B 161 Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag ved begrænsning i transportvæksten via planlægning og kørselsafgifter.

Af: Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL)

Udvalg: Transport- og Bygningsudvalget

Samling: 2015-16

Status: Beretning afgivet

1. behandling den 27-04-2016

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 159:

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning.

Af Henning Hyllested (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 160:

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af bustransport og andre trafikale tiltag.

Af Henning Hyllested (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 161:

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag ved begrænsning i transportvæksten via planlægning og kørselsafgifter.

Af Henning Hyllested (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 162:

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug.

Af Henning Hyllested (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til transport- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Enhedslisten foreslår, at regeringen pålægges at fremsætte konkrete forslag til, hvorledes transportens CO 2 -udledning kan reduceres. Det fremgår af bemærkninger til beslutningsforslaget, at skiftende regeringer har svigtet med hensyn til at gøre en indsats for at reducere transportsektorens klimabidrag. Lad mig med det samme slå fast, at dette udgangspunkt for Enhedslistens forslag ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Fakta er, at der i Danmark sker en meget klar påvirkning af transportsektorens CO 2 -udledning gennem især indretning af afgiftssystemet, gennem krav om iblanding af biobrændstoffer, elektrificering af jernbanetrafikken, krav til bilindustrien gennem EU og en række andre tiltag, som tilsammen er med til at holde transportsektorens forbrug af fossile brændstoffer nede.

Regeringen er – jævnfør regeringsgrundlaget – indstillet på, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstilling. Det betyder bl.a., at regeringen vil gøre sit til at præge de øvrige EU-lande til at fastlægge ambitiøse mål og politikker i fællesskab, og at Danmark skal tage en væsentlig del af ansvaret for at indfri de mål. Danmark er jo også allerede nu omfattet af EU's mål om at reducere EU's samlede drivhusgasudledninger. Den samlede reduktion fordeler sig på den kvoteomfattede sektor, hvor der ikke gives nationale byrder for fordelingen, og på de ikke kvoteomfattede sektorer, det er transport og landbrug og individuel opvarmning osv., hvor der skal udmåles nationale byrdefordelinger.

Danmark forventes at opfylde sit mål i 2020 for den ikkekvoteomfattede sektor. Det byrdefordelte mål for Danmarks reduktionsforpligtelse i 2030 er endnu ikke fastlagt, og det forventes, at Europa-Kommissionen fremlægger forslag herom medio 2016, hvorefter en aftale skal forhandles færdig. Lige nu er det derfor ikke det rigtige tidspunkt at beslutte nye nationale CO 2 -tiltag i de ikkekvotebelagte sektorer. Regeringen bør afvente, at Europa-Kommissionen fremlægger forslag til en byrdefordeling, fleksible mekanismer til handel med udledningsrettigheder m.v. Når der foreligger en aftale om byrdefordelingen, er det efter regeringens opfattelse det rigtige tidspunkt at træffe beslutning om, hvad vi skal gøre nationalt. Herved får vi mulighed for at finde de rigtige omkostningseffektive løsninger, som også vil være holdbare på lang sigt. Vi har intet ønske om at lave løsninger, som allerede efter et år eller få år kan vise sig at være uhensigtsmæssige i en større sammenhæng, fordi forudsætningerne har ændret sig. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Det kunne næsten lyde på transportministeren, som om der ikke var noget problem. Det er vel en kendsgerning, at transportsektoren, som jo ikke er kvotebelagt – med undtagelse af flytransporten – står for en tredjedel af udledningen af CO 2 fra det samlede danske energiforbrug, og heraf kommer tre fjerdedele fra vejtransporten. Så er der vel et eller andet sted et problem, for hvis man ikke gør noget ved den sektor, kommer man jo måske ikke rigtig nogen vegne for at opnå de klimamål, som vi dels har sat os nationalt, dels i EU og globalt, via COP21 osv.

Ministeren.

Jeg hørte ikke lige helt spørgsmålet, men jeg hørte, det var en kommentar om noget, som jeg forstod på hr. Henning Hyllested at han mente var et problem. Og hvis der deri skulle ligge et spørgsmål om, om jeg var enig i det, vil jeg blot sige, at jeg ikke begiver mig ud i at begynde at definere enkelte områder. Jeg mener, vi må se det hele under et – hele området under et og det ikkekvotebelagte område.

Så mener jeg i øvrigt helt generelt, at man ikke kan vurdere et lands indsats i forhold til de her forhold, beslutningsforslaget omhandler, medmindre man ser på hele den indsats, et land foretager.

Hr. Henning Hyllested.

Det lyder mest af alt som en bortforklaring. Altså, beslutningsforslagene her er jo bygget på, hvad vi også har gjort opmærksom på, den rapport fra Transportministeriet, som aldrig er blevet offentliggjort. Som sådan henholder de sig til de værktøjer, som ligger i den pågældende rapport. Det vil sige, at der er en hel stribe konkrete forslag, som man kunne tage hul på. Det er jo ikke nye forslag. Det er jo forslag, som er kendte, og som er fremlagt gang på gang – mere eller mindre enslydende – af de mange kommissioner på forskellige områder, der har været nedsat, og som jo ret entydigt peger på en hel del af de her virkemidler, som ligger i beslutningsforslagene.

Ministeren.

Nu skal jeg bare sige, at det sådan set er nemt at finde ud af. Arbejdet med den rapport gik i stå under den tidligere regering; så enkelt er det. Når vi har sagt, at vi ikke vil gøre rapporten færdig, er det således ret beset at følge op på den tidligere regerings politik. Og jeg tror da også, at den ville være nået frem til samme konklusion som os, nemlig at det giver bedst mening at afvente Europa-Kommissionens udspil og de forhandlinger og aftaler, der følger efter. Jeg tror sådan set, det er sådan, at når man sidder med ansvaret for det, kan man godt se, at det er den rigtige måde at gøre det på – så vi ikke laver noget forkert, inden vi har set, hvad Europa-Kommissionens udspil er.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Mange tak. Nu kender vi jo transportministeren som en på mange måder passioneret person. Men jeg vil nok sige, at når man hører ministerens tale her, der handler om Enhedslistens mange forslag, er der måske ikke den samme passion at høre. Det hele er sådan lidt mere neddroslet. Det kan jo så også være udtryk for transportministeren og regeringens syn på det her spørgsmål.

Nu lagde jeg jo mærke til her den anden dag, at transportministeren var ude at cykle med den amerikanske transportminister, og når man så kigger på Enhedslistens 38 forslag – det tror jeg der er af helt konkrete forslag – så er det faktisk meget begrænset, hvad der er af cykelforslag. Undrer det ikke transportministeren, at man ikke, når man nu har fremsat alle de her mange forslag, har levnet mere plads til cykler og også medtaget en videreførelse af cykelpuljen, som vi ved er noget af det, der har virket allerallerbedst? Undrer det ikke ministeren, at Enhedslisten ikke har lagt mere vægt på det, når vi ved, hvor stor en forskel det gør klimamæssigt, men jo også sundhedsmæssigt, trængselsmæssigt og alt muligt andet, hvis flere cykler?

Ministeren.

Jo, men nu ved jeg jo ikke, hvilke overvejelser Enhedslisten har gjort sig omkring cykling. Men jeg vil bare sige, at jeg deler den opfattelse, at det er en god ting at cykle.

Jeg vil så også sige, at noget af det, som udvikler sig lidt, er, at folk ligesom siger, at det kun er for motionens skyld. Nu er vi jo mange, der cyklede, dengang vi var børn, fordi vi skulle fra ét punkt til et andet, og det var så den mulighed, man havde for at transportere sig derhen. Men jo, jeg vil da gerne give Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Prehn, ret i, at det i hvert fald er en vigtig del at have med, fordi cykling har haft stor succes og vil få det, og det vil det både turistmæssigt, men også motionsmæssigt og sundhedsmæssigt. Og vi har jo sammen virkelig sat det på dagsordenen gennem årene, og det synes jeg da vi skal fortsætte med.

Hr. Rasmus Prehn.

Det glæder mig usigelig meget, at transportministeren ikke alene sammen med transportministeren fra USA spænder cykelhjelmen, men også gør det her i Folketinget. Skal det forstås sådan, at transportministeren vil være parat til at videreføre den tradition, vi har haft i den grønne forligskreds, for at afsætte penge til en målrettet cykelpulje?

Ministeren.

Det skal i hvert fald forstås sådan, at det er et forslag, som jeg synes har været rigtig godt, og som vi er lykkedes med, og også har brugt en del penge på.

Nu er det jo sådan, at man altid skal lytte til ordførerne, og særlig når man er en lille regering, skal man jo lægge meget mærke til, hvad de forskellige har af holdninger, for vi skal jo have det til at gå op i en højere enhed. Og der er rigtig mange ønsker på den grønne front for øjeblikket, altså både om støjpuljer og for den sags skyld også veje og andre ting. Men altså, jeg synes stadig væk, vi skal have fuldt fokus på cykling, og jeg synes også, det er godt at se, at der er rigtig mange andre, der har det, uden at vi måske behøver at understøtte det – man gør det, fordi man også kan se en idé i det.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Fra socialdemokratisk side vil vi gerne indledningsvis takke Enhedslisten for at få sat fokus på det meget vigtige forhold, at transportsektoren er en af de allermest forurenende sektorer, en af de mest CO 2 -udledende sektorer. Der er et kæmpestort behov for, at vi politisk får sat fokus på at få lavet en omstilling, så vi får transport, som i højere grad er fri for fossilbaseret brændstof. Der er et kæmpe behov for at få den grønne omstilling.

Derfor er vi også i udgangspunktet rigtig positive over for at diskutere de her mange ting sammen med Enhedslisten, og vi har læst forslagene igennem.

Jeg vil nok sige, at jeg synes, det bærer en smule præg af, at man har taget stort set alt godt fra havet med. Der er usædvanlig mange forslag med i Enhedslistens beslutningsforslag her. I de fire forslag, der er lagt frem, er der altså i hvert enkelt mange forslag med. Vi har forsøg med vejbelægning, med lav rullemodstand, der er forslag om energirigtige dæk, fremme af hjemmearbejdspladser og sågar også fossilfri togdrift på ikkeelektrificerede togstrækninger.

Så man har altså været rundt i alle hjørner, og man ser lidt for sig, at man har siddet på et gruppemøde hos Enhedslisten og haft sådan en form for rundesang, og så er man simpelt hen skiftedes til at komme med energirigtige forslag, mens guitaren er gået rundt, og på et tidspunkt har man også nærmest inviteret Alternativet med for at få forslag nok med. Man ser for sig, at man har sunget rundesang, rundesang, Alternativet synger den næste sang, og så har man simpelt hen fået skrevet alt det her ned, for man er rundt i samtlige hjørner. Det er sådan en ønskebrønd på størrelse med Det Røde Hav, der er lagt frem her på området.

Det gør jo også, at det kan blive vanskeligt for et parti som Socialdemokratiet, som jo som eksistensgrundlag har, at vi skal lave holdbare aftaler, som danskerne kan regne med. Vi vil gerne lave brede forlig i Folketinget, som bliver ved med at eksistere, også selv om vi skifter regering. For nylig var det i forbindelse med Togfonden DK, hvor vi jo havde lavet et meget bredt forlig, også med Dansk Folkeparti i blå blok, med det fokus, at vi skulle have en tidssvarende og også miljørigtig jernbanedrift, skræmmende at se, at Dansk Folkeparti, fordi vi har fået en anden regering, og fordi tiden er gået lidt, så løber fra det.

Det fortæller lidt om, hvor vigtigt det er, at man ikke bare finder på forslag og skriver dem ned og diskuterer dem i Folketinget, men at man også laver brede, holdbare forlig, som vi kan regne med langsigtet. Der vil vi gerne opfordre til, at man i stedet for at fremsætte det ene beslutningsforslag efter det andet med mange gode og sympatiske forslag, og der er vitterlig mange gode og sympatiske forslag her, så også presser på for, at den til enhver tid siddende regering laver brede forlig, langsigtede strategier, som danskerne kan se sig selv i.

