Til beslutningsforslag nr.
B 143
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 27. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af hjælp til børn med handicap
[af Jakob Sølvhøj (EL), Orla Hav (S), Karina Adsbøl (DF), Torsten Gejl (ALT) og Trine Torp (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og
var til 1. behandling den 24. maj 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Gro Nielsen, Tranbjerg, og 5 in-
terne henvendelser.
Social- og indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret 1 af de interne skriftlige henvendelser til ud-
valget og vil kommentere de øvrige henvendelser inden 2.
behandling.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret
1 spørgsmål. De øvrige spørgsmål vil blive besvaret inden 2.
behandling.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA og RV) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (DF, EL, ALT, SF og KF) indstil-
ler beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Alternativets og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget havde gerne set
beslutningsforslaget vedtaget, da der oprindelig var et flertal
for forslaget blandt forslagsstillerne. DF, EL, ALT og SF
beklager, at S ikke stemmer for beslutningsforslaget, da for-
slaget havde været med til hurtigt at sikre, at der blev frem-
sat et lovforslag, der skulle sikre en forenkling af hjælpen til
børn med handicap. DF, EL, ALT og SF mener, at social-
og indenrigsministerens forslag om nedsættelse af en ar-
bejdsgruppe er en forsinkelse af processen for at skabe bed-
re vilkår for familier med børn med handicap.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at det
efter 1. behandling af beslutningsforslaget havde været for-
nuftigt at søge opbakning til social- og indenrigsministerens
forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe. Det havde væ-
ret med til at sikre et bredt flertal, der ville arbejde for at
skabe bedre sammenhæng i indsatsen for familier med børn
med handicap. Arbejdsgruppen skal inddrage flere af handi-
capområdets parter for at finde de gode eksempler på en ko-
ordineret indsats i kommunerne, og arbejdsgruppen skal
komme med konkrete og konstruktive løsningsforslag for at
skabe en forbedret, helhedsorienteret og sammenhængende
indsats på området. Endelig kan arbejdsgruppen også tyde-
liggøre eventuelle økonomiske konsekvenser ved kommen-
de ændringer. S mener, at arbejdsgruppens resultater kan
danne et fornuftigt og velbelyst grundlag for de videre drøf-
telser af området med henblik på at skabe bedre vilkår for
hverdagen for familier med børn med handicap.
Venstres medlemmer af udvalget mener, at der er behov
for at se på mulighederne for at skabe bedre sammenhæng i
indsatsen over for børn med handicap og deres familier, så
familiernes møde med de offentlige systemer bliver så smi-
digt og ubureaukratisk som muligt.
Derfor mener V, at det er positivt, at social- og indenrigs-
ministeren vil nedsætte en arbejdsgruppe med de relevante
parter på området. Arbejdsgruppen skal hente input til arbej-
det i de henvendelser og ønsker, udvalget har modtaget fra
forældre til børn med handicap, som oplever mødet med det
offentlige system som tungt og bureaukratisk. Arbejdsgrup-
pen skal også hente inspiration fra Danske Handicaporgani-
sationer og Dansk Socialrådgiverforening, som har tilkende-
givet stor interesse for arbejdet med at forenkle rammerne
for indsatsen over for børn med handicap og deres familier.
DokumentId
Journalnummer