Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af kvotesystemet i dansk fiskeri og en styrkelse af kystfiskeriet, lokal beskæftigelse og bæredygtigt fiskeri.

Af Søren Egge Rasmussen (EL), Christian Poll (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Enhedslisten, Alternativet og SF for beslutningsforslaget, der giver os mulighed for at diskutere fremtiden for dansk fiskeri og i særdeleshed det kystnære fiskeri.

Lad mig indledningsvis sige, at regeringen ikke har nogen planer om at opsige aftalen om fartøjskvoteandele – altså det, vi omtaler som FKA – eller individuelle, omsættelige kvoter, altså det, vi omtaler som IOK, som forslagsstillerne ellers ønsker sig. Det eksisterende kvotereguleringssystem med omsættelige kvoteandele – siden 2003 med IOK og fra 2007 med FKA – har tilvejebragt en udvikling i fiskeriet i form af færre, men mere effektive og rentable fartøjer samt en forbedret indtjening for langt den overvejende del af fiskeriet.

Det var den udvikling, som de daværende forligspartier, VKO, i 2005 netop ønskede at fremme med FKA-systemet og ny regulering. Udviklingen har samtidig medført, at der er sket en større koncentration af kvoteandele på færre fartøjer. Naturligvis skal det ikke ende med, at samtlige kvoter ejes af en lillebitte gruppe pengestærke fiskere, og derfor blev der allerede med aftalen om ny regulering i 2005 indført regler, som skal virke begrænsende på koncentrationen af kvoteandele.

De nuværende såkaldte koncentrationsregler er fra 2012, og regeringen er aktuelt ved at foretage et nyt serviceeftersyn af koncentrationsreglerne. Et af formålene med at indføre omsættelige kvoteandele var at give fiskerne mulighed for mere hensigtsmæssigt at tilrettelægge deres fiskeri. Med det nuværende system kan fiskerne selv beslutte, hvornår de vil fiske. De bliver ikke tvunget til at fiske bare for at undgå, at andre fiskere kommer først, som de skulle før indførelsen af omsættelige kvoter, dengang der var rationsfiskeri.

En ophævelse af det nuværende system med 8 års varsel vil bremse udviklingen og investeringerne i nye moderne fartøjer, bl.a. fordi bankerne formentlig ville være meget tilbageholdende med at låne ud til fartøjsejere, hvis kvoter var blevet opsagt. Regeringen mener derfor, at det nuværende system med omsættelige kvoter har levet op til de intentioner, der var tiltænkt, og at der ikke er behov for en grundlæggende ændring af systemet.

Servicetjekket af fiskeriet, som vi er i gang med i øjeblikket, skal bl.a. se på, om der er behov for justeringer af elementer i det nuværende system. En af de ting, som vi vil se nærmere på, er, om der er behov for tiltag, der kan understøtte kystfiskeriet.

Hvad angår forslagsstillernes ønske om at indføre tiltag, der styrker det naturskånsomme fiskeri, er regeringen enig i, at der også i fremtiden skal være grundlag for et kystnært fiskeri, hvor mindre fartøjer medvirker til at sikre fiskerierhvervet i de mindre havne. De bidrager også positivt til et levende havnemiljø til gavn for lokalsamfundene og turisterhvervet.

Derudover har forslagsstillerne et forslag om at indføre en mærkningsordning for fisk fanget med naturskånsomme redskaber. Hertil kan jeg bemærke, at den tidligere regering i 2014 fik udarbejdet en konsulentrapport om et mærke for skånsomt kystfiskeri, som konkluderede, at omkostningerne ved et sådan mærke ikke ville stå mål med den forventede effekt.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan ændres på de nuværende ordninger. Jeg kan oplyse, at jeg har iværksat en evaluering af den eksisterende 3-årige kystfiskerordning, som indgår i servicetjekket af fiskeriområdet. I den evaluering skal det bl.a. drøftes, om der er behov for at afsætte flere mængder, flere fisk til ordningen, og hvilke andre vilkår der skal være i ordningen. Når evalueringen er afsluttet vil jeg komme med et forslag til en fremtidig kystfiskerordning, der rummer incitamenter for de enkelte kystfiskere, uanset om de anvender garn, trawl, tejner eller andre redskaber med henblik på at styrke det kystnære fiskeri over en kam.

Forslagsstillerne ønsker desuden at indføre en fradragsordning, så førstegangssalg af kvoter til en fisker, der fisker naturskånsomt, bliver fritaget for skat af indtægten. Det forslag kan regeringen ikke støtte. Anvendelse af skattesystemet i forbindelse med kvotehandel vil reelt svare til at yde tilskud til en gruppe fartøjer og ville formentlig som statsstøtte skulle godkendes af Europa-Kommissionen, ligesom det ville indebære et reduceret skatteprovenu. Samtidig vil forslaget indebære væsentlige administrative byrder for det offentlige, idet det bl.a. skal sikres, at der er tale om et førstegangssalg af en kvote.

Samlet set er jeg ikke tvivl om, at det nuværende system med omsættelige kvoter er det rigtige system, og jeg har ingen planer om at opsige det. Men jeg er ikke afvisende over for konkrete tiltag, som kan styrke det kystnære fiskeri. Og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Men lad mig blot tilføje, at det jo ville have været en fornøjelse, hvis de forslagsstillere, der har fremsat forslagene, faktisk havde deltaget i det fisketopmøde, som der har været, hvor, så vidt jeg er orienteret, alle udvalgsmedlemmerne var inviteret. Dér var der jo mulighed for at drøfte den slags forhold og også høre, hvad fiskeriet selv havde af intentioner.

Det er jo meget fint at tage de her beslutningsforslag et for et – det har jeg som minister stor respekt for at medlemmer af Folketinget kan fremsætte – men der er jo altså også en arbejdsvirkelighed, som inddrager fiskeriet. Det har vi bl.a. drøftet på et stort fisketopmøde i Vejle, hvor der havde været rig lejlighed for bl.a. forslagsstillerne til at indgå i drøftelser. Det kunne også være, at det havde kvalificeret det realistiske i at lave de her ændringer, også i forhold til om der er en reel efterspørgsel på ændringer af forholdene fra fiskeriets side.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Angående det her med fiskekvoterne må man jo konstatere, at der sker en udvikling i eller – om man vil – en afvikling af fiskeriet. Der er nu 18 fartøjer, som fisker 50 pct. af den danske fisk, og vi har set en udvikling over de sidste 2 år, hvor de her kvotekoncentrationer er øget markant, så der nu er 119 fartøjer, som fanger 90 pct. af den danske kvote, mens det for 2 år siden var 158 både.

I ministerens tale lagde ministeren vægt på, at der åbenbart er en grænse. Jeg forstår det sådan, at det ikke skal ende med, at der kun er ét skib, som fisker alle fiskene. Men der blev ikke lige givet et tal for, hvor langt ministeren mener det er acceptabelt at gå. Jeg synes jo, at man med 18 fartøjer, der fisker 50 pct. af fiskene, godt nok er kommet op på en meget stor koncentration.

Jeg vil godt høre ministeren, om han vil konkretisere, hvor få fartøjer der kan fiske de danske fiskekvoter.

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nej, jeg vil ikke sætte tal på, men alene signalet fra regeringen om, at vi ønsker det kystnære fiskeri, giver jo spørgeren en bevidsthed om, at der ikke er et ønske om, at der kun skal være ét fartøj i dette land, der fisker. For vi har et ønske om, at de små havne med det kystnære fiskeri fortsat skal have aktivitet.

Hr. Søren Egge Rasmussen får ordet igen.

Nu er vi jo kommet dertil, hvor der er virkelig mange havne, der er lukket. Der er 49 havne, som er lukket de sidste 10 år. Det synes jeg er massivt. Der er mange gæster ude i ferielandet, som forventer at kunne købe andet end fiskepinde, når de kommer til en mindre kystby i Danmark, altså som gerne vil have noget frisk fisk.

Derfor er jeg glad for ministerens svar på anden del af vores forslag her om, at ministeren er åben over for, at der kunne være en idé i at fremme det kystnære fiskeri og et lokalt kvalitetsprodukt. Så jeg ser positivt på den del af det, og jeg ser frem til, at ministeren kommer med nogle konkrete forslag, som måske ikke lige er det, der står i vores tekst, men som er noget, som fremmer det samme.

Ministeren.

Tak for det. Og det kan spørgeren se frem til med glæde og forventning.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg var ikke med til topmødet, men jeg har jo haft masser af møder med erhvervet igennem de seneste 5 år, også med kystfiskerne. Og vi skal ikke pakke tingene ind her: Der er en reel interessekonflikt imellem de forskellige måder at fiske på og de folk, der fisker på forskellige måder.

For det er klart, at nogle af dem, der fisker mere naturskånsomt som kystfiskerne, har en interessemodsætning over for dem, der f.eks. fisker med trawl. Så derfor kan man jo ikke tage erhvervet under et. Og en af de ting, som jeg, dog uden held, arbejdede med den tidligere minister om, var, om man kunne sige: Jamen, det, der sikkert var hensigten, dengang man lavede det om til omsættelige kvoter, var måske, at fiskeriet skulle reddes. Vi kan bare se, at det har betydet, at fiskene ikke bliver landet lokalt, og at der er kommet meget store millionkvoter på få hænder.

Så mit spørgsmål er bare: Mener ministeren virkelig, at fiskeriet i dag er økonomisk bæredygtigt, hvis man også sætter pris på, at det skal have en betydning for lokalsamfundene?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet og nogle relevante betragtninger. Jeg mener sådan set, at fiskeriet er økonomisk bæredygtigt i det omfang, man kan lande fisk og den enkelte kutter har en basisindtjening. Skal der så stilles noget op over for, at der ikke foregår så meget i havnene? Ja, det skal der, og derfor er jeg jo om nogen ærgerlig over, at eksempelvis tobiskvoten er vældig udfordret i disse uger på grund af for lavt moniteringsfiskeri af de 1-årige tobis. For det bevirker, at der ikke er aktiviteter på land efterfølgende.