Når det er sådan, at Enhedslisten f.eks. foreslår, at vi skal diskutere kørselsafgifter eller det, der også andre steder bliver kaldt for road pricing, er det jo ikke, fordi vi i Socialdemokratiet er fuldstændig fremmede over for det. Vi havde jo selv foreslået en trængselsring, men det kom vi ikke særlig godt af sted med, for vi blev nærmest hånet ud og måtte trække forslaget. Det var en kedelig oplevelse for os, men det fortæller noget om, at vi jo godt er klar over, at vi er nødt til at gøre noget målrettet for at dæmpe den trængsel, der er, navnlig i de største byer, men også at prøve at regulere sådan, at man får mindre bilkørsel de steder, hvor det er mere oplagt at køre kollektivt, sådan at vi får nedbragt CO 2 -udledningen, får nedbragt partikeludledningen, og vi får mindre trængsel og spild af tid, hvor man holder i kø.

Så vi vil gerne tage den diskussion, men jeg tror ikke, det nytter ret meget, at vi stemmer for et beslutningsforslag, og så sidder vi i et mindretal her i Folketinget og luner os ved lejrbålet over, at nu er vi kommet med et forslag, men det er ikke noget, der bliver vedtaget, det er ikke noget, man kan regne med, det er ikke et forslag, som kommer til at virke ude i virkeligheden.

Der vil vi gerne opfordre ikke bare Enhedslisten, men så sandelig også den siddende regering, til at indkalde til forhandlinger, hvor vi kan diskutere de her ting, for der er ikke nogen tvivl om, at selv om vi ikke er enige om alt, må vi dog være enige om, at transportsektoren er en af de mest forurenende sektorer, en af de mest CO 2 -udledende sektorer, og derfor har vi en gensidig forpligtelse på tværs af partier i Folketinget til at få lavet nogle målsætninger, der gør, at vi kan få omstillet det her, at vi kan få bragt CO 2 -udslippet ned, få bragt forureningen ned og få en mere fremadrettet transportpolitik, som er grønnere.

Så nævnte jeg også i mit spørgsmål til transportministeren, at det undrer mig lidt, når man har været igennem den her meget lange rundesang i Enhedslisten og har fået 38 forslag, tror jeg jeg tæller det til, at man så ikke har mere fokus på cyklismen. Der er lidt med, at man skal kunne lease cykler, der er noget med bedre cykelinfrastruktur i forbindelse med stationer, og så er der noget med cykelvenlige arbejdspladser. Det er rigtig gode, sympatiske forslag, som vi fra socialdemokratisk side sagtens kan se noget positivt i, men det undrer os alligevel, når vi ved, hvor meget man kan udrette med f.eks. cykelpuljer, og når vi ved, at der i øjeblikket er en situation, hvor det er lidt uvist, hvad den siddende regering foretager sig med den grønne forligskreds og med den cykelpulje, der har været der, med flere hundrede millioner kroner til fremme af cyklisme, at man så ikke fra Enhedslistens side lægger mere vægt på det.

For vi ved, som ministeren var inde på, at der jo er rigtig mange, som, da de var børn, cyklede til og fra skole, men i dag er det tal faldet ret dramatisk. Mange bliver kørt i skole i dag. Jeg tror, at det er noget med, at i 1978 var det omkring 10 pct., der blev kørt i skole. I dag er vi helt oppe på en fjerdedel, der bliver kørt i skole. Rigtig mange, der skal til og fra arbejde, vælger i dag at tage bilen i stedet for at tage cyklen. Så hvis vi skal fremme hverdagscyklismen, skal vi have en cykelpulje, der sætter fokus på det her, så der er bedre faciliteter, brede nok cykelstier, til at man kan være der, at der ikke bliver kø på cykelstien, at der er ordentlige parkeringsforhold, at der er mulighed for at få repareret og lappet sin cykel, mulighed for at få luft i dækkene og alt muligt andet. Der havde vi håbet lidt på, at der, når nu Enhedslisten ruller alle de her mange forslag ud, havde været mere plads til cyklisme. Det vil jeg gerne indrømme.

Men alt i alt positivt, at Enhedslisten sætter den her dagsorden, dejligt, at vi får lejlighed til her i Folketinget at diskutere grøn transportpolitik, for der er brug for det, men løsningen er altså ikke sådan 38 mere eller mindre opfindsomme forslag, men det er altså at få lavet brede aftaler her i Folketinget, som er langtidsholdbare, og aftaler, hvor partierne står ved, hvad de aftaler.

Nu står Dansk Folkepartis ordfører her og hoster og er på vej op på talerstolen og er klar, så jeg skal nok få svar på tiltale. Men det er jo ærgerligt, at man laver en aftale om at fremtidssikre dansk jernbane i Togfonden DK, og straks vi har indgået aftalen, er Dansk Folkeparti allerede på vej ud af døren og er løbet fra aftalen igen. Det er sådan noget, der gør, at det bliver svært for danskerne at regne med det, når vi har aftalt noget på Christiansborg.

Så lad os lave brede, langsigtede aftaler, der holder, frem for at lave en række beslutningsforslag, som – undskyld, det er virkelig ikke for at være negativ eller noget som helst – bliver lidt paradekørsel med tom vogn, når man bare tager alle de her forslag og ruller dem ud uden at prøve at lægge an til at være mere fokuseret og lægge mere op til at drage regeringen til ansvar.

Tak. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg må sige, at hr. Rasmus Prehn jo fuldstændig misser pointen. Der er jo ikke tale om rundesang, hverken internt i Enhedslisten eller mellem Enhedslisten og Alternativet. Der er tale om, at vi har taget en rapport i Transportministeriet, som har været under udarbejdelse i Transportministeriet, og som var tæt på offentliggørelse, og så har vi taget forslagene derfra – ikke dem alle sammen, men næsten dem alle sammen – og fremlagt, fordi vi ikke kunne forstå, hvorfor den rapport ikke måtte komme til offentlighedens kendskab. Den indeholder en masse rigtig gode forslag til, hvordan man kan foretage en grøn omstilling inden for transportsektoren – den omstilling, som også ordføreren er helt enig i er så nødvendig. Det har været hele formålet med at gøre det på den her måde. Derfor vil jeg igen sige, at ordføreren fuldstændig misser pointen her. Der er tale om at få kendskab til noget, som åbenbart af en eller anden årsag skulle have været hemmeligholdt for den danske befolkning.

Ordføreren.

Tusind tak til Enhedslistens hr. Henning Hyllested. Jeg skal da beklage, at jeg prøvede at holde min tale sådan mere i overordnede linjer og også prøvede at have et lille element af munterhed i. Jeg kunne sagtens have holdt en tale, hvor jeg refererede til netop den her roadmap for udfasning af fossile brændstoffer, som det er fuldstændig rigtigt at Enhedslisten tager udgangspunkt i, og der er så de her forslag – det kunne jeg sagtens have gjort. Jeg tror, at hvis jeg havde læst alle forslagene op, så var taletiden gået alene med det, for der er virkelig mange. Men jeg har prøvet at skitsere, at vi synes, det er positivt, at man kommer med det her. Vi havde bare gerne set, at man var mere fokuseret, havde mere med om cykler, og opfordret til, at vi går i nogle konkrete forhandlinger om langtidsholdbare strategier på tværs i Folketinget.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen jeg har fattet, at Socialdemokratiet nærer en stor, stor tillid til, at den her regering, som jo ellers har, hvad skal man sige, gjort sig kendt på at satse voldsomt på bilisme og asfalt, skulle gøre en særlig indsats for at nedbringe udledningen og det hele taget foretage den grønne omstilling inden for transportsektoren. Forslagene her er jo en opsamling af de mange, mange forslag, som vi har set igennem, ja, jeg ved ikke hvor mange år, 10 år måske, fra diverse kommissioner, og som er en samling af de forslag, som gør, at nu har vi et katalog over, hvad vi kan gøre. Det er hele formålet med at fremlægge det her som beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det kvitterer vi netop også for fra socialdemokratisk side. Det er en god påmindelse om alle de mange muligheder, der er, for at gøre noget positivt og noget godt i retning af at bringe vores transportpolitik i en grønnere retning. Så tak til Enhedslisten for det. Vi opfordrer bare til, at vi bruger tid på at få lavet brede aftaler. Og nej, vi tror ikke, at regeringen har ret meget fokus på det her. Det er derfor, vi har brug for, at vi i fællesskab presser regeringen til at gøre noget mere af det, der er rigtigt, frem for ingenting at gøre, som tilfældet er i øjeblikket.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak. Jeg hæfter mig ved, at hr. Rasmus Prehn talte om holdbare forlig. Det er jeg meget enig i. Men der, hvor enigheden hører op, er, når hr. Rasmus Prehn går over til at tale meget om Togfonden DK, hvor han også skød lidt med skarpt mod Dansk Folkeparti, altså åbenbart nævnte Togfonden DK som et holdbart forlig. Mener Socialdemokratiet virkelig, at det er holdbart, når man holder krampagtigt fast i en aftale om Togfonden DK, selv om det nu står lysende klart, at finansieringen var det rene fatamorgana? De 28,5 mia. kr., som man havde forudsat som finansiering ude fra Nordsøen, viser sig jo at være fugle på toppen af en boreplatform.

Ordføreren.

Ja, jeg kan høre, at det ikke kun er Enhedslisten, der skyder med skarpt, men også Venstre, som har gang i den hårde retorik.

Jeg synes, at det, der er holdbart, er at være enige om, at vi har brug for en mere tidssvarende jernbanedrift. Rigtig mange af dem, der stiller sig ned på Hovedbanegården og tager det næste tog, oplever, at meget af den togdrift, vi har i Danmark, er noget, der hører 1970'erne til. Hvis man rejser til andre lande, oplever man, at de har meget mere tidssvarende, meget mere moderne, meget mere miljørigtig togdrift. Det var i al beskedenhed de danske forhold, vi prøvede – med et bredt flertal i Folketinget – at lave om på med togfondsforliget. Det var holdbart at gå i den retning.

Så kan man diskutere finansieringen. Den bliver vi jo ikke enige om, for Venstre valgte fra starten af at sige: Vi vil ikke bruge penge på tog; vi synes da, det er bilernes tur. Nu har vi så opdaget, at da Venstre så er kommet i regering, er det blevet ingens tur, for der er intet sket. Men vi syntes, det var holdbart at investere i jernbanen. Og vi havde så aftalt, at hvis ikke der var penge i oliefonden, ville vi finde pengene et andet sted. Men der har Dansk Folkeparti jo så valgt at løbe fra det hele, så vi kommer ikke til at få tidssvarende jernbanedrift, og det synes vi fra socialdemokratisk side er ærgerligt.

Spørgeren.

Jeg tror nu, at hvis vi spørger passagererne på Københavns Hovedbanegård eller Aalborg Banegård, vil langt de fleste af dem sige: Kunne I dog ikke bare få togene – de tog, vi har – til at køre rettidigt i stedet for at satse på store forkromede projekter, som overhovedet ikke er finansieret?

Derfor vil jeg igen tilbage til det med det holdbare: Mener Socialdemokratiet virkelig, at det er et udtryk for økonomisk ansvarlighed, når man går ud og disponerer over 28,5 mia. kr., som overhovedet ikke er kommet i kassen, men som skulle være kommet i kassen frem til 2042? Nu viser det sig så, at mindst halvdelen af pengene overhovedet ikke findes, og alligevel holder man krampagtigt fast i planen. Det er da historisk, må jeg sige.

Ordføreren.

Det, vi socialdemokrater holder fast i, er, at vi skal have togdrift i Danmark, der er bedre end den, vi har. Jeg tror, at hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre har fuldstændig ret i, at hvis man spørger passagererne i Aalborg eller på Hovedbanegården eller i Viborg eller i Odense, vil de sige: Vi vil have noget, der virker bedre end det, vi har i dag; vi vil have noget, vi kan regne med. Det tror jeg at ordføreren har fuldstændig ret i at de også går mere op i end store forkromede planer, ingen tvivl om det.

Men det er jo også derfor, det er så ærgerligt, at Venstre så ikke vil indkalde os til et forligsmøde, hvor vi kan diskutere: Hvad gør vi så? Hvis I synes, vores plan er for stor og for forkromet, så lad os da mødes og tale sammen om at gøre noget, der er nødvendigt, og det er f.eks. at få elektrificeret jernbanedriften. Det ville være godt for klimaet og netop for noget af det, som Enhedslisten taler om, nemlig en grøn omstilling, men det vil også være godt i forhold til at få mere holdbare tog, der kan komme til tiden.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Mange tak. Jeg vil jo gerne vende tilbage til det der med rundesangen om den bæredygtige transport, som jo i virkeligheden er det, forslaget handler om. Og jeg kan godt forstå, at 38 vers med hr. Henning Hyllested og undertegnede vil være lige voldsomt nok for hr. Rasmus Prehn.

