Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 141:

Forslag til folketingsbeslutning om at undtage dansk realkredit fra kommende Basel IV-kapitalkrav.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først erhvervs- og vækstministeren, værsgo.

Det beslutningsforslag, der hedder B 141, pålægger regeringen at sikre en undtagelsesordning, der betyder, at danske realkreditinstitutter ikke vil blive omfattet af de kommende Basel IV-kapitalkrav. Formålet med beslutningsforslaget er ifølge forslagsstillerne at sikre, at de forventede kommende kapitalkrav til kreditinstitutter ikke medfører stigende bidragssatser for låntagere i realkreditinstitutter.

De kommende kapitalkrav fra Baselkomiteen er en sag, som regeringen tager meget alvorligt. Derfor var jeg også for nylig til møde i Stockholm, hvor jeg mødtes med formanden for Baselkomiteen for at fremlægge de danske synspunkter, og formanden udviste forståelse for de danske pointer, som jeg bl.a. fremdrog under mødet. Jeg har ligeledes drøftet sagen indgående med kommissær Hill. Det har jeg både gjort i efteråret og så sent som her i foråret. Her var der ligeledes tale om en konstruktiv og positiv dialog.

I praksis er Baselkomiteens standarder for regulering af kreditinstitutter dog kun vejledende, og der er derfor ikke tale om direkte gældende krav eller regler, man som kreditinstitut kan undtages fra. Nye kapitalkrav for Baselkomiteen skal indføres i EU-lovgivningen, før de bliver bindende for kreditinstitutter i EU og således også for danske realkreditinstitutter. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt generelt at undtage realkreditinstitutter fra EU-regler, da der jo også er fordele ved at være omfattet af et regelsæt. Blandt disse fordele er en gunstigere status for udstedelse af realkreditobligationer, hvilket er en væsentlig del af forklaringen på den lave rente, som låntagerne betaler.

Regeringen mener derfor, at det hverken vil gavne institutterne eller låntagerne at få realkreditinstitutterne undtaget fra EU-reglerne. Regeringen arbejder i stedet for, at der gennem en tidlig interessevaretagelse tages højde for særlige forretningsmodeller som dansk realkredit, når Baselstandarderne skal gennemføres i EU-lovgivningen. Det sker bl.a. gennem løbende kontakt til andre EU-lande, Europa-Kommissionen, ECB m.fl.

Regeringen vil kæmpe videre både i EU, men også internationalt, for at sikre, at der tages højde for den danske realkredit, og på baggrund af det og af de andre årsager, jeg nu har nævnt, kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Så går vi videre i ordførerrækken. Det er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet, værsgo.

I bemærkningerne til B 141 skriver forslagsstillerne, at den danske model for realkredit er unik. Det er jeg meget enig med forslagsstillerne i, og Socialdemokraterne er helt enige i, at vi i fællesskab i Folketinget skal arbejde målrettet for at sikre vores realkreditsystem. Jeg vil dog samtidig slå fast, at vi skal være meget præcise i forhold til de skridt, vi tager, hvis vi reelt skal sikre vores realkreditsystem.

Med dette in mente kan jeg indledningsvis meddele, at Socialdemokraterne ikke støtter Enhedslistens beslutningsforslag. Men inden jeg uddyber baggrunden for det, vil jeg gerne understrege, at det fra vores side ikke betyder, at vi ikke er meget optaget af et bredest muligt samarbejde i forhold til det her spørgsmål. Det handler som sagt om, at vi i fællesskab skal tage de rigtige skridt, hvis vi skal sikre realkreditsystemet. Og i forhold til forslagets konkrete indhold finder Socialdemokraterne forslaget problematisk, fordi det ikke vil være løsningen på udfordringerne omkring netop vores system, ligesom det blot vil gøre det langt dyrere at låne penge i realkreditsystemet.

