Der er blevet efterladt en tale heroppe af SF.
Nu er det så, man kan overveje, hvilken en man skal holde, når man står heroppe.
Men jeg tror, jeg holder mig til den konservative.
Det er alt andet lige den, jeg bedst kan stå inde for.
Jeg vil gerne takke Enhedslisten for at fremsætte de her forslag.
Jeg synes faktisk, det er væsentlige forslag, som det er værdifuldt at få debatteret.
Jeg kan ikke påstå, at jeg er glyfosatekspert hverken før eller efter i dag, men det har været en anledning til at prøve at dykke lidt mere ned i det her, og det har været særdeles interessant.
Jeg har faktisk forsøgt at forholde mig til det her med ret åbne øjne og uden alt for meget forudindtagethed, og jeg har prøvet at kigge på det ret fordomsfrit.
Man kan jo hurtigt se, når man orienterer sig i det her stof, at der ligesom er to elementer i det.
Der er et sundhedsmæssigt element, og så er der et miljømæssigt element.
Det er ud fra de to parametre, man må gøre sin stilling klar.
Hvis man kigger på de sundhedsmæssige konsekvenser, er der jo den her uenighed, som flere andre også har været inde på i dag, mellem WHO's kræftforskningsagentur og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om, hvorvidt det her aktivstof, glyfosat, er kræftfremkaldende, har kræftfremkaldende egenskaber, ligesom der jo også er en uenighed om, hvad det kan have af konsekvenser i forhold til arveanlæg.
Jeg har så også kunnet læse mig frem til, at nu skal Det Europæiske Kemikalieagentur ligesom endeligt tage stilling til en klassificering af det her stof for at komme med en vurdering af, om det er kræftfremkaldende, eller om det ikke er kræftfremkaldende.
Det vil vi i hvert fald fra konservativ side gerne have på plads, før vi er indstillet på at lave et forbud mod det her.
Vi bliver nødt til at have et bedre vidensgrundlag, end vi har i dag.
Så vi ser frem til, at man får lavet den klassificering.
Der er jo meget, som tyder på, at nogle af de her hjælpestoffer, som også findes i de glyfosatholdige sprøjtemidler, er skadelige, og det er også noget, som Kommissionen er ved at kigge på, og den skal snart fremlægge sit forslag til, hvilke af disse som bør forbydes.
Det synes vi sådan set er meget, meget positivt.
Det andet element, som jeg var inde på, altså ud over det sundhedsmæssige element, er selvfølgelig miljøelementet.
Glyfosatholdige sprøjtemidler er noget af det, som er allermest undersøgt herhjemme.
Der er meget, meget stor bevågenhed i forhold til at se, om der sker en udvaskning af pesticider til grundvandet.
Så vidt jeg har kunnet orientere mig, har der kun været enkelte forbigående fund over den grænseværdi, der er.
Når man ikke er ekspert inden for det her, synes jeg også, at jeg et eller andet sted må sætte min lid til den vurdering, der er kommet fra Miljøstyrelsen.
Jeg har svært ved at argumentere for, hvorfor jeg skulle være mere ekspert, end de er i den her sag.
De har altså lavet den vurdering, at glyfosat i Danmark ikke udgør nogen risiko for grundvandet.
Jeg vil simpelt hen ikke stå heroppe og påstå, at jeg ved bedre end dem i den her sag.
Så derfor, når det kommer til det miljømæssige spørgsmål, er der altså ikke for os at se noget, der endnu kan dokumentere effekterne af det her.
Så opsummerende kan jeg sige, at vi afventer Det Europæiske Kemikalieagenturs klassificering af glyfosat.
I forhold til miljødelen synes vi, det er svært ikke at have tillid til Miljøstyrelsen.
Vi mangler i hvert fald de gode argumenter for, hvorfor den tillid ikke skal kunne være der på det her punkt.
Men vi har bekymringer i forhold til det her stof, for der er et forsigtighedsprincip, som også bør gælde i den her type sager.
Spørgsmålet er bare at definere, hvor grænsen går for den forsigtighed.
Men vi er sådan set meget, meget glade for, at man fra EU's side formentlig kommer til at lave en kortere godkendelsesperiode end de her 15 år, som alt andet lige er en meget lang tidshorisont for et stof, som der er så stor usikkerhed om.
Men med de ord må jeg meddele, at vi ikke kan støtte beslutningsforslagene.