Men så kunne jeg til gengæld godt tænke mig at høre: Hvis vi nu skulle nøjes med at udvælge et eller fem vers at blive enige om at fokusere på, kan hr. Rasmus Prehn så komme med et par skud fra hoften, med hensyn til hvilke vers det kan være?

Ordføreren.

Det er jo en fornøjelse at være i debat med Alternativets hr. Nikolaj Amstrup. Det er også en fornøjelse, at han går ind i metaforikken omkring det med rundesangen, så det bliver lidt muntert og lidt sjovt. Det er jo også vigtigt i hverdagen.

Der er rigtig gode forslag i det her. Det nævnte jeg også i min ordførertale. Sådan er det jo altid, når Enhedslisten kommer med noget, altså at der er tale om rigtig gode og sympatiske forslag. Jeg nævnte jo de ting, der var på cykelområdet som noget, jeg synes er væsentligt at der bliver gjort noget ved, for der ved vi at vi virkelig kan flytte noget. Hvis flere ville vælge at cykle til og fra arbejde, når de f.eks. kun har 5 km dertil, i stedet for at tage bilen, ville det være utrolig godt for klima og miljø, men det ville også være godt for sundheden. Så det vil vi gerne være med til at fremme.

De elementer, der er, om at styrke den kollektive trafik er vi også helt med på. Og ja, vi synes også, det er en helt, helt afgørende debat at tage, hvordan vi skal tilrettelægge et kørselsafgiftssystem i fremtiden. Vi har ikke noget færdigt program for det, og vi kommer ikke til at lægge noget frem og sige, at det er det, vi vil nu og her. Vi vil have en bred aftale i Folketinget, før det her kan lade sig gøre. Men ja, den diskussion tager vi gerne, for det bliver formentlig nødvendigt at gøre noget ad den vej.

Hr. Nikolaj Amstrup.

Jamen mange tak. Jeg synes da umiddelbart, det lyder rigtig interessant. Jeg synes nemlig godt, at vi kunne finde ud af sammen at pille nogle forslag ud af det her. Og jeg er også relativt sikker på, at der er flere af de andre partier, vi kan få med.

Der kommer jo altså en tid efter næste valg, hvor man kunne have et håb om, at der ville være et flertal for de her forslag. Det er jo i mine øjne også det, beslutningsforslagene kan bruges til: at vi laver nogle hensigtserklæringer sammen. Og så kunne det jo være, at der var andre partier i Folketinget, der viste sig at have en grønnere profil efter et valg, end de har i øjeblikket.

Ordføreren.

Jamen igen vil jeg gerne kvittere for Alternativets konstruktive tilgang til de her debatter. Det tror jeg er noget, vi alle sammen kan lære af her på Christiansborg. For vi skal jo se mulighederne i problemerne frem for problemerne i mulighederne.

Der er 38 konkrete forslag her fra Enhedslisten, og der er rigtig mange af de her forslag, der er gode. Lad os bruge dem som en idébank til at diskutere videre. Og ja, når vi får flertal for det, så lad os prøve at få lavet aftaler.

Det, vi bare skal huske, er så at få lavet nogle brede og holdbare forlig, så vi ikke risikerer det her zigzag og penge, der bliver spildt, og folk, der føler sig skuffet – sådan som vi har oplevet det alt for meget med den siddende regering.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Hermed går vi videre til ordføreren for Dansk Folkeparti, Kim Christiansen.

Tak for det. Det bliver jo ikke nemt at leve op til hr. Rasmus Prehns poetiske udlægning med rundesang og paradekørsel i tomme vogne osv. Nu mangler vi bare, at der også er nogle, der giver sig til at synge. Så håber jeg, at formanden skrider ind. Så vil jeg i øvrigt også takke hr. Rasmus Prehn for næsten altid at nævne Dansk Folkeparti i sine ordførertaler. Vi er jo altid glade for at blive nævnt. Men når nu man taler paradekørsel med tomme vogne i forbindelse med Enhedslistens forslag, kan man jo også tale om en togfond med en tom kasse, og det var egentlig i den forbindelse, hr. Rasmus Prehn var efter Dansk Folkeparti, ved at sige, at vi ikke stod ved Togfonden DK. Vi har blot sagt, at man altså ikke kan bygge noget for nogle penge, man ikke har.

Jeg tror ikke, at passagererne på Aalborg Banegård eller på Københavns Hovedbanegård går ret meget op i, at der bygges en bro til 4,3 mia. kr. for at spare 10 minutter. For lige at runde Togfonden DK af, for det er jo egentlig slet ikke den, debatten drejer sig om, er der altså ikke én krone i Togfonden DK til de tog, som folk efterspørger, og som kan gøre, at der er en rettidighed, som gør, at passagererne, herunder pendlerne, får den service, de skal have. Det ligger slet ikke i Togfonden DK. Der bygger vi skinner og laver elektrificering, og det er jeg enig med hr. Rasmus Prehn i at vi også skal have gjort, men det, der er det største problem i dag, er DSB's materiel. Det er blot for at få slået det fast.

Så tilbage til Enhedslistens forslag: Der er rigtig mange gode ting i den her pakke, men det er jo, som hr. Rasmus Prehn også var inde på, en gang blandede bolsjer. Der er igen afgiftsfritagelse for elbiler, gratis parkering for elbiler, tilskud til brint, forstærkning af elnet, så man kan lade alle de her elbiler, som der ikke er, op, og mere effektiv bustransport, og jeg kunne blive ved op til de 38 forslag. Men der er rigtig mange gode ting. Der er også mange områder, hvor vi jo allerede har lavet tiltag, f.eks. cykelområdet, og dem er jeg egentlig enig i. Det er jo ikke, fordi vi skal sætte ting på standby, men igen skal vi også have nogle midler til at gøre det med. For stort set alt, hvad Enhedslisten remser op her, koster jo rigtig mange penge.

Så ved jeg godt, at man i forslagene også tager hul på at finde lidt penge, og det er så den traditionelle Enhedslistemetode med f.eks. højere bøder ved hastighedsoverskridelser. Det må være en form for aflad, for CO 2 'en er jo altså blevet udledt, når man har kørt for stærkt. Så det med at forhøje bøderne på det område må være en form for aflad.

Man foreslår kørselsafgifter for folk, der har behov for deres bil for at komme på arbejde, for så kan man i Enhedslistens optik bruge de penge til at finansiere dyre Teslaer, som man så kan afgiftsfritage, så en Tesla kan komme ned på en pris på omkring 700.000-800.000 kr. Det vil man så finansiere, ved at folk, der bor i Udkantsdanmark, skal bebyrdes endnu mere i afgifter på deres små biler, end de er i forvejen. Sådan noget er jo hul i hovedet. Man vil have kørselsafgifter på godstransport. Det betyder øgede omkostninger for erhvervslivet. Det betyder ikke, at der ikke kan være fornuft i at finde en eller anden form for afgift her, om ikke andet så for udenlandske lastbiler, der slider på de danske veje. Det vil vi da gerne diskutere.

Men der er mange gode tanker. Det er bare, som om finansieringen skal findes ved kørselsafgifter både for erhvervslivet og den almindelige dansker, som man så mener kan finansiere hele det her overflødighedshorn af grønne tiltag. Alene et forsyningsnet til brint vil jo være ubetaleligt, i forhold til hvor mange penge man kan få ind. Jernbanens omstilling til ikkefossile brændstoffer er nok en mulighed engang ude i fremtiden, hvor hverken hr. Henning Hyllested eller jeg sidder i Folketinget, men det ligger altså ikke lige om hjørnet. Der vil vi meget hellere i lighed med det, som hr. Rasmus Prehn var inde på, diskutere, hvilke tiltag vi kan enes om at gøre her og nu – og til nogle penge, vi i givet fald vil kunne finde i statskassen. For vi er jo ikke uenige i, at vi skal begrænse udledningen af CO 2 , og at vi skal passe på klimaet – især inden for transportområdet, som vi ved er en stor synder. Det vil vi også gerne deltage i, men jeg er nok enig i, at Enhedslisten bør blive en lille smule mere konkret i de forslag, der bliver stillet.

Tak for det. Det har givet anledning til et par korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Prehn.

Mange tak for Dansk Folkepartis bemærkninger her. Det glæder mig, at hr. Kim Christiansen ser på de her beslutningsforslag lidt på samme måde, som vi gør fra socialdemokratisk side, nemlig at der er nogle gode intentioner i noget af det, men at det også bliver lidt vel omfangsrigt.

Men så var der også hele diskussionen om det her med holdbare forlig og Togfonden DK. Jeg tror ikke, der er nogen, der gider at høre på, at vi står her i Folketingssalen og skændes med hinanden og beskylder hinanden for det ene og det andet og det tredje. Men hvis vi er enige om, at der er brug for et mere tidssvarende jernbanesystem i Danmark, at passagererne i Aalborg eller i København skal kunne stige på et mere tidssvarende tog, så skal vi videre med at få elektrificeret, vi skal videre med at lave skinneopgraderinger de steder, det skal til. Er det så ikke underligt, at regeringen stadig væk ikke har svaret på det brev, vi i fællesskab sendte, os, der er i togfondforligskredsen? Altså, de partier, der var med i Togfonden DK, sendte jo i oktober måned et brev til transportministeren, til finansministeren og til statsministeren og opfordrede til, at man indkaldte til møde, så vi kunne komme i gang med at gøre det, der var nødvendigt. Undrer det ikke også Dansk Folkeparti, at der ikke er kommet et svar på det endnu?

Ordføreren.

Jo, det undrer mig. Vi var medunderskrivere på det brev, fordi vi selvfølgelig også ønsker en afklaring af: Hvor står vi henne i forhold til Togfonden DK, hvad er det for elementer, vi kan føre videre, og hvad er det, vi kan komme i gang med? For jeg er jo fuldstændig enig i – ellers havde vi heller ikke været med i Togfonden DK – at jernbanen behøver et løft. Så bliver det måske bare et lidt mindre løft, og det kunne så være elektrificeringen, som i hvert fald for os er vigtigt. Men jeg synes også, materiellet er vigtigt, og det bør vi nok tænke mere over, for hvis vi opgraderer jernbanen, hvis vi elektrificerer, bare for at vi stadig væk skal banke rundt med nogle gamle IC4-tog, som det kniber med at få til at køre, jamen så har vi jo ikke gjort noget godt for passagererne og for togdriften.

Så der er flere aspekter i det her. Men jo, jeg undrer mig også.

Spørgeren.

Nu er det med indkøb af materiel jo noget, der faktisk ligger i kontrakten med DSB, altså at hvis vi ligesom sørger for de andre ting, kan de skaffe materiellet her.

Men med hensyn til togfondforligskredsen vil Dansk Folkeparti så være med til endnu en henvendelse til regeringen om, at forligskredsen bliver kaldt sammen, og at regeringen tager ansvar for at lede et møde, hvor vi så kommer i gang med det, der kan lade sig gøre at komme i gang med, f.eks. elektrificeringsdelen?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det gavner noget at sende flere breve til ministeren. Jeg er sikker på, at ministeren har det liggende, som vi sendte. Og jeg har da også hørt af de imødekommelser, der trods alt er kommet fra transportministeren, at der ikke går så lang tid. Så lad os nu ikke bruge mere tid på – hvad skal man sige – brevskriverier her. Ministeren er jo til stede i salen her i dag og hører også, at der er en vis utålmodighed, i forhold til at vi snart kan mødes og forhåbentlig lave en afklaring af, hvad vi vil med togdriften fremadrettet, og hvor mange penge vi i grunden har til rådighed til det.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Jeg har også en ubændig trang til at diskutere Togfonden DK, men det vil jeg nu lade være med. Jeg vil hellere vende tilbage til beslutningsforslagene.

Hr. Kim Christiansen er inde på hele finansieringen. Det er jo rigtigt nok, at der f.eks. indgår det med kørselsafgift. Det er jo, fordi det ikke er sådan et forslag, Enhedslisten har opfundet. Det er faktisk i den rapport, som vores beslutningsforslag bl.a. bygger på. Forslaget om højere bøder er nok mere rettet mod at prøve at begrænse biltrafikken end egentlig at skulle indgå som et finansieringsforslag.