Først skal vi huske på, at Baselkomiteen ikke er en lovgivende magt, som Danmark bare kan melde sig ud af, for vi er ikke medlem. Men endnu vigtigere er det, at det jo er EU-systemet, som omdanner Baselkomiteens standarder på lige præcis det finansielle område til reel lovgivning. Og Danmarks relation til EU betyder selvsagt, at der ikke er en mulighed for så at sige at ignorere lovgivningen. Derved vil man hypotetisk set for at følge beslutningsforslagets intention skulle stille sig uden for EU-reguleringen, og det ville have meget ærgerlige konsekvenser. Hvis Danmark stiller sig uden for EU-reguleringen på det her område, vil det med største sandsynlighed betyde en mere vanskelig og ikke mindst dyrere adgang til finansiering for danske boligejere og virksomheder. Det hænger ganske enkelt sammen med, at de lave danske priser på realkreditlån er baseret på en meget høj grad af investortillid til det danske realkreditmarked.

Hvis Danmark hypotetisk set ikke fulgte EU-direktiver og -forordninger, ville internationale investorer blive meget skeptiske over for bl.a. danske realkreditobligationer og oversætte det til, at vi har noget at skjule. Det ville blive opfattet klart negativt. Interessen fra udenlandske investorer for at investere i danske realkreditobligationer ville dykke markant. Dermed ville omkostningerne for boligejere og virksomheder stige, fordi de ville have sværere ved at finansiere netop henholdsvis deres boliger og virksomheder.

Så som jeg indledningsvis var inde på, er det helt afgørende, at vi her i Folketinget står sammen, når det kommer til forsvaret af vores unikke og meget velfungerende realkreditsystem. Det er ikke første gang, at det er under pres, at det er ikke første gang, at det er til debat uden for Danmarks grænser. Dengang var løsningen den samme, som den bør være i dag. Det er altså et fuldstændig enigt Folketing, der skal stå skulder ved skulder for simpelt hen at have en samlet opfordring fra dansk side til at lade realkreditsystemet bibeholde dets unikke struktur. Det gør indtryk, når et enigt parlament kommer med sådan nogle meldinger.

Derfor synes jeg også, det er uheldigt, at der på den her måde kommer et sololøb fra Enhedslistens side med et beslutningsforslag af den her karakter. Det sender simpelt hen de forkerte signaler til omverdenen. Jeg har stor respekt for intentionen bag forslaget, og den tror jeg sådan set også at de fleste her i salen deler, og af samme grund bør vi også stille os bag regeringen, når den fortæller den gode historie om det stærke danske realkreditsystem baseret på fakta såsom den historisk lave tabshistorik på boliglån, som der jo er, og insistere på, at det er det, der bevares. Det er netop det, der gør den afgørende forskel. Jeg håber, at Enhedslisten også kan se det fra den side, så vi i fællesskab kan sikre det danske realkreditsystem.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, for en kommentar, værsgo.

Tak, og også tak for erklæringen om en vis enighed i intentionerne bag forslaget. Nu fremsætter man selvfølgelig ikke et forslag for at køre sololøb. Man fremsætter det jo, fordi man håber at få det vedtaget. Det tror jeg er grunden til, at vi alle sammen fremsætter forslag hernede. Det er så ikke altid, at det lykkes.

Jeg anerkender ministerens indsats – det vil jeg også sige under min egen ordførertale – og jeg anerkender den vilje, der er. Det, der bekymrer os, er, at der ikke vil blive lyttet til Danmark, og at vi vil stå i en situation, hvor der bliver stillet nogle krav, som faktisk vil undergrave vores realkreditinstitutioner. Derfor kunne vi godt tænke os at sende det her meget klare signal fra Folketinget, at det skal sikres, og at det skal være det, man meddeler EU, når EU skal implementere det. Nu må vi jo se, hvad for nogen krav der kommer fra Basel.

Så hvad er ordførerens holdning til det, hvis ikke det lykkes Danmark på trods af indsatsen fra et samlet Folketing? Skal vi så bare lægge os fladt ned for EU, også selv om det har alvorlige konsekvenser for vores realkredit?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, man skal tilrettelægge den strategi, som man faktisk havde en vis succes med, sidste gang regeringslederen fra Danmark tog af sted for lige præcis på danske vegne at skulle forhandle, at vi fik bevaret vores unikke realkreditsystem.