Vi kan naturligvis ikke føre landdistriktspolitik med vores fiskeripolitik alene, for der skal også være en økonomisk bæredygtig virkelighed. Men når regeringen er optaget af det kystnære fiskeri, er det selvfølgelig, fordi det bidrager til liv i havnene og også til den identitet og den turistvirksomhed, der er, plus at det for de lokale er skønt at bo ved en havn, hvor der er aktiviteter. Så det skal selvfølgelig ses i et bredere perspektiv.

Men det er klart, at overordnet set er fiskeripolitik erhvervspolitik, og som sådan er det ikke snævert set hverken turist- eller landdistriktspolitik. Regeringen ønsker, at de tre ting hænger sammen, og det er også noget af det, vores servicetjek kommer til at afspejle.

Værsgo.

Man kan ikke føre landdistriktspolitik med fiskeripolitik, siger ministeren. Det kan man faktisk godt, for den fiskeripolitk, som er blevet ført de sidste mange år, har haft en meget negativ indvirkning på mange landdistrikter, hvor halvdelen af vores havne er lukket og beskæftigelsen er faldet markant. Kutterne er godt nok blevet meget større, men fiskeriet er kommet på meget færre hænder.

Ønsker ministeren et fiskeri, hvor det næsten er umuligt for unge mennesker at komme ind, fordi de simpelt hen ikke har penge nok i ryggen til at bruge tocifrede millionbeløb på at købe kvoter? Ønsker ministeren ikke, at fiskene bliver landet lokalt og giver lokale arbejdspladser? Det er ikke sådan et system, vi har nu.

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg ønsker bestemt, at der skal være muligheder for generationsskifte i det danske fiskeri. Men jeg er også optaget af, at der skal være økonomi i fiskeriet. Og så glæder det mig, at der også er udenlandske fiskefartøjer, der lander fisk i danske havne, for det bidrager jo til beskæftigelsen på land.

Derfor kan man jo ikke, som der lidt ligger i beslutningsforslaget, have den her lokalromantiske forestilling om dansk fiskeri, for det er internationalt. Vi har en af EU's største fiskeflåder, der både lander nationalt og internationalt, lige så vel som der landes internationalt i Danmark.

Spørgeren refererede noget, jeg sagde, men læg mærke til, at jeg sagde, at man ikke kan føre fiskeripolitik alene som landdistriktspolitik. Det er et primært erhverv, som skal understøttes, og så er det glædeligt med de landdistrikts- og turistmæssige virkninger, det har, og det er både til gavn for dem, der bor derude, og for de turister, der kommer.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Det er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

B 152, som er fremsat af SF, Alternativet og Enhedslisten, har to hovedelementer. Først vil forslagsstillerne opsige aftalerne om henholdsvis fartøjskvoteandele, FKA, og individuelle omsættelige kvoter, IOK. Dertil kommer en række tiltag, som har som formål at støtte kystfiskeriet.

Der er tale om følgende fire forslag: For det første en mærkningsordning for fisk fanget med naturskånsomme redskaber; for det andet tilførelse af en større andel af kvoterne til kystfiskere, der fisker med skånsomme redskaber; for det tredje indførelse af en kystfiskerordning for de fiskere, der fisker med naturskånsomme redskaber; og for det fjerde indførelse af en fradragsordning, så førstegangssalg af kvoter til en fisker, der fisker kvoterne naturskånsomt, er fritaget for skat af indtægten.

I Socialdemokratiet er vi optaget af at sikre bæredygtigt fiskeri med plads til så vel store som små fiskere, der sikrer vækst og beskæftigelse i så vel store som små danske havnebyer. Vi ønsker at fremme kystfiskeriet, og vi er optaget af, at der bliver taget hånd om de problemer med kvotekoncentrationer, som dokumentaren »Kvotekonger og små fisk« illustrerede.

Når det er sagt, mener vi, at det ville være ude af proportioner at opsige FKA- og IOK-systemet. Grundlæggende mener vi, at de to ordninger har været med til at sikre en nedbringelse af flåden, som har været nødvendig, og det har været med til at sikre indtjeningen i dansk fiskeri. Samtidig er flere og flere fiskerier MSC-certificerede. Det betyder, at det går godt med det danske fiskeri, og det mener jeg vi bør glæde os over. FKA- og IOK-systemerne er ikke perfekte. Det afslørede den dokumentar på DR om kvotekongerne, som jeg netop omtalte. Og vi mener ikke, det er ønskværdigt, at fiskekvoterne samles på få hænder, hvor bestemmende indflydelse på meget store kvotekoncentrationer bliver en faktor af meget stor dominans for fiskeressourcerne samt for havnene, for fiskerikollegaerne på de andre skibe og for prisdannelsen omkring kvoterne. Derfor er vi åbne over for en justering af de to systemer og håber, at det er et af punkterne, som kan blive inkluderet i den kommende vækstpakke for fiskeriet. Men som nævnt mener vi altså, at det er lige lovlig drastisk at kaste det nuværende kvotesystem over bord. Vi tror på, at problemerne kan løses gennem justeringer.

Hvad angår forslagene om en styrkelse af kystfiskeriet, håber vi på samme måde, at vi kan få en grundig drøftelse af, hvordan vi i de kommende forhandlinger kan styrke kystfiskeriet. Socialdemokraterne ønsker som bekendt et mangfoldigt fiskeri, der kan skabe vækst og beskæftigelse i både små og store havne, og det mener vi at en vækstpakke til fiskeriet skal bidrage med.

På nuværende tidspunkt kan vi ikke støtte de fremsatte forslag, da vi mener, at vi ikke kender til konsekvenserne af de enkelte dele i tilstrækkelig grad. Det gælder både omkostninger i forhold til erhvervet, og hvordan man eksempelvis er til sinds at finansiere den her skattefritagelse for kystfiskere, som forslagsstillerne lægger op til.

På den baggrund skal jeg så meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu er det jo ikke alt, der står i pressen, der er rigtigt, men jeg har alligevel fundet et klip fra den 15. juni – sådan lige hen i slutningen af valgkampen – hvor der står: »Socialdemokraterne vil gøre op med “fiskerimafia”«. Simon Kollerup er her citeret for at sige, at er der ikke andre løsninger, er han klar til at overveje at udnytte den mulighed, som reglerne giver for, at man kan opsige omsætteligheden på kvoterne.

Det var en markant melding på Hanstholm Havn, inde på fiskeriauktionen. Jeg ved ikke, hvad der var til salg der. Jeg synes, at ordføreren træder lidt for meget vande i Hanstholm Havn med sin ordførertale nu, men jeg er da glad for, at ordføreren godt kan se, at der nok er behov for nogle justeringer. Men jeg synes jo, det er lidt ærgerligt, hvis vi kun har en mulighed, nemlig den at opsige kvotesystemet.

Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren lige foldede lidt ud, hvilke muligheder ordføreren ser for, at man udelukkende justerer på kvotesystemet. Er det ikke sådan, at vi er fanget af, at man enten skal sige det op eller også lade det køre videre?

Værsgo, ordføreren.

Jeg tror, at med den omhu, der er lagt i forberedelsen af den her debat, har jeg lyst til at invitere hr. Søren Egge Rasmussen til Hanstholm Havn, hvor de vil servere nogle stjerneskud, som jeg tror i størrelse og omfang vil sætte selv en Enhedslisteordfører til vægs.

Hvad angår spørgsmålet, som er ganske relevant, er pointen jo den, som også blev sagt den dag på Hanstholm Havn og er gengivet ganske korrekt, at det vil være meget drastisk at nå dertil, hvor man opsiger kvoterne. Derfor er det heller ikke en del af den politik, vi ønsker at føre.

Der, hvor vi tror der kan være nogle muligheder, er i forbindelse med noget, der skal forhandles i en fiskeripakke. Det består i at få lukket de såkaldt kreative huller omkring vores koncentrationsregler – de blev kaldt kreative af styrelsen på åbent tv – altså at få lukket hullerne og få stillet nogle krav om, at der er en grænse for, hvor stor en bestemmende andel en fisker må have over kvoterne.

På den måde skulle vi gerne sikre, at vi stadig væk har kvotesystemet, men at de koncentrationsregler, der ligger til grund i kvotesystemet, også overholdes – ikke bare formelt, men også reelt. Det var i virkeligheden den pointe, ordføreren selv var rejsende i over for ministeren, og den deler jeg til fulde.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg kan forstå, at ordføreren gerne vil have nogle lidt finere masker i systemet, sådan at familiemedlemmer ikke kan opkøbe kvoter uden f.eks. at have et rimeligt fiskerifartøj. Der er regnskaber, hvor man kan se, at det selskab, der ejer de kvoter, f.eks. slet ikke har lønomkostninger. Altså, der er noget af det, der foregår, som er helt urimeligt. Og jeg er meget enig med ordføreren i, at det bør der ændres på.

Så vil jeg godt høre, om ordføreren har nogle flere ideer til, hvordan vi kan få fremmet det her kystnære fiskeri, som jeg kunne forstå at ordføreren sådan set er positiv over for at fremme på en eller anden vis – når det nu ikke skal være med de fire pinde, der er i forslaget.

Værsgo.

Det er helt rigtigt, at det er politikken fra Socialdemokratiets side i forbindelse med kvotekoncentrationsreglerne. Jeg er personligt meget inspireret af de regler, der findes på andre dele af vores sådan – hvad skal vi sige – kapitalområde eller aktieområde, altså af de fraser, man har om bestemmende indflydelse, altså om man bestemmer over kvoterne, selv om det er konen eller svigersønnen, der reelt ejer dem. Det kunne være en måde at komme omkring det her på.

I forhold til kystfiskeriet og de tiltag, der skal tages der, er det også noget, som vi i Socialdemokratiet vil fremlægge vores punkter om, når vi bliver indbudt til de fiskeriforhandlinger, der forhåbentlig snart går i gang.