Men i øvrigt er Enhedslisten jo igennem årene kommet med rigtig mange gode forslag til finansiering, f.eks. at fjerne forældede fradrag eller at skærpe fradraget for god brændstoføkonomi, så man hæver grænsen fra 16 km til måske 22 km, som bilerne typisk kører i dag, osv. osv.

Men det handler om, at der skal både pisk og gulerod til. Det giver de fleste trafikforskere os jo ret i. For det handler om at nedbringe transporten. Det handler om at nedbringe transportbehovet, efterspørgslen efter transport.

Men det handler jo også om at have nogle visioner på det her område. Har vi i virkeligheden overhovedet råd til i længden at lade være med at investere i at nedbringe transporten og omstille til grøn transport?

Ordføreren.

Nej, det har vi nok ikke råd til. Altså, nu kan jeg ikke lide det, man siger med, at vi skal nedbringe transportbehovet, for det betyder jo minusvækst. Altså, det er da glædeligt, at der er et øget behov for transport. Det er jo, fordi folk bevæger sig mere rundt; det er, fordi folk har en øget mobilitet. Det gælder jo, både i forhold til hvor man studerer henne og hvor man har sit arbejde henne. Før i tiden arbejdede man måske ikke ret meget længere væk, end lige enten den lokale bus eller en NSU-knallert kunne klare det. I dag regner man det jo ikke for noget at arbejde hundrede kilometer væk. Så jeg synes ikke, at vi skal prøve at begrænse folks mobilitet.

Som jeg tilkendegav, synes vi også, at det er godt med grønne tiltag. Jeg tror bare, at der med hensyn til noget af det, som er nævnt her, går lidt fatamorgana i den og går sådan lidt professorat i den. Det er jo fint at have nogle visionære tanker om, at der f.eks. skal køre batteridrevne tog på et tidspunkt, men jeg er ret sikker på, at det hverken bliver i min eller hr. Henning Hyllesteds regeringstid her.

Spørgeren.

Jeg tror nu nok, at de fleste, som forsker i det her område, giver Enhedslisten ret i, at det handler om at nedsætte behovet for transport og i hvert fald indskrænke omfanget af transport. Og det er jo lige nøjagtig det, de 38 forslag tager sigte på at gøre – i større eller mindre grad, ja, naturligvis. Der er store og små forslag. Der er forslag, som skal virke på lang sigt, og der er forslag, som skal virke på kort sigt. Sådan er det jo nødvendigvis.

Men det handler om at nedbringe transportens klimabelastning. Om det så foregår, ved at man kører mere kollektivt, eller ved at der udvikles nye teknologier til biler, eller hvad det er, tager forslagene jo som et hele faktisk sigte på at bidrage til det. Og det er jo det, det her handler om.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål, mere en kommentar, og jeg er jo ikke uenig. Vi har selv været med til at lave forskellige tiltag, som skulle gøre, at man måske stillede bilen og steg over i den kollektive trafik. Så lander vi jo igen – i hvert fald for den skinnebårne trafiks vedkommende – med, at vi altså i dag har nogle tog, som rent kvalitetsmæssigt giver mindelser om det tidligere Østeuropa. Så der har vi også en opgave, og det er jo ikke noget med, at de skal være batteridrevne. Kunne vi dog bare få nogle eltog, der kunne køre til tiden, var vi nået langt.

Men ellers er vi jo langt hen ad vejen enige i mange af tiltagene. Men helt bilfri bliver vi altså aldrig i Dansk Folkeparti.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken til den næste ordfører, som er hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg vil da starte med at takke Enhedslisten for at fremsætte hele fire beslutningsforslag omhandlende samme tema. Jeg er nu glad for, at vi behandler dem under et, fordi der er tale om en alenlang række forslag til klimatiltag, der skal nedbringe transportsektorens påvirkning af vores miljø. Det kan vi alle sammen have sympati for. Vi ønsker alle en grønnere transport.

Men jeg må desværre konstatere, at de fire forslag, som de ligger, er ubrugelige. De vil nemlig belaste skatteborgerne og erhvervslivet uforholdsmæssig meget, så det går ud over vækst og job i Danmark. Så jeg kan tilslutte mig dem, der ligesom har antydet, at der jo er tale om en oplistning af alt godt fra havet, der så er kommet på bordet her i dag.

Enhedslisten foreslår eksempelvis en kilometerbaseret kørselsafgift på lastbiler. Det vil være en årlig ekstra afgift på flere milliarder kroner for lastbiler på danske veje, og det vil gøre vores transport dyrere. Regningen havner selvfølgelig ude hos virksomhederne, som skal producere og konkurrere med virksomheder i udlandet; regningen havner ude hos forbrugerne, som dermed får svækket deres købekraft, og det er igen noget, der går ud over vores vækst. Så det er jo den helt forkerte vej at gå i en tid, hvor den danske konkurrenceevne for alvor er udfordret, og hvor danske arbejdspladser fosser ud over landegrænsen. Det undrer mig, at Enhedslisten er så stålsat på at indføre den nye afgift, fordi det jo netop dræber de virksomheder, som også Enhedslisten vælgere skal nyde godt af at arbejde på.

Så vil det også være skævvridende, fordi når man laver sådan en kilometerbaseret afgift, ja, så er det almindelig matematik, at det går hårdest ud over de egne i Danmark, hvor landevejene er lange, det vil sige, hvor der er langt mellem husene. Så det rammer jo knusende hårdt ude i provinsen, derude, hvor der er langt mellem husene. Så det er skævvridende for Danmark, og det er da det sidste, vi har brug for. Vi har brug for vækst i hele Danmark.

Et andet forslag i den alenlange række er en ny afgift på persontransport, altså biler, motorcykler osv., og der skriver Enhedslisten så, at det giver et merprovenu. Med andre ord: Der skal trækkes endnu flere penge ud af de folk, som til daglig har brug for deres bil eller deres motorcykel for at passe deres arbejde. Det er jo også den helt forkerte medicin at begynde at lave ekstra beskatning af folk, som er nødt til at bruge deres transportmiddel for at passe deres arbejde. Det er heller ikke noget, der bringer Danmark fremad, tværtimod.

Timingen for indsatser omkring CO 2 -tiltag skal selvfølgelig tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Vi skal i grøn retning, men med fornuftige skridt og i et moderat tempo. Jeg glæder mig over, at der hver eneste dag sker det, at vi bevæger os i grøn retning. Det er nogle helt andre køretøjer, der kører på vejene, end for bare 10 år siden. Lastbilerne er langt mere energieffektive; personbiler kører rigtig langt på literen; hybridbilerne stormer frem – min egen svigerfar har lige købt en hybridbil, og han glæder sig over, at den går langt på literen og er forholdsvis billig i drift. Så det går i den helt rigtige grønne retning, og det skal vi glæde os over.

Derfor er tiden ikke inde til at komme med sådan nogle bombastiske forslag, som med et slag efterlader en stor regning hos den enkelte dansker, der har brug for sit transportmiddel, og en ekstraregning hos de virksomheder, der kæmper for at klare sig i den internationale konkurrence. Og så vanen tro: når der kommer noget fra Enhedslisten, tager man ikke rigtig stilling til finansieringen, for det her koster jo virkelig milliarder af kroner.

Det bringer mig til at tænke på et citat af Jernladyen i England, en dame, jeg sætter meget stor pris på. Hun sagde følgende: En socialist er en person, der på et eller andet tidspunkt går tør for andre menneskers penge. Og det er jo lige præcis det, der kendetegner det her, nemlig at det er et utrolig dyrt forslag. Jeg erkender, at det er velment, men jeg glæder mig over, at vi bevæger os i grøn retning dag for dag med hensyn til transporten. Og det her er i hvert fald ikke den medicin, Danmark eller danskerne har brug for.

Så er det vist meget passende med en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Ja, det er det. En socialist er en, der bekymrer sig om menneskeheden, bl.a. menneskehedens overlevelse. Jeg kan i hvert fald forstå på hr. Kristian Pihl Lorentzen, at det bekymrer ham ikke så meget. Og det kan selvfølgelig undre.

Vi skal i grøn retning, bliver der godt nok sagt, men i moderat tempo. Jamen spørgsmålet er jo, om vi har tid til at bevæge os med sneglefart i moderat tempo. Det er jo ikke tilfældigt, at man i COP21 siger, at det altså er ved at være op over – vi er ved at nå punktet of no return. Det bør da gøre indtryk.

Når man hører hr. Kristian Pihl Lorentzen, kan man næsten forledes til at tro, at der ikke rigtig er noget problem, og at det i hvert fald ikke er så alvorligt, som nogle vil gøre det til. Men smelter isen ikke? Stiger verdenshavene ikke? Er hyppigheden af ekstremt vejr ikkeeksisterende osv. osv.? kunne man blive ved med at stille spørgsmål om. Så det er nok et spørgsmål om, at det her i virkeligheden i sidste ende handler om menneskehedens overlevelse. Og transportsektoren skal altså yde sit bidrag – og ikke i moderat tempo.

Ordføreren.

Jo, jeg bekymrer mig skam meget om menneskehedens overlevelse og artens videreførelse. Foreløbig har jeg da været med til at sætte tre børn i verden, og det er jeg glad for. Så selvfølgelig interesserer vi os for det.

Nu skal vi ikke overdramatisere det her, men man maler jo et billede af, at verden er ved at gå under, hvis vi ikke gennemfører det her. Men det, der undrer mig meget, er, at Enhedslisten har sådan et verdensbillede, at man tror, at lille Danmark, som er en ø i verdenshavet, med nogle ensidige danske tiltag skulle kunne løse hele klimaudfordringen.

Sandheden er jo, at det, der skal til, er en koordineret indsats på globalt plan; det er en koordineret indsats på europæisk plan. Og der er Danmark helt i front. Det er vi stolte af, og det skal vi blive ved med at være – vi er helt i front. Og vi har faktisk nået de mål og mere til, som vi har sat os.

Så vi er helt i front, og derfor forstår jeg slet ikke, at vi skal have sådan en stak af milliarddyre tiltag som det her.

Spørgeren.

Det er sådan det gamle trick med at sige: lille Danmark, og hvad gør vi, og vi har ingen betydning i den store sammenhæng osv. osv. Det er noget sludder for at sige det rent ud. Der er jo nogle, der skal gå forrest – og hvorfor ikke Danmark? – dels som et godt eksempel, naturligvis, dels fordi der søreme også er arbejdspladser i det. Det er jo bevist gang på gang.

Vi har set det med vindmøllerne, det er det klassiske eksempel, nemlig at hvis man lægger sig forrest, vil der også være rigtig mange grønne arbejdspladser i det her i fremtiden. Det er der ikke nogen, der er i tvivl om, i hvert fald af dem, som forsker i det eller på anden måde har forstand på det.

Det er da kun sådan nogle som hr. Kristian Pihl Lorentzen og regeringen, der synes, at det belaster erhvervslivet lige nu. Der er jo ingen visioner i det der, der er jo ikke visioner på erhvervslivets vegne – og det er min helt store anke imod hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak til ordføreren.

Jeg sætter stor pris på hr. Henning Hyllesteds engagement, men sandheden er jo, at Danmark er forrest på både verdensplan og europæisk plan. Vi er i front, og det skal vi blive ved med at være, og der kan jeg godt lide det gode, gamle ord, der siger, at man skal huske ikke at løfte fanen højere, end at benene kan nå jorden – det gælder også den grønne fane.

Så er det hr. Rasmus Prehn.

Jeg blev lidt inspireret af, at hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre citerede Margaret Thatcher. Hun er jo også kendt for et andet citat, hvor hun siger, at der ikke er noget, der hedder samfund. Der er noget, der hedder enkeltpersoner, og noget, der hedder virksomheder. Men samfundet er sådan en politisk konstruktion.

Er det også hr. Kristian Pihl Lorentzens syn på tingene? Altså at vi ikke behøver at have noget samfund, der bekymrer sig om fællesskab, og at man det hele taget ikke behøver at gøre noget. Det kan man bare overlade til enkeltindivider og virksomheder, og så får vi et godt sted at være.

Ordføreren.

Svaret er nej.

Spørgeren.