Jeg synes, at Enhedslisten med hr. Pelle Dragsted er en postgang for tidligt ude i forhold til at skulle sende signaler. Ministeren er i gang med at holde møde med de relevante mennesker. Vi er som sagt ikke medlem af Baselkomiteen. Vi kan ikke melde os ud. Og nej, vi har heller ikke intentioner om fra Socialdemokraternes side at skulle melde os ud af EU eller ikke følge den lovgivning, der kommer fra EU, men vi er bestemt interesseret i at udvise rettidig omhu på rette tid og sted i forhold til at kæmpe sammen og forhåbentlig sammen også med hele Folketinget for at kunne bevare det unikke danske realkreditsystem.

For hvis der er noget, der bekymrer os, er det, hvis der lige pludselig bliver rokket ved tilliden til systemet, sådan at det går hen og bliver dyrere for danske boligejere og danske virksomhedsejere. Det ville være en sand katastrofe.

Hr. Pelle Dragsted.

Men at det bliver dyrere for de danske boligejere, er jo desværre allerede en realitet. Det er det, vi har oplevet. Bl.a. som følge af de her øgede krav eller udsigter til krav ser vi altså den her gebyrskrue, der bare fortsætter op ad og har gjort det i en årrække. Det er jo derfor, vi er så bekymrede for det her. Det er derfor, at vi er bekymrede for, om vi igen skal opleve det.

Det er rigtigt, at vi har fået nogle undtagelser, men det har ikke ændret ved den udvikling, som alle danske boligejere oplever: at de bliver presset på deres gebyrer og bidragssatser som følge af de krav, som ikke tager hensyn til det, der er det særlige ved den danske realkredit, nemlig det, som ordføreren selv beskriver, at det er en så sikker havn for investeringer i den grad, som det er.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror bestemt, at hr. Pelle Dragsted og jeg sådan set er enige om at nå frem til at skulle kunne beskytte det danske realkreditinstitutsystem. Vi er måske bare ude i spørgsmålet om, hvornår slaget skal slås, og at der er en uenighed om det. Hr. Pelle Dragsted vil gerne have det nu, og jeg mener helt klart, at det er et slag i luften, snarere end det faktisk er noget, der har virkning.

Baselkomiteen er jo ikke en gentlemanklub, hvor de sidder og hygger sig og får drinks. Det er faktisk uafhængige nationalbankdirektører fra et globalt finansielt system, der er udpeget til lige præcis at skulle sikre, at vi ikke ryger ud i en så forfærdelig finansiel krise, som vi har været hidtil, og når de kommer med regler, er det altså nøje gennemtænkt. Vil det så medføre omkostninger af en eller anden karakter som det, vi har set, bl.a. med den opskruning af gebyrer i realkreditinstitutsystemet, så må vi håndtere det i et andet spor, som vi jo også er i gang med, og det ved hr. Pelle Dragsted også godt.

Jeg synes, at med det her beslutningsforslag begynder man at pippe signaler ud over landets grænser, som helt klart går i den modsatte retning af, hvad jeg tror Enhedslisten er interesseret i.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det her beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, ligger jo lidt i forlængelse af den debat, vi havde her i Folketinget i sidste uge, i fredags, hvor vi behandlede B 99, og også om den udvikling, der har været i forhold til de meget stærkt stigende bidragssatser og kursskæringer – i det hele taget gebyrer – på dansk realkredit. Grunden til de store gebyrstigninger er til dels, som der også er præciseret fra flere sider igennem de senere måneder, at man kan se, at de kapitalkrav, som har været øget både i forhold til Baselreglerne og til EU-forordninger, har medført, at der har skullet stilles langt større sikkerhed for danske realkreditlån.

