Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 153 Bilag 6
Offentligt
1627970_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Uploadet via:
www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/
Udvalg/Miljoe_og_Foedevareudvalget/MOF_Kontakt.aspx
2016.04.28
B 153 Ændring af hundeloven - fjernelse af raceforbud og indførsel af ejeransvar for hundens adfærd
Forbud af et antal hunderacer og blandinger heraf blev indført i 2010. Loven blev udelukkende baseret på en politisk
beslutning, selvom der ikke er videnskabeligt eller statistisk dokumentation til at forbyde udvalgte hunderacer. Det er
derfor logisk, at hundeloven ikke har nedbragt antallet og alvoren af hundebid på mennesker og dyr.
Samtidig blev der indført omvendt bevisbyrde for fastsættelse af hunderace. En bevisbyrde som hundeejere på ingen
måde kan løfte, hvilket var forventeligt, da hunderace/blanding ikke kan fastslås ved DNA-test.
I dag har vi derfor en hundelov, der
ikke
har nedbragt antallet af hundebid på mennesker
(10)
og dyr
(11)
og dermed
heller ikke skabt reel tryghed. Til gengæld har hundeloven særdeles alvorlige konsekvenser for Danmarks
hundeejere, idet den:
Fjerner hundeejernes retssikkerhed.
-
Ejere kan ikke løfte bevisbyrden i forbindelse med hundes race/blanding, da hunderace hverken kan
fastsættes ved hjælp af DNA-test eller på grundlag af hundens udseende.
(4, 5, 6)
Det medfører unødvendig aflivning af velfungerende hunde.
(1, 2, 3)
Belaster politiets og retsvæsenets ressourcemæssigt.
(12)
Forringer hundevelfærden.
-
Angst for hundelovens konsekvenser betyder, at ansvarlige hundeejere begrænser deres hundes
bevægerum og kontaktflade – og dermed deres mulighed for aktivering og samvær.
-
Hunde interneres af politiet i månedsvis uden den nødvendige omsorg og menneskelige kontakt.
-
Velfungerende hunde af forbudte racer skal færdes med mundkurv på trods af, at det er
dokumenteret, at aggression ikke er racebestemt, og at et såkaldt ”kamp-gen” ikke eksisterer. Der er
derimod store forskelle på temperament inden for alle racer og alle blandinger.
(7, 8)
Derudover har opfostring og miljø afgørende betydning for en hunds adfærd.
(9)
Det er dokumenteret, at hunde der bærer mundkurv, gør borgerne mere utrygge
(13)
, hvorfor
mundkurv naturligvis kun bør påføres hunde, som har udvist uønsket adfærd.
Stigmatiserer ejere af de forbudte racer samt ejere af et langt større antal racer, som offentligheden tror
også er omfattet af forbudslisten.
Har frataget dedikerede og ansvarlige opdrættere af de nu forbudte hunderacer udbyttet af deres
mangeårige ressourcemæssige og økonomiske investering i deres avlsarbejde, og dermed også deres
internationale netværk.
Der er to væsentlige faktorer for, at en hund er velfungerende:
En ansvarlig og kompetent opdrætter
En ansvarlig og kompetent ejer
Det er nødvendigt at tage højde for dette for at nedbringe antallet og alvoren af hundebid i det danske samfund og
skabe reel tryghed.
Samling: 2015-16 | B 153
1/8
 B 153 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 30/4-16 fra Dansk Terrier Klub
1627970_0002.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Uploadet via:
www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/
Udvalg/Miljoe_og_Foedevareudvalget/MOF_Kontakt.aspx
2016.04.28
Dansk Terrier Klubs 5 punkts plan
Dansk Terrier Klub støtter fjernelse af raceforbud i hundeloven samt indførsel af ejeransvar for hundens adfærd.
Vi mener fortsat, at det kræver en langt større indsats at sikre ansvarligt hundeejerskab i Danmark, herunder
tilfredsstillende hundevelfærd og velfungerende hunde. I den forbindelse henviser vi til vores 5 punkts plan, som er
inspireret af den eneste lovgivning, der dokumenteret har nedbragt antallet af bid-episoder – netop ved at fokusere
på ejerens ansvar: Den såkaldte Calgary model.
(14)
Herunder er en kort oversigt over vores 5 punkts plan. En nøjere beskrivelse vedlægges som bilag.
1. Ejerlicens
En ejerlicens øger ansvarsbevidstheden hos hundeejere. Det medfører bl.a. en begrænsning i antallet af
hunde med adfærdsproblemer, og den gør det muligt at forhindre hundeejere, der er frakendt retten til at
holde hund, i at erhverve flere hunde. Derudover kan påbud følge en person.