Det glæder mig. Vil det så også sige, at Venstre er parate til at bruge fællesskabsløsninger til at trække samfundet i en mere miljørigtig retning, som er det, vi diskuterer i dag? Nu blev jeg jo udfordret på, om der var nogen af de her 38 konkrete forslag, som jeg kunne se noget positivt i. Men hvad er Venstres ordførers bemærkninger? Er der et enkelt eller tre af de her 38 konkrete forslag, som Venstre vil trække frem og sige, at det vil man faktisk gerne arbejde videre med? Enhedslisten har jo faktisk brugt tid på at lave sådan en hel brainstorm med 38 konkrete forslag.

Ordføreren.

Som hr. Rasmus Prehn vil vide, har vi jo indgået en lang række holdbare aftaler, hvor der netop også er blevet indført noget grønnere transport og sat penge af til at fremme nogle tiltag. Men alt sammen inden for en realistisk økonomisk ramme og med nogle realistiske konsekvenser. Og vi fortsætter ad den vej. Jeg kan da godt se nogle positive takter i nogle af de her forslag, men det vil føre for vidt at begynde at nævne dem enkeltvis. Listen er altså lang.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Vi har nu en stribe beslutningsforslag, og jeg kan forstå, at der er nogle, der har talt de konkrete ændringer eller forslag op til 38, som nu er rubriceret i 4 beslutningsforslag. Jeg skal prøve at gennemgå noget af det vigtigste, som jeg ser det.

I forhold til B 159 kan jeg oplyse, at vi er enige i, at det er fornuftigt at styrke de nyeste teknologier. Så vidt vi læser beslutningsforslaget, er der imidlertid her tale om en meget bred indsats, som målretter afgifts- og tilskudsstrukturen til nogle bestemte og særligt udvalgte teknologier, og lige den del bryder vi os ikke om.

Vi skal i øvrigt nok også passe på med at være for religiøse i de her spørgsmål om at fremelske særlig rene teknologier. Sandheden er jo nok, at den største bidragsyder og den største succes af alle teknologier til reduktion af CO 2 måske i virkeligheden er den lille dieselbil, som er kommet til bilparken i et sådant omfang, at alt, hvad der kan måles af reduktioner fra el- og brintdrevne biler, skal måles i promiller i forhold til effekten fra de mange små dieselbiler – selv om den er rubriceret som en i hvert fald ikke grøn bil. Så kan man måske altid diskutere, hvor sort den er.

Jeg synes, det viser os, at vi skal passe på med at udpege nogle særlige teknologier, fordi vi dybest set ikke ved, hvad der kommer til at virke bedst. Når vi så oven i købet har verdens mest uoverskuelige afgifts- og tilskudssystem på hele det her energiområde, synes vi heller ikke, tiden er inde til at sætte nye lapper på den sweater, hvis farve vi stadig væk ikke kan se for lapper, hvis man kan sige det på den måde. Vi er derfor imod dette beslutningsforslag, som vi ikke kan se hvad koster, og som vi ikke kan overskue effekterne af. Det er der også andre ordførere der har været inde på.

Med hensyn til B 160 vil jeg sige, at vi ikke har noget imod, at der arbejdes med alternative transportformer, heller ikke når det drejer sig om den såkaldte BRT-løsning, altså hurtigbusserne, som kan være gunstige i større bysamfund. Og forskellige delebilsordninger synes vi også er positive. Vi tror meget på, at nye teknologier og deleøkonomi får en helt afgørende betydning fremover, og vi ser da også, hvorledes det ene forsøg blomstrer efter det andet. I Vesthimmerlands Kommune har man f.eks. startet et forsøg med førerløse biler. Så udviklingen skal nok komme, uanset hvad vi foretager os herinde.

Når vi ikke bare siger go til dette beslutningsforslag, som kan have mange positive elementer, så er det, fordi vi ikke ved, hvad det koster. Der er drysset lidt med rund hånd – jeg ved ikke, om det er gået til, sådan som hr. Rasmus Prehn så malende beskriver det, med rundbordssamtaler og guitarspil – så det er svært at sige, præcis hvad det her koster. Og nye tilskudspuljer og nye regler har jo som bekendt heller ikke groet i vores have.

Det tredje forslag fra Enhedslisten, B 161, handler om indsatser, der skal minimere CO 2 -udslippet. Det har vi heller ikke noget imod at vi kan gøre ved at tilvejebringe f.eks. en bedre stationsnærhed i byplanlægningen, som er en del af forslaget, men der er altså også nogle tidsler, som handler om nye afgifter, kørselsafgifter både på person- og varebiler og på motorcykler og den tunge trafik, og det kan vi naturligvis ikke være med til. Vi har allerede slået verdensrekorden i beskatningen af biler én gang, og vi synes bestemt ikke, at vi skal slå den endnu en gang. Vi vil som bekendt gerne gå den anden vej og beskatte mobiliteten mindre, og det er da nok også den vigtigste grund til, at vi ikke kan støtte B 161.

Endelig skal jeg sige i forhold til den øgede hastighedskontrol og højere bøder for overskridelse i B 162: Nej, det har heller ikke groet i vores have. Fotovognene har f.eks. kradset næsten 0,5 mia. kr. ind til statskassen, og det synes jeg ikke vi skal forværre yderligere. For os er trafiksikkerhed vigtigt, men ikke en yderligere afgiftsskrue. Hvis man opsætter ubemandede stærekasser og gør det synligt for bilisterne, hvor de står, så vil bilisterne slippe speederen, men uden at de bliver beskattet yderligere.

Som tilfældet er med de foregående beslutningsforslag fra Enhedslisten, ser jeg det mest af alt som en markering af Enhedslistens politik – fair nok – da det er forholdsvis ukonkret, hvad det vil betyde, og hvordan omkostningerne vil udvikle sig. Jeg er enig med ministeren i, at der også indgår nogle fornuftige forslag, som man på forskellig vis allerede arbejder med, og som vurderes løbende. En så omfattende portefølje af indsatser kan vi ikke bare kræve af regeringen, som der bliver lagt op til, men vi ser naturligvis gerne, at man analyserer tingene nærmere og fortsat vurderer de her indsatser løbende, hvilket man jo i virkeligheden allerede er i gang med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Hr. Villum Christensen koncentrerer sig en del om finansieringen og starter så i virkeligheden med at skyde de finansieringsforslag ned, som ligger rundtomkring i beslutningsforslagene, og så bliver det selvfølgelig endnu sværere, kan man sige.

Det er rigtigt nok, at der ikke er sat finansiering på alt det her. Det skyldes, at forslagene er taget fra den her roadmap for udfasningen af fossile brændstoffer, men lige nøjagtig den rapport bygger jo på en række af de forslag, som er kommet fra diverse kommissioner, herunder Trængselskommissionen, Produktivitetskommissionen, Virkemiddelkataloget fra Miljøministeriet osv. Og der har dygtige forskere og embedsmænd siddet og vurderet det her og selvfølgelig også sat økonomi på.

Men det er klart, at blandt de her mange forslag er der, som jeg tidligere har sagt, langsigtede forslag og kortsigtede forslag, og der skal selvfølgelig sættes økonomi på hen ad vejen, efterhånden som man bliver enige om at implementere forslagene. Det er jo grunden til, at der ikke ligger en fuldstændig komplet finansiering af det, for så var det en rigtig, rigtig langsigtet investeringsplan, vi skulle udarbejde.

Tak. Ordføreren.

Jeg hører Enhedslistens ordfører sige, at det her er en bred vifte af initiativer, som Enhedslisten har som politik på det her område, og at man egentlig ikke har en forventning om, at vi skulle tage det sådan rigtig seriøst heroppefra og sætte flueben: Ja, det her går vi ud og gennemfører. For det er ikke sådan, det er tænkt. Det er tænkt som en række markeringer fra partiet, og det er fair nok.

Spørgeren.

Det er nu ikke helt rigtigt opfattet. Formålet er selvfølgelig først og fremmest at offentliggøre en rapport, som man i Transportministeriet har valgt at skrotte. Det synes vi er dybt beklageligt, fordi den også var meget, meget tæt på færdiggørelse og dermed offentliggørelse. Og så er det selvfølgelig, fordi der i den rapport ligger en hel stribe forslag. Vi har nævnt de 38 af dem, som Enhedslisten kan tilslutte sig. Men det er ikke bare Enhedslistens tankegods, i og med at det trods alt er forslag, som er fostret i Transportministeriet og i diverse kommissioner, som jeg har været inde på. Derfor burde de jo også kunne få en bredere opbakning, og det er da det, vi håber på.

Så vi har ikke fremsat dem bare for at sige: Det her er Enhedslistens politik. Næh, så ville vi nærmest pynte os med lånte fjer, vil jeg vove at påstå, for forslagene er altså kendte.

Ordføreren.

Hvis det her virkelig var noget, man ville have gennemført, så tror jeg, min anbefaling ville være, at man pakkede den rygsæk lidt mindre. Altså, 38 forslag, kortsigtede og langsigtede, en bred vifte – det kan ikke være ordførerens opfattelse, at vi skulle sige ja til dem alle sammen. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Sådan plejer vi ikke at føre politik herinde. Men jeg synes, det er fair nok at komme med de her markeringer, og det er fint, vi kan slå dem sammen. Lad mig sige det på den måde.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Mange tak. Det kan formentlig ikke komme som en overraskelse for nogen af de tilstedeværende ordførere, at jeg ser langt mere optimistisk på det her, og hvad der kan komme ud af de her fire beslutningsforslag. Jeg hørte faktisk hr. Villum Christensen nævne op til flere konkrete forslag, som han ville være interesseret i at arbejde videre med, og jeg hørte da også hr. Rasmus Prehn gøre det samme, og jeg hørte ovenikøbet hr. Kim Christiansen nævne, at der her var nogle tiltag. Jeg opfatter det som en invitation til den her kortere rundesangsfest, og i mit tilfælde bliver det uden togfondsomkvædet, kan jeg sige.

Vi synes altså, at der er rigtig, rigtig mange gode tiltag i de her fire forslag. Der er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering, et spørgsmål om finansiering og et spørgsmål om et tidsperspektiv, men det skal da ikke forhindre os i at tale om de steder og de dele af forslagene, hvor vi kan gå i samlet trop, og så tror jeg faktisk, at vi kan lande et af de brede forlig, som der så også bliver talt om.

Som det tidligere er blevet nævnt, står transportsektoren for cirka en tredjedel af Danmarks CO 2 -udledning, og det er faktisk stigende. På trods af at det ligesom er blevet italesat, som om det er noget, vi har styr på, så er det stadig stigende, og vi ved også, at vejtransporten står for cirka tre fjerdedele af transportsektorens CO 2 -udledning. Så for os at se er det allermest oplagte, man kan gøre for at forbedre vejtransportens energiprofil, da at reducere den her CO 2 -udledning.

Så vi er altså rigtig glade for, at Enhedslisten får åbnet den her debat, og vi synes også, at der bliver budt op til dans, og vi kan støtte alle fire beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Andreas Steenberg, Radikale.

Jeg hørte, at Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, sagde, at han havde gjort meget for menneskeheden, fordi han havde fået tre børn. I de her dage går jeg og venter på, at jeg skal have mit andet barn, så vi er også fra Det Radikale Venstres side godt i gang med at gøre noget for menneskeheden, hvis det er ud fra det, vi måler tingene. Spøg til side! Debatten her handler om noget meget mere alvorligt, nemlig de klimaudfordringer, hele vores verdenssamfund står over for.

I Danmark er transporten en af de meget store udfordringer, vi har, fordi rigtig meget af transporten stadig sker på fossile brændstoffer, som det hedder, altså på benzin, diesel osv., og det har vi et meget stort ønske om at være med til at lave om på, lave en grøn omstilling og få transporten over på andre drivmidler, så belastningen af klima og miljø bliver mindre.

Vi er rigtig stolte over de resultater, vi i Radikale Venstre var med til at opnå, da vi havde regeringsmagten indtil for nylig.

Der blev lavet et meget ambitiøst klimaforlig under hr. Martin Lidegaard i 2012, hvor der blev afsat rigtig mange millioner kroner til at opbygge en infrastruktur til både biogas, brint og strøm til transporten, så vores busser, lastbiler og biler kunne komme over på nogle andre drivmidler. Der blev også sat støtteordninger i gang til f.eks. i højere grad at bruge biogas til transport, og i sidste uge førstebehandlede vi lovforslaget herom, så det er ved at blive ført ud i livet. Vi fik ad flere omgange afgiftsfritaget elbiler, sådan at vi kunne få flere biler, der kører på strøm i stedet for benzin og diesel, så vi også på den måde får brugt den strøm, vi producerer fra rigtig mange vindmøller, i transporten.

