jo transportkøberansvaret, som sikrer, at transportkøberne skal angive den korrekte vægt af godset. Det er klart, at det vil forbedre trafiksikkerheden, al den stund det vil betyde, at der vil komme bedre kontrol med, at der ikke bliver kørt med overlæs. Så hvis man gennemgår forslagets enkeltdele, tror jeg at det vil være relativt tydeligt for enhver, der læser det med velvilje, at det her vil ramme lige præcis den slags snyd, som jeg har beskrevet, og som vi ønsker at bekæmpe, nemlig social dumping og løntrykkeri, og også de mennesker, som udsætter os alle sammen for fare ved at køre med overlæs.

Så jeg er glad for, at der har været mange positive bemærkninger, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og er ganske fortrøstningsfuld, i forhold til at vi nu endelig får taget fat om det her problem, som i alt for mange år har fået lov til at eksistere, uden at vi fra Folketingets side har fået gjort noget ved det. Tak for den velvillige behandling.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.