Så er det fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om det var forudset af Socialdemokraterne, at der ville opstå så stor en koncentration af kvoter, som der er gjort. Og nu taler jeg ikke om de overtrædelser af reglerne, der har været, men om den koncentration, der er opstået, hvor man har tilgodeset nogle meget, meget store fartøjer, og hvor man jo har drænet en hel masse havne for beskæftigelse. Var det forudset af Socialdemokraterne, da de gik med i aftalen om FKA?

Værsgo til ordføreren.

Dér, hvor vi står nu, ser vi jo, at kvotesystemet har leveret på nogle punkter, og det er vi også nødt til at anerkende. Vi var ikke med i aftalen fra 2007, men der har været en ændring i flåden, og der er sikret en bedre indtjening i fiskeriet. Det er klart, at det også er vigtigt, at de koncentrationsregler, man har lavet, bliver overholdt, og derfor er det vigtige for os ikke så meget koncentrationsprocenterne, men at reglerne bliver overholdt. Det er der, vi ser det store problem, og det var jo også det, der blev kortlagt i dokumentaren om kvotekongerne. Et af de afgørende punkter, vi vil tage med til de fiskeriforhandlinger, er, at det, som styrelsen selv – ganske utilstedeligt i virkeligheden – kaldte kreative huller i den her lovgivning om koncentrationsreglerne, bliver lukket, eller at der bliver finere masker, som ordførerens sidemand brugte som udtryk for lidt siden.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men det er lidt to forskellige ting, vi taler om. En ting er, at man udnytter hullerne i reglerne. Noget andet er det, der faktisk sker, når man kapitaliserer kvoterne, sætter dem fri på et omsætteligt marked, hvorved der sker en meget stor koncentration, så al den beskæftigelse, alle de arbejdspladser, der har været i en hel masse små havne i Danmark, lukker ned. Det har været konsekvensen af den her kvoteordning. Mener Socialdemokraterne, at den strukturudvikling er ønskelig for Danmarks beskæftigelse og for Danmarks udvikling i de landdistrikter, der har så hårdt brug for arbejdspladser?

Tak. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi mener helt grundlæggende, at det har været rigtigt at træffe den beslutning, der blev truffet, om omsætteligheden i kvoterne. Det har det, fordi det også har været med til at udvikle fiskeriflåden til nogle størrelser, der gør, at vi kan konkurrere med andre landes fiskeriflåder, og det er i sig selv godt. Det er godt, fordi det sikrer, at vi stadig væk lander store mængder af fisk i Danmark. Det gør, at der er masser af folk i arbejde, bl.a. på Hanstholm Havn, som er blevet nævnt tidligere. Derfor skal vi have et fiskeri både for de små, men også for de store fiskere, og det er derfor, vores pointe om kvoterne og koncentrationerne er, at de jo ledsages af en politik for kystfiskeriet, og det er den, vi glæder os til at diskutere i de fiskeriforhandlinger, der snart skal indledes.

Tak, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ib Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for den her debat om ændring af kvotesystemet i dansk fiskeri, en styrkelse af kystfiskeriet, lokal beskæftigelse og bæredygtigt fiskeri.

Må jeg ikke indlede med at sige, at jeg jo synes, at det her er lidt af et paradeforslag, og at det er mangel på rettidig omhu, når forslagsstillerne kommer med det her. Man skal tænke på, at i den forrige regering havde man jo flertallet, man havde indflydelsen, man skulle i hvert fald have haft indflydelsen, og et af partierne var også i regering, så der burde man jo have haft det her fremme og fået det ændret.

Lad mig gøre opmærksom på, at da man lavede aftalen om ny regulering i 2005, var det en aftale mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Samtlige af de andre partier stemte imod, så de har haft muligheden for at ændre det her, men lad det nu ligge.

I forligskredsen er vi i gang med et servicetjek, som jo er afledt af den landbrugspakke, som vi lavede i december. Den var fiskeriet også en del af, men vi valgte så at pille det ud for ligesom at gå mere i dybden med det, og jeg hilser i hvert fald velkommen, at vi her hen over året går i dybden og får lavet et rigtig godt servicetjek på fiskeriområdet. Jeg mener også, at der skal være en fiskeripakke, som der var en landbrugspakke, men vi må se, hvor meget det kommer til at indebære.

I 2003 indførtes IOK, individuelle omsættelige kvoter, og i 2007 som sagt indførtes FKA i forbindelse med ny regulering, altså fartøjskvoteandelen, med det formål at udvikle dansk fiskeri. Der er udfordringer med den nuværende aftale, bl.a. har det her om kvotekoncentrationerne også været nævnt af nogle. Det var vi i Dansk Folkeparti meget opmærksomme på at vi fik gjort noget ved.

Der er udfordringer med hensyn til kystfiskerordningen med at styrke og bevare den. Det var i sin tid DF's krav til en aftale i 2005, at der blev lavet en kystfiskerordning, så der kunne være et segment, der fisker kystnært og kan bevare et levende havne- og fiskemiljø i landdistrikterne. Her er de kommende forhandlinger om servicetjek kærkomne, hvor vi i Dansk Folkeparti er meget optaget af at styrke kystfiskeriet, så denne form ikke forsvinder.

Med hensyn til mærkning, som man også foreslår, af skånsomt fanget fisk, må vi konstatere, at der er rigelig med mærkningsordninger i Danmark. Lad mig henvise til, at vi jo i Danmark har et MSC-system, et privat initiativ, som flere og flere arter kommer ind under, og det gør jo, at fisken opnår en højere pris hos den enkelte fisker, så det er måske den vej, man burde gå i stedet for. Det synes jeg i hvert fald.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set positive over for forslagsstillernes forslag om at styrke kystfiskeriets vilkår og ordninger, men alt i alt kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan godt forstå, at der indimellem er nogle, der sådan udtrykker nogle bestemte ting om nogle beslutningsforslag, men jeg vil altså ikke anerkende, at det her er et paradeforslag. Jeg er ny i Folketinget, og jeg er fiskeriordfører, og hvad skal jeg gøre? Jeg kan være med til at rejse et forslag, og det er så det, vi har gjort her sammen med to andre partier, hvoraf det ene parti aldrig har været i Folketinget før. Så det er ikke et paradeforslag. Men det er sådan set et nyt initiativ, hvor man bruger de demokratiske muligheder, der er, når man har en plads i Folketinget for et parti. Så jeg finder det helt naturligt, at man fremsætter de forslag, som man synes er væsentlige, og så er det jo en proces. Og det kan jo være, at vi via den her debat kommer frem til, at vi kan se konturerne af noget, som der kan være et flertal for på et senere tidspunkt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om, hvad ordføreren mener om den her kvotekoncentration, som vi oplever. Altså, der er 18 fartøjer, som fisker 50 pct. af de danske fisk. Kan ordføreren se nogle muligheder for, at vi ligesom kan begrænse det, så der ikke bliver en øget koncentration, så det ender med, at man kun har ét fartøj, som fisker 50 pct.?

Ordføreren.

Vi lavede jo i sin tid den her nye regulering, og det gjorde vi, fordi der var for mange fiskere og for mange fiskerbåde til for få fisk. Der var behov for en genopretningsplan for visse fiskearter, og det har jo indebåret, at der er kommet det her med FKA, fartøjskvoteandele, ind over det, og der er jo også blevet lavet nogle regler om, hvor meget hver enkelt måtte eje. Vi har jo set det her med kvotekonger og deslige, som sidder på mere og mere af det, og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, og det har vi også sagt i Dansk Folkeparti at vi er meget opmærksomme på. Den lille selvstændige fisker, som kun lige har til dagen og vejen, har ikke mulighed for at gå ind og investere i nye kvoter, mens den store kvotekonge med et kæmpe millionoverskud lige så godt kan investere i nogle flere kvoter, og det vil sige, at han har mulighed for at overbyde den lille fisker, og det er selvfølgelig noget af det, vi er meget opmærksomme på, og det er ikke den vej vi ønsker det skal gå.

Men vi var jo nødt til på et tidspunkt at sige, at der var for mange fiskere og for mange fiskerbåde til for få fisk, og det tog vi konsekvensen af, og det tog vi ansvaret for. Men næsten halvdelen af det øvrige Folketing billigede det ikke og stemte imod at tage det ansvar.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er da glad for at høre, at der begynder at tegne sig et flertal for at gøre noget ved det store fiskekvotesystem. Angående det her med det kystnære fiskeri kan jeg forstå på ordføreren, at det er noget, som Dansk Folkeparti gerne vil fremme, og det synes jeg er positivt, også selv om det så ikke gælder de fire pinde, som vi har skitseret i forslaget, de fire »fiskepinde«. Altså, det kan være fint med noget andet for vores skyld, og det kan være, at man ved hjælp af moderne kommunikation kan komme frem til, at man alligevel, også uden et fiskemærke, kan oplyse om, hvad det er for nogle forhold, der er.

Jeg vil godt høre, om ordføreren har nogle konkrete forslag til, hvordan man ellers kunne fremme det skånsomme kystnære fiskeri.

Ordføreren, værsgo.