Vi opnåede i Transportministeriet ved en række forskellige forlig, bl.a. Togfonden DK-forliget, også en masse resultater, der trak i den helt rigtige retning. Vi fik lavet en plan for elektrificering af jernbanen, så vi kan komme til at køre med eltog, der forurener mindre, og som i modsætning til IC4-togene også kan køre hurtigere til gavn for passagererne.

Vi er selvfølgelig rigtig kede af, at vi røg ud af regeringskontorerne og ikke længere er med i et grønt flertal her i Folketinget, for vi kan jo se, at rigtig meget af det arbejde, der var sat i gang, er blevet skrottet. Hr. Henning Hyllested og Enhedslisten har i debatten her nævnt det arbejde, der foregik i Transportministeriet, med at lave nye forslag. Vi kan også se, at elbiler nu bliver beskattet. Radikale Venstre fik fritaget de allermindste elbiler, men det var, hvad det kunne række til, fordi flertallet ikke længere var der. Og vi står jo også i en situation, hvor vi mere eller mindre diskuterer, hvad det er, vi kan holde fast i, af det, vi har besluttet.

Jeg frygter, Venstre er i gang med at skære vores letbane i København væk, og jeg frygter, man er ved skære alle de frie midler, der er til at kunne lave flere tiltag, væk, fordi man i finansloven har vedtaget, at man skal spare på offentlige investeringer. Derfor kan vi jo heller ikke støtte Enhedslistens rigtig mange gode forslag her; der er jo ikke finansiering bag dem.

Det, vi håber, er, at vi sammen med Enhedslisten meget hurtigt kan komme ind i nogle forhandlingsrum og sammen med Venstreregeringen kan begynde at udmønte nogle af de midler, der er rundtomkring i forskellige politiske aftaler, så vi rent faktisk kan begynde at gennemføre nogle af de her ting; det er jo der, man skal tage den debat op. Vi håber selvfølgelig også på at få et andet flertal på et tidspunkt, så vi kan begynde at vedtage nogle af de mange gode forslag, som vi er enige i, og som vi jo også var sammen med Enhedslisten om, da vi var i regering.

Den første korte bemærkning er fra Villum Christensen.

Tak for det. Jeg kan forstå, at ordføreren finder anledning til at rose den forbilledlige indsats, som De Radikale har stået for i forhold til energiforliget i 2012. Og i den forbindelse fremhæver han også indsatsen over for brintbiler og elbiler.

Der kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvis vi nu skulle gøre status, hvordan det så er gået. Kan ordføreren bekræfte, og det nævnte jeg egentlig i min egen ordførertale, at reduktionerne i CO 2 , som skyldes, at vi i Danmark i meget, meget stort omfang er begyndt at køre i mindre biler, langt, langt overgår de reduktioner, som de meget få elbiler og brintbiler har leveret?

Jeg kan ikke rigtig se grunden til at rose det her projekt så fantastisk, som jeg nu hører ordføreren gøre, når man ser på resultaterne. Er ordføreren enig i min umiddelbare analyse af resultaterne?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke. Det er rigtigt, at der opnås en meget stor gevinst ved, at man i EU har stillet hårde krav til biler, og det vil sige, at både benzin- og dieselbiler bliver mere effektive. Det er der en ret stor gevinst ved, det er fuldstændig rigtigt. Og det, Radikale Venstre gerne vil bidrage til, er så, at den udvikling fortsætter, og at vi bevæger os frem mod, at alle biler bliver el- eller brintbiler. Det var det, der var visionen i nogle af de ting, der lå i energiaftalen.

Spørgeren.

Det svar er jeg da glad for at høre. Jeg kan så spørge, hvad den energiaftale ellers har haft af konsekvenser. Ja, den er i hvert fald blevet ungefær dobbelt så dyr, som man havde regnet med. Er det også en konsekvens, som ordføreren er stolt af? Nu hørte vi jo meget, meget rosende vendinger om den her energiaftale. Er ordføreren ikke enig i, at vi rent faktisk allerede i dag har nået langt, langt de fleste mål, som vi har sat os, i forhold til både reduktion og andelen af vedvarende energi, og med det resultat, at vi sådan set ikke er nødt til at skynde os særlig meget? I den borgerlige lejr får vi jo hele tiden kritik for, at det ikke går hurtigt nok. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal fortsætte med det her, når målet er nået og pengekassen er tom.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at Liberal Alliance bruger så meget tid på at flage for, hvor meget det energiforlig har gjort for den grønne omstilling. For det er jo helt rigtigt, at det er gået meget bedre, end man troede dengang.

Det, der til gengæld ikke er rigtigt, er, at pengekassen er tom. Der har aldrig været noget budget i energiaftalen. Jeg ved godt, at Venstreregeringen prøver at spinne det sådan i medierne, men det er jo ikke sandt. Grøn energi har aldrig været billigere.

Der har så været en udvikling i elprisen, som gør, at PSO-afgiften er blevet højere, end man troede, men der har aldrig været noget budget. Så det der med, at man er gået over budgettet, og at der nu skal findes besparelser, er rent spin.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Kørselsafgifter eller road pricing er et af de helt, helt centrale forslag i det her katalog, kan man kalde det, som vi har lagt frem. Det er det selvfølgelig, fordi det er gået igen i samtlige kommissioners og arbejdsgruppers anbefalinger igennem mange, mange år nu efterhånden. Det var også, oprindelig i hvert fald, et forslag, som De Radikale hyldede meget, men vi må konstatere, at det jo altså blev hældt ned ad brættet, også af den daværende SRSF-regering.

Den radikale ordfører siger, at der mangler noget finansiering, men det her var jo et af de steder, hvor man kunne hente noget finansiering, i hvert fald de steder, hvor trafikken er voldsom, hvor trængslen er voldsom, hvor udledningerne derfor naturligvis også er voldsomme, og hvor man jo netop kunne bruge nogle af pengene til at overflytte til den kollektive trafik. Det er noget af den samme mekanisme, som selvfølgelig gjorde sig gældende omkring betalingsringen.

Ordføreren.

Det problem, trængselsringen kom ind i, er jo det meget underlige forhold, at hvis man gerne vil have penge i hånden, skal folk faktisk køre mere i bil, for jo mere folk kører i bil, jo flere afgifter betaler de, og jo flere biler køber man, som man også betaler afgifter af. Derfor var den udfordring, der opstod, at det, der var på tegnebrættet, havde en rigtig god effekt i forhold til at få mindre biltrafik i København, men bare ikke en særlig stor effekt med hensyn til at få penge ind.

Hvis man skal starte den diskussion igen, tror jeg, det er en god idé, at man skal sætte sig det mål, at det skal regulere trafikken, og ikke sætte sig det mål, at det skal give en masse penge. Det er også der, hvor vi er uenige med Enhedslisten i forhold til at gå videre med det.

Jeg synes, det kan være en god idé for at regulere trafikken, men vi ser det ikke som en skatteskrue, og det var også den uenighed, vi havde dengang tilbage i 2013, tror jeg det var.

Spørgeren.

Så vidt jeg husker, var formålet med betalingsringen at begrænse trafikken, og det er selvfølgelig også formålet med kørselsafgiften, altså roadpricing. Ingen tvivl om det. Jeg kan ikke få andet ud af det, som ordføreren siger nu, end at De Radikale ikke længere støtter ideen om roadpricing, fordi det åbenbart bliver udlagt, som om det er en skatteskrue. Er det en rigtig udlægning?

Ordføreren.

Nej. Jeg synes, det er en god idé at begynde at beskatte privatbilismen, ud fra hvor meget man kører og hvor man kører, i stedet for at beskatte købet af bilen. Men vi ser det ikke som en mulighed for at øge provenuet. Jeg tror, at det, man skal være opmærksom på, er, at når en kørselsafgift netop har den effekt, at den mindsker biltrafikken, så får man jo altså også mindre i statskassen. Jeg tror bare, at man skal være helt opmærksom på, hvad det er for et formål, man starter den diskussion ud fra. For os er det at komme trængslen til livs og ikke at få penge ind.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Nu vi taler om letbanen, som hr. Andreas Steenberg jo kom ind på i sit indlæg, kan man sige, at letbanen er en sporvogn, der skal køre i Københavns omegn nede syd fra i Ishøj og Vallensbæk og op til Lyngby. Det meste af vejen vil den køre oven i det, der i dag hedder Ring 3, og vil dermed indsnævre vejbanen. Det betyder, at letbanen er til gavn for den offentlige transport og de mennesker, der bruger den, men at den er til stor gene for biltrafikken. Vi har fået nogle tal – hr. Andreas Steenberg har dem også – som siger, at den offentlige transport bliver forbedret med 350.000 sparede transporttimer om året, mens vejtrafikken får en øget transporttid på 355.000 timer om året. Det giver altså et minus på fremkommelighed. Hvorfor er Radikale så vilde med at bruge 5 mia. kr. på et projekt, som giver dårligere fremkommelighed, ud over at der vil være 5, 6, 7 års byggekaos i hele Københavns omegn?

Ordføreren.

Fordi jeg er enig med hr. Søren Pape Poulsen, som jo i forbindelse med en motorvejsdiskussion i Viborg, hvor der også er nogle beregninger, der viser, at det er en dårlig idé, sagde, at nu skal man også huske at kigge lidt kritisk på de tal og huske på, at der også er andre ting, der kan spille ind. Det, der jo kommer til at afgøre rigtig meget i det letbaneprojekt, er, om de kommuner, den går igennem, formår at lave byudvikling, byfortætning, langs stationerne; formår at få letbanestationerne til at hænge sammen med institutioner i kommunerne og hænge sammen med S-togsstationer, cykelparkering, bilparkering og alt muligt andet. Der tror vi på, at når det her bliver ført ud i livet, vil effekten være meget større, end de der excelark kan komme frem med, ligesom det var tilfældet med metroen, som jo også kom dårligt ud i de her beregninger, men som har haft en meget større effekt – er jeg i hvert fald overbevist om – end man har kunnet indfange i de tal.

Spørgeren.

Aha, så De Radikale tror , at det bliver bedre. Hvad bygger man så det på? Jeg synes da, at det er spændende, at man har en eller anden formodning om, at det bliver meget bedre, end landets fremmeste eksperter siger, som har siddet og regnet de her ting igennem, og som har givet os de her tal. Så mener De Radikale, at det skal man lige sætte til side. Jeg husker noget med nogle valgplakater, hvor der stod, at De Radikale lytter også til eksperter. Men her er man klogere, man har sine egne trafikmodeller, som giver bedre tal. Bare lige for at nævne et tal kan jeg nævne, at der er et samfundsøkonomisk underskud på 8,3 mia. kr. på det her projekt. Det er velfærdsdestruktion for 8,3 mia. kr. Hvorfor er Radikale så vilde med det?

Ordføreren.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre havde for et års tid siden en stor konference herinde på Christiansborg, der netop handlede om, om ikke man skulle prøve at huske på, at der kan puttes flere ting ind i de her modeller. Der er jeg faktisk fuldstændig enig med Venstre og også hr. Søren Pape Poulsen, der har sagt det samme om det her motorvejsprojekt i Viborg. Der er jo også en lang række eksperter, der siger, at effekten af forbedring af infrastruktur, uanset om det er vej eller bane, eller hvad det er, er meget større, end hvad der lige kan komme ind i bl.a. de modeller, som hr. Rasmus Jarlov henviser til. Så vi lytter også til andre eksperter end bare lige dem, hr. Rasmus Jarlov nævner.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge, SF.

Det er jo i den daglige politik, at vi kan beslutte helt konkrete skridt til at mindske udslippet af CO 2 , ikke ved at holde taler – ofte fyldt med varm luft – men ved netop at lade transportsektoren spille en afgørende rolle, når vi laver ændringer.

SF støtter mest mulig kollektiv transport. Det gør vi af hensyn til behovet for at binde Danmark sammen. Det er også for at give borgere uden egen bil mulighed for at nå frem til uddannelsessteder og arbejdspladser. Men SF støtter også mest mulig kollektiv transport for miljøets og for klimaets skyld. Og vi er begejstrede for cyklismen, en transportform, som vi er overbevist om man kan gøre meget mere ved, end man gør i dag.