Det beslutningsforslag, som Enhedslisten her fremsætter, vil jo pålægge regeringen at sikre en undtagelsesordning, som betyder, at vores realkreditinstitutter og realkreditforeninger ikke vil være omfattet af de kommende Basel IV-kapitalkrav. Det lyder i og for sig temmelig besnærende at sige, at så er alle ting løst på en god og værdig måde, så er vi i sikker havn, men jeg må altså bedrøve Enhedslisten med, at det er vi ikke, hvis det her bliver til virkelighed.

Hvis det her bliver til virkelighed og vi sådan bare uden videre på baggrund af en halv sides detailbeskrivelse i bemærkningerne til det her beslutningsforslag skulle vælge allerede på nuværende tidspunkt at undtage dansk realkredit for kommende Basel IV-krav, vil det betyde, at vi med stor sandsynlighed vil se frem til meget stærkt stigende renter i Danmark, fordi investortilliden til de realkreditobligationer, der måtte blive udbudt i Danmark, alt andet lige vil blive dårligere. Det har man kunnet se tidligere.

Under finanskrisen i 2008 og 2009 har vi faktisk i Danmark godt nok kunnet observere, at bidragssatser og kursskæring er steget markant, men renten har i Danmark i modsætning til mange andre lande, som også har været igennem finanskriser, faktisk bevæget sig nedad. Hvorfor har den så det? Det har den, fordi Danmark har vist sig som en finansiel helle. Det var et sted, hvor man godt nok kunne se frem til en lavere gevinst på sine pengeplaceringer, men til gengæld var pengene og ens midler i sikker havn. Det har været til gavn for danske obligationstagere, både dem, der har optaget realkredit i parcelhuse osv., men også de mange danske virksomheder og ikke mindst landbruget, som andre steder er hårdt presset økonomisk.

I Dansk Folkeparti er vi helt af den overbevisning, at hvis man spiller roulette med det her, vil man altså komme ud i en situation, hvor det faktisk ender med, at man vil få dyrere lån til de danske realkreditkunder, og det vil Dansk Folkeparti på ingen måde være bidragsgivende til. Vi mener faktisk, at det er vigtigt, at man får kontinuerlig sikkerhed omkring investortilliden til realkreditobligationer.

Så er der den anden side af sagen, det er selvfølgelig den, som Enhedslisten har en pointe i, og det er jo: Hvad skal Danmark underlægge sig af fremtidige lovreguleringer, som kommer udefra, ovenikøbet fra Basel IV-krav, som Danmark ikke selv sidder med ved bordet for at forhandle om, og som måske giver forskellige lovgivninger i forhold til nye kommende EU-krav? Enhedslisten har ret i, at der kan være nogle steder, hvor vi vil komme i en diskussion, også her i Folketinget, om lovgivningen, og hvordan vi skal forholde os til eksempelvis nye og øgede fundingkrav, kapitalkrav fra EU.

Dem vil vi tage, som de kommer, havde jeg nær sagt, og i første omgang sætter vi jo vores lid i Dansk Folkeparti til, at det ekspertudvalg, som nu her til september skal komme med nogle anbefalinger i forhold til, hvordan man får et mere transparent realkreditmarked i Danmark, hvor man sikrer forbrugerne en langt, langt bedre beskyttelse også imod store bidragssatsstigninger og kursskæringsstigninger. Det gør vi ved at gøre det i bl.a. politisk samarbejde her i Folketinget. Derfor er alle partier så at sige også med i Finansiel Stabilitet. Langt de fleste partier i Folketinget har påtaget sig at være med til at tage både de lidt trælse og upopulære beslutninger, men samtidig selvfølgelig tage medansvar for den samlede finanspolitiske ageren her i Danmark.

Det synes jeg faktisk vi kan være stolte over her i dag, hvis vi kigger tilbage på de mange år, hvor vi har haft en recession, hvor vi har haft tilbagegang, og hvor vi har haft mere eller mindre nulvækst i Danmark. Det er faktisk lykkedes Danmark at komme igennem rimelig positivt i forhold til mange af de lande, som vi typisk sammenligner os med på de internationale markeder, og det er bl.a. takket være meget lave finansieringsomkostninger i Danmark. Så ved Dansk Folkeparti godt, at bidragssatserne så har hugget omkring 75-80 pct. af de rentenedsættelser, der har været, men jeg synes også, at vi trods alt skal minde hinanden om, at samlet set er Danmark et af de lande, hvor man kan finansiere sine ejendomme og værdier på allerbilligste vis i forhold til andre lande.