2. Opdrætterlicens
En opdrætterlicens medvirker til at fremme kvalitet frem for kvantitet i opdrættet, og det er altid muligt at
spore en hund tilbage til opdrætteren. Den giver mulighed for at identificere opdrættere, der i overvejende
grad fremavler problemhunde og/eller overvejende sælger til uegnede personer.
3. Forbedret hunderegister
Ved at etablere en mere præcis central hunderegistrering får alle myndigheder adgang til aktuelle data om
hund, ejer, opdrætter samt evt. aktuelle lovmæssige påbud.
4. Stop hundehandel
Et forbud mod import og opkøb af hunde til videresalg begrænser antallet af dårligt fungerende hunde og
sikrer i højere grad hundens velfærd.
En stor del af problemerne med dårligt fungerende hunde stammer fra dårligt opfostrede hunde og ukritisk
salg til inkompetente og uerfarne ejere. Det er både et væsentligt dyrevelfærds- som samfundsproblem.
5. Regler & straf
Tiltag som progressive bøder og landsdækkende regler for færdsel med hund i det offentlige rum øger
trygheden for alle i det danske samfund.
Enkle generelle landsdækkende regler for færdsel med hund kan f.eks. være, at hunde altid skal føres i kort
line i byzone, at hunde ikke må færdes på legepladser, skolegårde og sportspladser - hvor andet ikke er
angivet.
Dansk Terrier Klub stiller naturligvis meget gerne vores kompetencer og ressourcer til rådighed i forbindelse med
lovgivning og indsatser, der omfatter vores interesse- og kompetenceområde.
Med venlig hilsen
Robert Raeder
Formand
Dansk Terrier Klub
Arndrupvej 3, 6240 Løgumkloster
Tlf. 3024 8256
&
Formand
DTKs Bull Image Gruppe
(udvalg i Dansk Terrier Klub)
[email protected]
Samling: 2015-16 | B 153
2/8
 B 153 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 30/4-16 fra Dansk Terrier Klub
1627970_0003.png
Dansk Terrier Klubs 5 punkts plan
Ansvarlige opdrættere og ejere = velfungerende hunde
Ejer
licens
Regler
&
straf
Opdrætter
licens
5 punkts
plan
Stop
hunde
handel
Forbedret
hunde
register
Effekt
Effekt
Effekt
Effekt
Tryghed
Forbruger
beskyt-
telse
Dyre-
velfærd
Ansvar-
lighed
Effekt
Økono-
misk
grundlag
Samling: 2015-16 | B 153 - Bilag
3/8
 B 153 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 30/4-16 fra Dansk Terrier Klub
1627970_0004.png
Dansk Terrier Klubs 5 punkts plan
Ansvarlige opdrættere og ejere = velfungerende hunde
1. Ejerlicens
En ejerlicens øger ansvarsbevidstheden hos hundeejere. Det medfører en begrænsning i
antallet af hunde med adfærdsproblemer, og den gør det muligt at forhindre hundeejere, der er
frakendt retten til at holde hund, i at erhverve flere hunde.
Den kommende hundeejer skal erhverve en ejerlicens, før han/hun kan købe en hund. Hundeejeren betaler et årligt
gebyr pr. ejerlicens. Der udstedes én ejerlicens pr. hund. Det er opdrætterens ansvar at sikre, at den kommende
hundeejer har erhvervet en gyldig ejerlicens før køb.
En ejerlicens:
Knytter hundeejeren entydigt sammen med hundens chipmærkning (f.eks. via cpr.nr.). Dermed kan
hundeejeren altid identificeres.
Medfører færre impulskøb og nedbringer dermed også antallet af hunde, som aflives årligt på grund af
adfærdsproblemer, hvilket udgør op til 1/4 af hundepopulationen. Lavt sat svarer det til 10.000-15.000
hunde årligt
(15)
.
Forhindrer at borgere, der er frakendt retten til at have dyr, køber hund.
Indgår i finansiering af en central hunderegistrering, understøttelse af velfungerende hunde og øget
hundevelfærd.
Der er omkring 585.000 hunde i Danmark
(16)
. En årlig licens på eksempelvis 100 kr. pr. hund kan indbringe
omkring 58,5 mio. kr. årligt til dette formål.
Sammen med ejerlicensen får hundeejeren (elektronisk) tilsendt informationsmateriale om bl.a. ansvar som
hundeejer, generel information om hunde samt regler og lovgivning. Det medvirker til at øge ansvarligheden og
kompetenceniveauet hos hundeejerne.
Et eventuelt ”hundekørekort”/kursus til hundeejere skal baseres på et standardiseret undervisningsforløb hos
neutrale udbydere. Pensum baseres på viden om hunde og hundeadfærd, der er videnskabeligt dokumenteret.