Tak. Som sagt var det jo Dansk Folkepartis krav til at gå med til den her nye regulering i 2005, som trådte i kraft i 2007, at vi skulle have et kystfiskersegment og en kystfiskerordning, og den har egentlig fungeret rimelig godt. Vi tager det op hvert tredje år, og vi kigger på det, og der er for mig at se ikke den store grund til at ændre i det grundlæggende princip om, hvordan vi fremmer kystfiskerordningen, hvor de får tildelt en lillebitte ekstra kvote, hvis de er inde i det her segment i en periode. Så jeg synes, det er en rigtig god måde at tackle det her på, og det har også vist sig at fungere rigtig godt. Det er jo klart, at det hele tiden er under pres, fordi der bliver færre i kystfiskerordningen, og noget af det, vi skal have taget op i de forhandlinger, vi har, er jo, hvordan vi kan sikre, at der kommer flere ind i den her ordning. Det vil vi i hvert fald arbejde på i Dansk Folkeparti.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at den måde, som det foregår på lige nu, er uhensigtsmæssig. Men det er jo præcis resultatet af det, som Dansk Folkeparti har været med til at indføre, nemlig at man har kapitaliseret kvoterne. Det er blevet gjort sådan, at der kan handles med det, og det betyder, at man som ung fisker, hvis man gerne vil ind i branchen og man tænker, at man skal tjene det, som en skolelærer tjener – det er fint for en – nu skal købe kvoter for 30-40 mio. kr. For man har kapitaliseret markedet, og der kan handles med det. Og hr. Ib Poulsen er ved ikke at ville støtte det her medansvarlig for, at udviklingen går den fuldstændig forkerte vej. Der er 100 havne, hvor det de sidste par år er blevet halveret eller lukket, beskæftigelsen falder, og det er umuligt for unge mennesker at komme ind i branchen – du skal have et tocifret millionbeløb i ryggen for at kunne købe kvoter – og betaler man så skat? Nej, for man opkøber kvoter ved slutningen af året. Det er det, fiskerierhvervet er blevet til i stor stil, altså med meget, meget få kystfiskere tilbage. Og hvor bliver fiskene landet? De bliver i høj grad ikke landet lokalt. Så det sikrer heller ikke lokal beskæftigelse. Jeg synes, at ordføreren bliver nødt til at komme med noget mere, end at der skal ses på det.

Tak. Ordføreren.

Jamen der må jeg skuffe spørgeren, for vi kigger nemlig på det her. For vi har i forbindelse med landbrugspakken vedtaget, at vi nu også skal have en fiskeripakke eller et servicetjek, og derfor bruger vi det næste halve års tid til at kigge på det her og komme med nogle bedre forslag, end der er i dag. Vi tog i 2005 et ansvar for, at der var for mange fiskere til for få fisk, og vi kan nu høre, at man fra Socialdemokratiets side egentlig bakker op om det her, og at man kan se, at det var en god idé. Så der breder sig jo her i Folketinget en forståelse for, at det nødvendige tiltag, som vi gjorde, og det ansvar, vi tog dengang, var det rigtige. Og så må jeg jo sige, at det med hensyn til generationsskiftet også er en problematik, vi har fremlagt for ministeren. For der er problemer med, at vi kan sikre et generationsskifte. For det er, som spørgeren siger, for dyrt at komme ind i dansk fiskeri, og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, så man kan sikre, at den næste generation af fiskere også kan komme ind i erhvervet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen. Nej, der var lige en kort bemærkning til. Værsgo.

Jeg glemmer, at formanden sætter pris på, at man trykker sig ind igen. Undskyld, formand.

Jeg vil sige til hr. Ib Poulsen, at jeg simpelt hen ikke tror på, at Dansk Folkeparti kan synes, at den nuværende situation er en god situation. For hvor der før var for mange fiskere til for få fisk, har vi nu fået meget få fiskere. Der er så en eller anden sum fisk, og de fiskere sidder hver på nogle kvoter til et to- eller trecifret millionbeløb. Men det kan vel ikke være det fiskerisamfund og det fiskerierhverv, som Dansk Folkeparti går op i, altså at nogle meget få mennesker skal blive meget, meget rige på nogle meget store trawlere uden ret meget beskæftigelse, og hvor lokalsamfundet dør.

Tak. Ordføreren.

Jamen nu har vi jo fået et fiskeri, der er økonomisk bæredygtigt, og vi har nogle, som kan leve af et erhverv. Det var ikke tilfældet, da man lavede det her, for da var der rigtig mange, der skrantede i erhvervet, og det har vi så taget konsekvensen af og taget ansvaret for. Så jeg synes jo, at vi har gjort det rigtige, med hensyn til at man kan have et fremtidigt mangfoldigt fiskerierhverv. Der er nogle, der har store skibe, og som er nødt til at have store fangster, og så er der det kystnære fiskeri, som vi går meget op i, altså at man stadig væk kan have det her levende miljø ude i landdistrikterne til gavn for det lokale erhverv og for turismen osv. Så jeg synes jo, vi har en bred vifte af gode tiltag, som er værd at arbejde videre med.

Tak, og så er det slut for ordføreren her. Vi skal have en ny ordfører, og det er hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B 152 stemmer Venstre selvfølgelig imod forslaget.

Beslutningsforslaget, som er fremsat af Enhedslisten, Alternativet og SF, anbefaler at afskaffe det nuværende kvotesystem for dansk fiskeri. I Venstre er vi ikke interesseret i at afskaffe ordningen, da vi oplever, at den virker efter hensigten ved at øge kvaliteten, udnyttelsen og konkurrencedygtigheden i dansk fiskeri. Vi er ikke interesseret i at frarøve fiskeriet finansieringsmuligheder. En ophævelse af det nuværende system ville betyde, at fiskerne ikke kan stille sikkerhed i deres kvoter i forbindelse med banklån, hvilket vil gå ud over alle fiskerfartøjer.

Ordningen, som blev lavet i forhold til de omsættelige kvoter, blev jo lavet, for at de fiskere, som havde været med i fiskeriet i mange år, skulle have mulighed for at trække sig ud af erhvervet, sådan at de fiskere, der var tilbage i erhvervet, kunne få et rentabelt fiskeri. De fiskere, som til sidst nærmest ikke kunne strække deres fingre ud på grund af et hårdt fiskeri, kunne altså også trække sig ud af branchen med skindet på næsen og på ordentlig vis. Det er noget af det, som gør, at vi bifalder den ordning, vi implementerede, og det er også noget af det, der gør, at dansk fiskeri bifalder den ordning, vi har implementeret.

Det er kun fair og naturligt, at fiskerne har mulighed for at forhandle kvoterne, så vi opnår en fordeling, der medfører et dynamisk marked. Dermed undgår vi også, at fiskerne flokkes om de samme fangstmuligheder, altså det, vi kalder olympisk fiskeri.

Vi kan ikke se bort fra det faktum, at det oftest er de store fartøjer, der fisker mest og mest moderne og effektivt. Det er der, vi har det bedste arbejdsmiljø, og det er også der, det er mest attraktivt at komme i lære, hvis man ønsker at gøre karriere inden for fiskeriet, hvilke vi glædeligvis ser en større og større tendens til. Det har selvfølgelig også noget med arbejdsmiljøet om bord på fartøjerne at gøre. Det fremmer vi altså ikke ved at sætte alt dansk fiskeri tilbage til tiderne med de blå kuttere. Der er mange fordele ved den model, vi har strikket sammen i dag.

En nye mærkningsordning siger vi også nej tak til i Venstre, men det skal stå alle og enhver frit for, hvis man vil lave en mærkningsordning, at etablere en. Det vil vi selvfølgelig ikke stå i vejen for, men det bliver ikke en statsfinansieret mærkningsordning.

En af årsagerne til, at vi også siger nej tak til beslutningsforslaget her, er jo, som ministeren redegjorde for, at vi er i gang med et serviceeftersyn, som skal kigge bredt på dansk fiskeri. Det er alt lige fra konsumfiskeri til industrifiskeri, fra kystnært fiskeri til generationsskifte osv. Derfor er det jo noget af det, som vi selvfølgelig ser frem til i Venstre, og vi glæder os over, at arbejdet bliver sat i gang.

Så med disse ord vil jeg fra Venstres side afvise støtten til dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er et par bemærkninger. Først hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, værsgo.

Jeg kan forstå på ordføreren, at ordføreren mener om fiskekvoterne, at ordningen virker efter hensigten. Og når man så kan konstatere, at der er 18 fartøjer, som fisker 50 pct. af al den danske fisk, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, hvad det er for en yderligere koncentration, som ordføreren synes er helt naturlig. Er der ikke nogen øvre grænse for, hvor kraftige de her koncentrationer af kvoter skal være for sektoren?

Jeg synes, det er svært at se, at det kan fortsætte. Det ender med, at man har ganske få skibe. Så synes jeg ikke, det er rimeligt at sige, at man vil frarøve fiskeriet muligheden for finansiering, hvis man opsiger kvotesystemet. Der er jo sådan set en aftale, som kan opsiges med 8 års varsel, og det er jo det, som forslaget her går ud på. Det betyder jo ikke, at der ikke vil være et eller andet fiskesystem, når man har fået opsagt den og man er begyndt at forhandle om, hvordan det skal være fremadrettet. Der ville bare være en midlertidig usikkerhed, inden man fik defineret, hvordan det skulle være fremover.

Ordføreren.

Enhedslistens ordfører har ikke ret i sin påstand om, at der er 18 fartøjer, der fisker 50 pct. af de danske landede mængder. Det er for det første faktuelt forkert. Dernæst har Enhedslisten fuldstændig ret i, at det vil skabe en enorm usikkerhed for erhvervet. Det er så okay, at det ikke er noget, Enhedslisten bekymrer sig om, men det er noget af det, som jeg kan garantere ordføreren for at vi bekymrer os om i Venstre.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jo, men når det er sådan, at man har lavet en aftale, hvor man har foræret nogle naturressourcer til nogle fiskere, og man i denne ordning har det sådan, at man kan sige den op med 8 års varsel, er det jo sådan set bare en del af hele billedet. Så bør man ikke gældsætte sig alt for højt. Man bør tage hensyn til, at man højst kan fiske 8 år og ikke lave dispositioner, som går ud over det. Det er en forudsætning, som jeg synes er værd at lægge mærke til.

Nu ville ordføreren ikke gå ind på en mærkningsordning for det kystnære fiskeri, men jeg synes ikke, at jeg hørte ret meget, som ligesom imødekom, at der kunne være andet fiskeri end fra de meget store skibe. Kunne ordføreren ikke uddybe, om der ikke er nogle tiltag, som det er nødvendigt at gennemføre?

Ordføreren.

