Fra socialdemokratisk side vil vi gerne indledningsvis takke Enhedslisten for at få sat fokus på det meget vigtige forhold, at transportsektoren er en af de allermest forurenende sektorer, en af de mest CO
2
-udledende sektorer.
Der er et kæmpestort behov for, at vi politisk får sat fokus på at få lavet en omstilling, så vi får transport, som i højere grad er fri for fossilbaseret brændstof.
Der er et kæmpe behov for at få den grønne omstilling.
Derfor er vi også i udgangspunktet rigtig positive over for at diskutere de her mange ting sammen med Enhedslisten, og vi har læst forslagene igennem.
Jeg vil nok sige, at jeg synes, det bærer en smule præg af, at man har taget stort set alt godt fra havet med.
Der er usædvanlig mange forslag med i Enhedslistens beslutningsforslag her.
I de fire forslag, der er lagt frem, er der altså i hvert enkelt mange forslag med.
Vi har forsøg med vejbelægning, med lav rullemodstand, der er forslag om energirigtige dæk, fremme af hjemmearbejdspladser og sågar også fossilfri togdrift på ikkeelektrificerede togstrækninger.
Så man har altså været rundt i alle hjørner, og man ser lidt for sig, at man har siddet på et gruppemøde hos Enhedslisten og haft sådan en form for rundesang, og så er man simpelt hen skiftedes til at komme med energirigtige forslag, mens guitaren er gået rundt, og på et tidspunkt har man også nærmest inviteret Alternativet med for at få forslag nok med.
Man ser for sig, at man har sunget rundesang, rundesang, Alternativet synger den næste sang, og så har man simpelt hen fået skrevet alt det her ned, for man er rundt i samtlige hjørner.
Det er sådan en ønskebrønd på størrelse med Det Røde Hav, der er lagt frem her på området.
Det gør jo også, at det kan blive vanskeligt for et parti som Socialdemokratiet, som jo som eksistensgrundlag har, at vi skal lave holdbare aftaler, som danskerne kan regne med.
Vi vil gerne lave brede forlig i Folketinget, som bliver ved med at eksistere, også selv om vi skifter regering.
For nylig var det i forbindelse med Togfonden DK, hvor vi jo havde lavet et meget bredt forlig, også med Dansk Folkeparti i blå blok, med det fokus, at vi skulle have en tidssvarende og også miljørigtig jernbanedrift, skræmmende at se, at Dansk Folkeparti, fordi vi har fået en anden regering, og fordi tiden er gået lidt, så løber fra det.
Det fortæller lidt om, hvor vigtigt det er, at man ikke bare finder på forslag og skriver dem ned og diskuterer dem i Folketinget, men at man også laver brede, holdbare forlig, som vi kan regne med langsigtet.
Der vil vi gerne opfordre til, at man i stedet for at fremsætte det ene beslutningsforslag efter det andet med mange gode og sympatiske forslag, og der er vitterlig mange gode og sympatiske forslag her, så også presser på for, at den til enhver tid siddende regering laver brede forlig, langsigtede strategier, som danskerne kan se sig selv i.
Når det er sådan, at Enhedslisten f.eks.
foreslår, at vi skal diskutere kørselsafgifter eller det, der også andre steder bliver kaldt for road pricing, er det jo ikke, fordi vi i Socialdemokratiet er fuldstændig fremmede over for det.
Vi havde jo selv foreslået en trængselsring, men det kom vi ikke særlig godt af sted med, for vi blev nærmest hånet ud og måtte trække forslaget.
Det var en kedelig oplevelse for os, men det fortæller noget om, at vi jo godt er klar over, at vi er nødt til at gøre noget målrettet for at dæmpe den trængsel, der er, navnlig i de største byer, men også at prøve at regulere sådan, at man får mindre bilkørsel de steder, hvor det er mere oplagt at køre kollektivt, sådan at vi får nedbragt CO
2
-udledningen, får nedbragt partikeludledningen, og vi får mindre trængsel og spild af tid, hvor man holder i kø.
Så vi vil gerne tage den diskussion, men jeg tror ikke, det nytter ret meget, at vi stemmer for et beslutningsforslag, og så sidder vi i et mindretal her i Folketinget og luner os ved lejrbålet over, at nu er vi kommet med et forslag, men det er ikke noget, der bliver vedtaget, det er ikke noget, man kan regne med, det er ikke et forslag, som kommer til at virke ude i virkeligheden.