Så vi vil ikke fra Dansk Folkepartis side spille roulette set i forhold til på det her foreliggende grundlag at pålægge regeringen det her initiativ. Vi vil gerne være med til initiativer, og vi vil også tage forbrugernes sikkerhed alvorligt, men det må altså komme an på, hvilke anbefalinger der måtte komme fra det ekspertudvalg, som vi ved er i fuld gang med at lave deres kulegravning af hele realkreditområdet. Tak.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, værsgo.

Jeg bliver en lille smule forvirret, for på den ene side siger ordføreren, at det ville være helt forfærdeligt, hvis Danmark valgte ikke at blive omfattet af nogle Baselkrav, og på den side spørger ordføreren, om det egentlig er et problem, at Basel eller for den sags skyld EU – i sidste ende er det jo EU, der implementerer de her regler – skal bestemme.

Så jeg vil egentlig bare gerne spørge ordføreren – for vi kan godt vælge at indføre lige præcis den regulering, vi ønsker i Danmark; det kan vi bare vedtage her i Folketinget – om ordføreren mener, at det er EU med Baselkravene, eller om det er Folketinget, der skal bestemme, hvordan vi regulerer vores realkredit.

Ordføreren.

Det er et samspil, som skal være der, set i forhold til at Danmark også på de internationale områder skal være et godt eksempel. Og det er man altså ikke ved at træffe nogle beslutninger som den, der ligger her, sådan umotiveret, i forhold til at vi ikke kender de langsigtede konsekvenser af det. Vi er nødt til at være sikre på, at når vi går ind og laver lovregulering på realkreditområdet – lægger nogle stramninger på, eller hvad vi nu kan finde på at gøre i forhold til at håndhæve f.eks. den fri konkurrence på det danske realkreditmarked – så skal vi bare hele tiden have for øje, at der skal være en ubetinget, meget, meget høj investortillid i Danmark til vores realkreditmarked. Det er der ikke, hvis vi begynder at gå solo og gå uden om de internationale spilleregler. Det er der altså ikke.

Så kan det godt være, at vi kan redde noget på bidragssatsen og andre steder, men det ændrer bare ikke på, at risikoen er markant større for, at vi vil opleve, at renten bliver højere, fordi efterspørgslen efter danske realkreditobligationer vil blive markant mindre fra udenlandske investorer.

Hr. Pelle Dragsted.

Det lyder måske lidt mærkeligt, når det kommer fra et folketingsmedlem for Enhedslisten, men jeg tror faktisk, man skal have lidt mere tillid til de der investorer. Jeg tror faktisk godt, de kan se, hvordan den danske realkredit klarer sig, og hvordan den har klaret sig igennem krisen også uden de her krav. Jeg tror simpelt hen, det er et skræmmebillede, at hvis ikke Danmark til punkt og prikke følger den her regulering, vil man ikke kunne refinansiere de danske boligobligationer.

Problemet er jo, hvis EU kommer med en lovgivning, som betyder, at bidragssatserne igen skal stige for danskerne. Det er det, vi prøver at gøre noget ved med det her forslag.

Ordføreren.

Men det er bare den forkerte medicin på det forkerte tidspunkt. Det er jeg nødt til at sige til Enhedslistens ordfører. Nu er det også tid til at komme med nogle gode anbefalinger, og jeg vil da egentlig anbefale, at Enhedslisten måske bliver lidt mere solidariske set i forhold til at gå med ind i de aftaler, der har været i Danmark gennem hele finanskrisen, ved at gå med i Finansiel Stabilitet, gå ind og tage et ansvar for hele den samlede finansielle politik i Danmark, sikre troværdigheden omkring dansk realkredit frem for at komme med de her typer af paradeforslag, for det er jo sådan set det, det er.