I forhold til kvotekoncentrationerne er det jo ikke sådan, at jeg pure afviser, at der ikke kan ske ændringer i forhold til lovgivning omkring kvotekoncentrationer. Vi er i gang med et serviceeftersyn, og derfor kan jeg jo ikke svare på, hvad der kan komme af ændringer. Men når man kigger på IOK-fiskene, er det korrekt, at der er nogle store koncentrationer, men det er altså også nogle store mængder, man fanger. Og man kan nu engang ikke fange tobis ved at sætte garn op fra en lille blå kutter. Det er rentabelt fiskeri, som er noget af det mest attraktive, hvor man har den største arbejdsglæde om bord, hvor vi ikke får nedslidt vores fiskere. Så det er positivt.

I forhold til om der ikke er andre fiskerier, kan jeg sige: Jo, der er masser af fiskerier. Det er også noget af det, vi allerede understøtter i dag, uanset om det er kystnært fiskeri eller andet, og det gør vi selvfølgelig også fremadrettet.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det er lidt i samme boldgade. Ordføreren siger, at det fungerer nogenlunde efter hensigten. Ja, hvis hensigten var, at der godt nok i 2007 var for mange fiskere, må man sige, at det i hvert fald fungerer efter hensigten, for beskæftigelsen er styrtdykket, den er halveret siden 2000; hvis hensigten var at sige, at den her naturressource privatiserer vi, og så indretter vi et kvotesystem på en økonomisk måde, sådan at det ophober sig i større og større grad hos færre og færre mennesker, der bliver rigere og rigere. Men helt almindelige unge fiskere, der bare skal tjene, hvad der svarer til en skolelærers løn, skal låne 30-40 millioner, og det kan de ikke. Og det er derfor, at de nye kystfiskerandelsforeninger, som vi ser rundtomkring, er den eneste måde, de kan komme ind i det på.

Så jeg vil bare spørge: Hvad er det, der er så fantastisk ved den måde, det fungerer på i dag? Er det, at beskæftigelsen er halveret; at der er 100 havne, der er lukket eller halveret; at lokal beskæftigelse, sekundær beskæftigelse, svinder ind? Hvad er det, der er så fantastisk ved dansk fiskeri i dag, bortset fra at der er nogle få mennesker, der er blevet meget rige?

Ordføreren.

Antallet af fartøjer er fra 2007 til 2014 gået fra 3.134 til 2.447, så det er ikke den her slagtning af erhvervet, vi taler om, det er en reduktion på 22 pct. Jeg hører også lidt, at ordføreren siger, at før vi fik lavet de omsættelige kvoter, fungerede det jo ikke, fordi man ikke kunne have et erhverv, hvor man ikke kunne tjene sin løn ved at gå på arbejde. Det har vi så sikret nogle rammer for, at man kan i dag, uden statsstøtte, uden alle mulige særlige ordninger, men ved det frie markeds kræfter, hvilket fungerer særdeles godt. Selvfølgelig er der nogle ting, man måske kan justere, men ordføreren maler jo på væggen, at alle de danske havne nærmest er gået ned. Når man så kigger på landingerne over de sidste 5 år, er de faktisk steget, og derfor så er det ikke så sort, som ordføreren siger. Men vi kan jo godt opfordre til, at man tager selvbinderen ind i dansk landbrug igen, for så vil man sikre en masse beskæftigelse. Men det, vi er optaget af, er, at man har et rentabelt fiskeri, der er bæredygtigt, og det er det, vi har opnået i Danmark.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes ikke, at det er et bæredygtigt fiskeri, for der er ikke nogen unge mennesker, der har råd til at bruge tocifrede millionbeløb på at komme ind i kvotesystemet. Så de begynder at arbejde som daglejere osv. Faktum er, at beskæftigelsen er halveret, 100 havne er halveret i størrelse eller er lukket, og den lokale bibeskæftigelse er også styrtdykket. Så nej, dansk fiskeri har det ikke godt. Der er heldigvis stadig både og kuttere derude, men der bliver færre og færre, der kan komme ind i erhvervet. Så jeg synes ikke, det er bæredygtigt, men jeg kan bare erkende, at vi grundlæggende er uenige om det.

Værsgo, ordføreren.

Der er en lang række ordninger, som vi gerne ville have til at fungere bedre end i dag, men vi har jo generationsskifteordninger, vi har lånefisk, man kan også leje fisk, så man kan sagtens komme ind i erhvervet uden at skulle ud og låne så store mængder penge, som ordføreren taler om. Men vi vil da gerne gøre det bedre, selvfølgelig vil vi det.

Jeg kan bare undre mig over, at ordføreren i den tid, man selv sad i regering, ikke tog nogle initiativer, som kunne sikre et bedre generationsskifte i fiskeriet, for det var man nemlig ikke optaget af. Jeg sad jo selv og forhandlede sammen med ordføreren, hvor ordføreren heller ikke udadtil lagde skjul på, at da vi skulle fordele alle de midler til, hvordan man kunne lave et generationsskifte, hvordan man kunne sikre mere rentabelt fiskeri og det kunne være nemmere at komme ind, var ordføreren optaget af at kanalisere alle støttemidler til det væk fra fiskeriet og over til f.eks. vandløbsgenopretningsplaner, som ikke havde noget med fiskeriet at gøre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Foranlediget af nogenlunde samme gruppe af forslagsstillere som til det nærværende beslutningsforslag har jeg tidligere her fra Folketingets talerstol talt om forholdet mellem konventionelt og økologisk landbrug, og på samme måde vil jeg beskrive forholdet mellem kystfiskeriet og det øvrige fiskerierhverv, som jeg vil tillade mig at betragte gennem en moderne kikkert, hvor billedet fra de to linser smelter sammen til ét samlet billede på min nethinde.

Der skal med andre ord efter min opfattelse selvfølgelig fortsat være plads til kystfiskeriet i Danmark side om side med andre dele af fiskerierhvervet, og derfor støtter Liberal Alliance også intentionen i den anden del af beslutningsforslaget om at styrke kystfiskeriet. Om de nævnte redskaber i beslutningsforslaget så lige er de rigtige, kan jeg ikke umiddelbart bedømme, da jeg i forhold til fiskeriområdet bogstaveligt er lidt på dybt vand, men jeg vil bestemt se frem til nogle seriøse drøftelser af forslagene i udvalget.

Desuden glæder jeg mig så også over, at ministeren både her i salen for lidt siden og på et møde for de borgerlige partier i morges har indikeret, at det igangværende servicetjek af fiskerierhvervet vil føre til ændringer, såfremt det viser sig nødvendigt, og at der helt specifikt også kigges nærmere på tiltag, der kan styrke netop kystfiskeriet.

Med hensyn til den første del af beslutningsforslaget tænker jeg, at forslagsstillerne må have slugt lidt for meget saltvand, for som jeg forstår det, er der absolut ingen interessenter i erhvervet, der ønsker kvotesystemet opsagt. Det er min og Liberal Alliances opfattelse, at indførelsen af den omsættelige kvote har været med til samlet at trække erhvervet i en meget mere effektiv og rentabel retning, selv om det så er korrekt, at der er blevet færre fartøjer.

En ophævelse af det eksisterende kvotesystem vil formentlig bringe erhvervet ud i en alvorlig finansiel bølgegang, som vil feje den gennemførte rentable udvikling langt ud på åbent hav, og derfor afviser Liberal Alliance også samlet set det foreliggende beslutningsforslag.

Respekt for, at man prøver at være morsom og er morsom på det her sene tidspunkt.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg vil da gerne hjælpe ordføreren med at komme ind fra det dybe vand, ind tættere på kysten. Jeg er glad for, at ordføreren kan se, at der er et potentiale for det kystnære fiskeri. Et af potentialerne er jo, at de kystnære fiskere sådan set lander frisk fisk, altså noget, der er fanget inden for det sidste døgn. Det er der måske ikke så mange der tænker over, men tager vi de her kæmpestore skibe, som sejler ud, og intentionen er at fylde lasten, inden de kommer i havn, så har jeg altså hørt, at man kan risikere, at det er fisk, som er fisket for nogle dage siden. Så jeg synes, at der er noget potentiale i det kystnære fiskeri.

Den der sammenligning mellem det økologiske og det konventionelle landbrug er nok rigtig. Sådan er det jo nogle gange, nemlig at når man kommer ud i ekstremerne, skal der laves radikalt om på det. Og det er jo der, jeg er lidt skuffet over, at ordføreren ikke kan se, at der bør laves om på kvotesystemet, for vi bevæger os jo i retning af, at det bliver nogle ganske få fiskere, der lander al fisken.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke ordføreren kan se nogle problemer i, at det bliver så få skibe, som lander hovedparten af fisken.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Og tak for bemærkningen. Spørgeren vil jo måske så også være bekendt med, at vi i Liberal Alliance ikke er meget for radikale ændringer. Men jeg kan da give dig ret i, at det sådan lige umiddelbart kan virke, som om en koncentrering af kvoterne kan være et problem.

Jeg husker tilbage i min ungdom, hvor formanden for Dansk Fiskeriforening, så vidt jeg husker, hed Bendt Rulle, og han står meget klart i min erindring, selv om jeg i min ungdom overhovedet ikke interesserede mig for politik. I dag er jeg medlem af Folketinget og må desværre indrømme, at jeg ikke kender navnet på fiskeriforeningens nuværende formand. Det fortæller mig, at vi med det nuværende kvotesystem formentlig har skabt et rentabelt fiskeri, hvor der ikke – ifølge erhvervet selv i hvert fald – er problemer.

Jeg skal bare lige tilføje, at vi ikke bruger direkte tiltale.

Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er da glad for at høre, at Liberal Alliances ordfører ikke er ultraliberal. Der er jo også visse kredse i Liberal Alliance, som har sit udspring i De Radikale, så det kan godt være, at der er nogle rester tilbage. Jeg synes, at det da er værd at tænke på den der – hvad skal man sige? – parallel over til landbruget. Altså, vi kan jo komme i en situation, hvor man er nødt til at bryde nogle systemer op.

Det var jo også det, der skete, da man lavede alle husmandsbrugene i Danmark. Da var man i en situation, hvor man godt kunne se, at der sådan set skulle skaffes mulighed for, at flere kunne dyrke jorden. Og så var der altså nogle godsejere, der måtte afgive noget jord. Det er jo sådan set den samme situation, vi kan komme i, her med kvoterne.