Der vil vi gerne opfordre ikke bare Enhedslisten, men så sandelig også den siddende regering, til at indkalde til forhandlinger, hvor vi kan diskutere de her ting, for der er ikke nogen tvivl om, at selv om vi ikke er enige om alt, må vi dog være enige om, at transportsektoren er en af de mest forurenende sektorer, en af de mest CO
2
-udledende sektorer, og derfor har vi en gensidig forpligtelse på tværs af partier i Folketinget til at få lavet nogle målsætninger, der gør, at vi kan få omstillet det her, at vi kan få bragt CO
2
-udslippet ned, få bragt forureningen ned og få en mere fremadrettet transportpolitik, som er grønnere.
Så nævnte jeg også i mit spørgsmål til transportministeren, at det undrer mig lidt, når man har været igennem den her meget lange rundesang i Enhedslisten og har fået 38 forslag, tror jeg jeg tæller det til, at man så ikke har mere fokus på cyklismen.
Der er lidt med, at man skal kunne lease cykler, der er noget med bedre cykelinfrastruktur i forbindelse med stationer, og så er der noget med cykelvenlige arbejdspladser.
Det er rigtig gode, sympatiske forslag, som vi fra socialdemokratisk side sagtens kan se noget positivt i, men det undrer os alligevel, når vi ved, hvor meget man kan udrette med f.eks.
cykelpuljer, og når vi ved, at der i øjeblikket er en situation, hvor det er lidt uvist, hvad den siddende regering foretager sig med den grønne forligskreds og med den cykelpulje, der har været der, med flere hundrede millioner kroner til fremme af cyklisme, at man så ikke fra Enhedslistens side lægger mere vægt på det.
For vi ved, som ministeren var inde på, at der jo er rigtig mange, som, da de var børn, cyklede til og fra skole, men i dag er det tal faldet ret dramatisk.
Mange bliver kørt i skole i dag.
Jeg tror, at det er noget med, at i 1978 var det omkring 10 pct., der blev kørt i skole.
I dag er vi helt oppe på en fjerdedel, der bliver kørt i skole.
Rigtig mange, der skal til og fra arbejde, vælger i dag at tage bilen i stedet for at tage cyklen.
Så hvis vi skal fremme hverdagscyklismen, skal vi have en cykelpulje, der sætter fokus på det her, så der er bedre faciliteter, brede nok cykelstier, til at man kan være der, at der ikke bliver kø på cykelstien, at der er ordentlige parkeringsforhold, at der er mulighed for at få repareret og lappet sin cykel, mulighed for at få luft i dækkene og alt muligt andet.
Der havde vi håbet lidt på, at der, når nu Enhedslisten ruller alle de her mange forslag ud, havde været mere plads til cyklisme.
Det vil jeg gerne indrømme.
Men alt i alt positivt, at Enhedslisten sætter den her dagsorden, dejligt, at vi får lejlighed til her i Folketinget at diskutere grøn transportpolitik, for der er brug for det, men løsningen er altså ikke sådan 38 mere eller mindre opfindsomme forslag, men det er altså at få lavet brede aftaler her i Folketinget, som er langtidsholdbare, og aftaler, hvor partierne står ved, hvad de aftaler.
Nu står Dansk Folkepartis ordfører her og hoster og er på vej op på talerstolen og er klar, så jeg skal nok få svar på tiltale.
Men det er jo ærgerligt, at man laver en aftale om at fremtidssikre dansk jernbane i Togfonden DK, og straks vi har indgået aftalen, er Dansk Folkeparti allerede på vej ud af døren og er løbet fra aftalen igen.
Det er sådan noget, der gør, at det bliver svært for danskerne at regne med det, når vi har aftalt noget på Christiansborg.
Så lad os lave brede, langsigtede aftaler, der holder, frem for at lave en række beslutningsforslag, som – undskyld, det er virkelig ikke for at være negativ eller noget som helst – bliver lidt paradekørsel med tom vogn, når man bare tager alle de her forslag og ruller dem ud uden at prøve at lægge an til at være mere fokuseret og lægge mere op til at drage regeringen til ansvar.