Det er et paradeforslag. Enhedslisten ved udmærket, at det her forslag aldrig nogen sinde vil blive vedtaget her i Folketinget. Enhedslisten ved godt, at vi har et ekspertudvalg i gang med at komme med en udredning på det her område, og Enhedslisten ved godt, at alle partierne bag Finansiel Stabilitet selvfølgelig, når vi får anbefalingerne, vil agere derefter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Vi havde en god debat i fredags, bl.a. om bidragssatser og dermed selvfølgelig også det danske realkreditsystem. Det forslag, som man nu behandler, ligger jo egentlig direkte i forlængelse af debatten, man havde i fredags, hvor der heldigvis og som forventet var en entydig opbakning til det danske realkreditsystem, som vi ved enhver given lejlighed prøver at forsvare. Vi prøver at fremhæve de kvaliteter og den sikkerhed og den tryghed, som det har givet både for boligejerne, men også de investorer, der har købt de danske realkreditobligationer igennem årtier, ja, faktisk i århundreder.

Derfor, som der også blev sagt i debatten forleden, er det et område, hvor vi igennem en lang årrække på tværs af partier har taget forskellige initiativer for at sikre, at den finansielle regulering, der har været nødvendig oven på finanskrisen – meget af det jo initieret af EU – også har kunnet rumme en forståelse for det danske realkreditsystem. Det har stort set alle Folketingets partier gjort ved flere lejligheder, for at andre lande skulle få en forståelse for, at det danske realkreditsystem er noget særligt, og at det også skulle kunne rummes inden for en finansiel regulering, der sikrer større finansiel stabilitet i Europa. Det giver rigtig god mening, at vi har fælles regler på det her område.

Jeg tror måske ikke – sagt i forlængelse af den ordveksling, der var mellem Dansk Folkepartis ordfører og forslagsstillerne – at det, hvis det bliver et nationalt anliggende, hvordan man indretter det her felt, ville bidrage til den fornødne finansielle stabilitet i Europa, altså hvis hvert enkelt land kunne køre fuldstændig efter egne regler. Jeg tror, at man nok kunne forestille sig nogle lande, som man ville se med lidt bekymring på, hvis de der indrettede det helt efter eget hoved i stedet for på baggrund af fælles regler, en fælles forståelse af, at vi jo hænger sammen som en samlet økonomi.

Forslaget går som nævnt på, at vi skal fritage Danmark for Basel IV-anbefalingerne. De kendes ikke endnu. Ministeren redegjorde for, at der allerede nu bliver taget initiativer. Ministeren mødes med relevante parter for at skabe den forståelse for det danske realkreditsystem, sådan at det også kan rummes inden for de kommende kapitalkrav. Udfordringen bliver jo mere håndfast, når de foreligger og så skal omsættes til EU-direktiver. Der vil jeg da sige, at der kan man selvfølgelig godt gøre sig de overvejelser, om vi i Europa skal gå meget tæt på Baselkomiteens anbefalinger, hvis eksempelvis amerikanerne går noget lempeligere til dem. Jeg tror, at antallet af finansielle institutioner i Europa, der er omfattet af de fælles Baselregler, jo er markant større, end de er i USA, og der må vi selvfølgelig tage diskussionen med vores partnere i EU, når direktivet skal udformes, om man nu også gør det på den optimale måde set med europæiske øjne.