Jeg vil godt høre, om ordføreren ikke er enig i, at det billede kunne være dækkende for den situation, vi er på vej ud i.

Tak. Ordføreren.

Jeg deler ikke spørgerens opfattelse. Jeg er af den opfattelse, at vi med det nuværende kvotesystem har et erhverv, som ikke er reguleret og kan operere frit, og det er jeg som medlem af Liberal Alliance rigtig glad for.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Det kan godt være, at indførelsen af de kvotesystemer, vi har i dag, gav mening, dengang de blev indført. Det skal jeg ikke kunne sige. Men i dag står vi i en situation, hvor fiskeriet belaster havmiljøet, især med de skrabende redskaber og stordriften, og vi har en situation, hvor vores kvoter er på meget få hænder og skibe. Og vi ser også en uddøen af de små havne langs kysterne i Danmark.

Det er grunden til, at Alternativet er medforslagsstiller af det her forslag, for vi synes, at der her faktisk kommer nogle markante bud på, hvad der skal til for at få ændret systemet, så man kan understøtte det skånsomme fiskeri og skabt et nyt grundlag for, at fiskeriet kan få en naturlig plads i havnebyerne overalt i Danmark.

Det er grunden til, at vi støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvis man ønsker at rulle den her ordning tilbage fra før de omsættelige kvoter, hvad har ordføreren så gjort sig af tanker i forhold til arbejdsmiljø om bord? Er det noget, ordføreren tror man kan sikre, hvis man ruller ordningen tilbage til de her små fartøjer, hvor vi bare må sige at arbejdsmiljøet var meget dårligt? Folk blev nedslidt, der var mange arbejdsskader, og der var ikke engang nødvendigvis toiletfaciliteter om bord på fartøjerne. Er den omstilling noget, ordføreren har gjort sig nogle tanker om?

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke indtryk af, at der er nogen her, der forsøger at rulle noget tilbage. Jeg tror, at det, som vil ske, er, at vi får skabt en række nye løsninger, og at de fartøjer, som vil blive en del af de nye løsninger, selvfølgelig vil være baseret på moderne arbejdsmiljøregler. Så også det punkt vil være rimelig dækket ind.

Hr. Thomas Danielsen.

Ifølge beslutningsforslaget ser det ellers ud, som om man gerne vil rulle FKA og IOK, altså både konsum- og industrifiskkvoterne, tilbage ved at opsige dem. Så ønsker man små fartøjer, som skal fiske med det, I kalder naturskånsomme redskaber, og at man skal tilbage til at satse på garnfiskeriet. Det er der nogle fordele og ulemper ved. Det er bl.a. et meget hårdt arbejde.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om man har gjort sig nogle betragtninger om det her meget hårde arbejde og den meget dårlige komfort, der er om bord på de små fartøjer, eller om det ikke er noget, der skal tages hensyn til i et beslutningsforslag som dette.

Tak. Ordføreren.

Som sagt er planen at opsige aftalerne og lade dem udløbe over de næste 8 år. Og i den periode forestiller jeg mig at man udvikler et nyt, mere moderne erhverv, men i langt højere grad baseret på kystfiskeriet, og at man også her vil benytte moderne teknologi og moderne skibe og løsninger. Det er jo ikke sådan, at vi skal tilbage til en gammeldags teknologi. Vi skal bare til en ny form for fiskeri og kvotesystem, hvor man altså lægger større vægt på det skånsomme og bæredygtige kystfiskeri.

Hr. Ib Poulsen, værsgo.

Tak. Ordføreren sagde noget om – og det har jeg hørt før – at man var meget imod skraberedskaber, fordi de pløjer hen over havbunden. Jeg skal spørge ordføreren, om han så har et alternativt forslag til, hvordan man fanger jomfruhummere og de rejer, som vi skal have til vores æggemadder. Hvordan får vi så fat i dem?

Ordføreren.

Jeg kender ikke fangstmetoderne for specifikke arter. Det kan godt være, at man i dag ikke har metoder, der kan løse det problem, men det tror jeg man vil kunne udvikle over en årrække. Som jeg har sagt i svaret på et tidligere spørgsmål, har vi jo en 8-årsperiode her, hvor vi kan finde løsninger.

Hr. Ib Poulsen.

Det er spændende, hvordan man finder alternative løsninger på det. Jeg vil da se frem til, at man over de næste 8 år finder en metode til at fange rejer, hvis ikke det er ved at skrabe dem.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg også glæde mig til at se udviklingen inden for. Det vindue, som man skaber med det her forslag, vil selvfølgelig åbne for en masse teknologiudvikling, og det kan også være, man kan finde løsninger, som kan noget helt nyt, som vi ikke har set før.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Johannes Lebech, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er jo spændende her på sådan en forårsaften at blive kastet ind i en større debat om dansk fiskeri. Jeg skal bestemt ikke gøre mig til ekspert, men jeg kan da lytte mig frem og komme med mine egne holdninger.

Jeg synes, at det, vi må nå frem til, vel er en balance mellem et stort og miljømæssigt, men selvfølgelig også økonomisk set bæredygtigt fiskeri, og så et kystnært fiskeri, som på mange måder er værdifuldt, ikke kun for de fiskere, der kan leve af det, men også for de mennesker, som kan aftage helt frisk fisk og for livet i de havne, som jo er blevet truet af de nye kvoteordninger.

Men jeg må hellere komme til sagen og tale om det, jeg er blevet sendt i byen med, og det er først og fremmest, at vi hilser beslutningsforslaget om bedre kystfiskeri velkomment.

Vi er selvfølgelig glade for det initiativ, der er taget, og jeg synes da også, der er grund til at kvittere for, at ministeren åbenbart er i gang med et servicetjek. Det ser jo ud til, at begge sider af salen er interesseret i at få et bedre kystfiskeri.

Jeg skal dog sige, at vi er meget skeptiske over for en umiddelbar opsigelse af kvoteordningen. Vi tror ikke på, at det umiddelbart er realistisk.

Men vi støtter, at kystfiskerne får en større andel af kvoter, og at der laves en kystfiskerordning for de kystfiskere, som vil fiske med naturskånsomme redskaber . Vi er også positive over for en indførelse af en fradragsordning for førstegangssalg af kvoter, så en fisker, der fisker kvoterne naturskånsomt, kan få en lettelse. Tak.

Tak til ordføreren. Der ser ikke ud til at være nogen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

I 2007 privatiserede VK-regeringen sammen med andre partier i Folketinget et fælles gode, nemlig de fisk, der er i danske farvande. Herefter blev selve retten til at fiske en handelsvare, og siden da er fisk blevet et spekulationsobjekt, hvor rettigheder er blevet lejet eller solgt til højestbydende, som i forvejen er de rigeste fiskere, med store banker i ryggen, der er parate til at overbyde de mindre fiskere for enhver pris.

I dag er der for få købere til dyrere kvoter, og det koster i lokalsamfundene, hvor større og større fartøjer betjenes af stadig færre hænder. 100 havne er lukket eller halveret, og det er næsten umuligt for unge fiskere at komme ind på markedet. For at tjene det samme som en folkeskolelærer skal man købe kvoter for 30-40 mio. kr. Der er også sket en halvering af arbejdspladserne siden 2000.

Kvotesystemet har resulteret i en miljø- og samfundsmæssig katastrofe, der er i gang med at tage livet af den danske fiskerikultur, mens nogle få er blevet ufattelig rige. Kvoteopkøb i slutningen af året resulterer i en meget lav eller ingen skattebetaling. Det er også derfor, SF har fremsat det her beslutningsforslag sammen med Enhedslisten og Alternativet. Det er noget, vi synes er meget vigtigt.

Man kan jo i varierende grad være bekymret for havmiljøet, men jeg tror ikke på, at der er nogen partier herinde, der er fuldstændig ligeglade med, at der er lokalsamfund, der visner hen, at der er fisk, der ikke bliver landet lokalt, at der er sekundære brancher, som smuldrer. Det her er altså et fuldstændig, undskyld mig, forudsigeligt resultat af, at man har privatiseret og kapitaliseret kvotesystemet, for det kunne man have sagt sig selv. Nu vil jeg ikke stå og synge »Sådan er kapitalismen« heroppe, men når man laver omsættelige kvoter, kan man sige sig selv, at de koncentrerer sig på færre og færre hænder. For dem, der har mange penge og store fartøjer, har også adgang til kapital i bankerne, og derfor kan de overbyde de små fiskere. Og det er blevet stort set umuligt for unge fiskere eller unge, der gerne vil ind i branchen uden kapital i ryggen, at komme ind, medmindre de skal blive en form for daglejere på fartøjerne.

Det her er altså rigtig, rigtig ærgerligt, og jeg tror faktisk ikke, det var det, der var intentionen i 2007, da man privatiserede. Jeg tror, intentionen var at redde et fiskerierhverv, der virkelig var udfordret, men i processen smed man barnet ud med badevandet. Der er nogle, der er blevet meget, meget rige på nogle meget, meget store fartøjer – og fred være med det, hvis det ikke betød, at der er lokalsamfund, der visner hen, og at det er umuligt at få frisk blod til en branche, hvor folk gerne vil være herre på egen båd, så at sige. Det er rigtig ærgerligt.

Hvis man stemte for det her beslutningsforslag, ville det jo ikke betyde, at der ikke var bundtrawl længere, hvis det er det, man ønsker sig, eller store fartøjer. Det ville betyde, at man over en lang årrække på 8 år ville omstille erhvervet og sige: Nu gør vi op med det her; man skal selvfølgelig kunne fiske, men kvoterne tilhører samfundet, fordi de fisk, der er i de danske farvande, tilhører danskerne. Så får man en kvote, der selvfølgelig er indrettet efter, hvad man har af fartøjer osv., men det går altså kun i den forkerte retning med det system, vi har i dag.