Samling: 2015-16 | B 153 - Bilag
4/8
 B 153 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 30/4-16 fra Dansk Terrier Klub
1627970_0005.png
Dansk Terrier Klubs 5 punkts plan
Ansvarlige opdrættere og ejere = velfungerende hunde
2. Opdrætterlicens
En opdrætterlicens medvirker til at fremme kvalitet frem for kvantitet i opdrættet, og det er altid
muligt at spore en hund tilbage til opdrætteren. Den giver mulighed for at identificere opdrættere,
der i overvejende grad fremavler problemhunde og/eller overvejende sælger til uegnede
personer.
En opdrætter skal erhverve en opdrætterlicens, før han/hun har lov til at få hvalpe på sin hund. En opdrætter er
enhver, der får hvalpe på sin hund, det være sig racehunde eller blandinger. Opdrætteren betaler et gebyr for
oprettelse og efterfølgende et gebyr pr. hvalp, når den chipmærkes (som i dag ved registrering i Dansk
Hunderegister).
En opdrætterlicens:
Knytter opdrætteren entydigt sammen med hunden via chipmærkning og f.eks. opdrætterens cpr-nummer.
Derved kan opdrætteren af en hund altid identificeres.
En opdrætter, der gentagne gange opdrætter dårligt fungerende hunde og/eller sælger dem til uegnede
ejere, kan således altid identificeres.
Medfører en bedre forbrugerbeskyttelse af hundekøberen, da en hund altid kan føres tilbage til den
specifikke opdrætter.
Indgår i finansiering af en central hunderegistrering, understøttelse af velfungerende hunde og øget
hundevelfærd.
Sammen med opdrætterlicensen modtager opdrætteren (elektronisk) bl.a. deklaration for hund samt
pasningsvejledning, der skal udleveres til hundeejeren senest ved overdragelse af hunden.
Samling: 2015-16 | B 153 - Bilag
5/8
 B 153 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 30/4-16 fra Dansk Terrier Klub
1627970_0006.png
Dansk Terrier Klubs 5 punkts plan
Ansvarlige opdrættere og ejere = velfungerende hunde
3. Centralt hunderegister
Ved at etablere en central hunderegistrering får alle myndigheder adgang til aktuelle data om
hund, ejer, opdrætter samt evt. aktuelle lovmæssige påbud.
En central hunderegistrering gør det muligt, at:
Stille alle aktuelle data til rådighed for relevante offentlige myndigheder.
Effektivt håndhæve bødeforlæg og særlige påbud for såvel ejer, opdrætter som hund(e).
Sammenkøre data, så man f.eks. sikrer, at alle hunde har en lovpligtig ansvarsforsikring.
4. Bekæmpelse af hundehandel
Et forbud mod import af hunde til videresalg begrænser antallet af dårligt fungerende hunde og
sikrer i højere grad hundens velfærd.
En stor del af problemerne med dårligt fungerende hunde stammer fra import af dårligt opfostrede hunde. Det er
både et væsentligt dyrevelfærds- som samfundsproblem. Derfor skal det forbydes at importere hunde med videresalg
for øje.
Effekten af et sådant forbud er, at:
Borgeren (køberen), der importerer en hund, har direkte kontakt med den udenlandske opdrætter. Køberen
har dermed selv ansvar for at sikre, at import af hunden overholder dansk lovgivning, og at hunden er
forsvarligt opfostret.
Det øger dyrevelfærden - da der bliver en større andel af ansvarligt opfostrede hunde og dermed færre
antal aflivede hunde pga. adfærdsproblemer.
Det øger samfundssikkerheden, da antallet af adfærdsforstyrrede hunde grundet dårlig opfostring
nedbringes.
Tilsvarende skal kommercielt opkøb af hunde i Danmark til videresalg forbydes.
Samling: 2015-16 | B 153 - Bilag
6/8
 B 153 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 30/4-16 fra Dansk Terrier Klub
1627970_0007.png
Dansk Terrier Klubs 5 punkts plan
Ansvarlige opdrættere og ejere = velfungerende hunde
5. Bøder, regler og påbud
Tiltag som progressive bøder og landsdækkende regler for færdsel med hund i det offentlige
rum øger trygheden for alle i det danske samfund.
Enkle generelle landsdækkende regler for færdsel med hund kan f.eks. være, at hunde altid skal føres i kort line i
byzone, hvor andet ikke er angivet, og at hunde ikke må færdes på legepladser, skolegårde og sportspladser.
Generelt medfører skærpelse af bøder og regler:
Hårdere straffe for gentagne forseelser, der motiverer uansvarlige hundeejere til at ændre adfærd.