SF synes, at der i forslagene fra Enhedslisten er rigtig mange gode ideer, som bringer Danmark i den rigtige retning, både ved at fremme kollektiv transport og ved at mindske udledningen fra bilerne. Der er også nogle forslag, som vi synes skal undersøges nærmere, og hvor vi kan være i tvivl om, hvorvidt de er tilstrækkelig præcist udformet.

Ideen om en kilometerbaseret kørselsafgift er jo en superfin idé, men når teknologien ikke er udviklet, er vi noget skeptiske ved sådan her og nu at gå i den retning.

Afgiftsfritagelse for el- og brintbiler lyder utrolig sympatisk, men som vi ser det, tror vi, at finansieringen mangler.

Så kan vi heller ikke lige gennemskue, hvad konsekvenserne bliver af kørselsafgifterne for de tunge køretøjer.

Men transportsektoren forurener med støj og med partikler og udleder voldsomt meget CO 2 . SF støtter intentionerne i forslagene fra Enhedslisten, og vi ser frem til de fremtidige diskussioner.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Jarlov, Konservative.

Vi støtter ikke Enhedslistens forslag. Der er tale om nogle meget omfattende forslag, må man sige. Jeg hørte før, at hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne havde talt sammen, at der var 38 forslag i alt i de her 4 beslutningsforslag, som jeg må sige at jeg er lykkelig for bliver behandlet sammen her i eftermiddag.

Jeg undrer mig lidt over Enhedslistens tilgang, for hvis man var meget optaget af at få tingene gennemført, ville man formentlig lave nogle politiske konsultationer, beskæftige sig med at forsøge at skabe opbakning til de forslag, man laver, frem for bare at fremlægge dem i Folketingssalen, vel vidende at man bliver det eneste parti, som stemmer for, når man har fremsat de her forslag, og at de dermed ikke har nogen som helst chance for at komme igennem.

Jeg synes egentlig, det er lidt spild af tid at fremsætte så udsigtsløse forslag i stedet for at arbejde, holde møder med os andre, forsøge at påvirke os, forsøge at overtale os til, at det er nogle fornuftige forslag, før man fremsætter dem, for ellers får det mere karakter af en politisk markering end et reelt forsøg på at få gennemført de ideer, som står i forslagene.

Hvis jeg skal forklare, hvorfor vi er modstandere af forslagene her, vil jeg sige, at det første, jeg hæfter mig ved, er, at Enhedslisten her reelt foreslår nogle ufinansierede skattelettelser. Det synes jeg er meget opsigtsvækkende. Der er forslag om en afgiftsfritagelse for nye teknologier, som jo er en skattelettelse, og der er ikke anvist nogen finansiering. Det plejer Enhedslisten at kritisere os andre meget for, altså hvis man på nogen måde foreslår skattelettelser, men her er det endda ufinansieret. Så det kan vi ikke stemme for – så er der jo et kæmpe hul i kassen.

Det er der også, for så vidt går alt det andet, alle de her utrolig mange udgiftskrævende forslag fra Enhedslisten, som vil koste milliarder af kroner, uden at der er anvist nogen finansiering. Det er der faktisk overhovedet ikke – jeg troede, at der var anvist noget finansiering, men nej, det er der ikke. Der er ikke finansiering på noget af det overhovedet.

Så vil jeg sige i forhold til B 162, hvor man foreslår en øget hastighedskontrol, at det er vi simpelt hen ikke tilhængere af. Vi mener, at politiet har nogle meget vigtige opgaver i øjeblikket, og hastighedskontrol er ikke den, der står øverst på vores prioriteringsliste.

Det er svært at kommentere det hele, men jeg kan sige, at der er forslag, som vi simpelt hen er lodret imod. Og der er forslag, som der ikke er råd til. Og desværre må vi så stemme nej til det hele, når det nu er klumpet sammen her i sådan en stor pulje.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg er godt klar over, at Det Konservative Folkeparti sammen med en række andre af de borgerlige partier mener, at lovløsheden skal have lov at florere, når det handler om hastigheder på vores veje. Det er jeg helt klar over – det er der ikke noget som helst nyt i.

Der er heller ikke noget som helst nyt i de forslag, vi fremlægger her, og derfor synes jeg, det er forkert at kalde dem udsigtsløse. De er som sagt kendte, de er fremlagt i den ene kommission efter den anden og den ene arbejdsgruppe efter den anden. Men vi må i Enhedslisten bare konstatere, at det jo ikke rigtig er noget, der har vundet opbakning.

Nogle af de forslag, der ikke er med, er man begyndt at arbejde med, men problemet er selvfølgelig, at klimaforandringerne altså tager til. Og vi synes jo, at der i det her Folketing er en tendens til at stikke hovedet i busken, vende ryggen til og lade, som om der ikke sker noget på det klimamæssige område. Derfor synes vi jo selvfølgelig, at der er behov for at fremlægge en række forslag, som vi anser som værende begyndelsen på en diskussion om, hvad der skal gøres.

Jeg er da udmærket godt klar over, at vi ikke bliver enige om alle de her forslag, at der er deciderede politiske uenigheder om mange af dem, men det er, som Alternativet helt rigtigt havde forstået det, en invitation til at komme i gang med nedbringelse af klimabelastningen.

Tak. Så er det ordføreren.

Hvis det er et forsøg på at få en dialog i gang om nogle forslag, vil jeg gerne give lidt gratis rådgivning til Enhedslisten, nemlig at det måske ikke nytter noget bare at fremsætte en hel masse forslag i Folketingssalen og så tro, at det rykker en hel masse.

Nogle gange tænker jeg på, om Enhedslisten får kommission pr. forslag, eller hvorfor det er, at der kommer så mange forslag, som overhovedet ikke bliver diskuteret i offentligheden, som ikke bliver taget op på ordførermøder, og som der ikke bliver skrevet debatindlæg om. De bliver bare fremsat i Folketingssalen, hvor de bliver stemt ned, og de eneste, der stemmer for, er Enhedslisten. Jeg ved ikke rigtig, hvad formålet er med det. Jeg ved ikke, om det er, for at man kan sige, at nu har man fremsat de her forslag, og så kan man sætte hak ved det på sin hjemmeside, eller hvorfor man gør det.

Ikke at jeg overhovedet skal anfægte Enhedslistens ret til at gøre det, men det er ikke den mest effektive måde at få ting igennem på i vores folkestyre. Det kræver opbakning til forslagene. Det er ikke nok at fremsætte dem, man skal også arbejde for at sikre, at der er opbakning til dem, for ellers bliver de ikke til noget.

Spørgeren.

Tak for det gode råd – arrogancen er udtalt, skal jeg hilse at sige.

Jeg gentager: De her forslag er kendte, og de er fremlagt. Hvis ikke forslag, der er gennemarbejdet i diverse kommissioner, i Klimaministeriets arbejdsgruppe for et virkemiddelkatalog osv. osv., kan vinde fremme – og det må vi konstatere at de ikke har kunnet – er det jo bl.a. op til os at fremsætte forslagene.

Og jeg gentager, at vi anser det her for at være begyndelsen på en diskussion om de mange rigtig gode forslag, som er fremsat igennem rigtig mange år, også da spørgerens parti var i regering, og som bliver det nu, hvor partiet fungerer som støtte for regeringen.

Så er det ordføreren.

Jeg har ikke så meget at sige til det. Jeg er ked af, hvis jeg fremstår arrogant over for hr. Henning Hyllested. Det er ikke min intention. Men jeg synes stadig væk, jeg må have ret til at undre mig over arbejdsformen, for jeg synes, der var bedre måder at få fremmet sin politik på.

Vi vil gerne holde møder med Enhedslisten, vi vil gerne tale om alle mulige ting, det er bare at tage fat i os, men når man slet ikke gør det og bare fremsætter beslutningsforslag, som man ved der findes et kæmpe flertal imod, så ved man jo også udmærket godt, at det bliver stemt ned med et brag, og så sker der ikke noget som helst videre.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Henning Hyllested.

Tak for en, synes jeg, på mange måder rigtig god debat. Den er kommet vidt omkring, og der har også været noget, der strittede. Tak til Alternativet og SF for en meget positiv modtagelse. Men jeg synes egentlig, at det gennemgående er, at der blandt de mange forslag – det er rigtigt, at der er 38 forslag – er forslag, der kan arbejdes videre med. Derfor anser jeg egentlig ikke debatten her for at være en total afvisning – ganske vist af beslutningsforslaget, men det havde vi også ventet, selvfølgelig. Men jeg anser det for, som også Alternativet påpegede, et forsøg på at byde op til dans, altså at komme i gang med de her diskussioner, fordi de er nødvendige. Det er rigtigt, at de fire beslutningsforslag er fremsat som en samlet pakke. Formålet er naturligvis, som der er gjort opmærksom på, at påvise, at der er rigtig mange ting, man kan gøre, for at nedbringe transportsektorens bidrag til de klimaskadelige udledninger, først og fremmest CO 2 -udledningerne. Derfor ligger der så ikke mindre end 38 forslag i den her pakke.

Transportsektoren er som bekendt det helt store problembarn, når vi taler om klimabelastning – det være sig i Danmark og globalt. Alene i Danmark tegner transportsektoren sig for en tredjedel af det samlede energiforbrug og overstiger f.eks. energiforbruget fra de samlede husholdninger. Energiforbruget til transport er vokset stærkt siden 1990, og transportsektoren er den sektor, hvor energiforbruget stiger mest. Der var et dyk omkring krisen i 2008, men ellers er udviklingen fortsat med uformindsket styrke. Vejtransporten står for langt det største energiforbrug til transport, idet den udgør cirka tre fjerdedele af det samlede energiforbrug til transport. Udenrigsluftfarten udgør den næststørste post. Problemet er naturligvis, at energiforbruget i transportsektoren, jo ikke mindst i vejtransporten, næsten totalt er dækket af fossilt brændstof, og derfor udgør CO 2 -udledningen fra transportsektoren da også godt en tredjedel af CO 2 -udledningerne fra Danmarks samlede energiforbrug.

Klimamålene, som de blev fastsat ved COP21, kræver jo også en meget hurtig handling, og her må transportsektoren som noget af det vigtigste også bidrage. Som bekendt har transportsektoren indtil nu været holdt ude af de regulerede kvotebelagte sektorer – altså med undtagelse af flytransporten, som er kommet med her. Derfor er det også gået den forkerte vej.

Vi synes faktisk i Enhedslisten, at der er blevet snakket nok – det har jeg også ligesom prøvet at give udtryk for i debatten her – der er fremstillet rapporter nok, og der er nedsat kommissioner nok. Vi ved faktisk, hvad der skal til. Samtlige kommissioner – Produktivitetskommissionen, Trængselskommissionen, virkemiddelkataloget, embedsmandsgruppen osv. osv. – har i større eller mindre omfang peget på de samme muligheder for at gøre noget ved transportsektorens udledninger. Derfor var det også godt, at Transportministeriet i sin tid satte sig for at samle alle de mange forslag i et slags katalog med vurderinger af deres forskellige potentialer, først og fremmest med hensyn til CO 2 -udledningen, men også med hensyn til trængsel, mobilitet og økonomi. Det er så sket i rapporten med arbejdstitlen »Roadmap for udfasning af fossile brændstoffer«, som vel nok er tænkt som et forsøg på at sige, at forslag er der nok af, så lad os da komme i gang – eller rettere at sige til politikerne: Kom nu i gang, hvad dælen nøler I efter? Derfor har man fremstillet en masse værktøjskasser – ikke mindre end fire.

Vi synes, at dette roadmap er et godt initiativ, som giver os politikere et godt grundlag at træffe beslutninger på, når vi skal til at omstille transportsektoren i grøn retning, og det kan som sagt ikke gå hurtigt nok. Det kan derfor undre, at rapporten blev skrottet lige inden færdiggørelse og offentliggørelse, og man kan ikke sige sig fri for tanken om, at det er sket, fordi rapporten er ubekvem for en regering, der satser voldsomt på bilisme og asfalt og vel kun hylder den grønne omstilling i skåltaler, hvis jeg skal være meget grov. Vi synes, det er synd, at arbejdet med rapporten og de mange forslag ikke må komme til offentlighedens kendskab, og derfor har vi fremsat rapportens indhold som de her fire beslutningsforslag, og det er altså de værktøjskasser, som er omtalt i rapporten, med de konkrete forslag. Jeg vil ikke komme ind på samtlige 38 forslag i beslutningsforslagene, men holde mig til det mere overordnede. Henholdsvis rapporten og beslutningsforslagene peger jo helt klart på, at der er brug for mindre transport og ikke mere, især den forurenende biltransport skal der gøres noget ved. Der er noget grotesk ved, at vi har udviklet så kraftige og energiforbrugende maskiner for at flytte i gennemsnit godt et menneske ad gangen.