Der går ikke mange år, så er der ufattelig få mennesker, der sidder på ufattelig store rigdomme, og det går ud over de lokalsamfund, der er så afhængige af, at der bliver landet fisk lokalt, at der er sekundære industrier til at tage over, at folk kan se, at deres sønner og måske også døtre kan komme ud og sejle, fordi det er en lokal kultur. Det er noget dansk kultur, vi er ved at smide ud, fordi man valgte den forkerte løsning på et reelt problem i 2007.

Så hvis man ikke vil støtte det her beslutningsforslag, håber jeg, at man kommer med nogle konkrete og reelle forslag til, hvad vi skal gøre anderledes, for ellers har vi ikke en dansk fiskerikultur om meget få år.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Ordføreren siger, at man skal tilbage til den model, hvorefter man bare deler fiskekvoter ud til fiskerne. I den forbindelse vil jeg gerne spørge ordføreren, hvordan man håndterer det uhensigtsmæssige olympiske fiskeri, hvis man vil droppe FKA og IOK.

Ordføreren.

Hvordan man håndterer det? Jamen problemet var jo reelt nok i 2007. Jeg har ikke sagt, at der ikke var et problem i 2004 og 2005, hvor man begyndte med det. Man privatiserede det i 2007. Men andelen af fiskere er jo blevet reduceret markant. Det tror jeg også at ordføreren selv anerkendte. Der er sket en halvering siden 2007. Det ville jo ikke betyde, at man kun havde kystfiskeri i fremtiden. Det ville bare betyde, at man fastlægger det og ud fra nogle nærmere definerede regler – ligesom det jo er i EU-systemet, Danmark får også kvoter af EU-systemet – siger, hvilket system der skal bruges til at fastlægge kvoter på de forskellige områder, altså hvem skal have hvor meget, men hvor man siger, at der ikke kan handles med dem, for så oplever vi det, som vi har set i de senere år, at der sker en gevaldig ophobning af kvotekoncentration.

Spørgeren.

Det er meget glædeligt, at der er færre fiskere, der skal deles om den samme fortjeneste. Det er jo netop derfor, at fiskeriet er blevet rentabelt igen. Men en af uhensigtsmæssighederne ved den tidligere model, altså hvor man bare delte kvoten ud, var, at man døjede med et stort olympisk fiskeri og det ræs, det var, hvor havets ressourcer hurtigst muligt skulle indfanges. Hvordan mener ordføreren man skal håndtere den udfordring med olympisk fiskeri?

Ordføreren.

Det var derfor, jeg sagde, at jeg synes, man stod over for et problem, hvor man så valgte den forkerte løsning. Det kan man da regulere sig ud af. Jeg kan ikke forstå, at det skulle være et problem, og jeg kan ikke forstå, at hr. Thomas Danielsen, som ellers går rigtig meget op i landdistrikterne, sådan som jeg har forstået det, ikke kan se, at det, der sker lige nu, faktisk er ved at suge livet ud af en masse lokale fiskerisamfund. Selvfølgelig kan man regulere sig ud af det.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil starte med at kigge op på fiskeren heroppe til venstre i salen og gøre mig bevidst, at vi har et stort ansvar over for et af Danmarks vigtige erhverv, som er afbildet herinde i Folketingssalen. Jeg glæder mig meget til, at vi måske inden for det kommende års tid får nogle grundige drøftelser af, hvad vi kan gøre for fiskeriet.

I forhold til beslutningsforslaget kommer vi til at stemme imod det, og det er der to hovedårsager til. Den første er, at det er en form for ekspropriation, der lægges op til her. Der er nogle mennesker, der for ikke så mange år siden har købt de her kvoter, som skal opsiges – godt nok med et varsel – men jeg synes, det er urimeligt over for de mennesker, der har investeret i og regnet med at have de her kvoter, at vi siger, at det får de så alligevel ikke lov til at have. Det er ikke god erhvervspolitik, og det mener vi ikke vil være med til at styrke hverken sikkerheden eller økonomien i erhvervet, det vil tværtimod udløse en masse usikkerhed, som vi ikke tror der er brug for i fiskerierhvervet.

Dernæst har jeg bemærket, at der i beslutningsforslaget står, at først skal vi droppe kvotesystemet, og at vi derefter skal nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med at finde ud af et nyt kvotesystem. Der synes jeg måske nok at man skylder at komme med et forslag til et bedre kvotesystem, før man synes, at man vil opsige det eksisterende system. Jeg har i hvert fald behov for at se et bud på en bedre model, før vi vil være med til at droppe det, vi har i dag, og jeg tror, det bliver svært at finde en bedre model, men det synes jeg i hvert fald man skylder, inden man fremsætter forslag om at opsige det nuværende system.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes, vi skal bruge ordet ekspropriation med forsigtighed og bruge det der, hvor det er reelt. Ordføreren må vel anerkende, at man netop indsatte den her kattelem, eller hvad man vil kalde det, da man lavede de omsættelige kvoter og kapitaliserede dem. Det vil altså sige, at hvis man ville ændre systemet igen, havde man 8 år til det, fordi man ville være sikker på, at der var en vis omstillingsperiode. Så det har jo hele tiden været ideen, at hvis der var et folketingsflertal, der ville ændre systemet, skulle man give det 8 år, hvis man ville lave det om, gå tilbage, eller hvad man nu ville.

Ordføreren.

Jeg siger ikke, at der er noget ulovligt i at træffe sådan en beslutning. Det kan man gøre. Det er Folketinget i sin gode ret til at gøre, og 8 års varsel er da også en del, men jeg mener, det vil udløse en meget stor usikkerhed. Jeg mener som sagt ikke, at det er berettiget. Der er nogle mennesker, der har investeret i kvoter og brugt ret store beløb på det, ud fra en forventning om at de kunne få lov til at beholde dem. Vi synes, at det så er meget hurtigt, at man vil lave det om igen.

Spørgeren.

Som det er blevet nævnt flere gange i aften, er der 18 fartøjer, der ejer 50 pct. Hvis man er konservativ, og nu skal jo ikke gøre mig klog på det, men så vil jeg da formode, at en del af den danske kulturarv også er nogle af de her mindre fiskerisamfund, som vi har, hvor du både kan være ude at sejle og du kan arbejde i de tilknyttede erhverv osv., og at den kultur også har en værdi, som er bundet op på fiskerierhvervet. Vil ordføreren ikke anerkende, at fordi der er sket en så voldsom kvotekoncentration og der bliver fanget så mange fisk af så få fartøjer, går det ud over de lokalsamfund? Det kan ikke være anderledes.

Ordføreren.

Som konservativ synes jeg bestemt, at det er vigtigt, at de små fiskerisamfund rundtomkring trives. Jeg ser bare ikke, at det er sandsynliggjort af forslagsstillerne, at de ville trives bedre, ved at vi lavede et nyt kvotesystem, som vi ikke ved hvordan skulle se ud.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen altså, når man har et kvotesystem, hvori det ligger, at man kan opsige aftalen med 8 års varsel, er det jo kendt for begge parter, og derfor synes jeg, det er helt urimeligt at kalde det ekspropriation. Der står konkret i forslaget, at når man opsiger kvoteaftalerne, nedsætter man samtidig et udvalg, og det udvalg kan jo sådan set også omfatte fiskere. Det vil sige, at man jo kunne forsøge at arbejde hurtigt, så man hurtigt kom frem til et nyt kvotesystem, hvor man har nogle kvoter, som ikke er salgbare, hvilket vil sige, at man låner en kvote, låner en fiskerettighed, som man har på åremål, eller som man har, indtil man ikke ønsker at fiske længere, hvorefter man så ikke kan sælge den kvote.

Vi ønsker at fremme noget, som er et nyt kvotesystem, og jeg synes egentlig, det er fair nok, at man ikke har den totale facitliste, når man kommer med sådan nogle forslag, men at man har intentioner om at inddrage andre. Så jeg synes ikke, at ordføreren skal være så nervøs for, at vi ikke har den færdige model. Vi kan bare se, at der i det nuværende kvotesystem er nogle kvotekoncentrationer, som vi ikke synes er hensigtsmæssige. Det er det, vi ønsker at bryde op.

Ordføreren.

Jeg synes, det står klart, hvad kritikken af systemet går på. Jeg synes, forslagsstillerne har redegjort meget fint for, hvad det er for en kritik, man har af det nuværende system. Men jeg synes, man skal være klar over, at der jo er lagt et kæmpe arbejde i det, da man udtænkte det her kvotesystem. Så det er ikke så nemt bare lige at finde på noget, der er bedre. Som det er med mange andre beslutninger herinde i Folketinget, kan det være nemt at kritisere det eksisterende, men at foreslå et alternativ, som er bedre, vil jeg gerne se gjort, før vi er klar til at kassere det eksisterende. Det gælder helt generelt, og det gælder i særdeleshed også i forhold til den her beslutning.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det er helt i orden, at man lokaliserer et problem og så tager en debat om det, har en dialog med andre, og prøver at finde nye løsninger på det, uden at man har facitlisten. Nu er vi tre partier, der sammen har fremsat det her forslag, og jeg synes da, at debatten her i dag har medført, at der er flere, der godt kan se, at der er noget i det danske fiskeri, som godt kunne trænge til en forbedring.

Jeg vil godt høre ordføreren om det, som han ikke var inde på i sin tale, nemlig hvad ordføreren ser af muligheder for at fremme det kystnære fiskeri.

Ordføreren.

Det er helt i orden at rejse sådan en debat, men vi har flere gange tidligere også haft den her diskussion med Enhedslisten om, hvad et beslutningsforslag er, og for mig er et beslutningsforslag et forsøg på at få gennemført ting. Det er ikke et forsøg på at rejse en debat. Det får os i hvert fald ikke til at stemme for det, at man gerne vil rejse en debat, for den kan vi altid tage. Vi kan altid have en debat, men hvis vi skal stemme for et beslutningsforslag, skal vi være overbeviste om, at det medfører noget godt for Danmark og i det her tilfælde for fiskeriet, og det er vi desværre ikke overbeviste om.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen.