At det øger borgernes tryghed, når der er enkle og tydelige regler for, hvor færdsel med hund må foregå og
på hvilke betingelser.
Påbud om mundkurv, line eller aflivning kan pålægges hunde, der af en hundesagkyndig på grundlag af en
standardiseret adfærdsbedømmelse vurderes som farlig/potentiel farlig.
Såvel definition af hundesagkyndig som udarbejdelse af adfærdsbedømmelse skal ske på videnskabeligt grundlag
og skal derfor foretages af Den Danske Dyrlægeforening/KVL.
Det er nødvendigt, at skambidning præciseres både på basis af et veterinært/medicinsk og hundeadfærdsmæssigt
grundlag. Dvs. at både skade, hændelsesforløb og en hunds instinkter indgår i vurderingen.
Et centralt hunderegister gør det muligt effektivt at håndhæve bødeforlæg og særlige påbud.
Samling: 2015-16 | B 153 - Bilag
7/8
 B 153 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 30/4-16 fra Dansk Terrier Klub
1627970_0008.png
Kilder
1. Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses holdning til raceforbuddet i Hundeloven (10. februar 2012).
2. DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation)
Udtalelse om Hundeloven af 1. juli 2010 (31. januar 2012).
3. Dyreværnet
Udtalelse om Hundeloven af 1. juli 2010 (30. januar 2011).
4. Den Danske Dyrlægeforening
Fagpolitisk konsulent Johanne Østerby: Det er ikke muligt at lave en test, der med sikkerhed kan bestemme en
hunds race.
5. DDD.dk
Den danske dyrlægeforenings webside vedr. hundeloven, herunder at det ikke er muligt at bestemme en hunds
race ved DNA-test eller lignende.
6. Foreningen Fair Dogs plakat med lovlige vs. ulovlige hunde
Fotodokumentation, der viser, at lovlige og ulovlige hunde kan have samme udseende.
7. University of veterinary medicine Hannover
Tina Johann: Assessment of the behaviour of Golden Retrievers in comparison to the behaviour of dogs
considered dangerous according to the Dangerous Animals Act of Lower Saxony, Germany (GefTVO) of 5th. of
July 2000.
8. Den Danske Dyrlægeforening
På mødet med Mette Gjerskov, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, den 13. marts 2013 understregede
DDD, at en stor videnskabelig undersøgelse viser, at der er meget store forskelle i temperament/adfærd for
enkelte hunde-individer inden for hver hunderace. Det betyder, at der ikke er fagligt belæg for at definere
nogen hunderace som farligere end andre.
9. Hundansvarsutredningen
Rapport udarbejdet for den svenske stat - 2.3.2 En hund kan vara farlig av många olika orsaker.
10. Odense Universitetshospital
Nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital viser, at der i 2011 skete en mindre
stigning i antallet af behandlinger efter hundebid på de danske skadestuer i forhold til årene før lovændringen.
4.140 personer blev sidste år behandlet, hvilket er 200-500 flere end i årene tilbage til 2005.
11. Foreningen Fair Dogs undersøgelse
Oversigt over hundebid før og efter hundeloven.
12. Justitsministeriet
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 65 angiver, at der fra 1. juli 2010 til oktober
2011 alene har været 122 aflivningssager, hvoraf flere har omfattet aflivning af flere hunde (hvalpekuld).
Udvalget for fødevarer landbrug og fiskeri 2012-13 FLF alm. del endeligt svar på spørgsmål angiver, at der fra
258 aflivningssager siden lovens ikrafttræden. Bemærk at nogle aflivningsager omfatter aflivning af flere
hunde, eksempelvis hvalpekuld. Dertil kommer sager med pålæg, bøder og sager, der er behandlet med eller
uden konsekvens for hundeejer.
13. Journal of Veterinary Behavior
The dog or its muzzle as a signal of danger for humans af Anaïs Racca, Claude Baudoin, Laboratory of
Experimental & Comparative Ethology, University of Paris, France.
14. Calgary
3 år efter indførsel af den såkaldte Calgary model (23M2006 bylaw), rapporterede Calgary (Canada) om det
laveste antal hundebid i 25 år; 137 bid. Til sammenligning lå antallet i 1985 på 621 hundebid.
15. Det Biovidenskabelige Fakultet
Jørgen Damkjer Lund, Institut for produktionsdyr og heste. Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i
Danmark. Estimeret antal hunde, der aflives årligt pga. adfærdsproblemer.
16. Dansk hunderegister
Danskhunderegister.dk angiver, at der ca. findes 585.000 hunde i Danmark.
Samling: 2015-16 | B 153 - Bilag
8/8