Det kan ske på forskellig vis, både ved benyttelse af pisk og af gulerod, som også adskillige trafikforskere giver os ret i, hvis det altså skal have nogen effekt. Her peger vi på roadpricing som et af de mest effektive midler, hvilket også samtlige kommissioner og arbejdsgrupper i de seneste 10 år har påpeget. Desværre er det indtil nu blevet hældt ned af brættet af alle regeringer – selv SRSF-regeringen, hvor ellers alle partier gik ind for det indtil da.

Vi satser naturligvis på den kollektive trafik, som er langt mere bæredygtig, alene fordi mange benytter det samme transportmiddel, og med en omlægning til el-busser og elektrificering af jernbanen kan man jo i et vist omfang satse på vedvarende energi. I den forbindelse er der en hel stribe af forslag til bedre fremkommelighed for busser, så det bliver endnu mere attraktivt at tage bussen. Derfor foreslår vi også, at buspuljerne, som jo er løbet ud, genetableres.

Delebilsordning er et andet af forslagene, og her gælder det nok mest om at udbrede kendskabet til ordningerne og konceptet, men kommuner kunne jo også tænke i at stille deres flåde af biler til rådighed for borgerne – nok mest realistisk efter fyraften naturligvis. Hedensted har faktisk forsøgt sig med det, men det har ikke vist sig at være en ubetinget succes, men måske skal sådan noget bare have lidt tid, og i hvert fald bør erfaringerne herfra undersøges.

Beslutningsforslagene indeholder også en række forslag til forbedring af forholdene for cyklister, så det bliver attraktivt at tage cyklen fra hjem til station f.eks. og fortsætte udviklingen med supercykelstier, cykelparkering ved stationer osv. osv.

Et af beslutningsforslagene svarende til et af afsnittene i road map-rapporten taler om fremtidig byplanlægning og påpeger det fornuftige i at forbedre stationsnærheden for kommende kontorarbejdspladser og boligområder. Det vil bidrage til at styrke togets markedsandele og øge både mobilitet og omstilling til vedvarende energi.

Et andet af beslutningsforslagene, som er et andet af afsnittene i road map-rapporten, adresserer udviklingen af nye teknologier og peger her på el- og brintbiler. Potentialet i førerløse elbiler er ikke belyst, men kommer givet til at spille en rolle i fremtidens transportmønster. Og såmænd også øget fartkontrol og højere bøder ved fartoverskridelser indgår som et af virkemidlerne i rapporten og i beslutningsforslagene. Det er jo noget, vi har diskuteret i det her Ting og i Transportudvalget, og så er det da rart at vide, at det er Enhedslisten, der er i pagt med fremtiden og kravene til den grønne omstilling på det her område.

Imidlertid synes vi, det går den forkerte vej. Regeringen gør stort set alt det forkerte. De muligheder, der var i den nye vejlov til at lade kommunerne selv bestemme over parkeringspolitikken, fjernede ministeren kort før udsendelsen af bekendtgørelsen. Det blev senere modereret på grund af protester, men slet ikke godt nok. Her fik kommunerne ellers lov til at lade parkeringspolitikken indgå i trængselsbekæmpelsen til gavn for klima og miljø. Finansloven nedsatte som bekendt registreringsafgiften for de større biler, hvilket jo blot fører til flere biler på vejene, og man planlægger yderligere takstnedsættelser på Storebælt, hvilket vil have den samme effekt: flere biler, mere bilkørsel.

Man udfaser afgiftsfritagelsen på elbiler, hvilket sætter salget mere eller mindre i stå og forsinker udbygningen med infrastruktur, henholdsvis ladestationer. Man har til hensigt at skrotte Togfonden DK – en 10-årig investeringsplan, som skulle bringe den danske jernbane op på bare nogenlunde europæisk niveau. Togtransport er som bekendt – selv i den dieseldrevne udgave – den mest bæredygtige transportform, der findes.

Vi vil bruge udvalgsarbejdet til at komme til bunds i, hvorfor rapporten »Roadmap for udfasning af fossile brændstoffer«, der ligger til grund for vores fire B-forslag, ikke blev offentliggjort, men vi vil selvfølgelig også spørge ind til selve indholdet i rapporten. Vi vil spørge ind til, hvilke tiltag ministeren synes om, og hvilke han ikke synes om, om man kan forvente nogen initiativer til fremme af den grønne omstilling fra ministerens side i stedet for flere motorveje, højere fart på vejene osv. osv.

Så der venter nok et par samråd forude, men forhåbentlig også nogle gode drøftelser partierne imellem, hvor vi måske kan samles om nogle af de her 38 forslag.

Det har givet anledning til et par korte bemærkninger. Først er det hr. Nikolaj Amstrup.

Tak. Jeg vil gerne starte med at rose Enhedslisten og hr. Henning Hyllested for at fremsætte de her fire beslutningsforslag og på den måde gøre os opmærksomme på nogle gennemarbejdede forslag, som allerede ligger med en god og gennemarbejdet mulighed for at reducere CO 2 -udledningen i Danmark.

Jeg vil også gerne spørge, som jeg har spurgt et par af de andre ordførere, og det har sin gode grund: Kunne hr. Henning Hyllested pege på fem af de 38 forslag, som han kunne forestille sig, der ville være mulighed for at skabe en bredere opbakning til?

Ordføreren.

Det der med den bredere opbakning kan måske knibe lidt, for vi har fra Enhedslistens side selvfølgelig også en prioritering. Og jeg har nævnt i min ordførertale, at vi jo f.eks. prioriterer sådan noget som roadpricing rigtig højt. Det er ikke umiddelbart, af uforståelige grunde efter min mening, noget, der sådan samler bred opbakning, selv om teknologien jo rent faktisk er til stede, og selv om det blev foreslået af Trængselskommissionen, at man skulle lave en forsøgsordning – det kunne i øvrigt gøres til 100 mio. kr., så det var en forholdsvis begrænset udgift.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har ikke sådan et overblik over, hvad jeg kunne tænke mig. Jeg kan umiddelbart forestille mig, at mange af de forslag, vi har på busområdet – der ligger en hel stribe forslag – vil kunne skabe bred opbakning, ikke mindst forslaget om at genskabe nogle af de buspuljer, som vi faktisk har brugt, både i den gamle forligskreds, men også i bedre og billigere-forligskredsen, til at fremme bustransport.

Så er det spørgeren.

Det er ikke hver dag, man hører, at hr. Henning Hyllested ikke svarer på spørgsmålet – så har jeg da oplevet det med.

Jeg tænker på sådan noget som certificering af virksomheds- og kommunesamarbejde om grøn erhvervstransport, jeg tænker på fremme af virtuelle møder i det offentlige. Jeg tænker selvfølgelig også på Bus Rapid Transit og på skærpede energikrav og krav om indkøb af mere energieffektive biler i den offentlige sektor. Grunden til, jeg stiller spørgsmålet, er naturligvis, at jeg har tænkt mig at gå hjem og kigge på de ting, der er blevet sagt i salen i dag, og se, om der er nogle forslag, hvor der er sammenfald. Så kunne vi jo stille dem enkeltvis.

Det har Henning Hyllested så 30 sekunder til at svare på. Værsgo.

Tak. Det lyder jo umiddelbart som nogle gode forslag, og som jeg lige hører dem, er jeg rimelig sikker på, de kan skabe bred opbakning. Det skal selvfølgelig også vurderes, i lyset af hvor meget hver af forslagene så hjælper på den problemstilling, vi prøver at adressere, nemlig at udledningen fra transportsektoren skal bringes alvorligt ned. Så det skal også ses i det lys, helt klart.

Men jeg er enig med spørgeren, jeg vil også meget nøje gennemlæse referatet fra det her møde og se, hvad det egentlig er, de forskellige ordførere har fremme af de konkrete forslag mellem de 38, som vi måske kunne samles om.

Så er det hr. Rasmus Prehn.

Fra socialdemokratisk side vil vi da også gerne kvittere for Enhedslistens store engangement i den her sag. Der er ikke nogen tvivl om, at det er nødvendigt at tænke mere grønt i transportsektoren. Så det er positivt.

Nu har vi jo talt om, at der er ganske mange forslag med her. Jeg har talt det op til 38, og man kommer vidt omkring. Der er sågar forslag om forsøg med vejbelægning med lav rullemodstand, så man er virkelig nede i detaljen.

Men det undrer mig lidt, når nu vi taler om det grønne, at man ikke har gjort mere ud af cyklismen, for det må vi vel være enige om er noget, der for alvor er grønt og samtidig også sundt og godt for at bekæmpe trængslen.

Som jeg lige ser det, er der tre cykelforslag. Der er noget med cykelleasing, der er noget med bedre cykelinfrastruktur i forbindelse med stationer, og så er der det med cykelvenlige arbejdspladser.

Hvorfor har man ikke, når man nu er i gang med den helt store, brede palet, lagt an til at fortsætte den cykelpulje, der er, og som medfinansierer de initiativer, som kommunerne tager? Det har jo været en gigantisk succes, men den nye regering har jo stoppet det her, og i mellemtiden er intet sket.

Skal vi ikke fortsætte den cykelpulje, så vi kan få masser af initiativer og investeret i nye cykelstier og bedre skolevej med cykelstier og andet?

Ordføreren.

Jo, bestemt, og det er vi selvfølgelig tilhængere af. Når der er tre, nu bliver der sagt kun tre, forslag omkring cyklisme i de her beslutningsforslag, er det selvfølgelig, fordi de her beslutningsforslag er et forsøg på at tage fat i det roadmap, der ikke er offentliggjort, på trods af at det næsten er færdiggjort, og som ligger i Transportministeriet. Og i det var de der tre forslag jo med.

Jeg tror, det er alle bekendt, at Enhedslisten går stærkt ind for at udbrede cyklisme i det her land, og vi har jo også i aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik selv været med til at afsætte penge til både bedre cykelparkering og supercykelstier. Det er klart, at det er noget, der skal fortsættes, og det er uafhængigt af de her beslutningsforslag. Det er jo sådan set noget, vi er kommet godt i gang med.

Det er rigtigt, at det er gået i stå under den her regering lige som stort set alt andet inden for infrastrukturområdet, og i hvert fald er den grønne omstilling gået i stå, hvis den overhovedet har været i gang. Det har den trods alt i et vist omfang, men under den nuværende regering må vi nok konstatere, at den har pauvre vilkår.

Spørgeren.

Jeg vil give Enhedslisten fuldstændig ret i, at det, man har haft mest travlt med i den nye regering, jo har været at rende rundt på samtlige etager af det danske samfund og slukke lyset og forhåbningerne om, at der skulle ske et eller andet. Så det glæder mig, at Enhedslisten gerne vil engagere sig i cykeldebatten.

Men det undrer mig alligevel stadig væk med de her 38 forslag. Jeg ved godt, at man refererer til den der roadmap, men man kunne jo godt ud over det beskrive det der med, at der er brug for en medfinanisieringspulje. For det er noget, som har været den allerstørste succes og har gjort, at der virkelig er sket en udvikling, hvor cyklismen faktisk er begyndt at stige igen efter at være faldet. Og det er til fordel for klima, miljø, sundhed, mindre trængsel osv.

Så er det ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi godt kunne have gjort det. Men så skulle vi have gjort det på rigtig, rigtig mange områder, og så ville de her beslutningsforslag have været næsten lige så tykke som det roadmap eller de rapporter, der ligger i Transportministeriet. Der er en hel stribe forslag her, og der er også en hel stribe af forslagene, som vi i virkeligheden har prioriteret i, når det kommer til stykket. Vi synes, nogle er vigtigere end andre.

Hvis vi skulle beskrive effekten af det her, ville det komme til at fylde rigtig, rigtig meget. Og effekten er også i høj grad beskrevet i de der rapporter. Det ligger også i dem.

I det her tilfælde ligger der tre forslag på cykelområdet, og dem har vi valgt ud for ikke at forplumre det hele og udvide det til en uhåndterlig størrelse, som ikke er sådan at beskrive.

Tak til hr. Henning Hyllested.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.