Det, som vi har diskuteret her, er jo fiskeripolitik, og vi prøver at spule os ind på, om der kunne være nogle nye muligheder. Vi synes, det ville være væsentligt at komme frem til at pålægge regeringen at opsige de her kvoteaftaler. Som det er blevet sagt tidligere, er hensigten altså, at ligeså snart man opsiger alle kvoterne, skal der nedsættes et udvalg, som kan komme med forslag til en ny kvotemodel, der skal træde i kraft med udgangen af 2024.

Så skal man ikke læse vores forslag sådan, at punkt 1 og punkt 2 skal forstås på den måde, at punkt 2 erstatter punkt 1. Vi ønsker sådan set et nyt kvotesystem, og samtidig har vi så nogle holdninger om, at der skal indføres tiltag, der kan styrke det naturskånsomme fiskeri.

Der er der så fire konkrete fiskepinde, hvor der så er andre ordførere, der er kommet frem til, at der kunne være andre måder at fremme det kystnære fiskeri på. Vi synes sådan set, det er vigtigt, at der er en mærkningsordning, så forbrugerne kan se, hvad det er for nogle fisk, der ligesom kategoriseres som værende nogle, som er fanget naturskånsomt.

Der er det så rimeligt, at man har en række redskaber, som man ligesom accepterer kunne være inden for det koncept. Så vi synes, der skal tilføres en større andel af kroner til kystfiskere, der fisker med naturskånsomme redskaber.

Som den tredje pind ønsker vi at indføre en kystfiskerordning for kystfiskere, der fisker med naturskånsomme redskaber.

Så ønsker vi også at kigge på, hvad det er for nogle økonomiske vilkår, der er for at fremme, at kystfiskere kan overlevere deres rettigheder til nye kystfiskere i den her periode de kommende 8 år, inden man finder på et nyt kvotesystem.

Jeg vil godt sige tak for debatten. Jeg synes, der har været en vis lydhørhed over for, at det at fremme det kystnære fiskeri kunne være en niche, som der kunne findes et flertal bag, at man godt kan se, at der er nogle kvaliteter og tiltag derude.

Jeg synes, det er inspirerende, når man møder nogle af dem, som kom med nye ideer. Der var for nylig et arrangement, hvor vi fik forelagt, hvad de laver nede på Lolland med det, de kalder Langø Fisk, hvor der er nogle fiskere, som fisker kystnært og skånsomt, og som indtil for nylig havde den mulighed at sende fisken, de fangede, på en fiskeauktion ude på Vestkysten, og så kunne den fisk så blive transporteret rundt i hele landet. De er altså kommet frem til et koncept, hvor der er nogle, som kører fiskene op, giver 20 pct. mere, end fiskerne normalt er vant til, og derefter distribuerer dem til København, så de ikke behøver at komme forbi en fiskeauktion på Vestkysten. Det synes jeg egentlig er en måde, hvorpå man fremmer en kvalitet, og hvor man fremmer en nærhed i sine fødevarer, som jeg synes der er hårdt brug for.

I debatten her har det også været fremme, at man godt sådan kunne sammenligne det her kystnære fiskeri med økologi, og det er måske en del af den samme bevægelse. Der er en bevægelse ude i samfundet, hvor forbrugere ønsker kvalitet og noget, hvor man kender hele historien bag en fødevare, og at det ikke bare er en bulkvare, ikke er en fiskepind i en papkasse, man kan købe frossen i supermarkedet, men at det er noget, hvor man kan se, hvor det kommer fra, og hvor der er en højere sporbarhed. Hvis den sporbarhed kan opnås, uden at der er et statskontrolleret fiskemærke, er det jo sådan set fint. Det kan man jo arbejde på. Men hvis man har mærker, som er statskontrollerede ligesom Ø-mærket, er der nogle andre muligheder. Så er der en anden vished for forbrugeren, og de skal ikke ind og søge på nettet for hver eneste fisk, de køber.

Jeg tror, at vi godt kunne komme frem til, at det kystnære fiskeri blev forbedret. Jeg kunne også høre på ministeren, at i det servicetjek, der er i gang, er der sådan set et vågent øje på, hvad der foregår i det kystnære fiskeri, og jeg håber meget, at vi kan komme frem til, at vi kan genåbne fiskerihavne i Danmark. Det er lidt fattigt, når turister kommer ud til kysten og skal prøve at få fat i en friskfanget fisk, og det ikke er muligt. Man har sådan set den frosne fisk i supermarkedet som den måde, man kan få fisk på.

Jeg tror, vores turister i Danmark har en forventning om, at de kan opleve noget mere på de havne, vi har i Danmark. Vi har jo heldigvis så stadig væk nogle ledige kajarealer, som kan indtages af nye fiskere, og hvor man relativt hurtigt kan genetablere noget erhverv ude i de fiskerihavne, som har lukket for fiskeriet i de seneste år.

Så jeg tror egentlig, at vi kommer frem til noget her, hvor man godt kan komme frem til forbedringer i det kystnære fiskeri. Det ser lidt hårdere ud med at få ophævet fiskekvoterne med den debat, vi har haft i dag. Og så ved jeg ikke, hvor langt vi skal. Skal vi derhen, at koncentrationen bliver endnu større, og at det er ganske få skibe, som lander al fisken i Danmark? Nogle gange skal man jo bremse op, inden det går helt galt.

Jeg synes, at vi har set kvotekoncentrationer og hørt historier om, at man omgår intentionerne i reglerne, sådan at familiemedlemmer opkøber kvoter og har et selskab for sig og ikke selv fisker kvoten, har måske en jolle på papiret, og i regnskabet kan man se, at der ikke er lønudgifter i den virksomhed, som driver fiskeri, samtidig med at der sådan set er krav om, at den, der har fiskekvoten, skal drive erhverv. Der er altså noget omgåelse, som vi har fået afdækket her inden for det sidste halve år, og som der bør gøres noget ved. Hvis den kvotekoncentration skal ske, skal den i hvert fald ske på en lovlig måde.

Så jeg synes, at debatten her har afdækket nogle forhold, og jeg synes, der er meget at arbejde med at få justeret på det nuværende kvotesystem. Der var jo flere af de større partier, både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som nævnte, at der var behov for, at der skulle justeres på kvotesystemet. Jeg noterer mig, at det stort set er alle partier, som godt kan se, at der er et potentiale i det kystnære fiskeri, og kan se en fordel i at fremme det. Så håber jeg, der er nogle fiskere, der er med på det, for vi kan jo ikke have et fiskeri uden fiskere.

Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, formand. I beslutningsforslaget, som ordføreren er medforslagsstiller på, står der gentagne gange »naturskånsomme redskaber«, og i den forbindelse er det måske lidt tvetydigt, hvad det er, man hentyder til, for jeg kunne forstå på en tidligere ordfører, at det ikke bare var garnfiskeri, man talte om. Men jeg lytter mig ellers til, at det alligevel kredser meget om, at vi skal tilbage til de her garnfartøjer.

I løbet af 00'erne lavede man en stor omstilling af fiskeriet. Det blev mere effektivt, og der blev bedre arbejdsmiljø og alle de andre positive ting, som vi har talt om tidligere. Før det, hvor der var en langt højere grad af det, som ordføreren betegner som naturskånsomme redskaber, var der også nogle kedelige konsekvenser. Det var f.eks. de mange, mange marsvin, man fangede. F.eks. fangede man tilbage i 1990'erne faktisk 7.000 marsvin og en lang række edderfugle m.v. Er det noget, man tager hensyn til, når nu man taler om at sikre en bedre maritim biodiversitet?

Ordføreren.

Jamen hvis man følger ordførerens argumentation, kan man jo godt komme frem til, at der er behov for at have en mærkningsordning for det skånsomme kystfiskeri, som også konkret forholder sig til, hvad det er for nogle fiskeredskaber i hvilke farvande, der betragtes som skånsomme, hvor tit de skal røgtes, og hvordan folk skal forholde sig til marsvin og fugle, som kan gå i et net. Det ville sådan set være rimeligt nok, og det er jo derfor, at en mærkningsordning, som definerer nogle krav, sådan set er meget rimelig, i stedet for at man som fisker bare kan lande fisk og sige: Jeg fisker skånsomt. Så det er jo sådan set med til at underbygge det synspunkt, der er i beslutningsforslaget, om, at en mærkningsordning er en fordel for ligesom at kvalitetssikre noget, så man ikke bare kan gå rundt og sige, at man gør noget godt, men så der er en reel kvalitet bag det.

Spørgeren.

Tak for det. Det var en interessant uddybning, som jeg så nok bare må konstatere ikke gør det mere realistisk at sikre et rentabelt erhverv med den mærkningsordning. Alt det her har jo nogle økonomiske konsekvenser, og noget af det, vi desværre set med vores briller kunne konstatere i sidste valgperiode, var, at da man skulle fordele alle de midler, vi bruger på fiskeriet – altså især fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er med til at sikre den her omstilling – omprioriterede man langt, langt størstedelen på forhånd til genopretning af vandløb, som ikke har noget som helst med fiskeriet at gøre. Det var altså alt det, der skulle være med til at understøtte det kystnære fiskeri, som ordføreren taler om, dvs. bedre arbejdsforhold omkring fartøjerne osv. Kan vi forvente, at ordføreren vil bakke op om, at man nu prioriterer midlerne fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til fiskeriet og ikke alle mulige andre projekter?

Ordføreren.

Jeg ved jo ikke, hvilke forhandlinger jeg bliver inviteret til. Jeg vil se med åbent sind på det, jeg bliver forelagt, så jeg kan ikke på forhånd sige, at det er nogle bestemte konklusioner, jeg vil drage af det. Men i beslutningsforslaget her er det jo klart lagt frem, at man ønsker, at der er nogle flere af fiskekvoterne, som bliver tilført det kystnære fiskeri, og det vil så give mulighed for, at der kan være en bedre økonomi i det kystnære fiskeri.

Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.