Tak.
Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Liberal Alliance også bakker op om folks ret til at bo i en andelsbolig, hvis det er det, de foretrækker.
Folk skal være hjertelig velkomne til at stifte nye andelsboligforeninger, og folk skal være hjertelig velkomne til ikke at omdanne deres andelsboligforening til ejerforening, hvis de ikke ønsker det.
Det her er ikke et forslag om, at andelsboligforeninger
ska
l omdannes til ejerforeninger.
Liberal Alliance foreslår, at medlemmer af andelsboligforeninger skal have den frihed til selv at bestemme, om de fortsat ønsker at være i andelsboligforeninger, eller om de er kommet til et nyt stadie i deres liv, har fået nye præferencer, som gør, at de hellere vil bo i ejerbolig end i andelsbolig.
Det her er en frisættelse af folk i andelsboliger.
Der er mange forskellige mennesker i Danmark.
Nogle mennesker foretrækker at bo i en lejebolig, fordi det netop giver den mulighed, som Enhedslisten besynger som så smuk, at man kan flytte, når man vil, uden de store omkostninger.
Man kan blive skilt, og man kan flytte, som også Enhedslisten talte om.
Man kan få job i en anden by og flytte uden de store omkostninger.
For de mennesker er det rigtig godt at få fat i en lejebolig, hvor der ikke er store engangsomkostninger forbundet med at flytte ind og flytte ud.
Andre mennesker har lyst til at bo i eget hus med have omkring, og de fleste huse er i privat eje, og derfor skal de mennesker ind på ejerboligmarkedet.
Så er der folk, der har lyst til at bo i andelsboliger.
Nogle steder stifter man nye andelsboligforeninger, og andre steder overtager andelsboligforeninger opgange, som nu er private udlejningsboliger.
Det er rigtig, rigtig fint.
Men der er store udfordringer forbundet med den måde, som vi har organiseret andelsboligmarkedet på i dag.
Det er et problem, at politikerne har besluttet, at prisen helt officielt skal ligge i nogle tilfælde langt under, hvad folk er villige til at give for at flytte ind i den bolig.
Det, der så sker, er, at der opstår en kø af mennesker, som gerne vil ind i den bolig.
Nogle mennesker i den kø er villige til at give penge under bordet for at komme ind.
Andre steder oplever man, at attraktive andelsboliger med attraktive beliggenheder og attraktive priser går i arv i familier gennem generationer.
Når mor flytter ud, flytter datteren ind.
Eller når broren flytter ud, flytter søsteren ind.
Eller når hr.
Hansen flytter ud, flytter hans gode ven hr.
Jensen ind.
Det gælder om at have de her kontakter for at komme ind på det her marked.
Sådan er det, når man sætter priserne langt under, hvad folk er villige til at give.
Det giver den her slags problemer.
Så er det rigtigt, at det her forslag ikke alene giver folk frihed til at vælge en anden boligform, hvis de ønsker det.
Det løser også det problem, der er på andelsboligmarkedet, med, at andelsboligerne fordeles til folk med penge under bordet eller andelsboliger fordeles til folk med kontakterne i orden.
Så det er i det lys, vores forslag skal ses.
Vi glæder os selvfølgelig over, selv om vi er kede af, at ingen ordfører indtil videre har været her på talerstolen og sige, at man bakker op, at regeringen og Venstre trods alt er åbne for at få belyst det her område og nedsat et ekspertudvalg.
Det er jo også noget, vi har været med til at overtale regeringen til under vækstforhandlingerne, så vi har også en finger med i spillet der.
Så håber vi, når eksperterne melder ud, at folk bedre vil kunne se de store problemer, der er forbundet med at holde andelsboligforeninger i en lovgivningsmæssig tvangssituation.
I stedet skal man give dem frihed, så boligmarkedet også på det her område kan udvikle sig frit.
Så skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at de også bakker op om beslutningsforslaget.