Men en undtagelse, som Enhedslisten foreslår, giver jo altså ikke meget mening. Jeg ved ikke, om Enhedslisten vil lægge op til et nyt EU-forbehold fra dansk side. Det tror jeg ikke at der kommer noget godt ud af. Jeg tror, at den robusthed og den tryghed, som vi hylder ved det danske realkreditsystem, altså står sig bedst ved, at man har fælles regler, men selvfølgelig fælles regler, der indeholder en klar forståelse af de værdier, som det danske realkreditsystem giver. Hvis ikke der er den tillid, og hvis vi ikke agerer inden for en fælles ramme, risikerer man jo, som andre allerede har sagt, at tilliden til de danske realkreditobligationer falder, og at vi så dermed vil se, at boligejerne vil blive mødt med stigende renter. Det er jo sådan set det modsatte, vi gerne vil frem til, nemlig at omkostningerne bliver så små som muligt. Og hvis vi kaster os ud i de her eksperimenter, ja, så kan man jo frygte, at tilliden falder, og hvis investorernes tillid falder, så betyder det, at boligejerne får en højere regning.

Så derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget fra Venstres side, og jeg har lovet at sige, at det kan Det Konservative Folkeparti heller ikke.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, værsgo.

Jeg er en lille smule tvivl om, hvad det er, ordføreren er uenig i, i forhold til forslaget fra Enhedslisten. Det, vi foreslår, er jo, at regeringen skal arbejde for, at de danske realkreditinstitutter ikke omfattes af Basel IV-kravene i den udstrækning, at de selvfølgelig vil omfatte de danske realkreditinstitutter. Grunden til, at det her er taget op – jeg ved, at ordføreren selv deltog på et ekspertmøde, hvor realkreditinstitutterne bl.a. selv var repræsenteret – er, at de er enormt bekymrede for det her, der er på vej, og løftede i den grad pegefingeren eller lod advarselslamperne blinke i forhold til det her.

Så mit spørgsmål er egentlig bare, om ordføreren er enig i, at regeringen skal arbejde for at sikre, at hvis der kommer et Basel IV-krav, som har uhensigtsmæssige konsekvenser for den danske realkredit, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre i EU-forhandlingerne om implementeringen af det, at der kommer en undtagelse for de danske realkreditinstitutter, fordi de er anderledes end den måde, man boligfinansierer på i de fleste andre europæiske lande.

Værsgo til ordføreren.

Som ordføreren sikkert hørte, var erhvervs- og vækstministeren vel temmelig klar i sin besvarelse. Og jeg må sige, at det er en god idé, at vi står sammen om det her i Folketinget, så der ikke bliver sendt skæve signaler, som der var nogle der sagde, og at det derfor er vigtigt, at vi i fællesskab skaber en forståelse for, at det danske realkreditsystem er robust og rummer nogle værdier, og at vi selvfølgelig skal arbejde for, at det sker, ligesom det skete, da diskussionen var omkring – det bliver måske lidt teknisk – hvilken værdi i opgørelsen af likviditet en dansk realkreditobligation kontra en statsobligation havde. Det var en delegation, hvori jeg faktisk tror de fleste af Folketingets partier var repræsenteret, da Folketings Erhvervsudvalg brugte et par dage i Bruxelles for at tale med bl.a. kommissæren og parlamentsmedlemmer for at skabe en forståelse for, at det skulle kunne rummes, og det lykkedes også. Derfor er det jo en kamp, vi står fælles om.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted.

Det synes jeg er rigtig positivt. Om det her forslag bliver vedtaget eller ej, er jo ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi ender et sted, hvor vi ikke står med et forkrøblet dansk realkreditinstitut som følge af nogle beslutninger fra Basel, som vi ikke har været med til at tage, og som implementeres i dansk lov. Og nogle af dem kan desværre risikere at blive implementeret uden om Folketinget, for det er noget af det, der sker med den her regulering af finanssektoren. Jeg takker for hensigtserklæringen, men i den forlængelse kan jeg nok ikke forstå den store kritik af forslaget.

Ordføreren.

Jeg tror, at forståelsen måske er temmelig central. Skal man med udgangspunkt i det, som Enhedslisten siger, prøve at holde det danske realkreditsystem helt ude af det, eller skal man skabe en forståelse for, at der er plads til dem? Og der må jeg sige: Jeg tror ikke, at det er en god idé at sige, at det danske realkreditsystem skal holdes ude af de kommende regler. Jeg tror, at det er en bedre idé, at det er omfattet, men omfattet på en måde, så de forhold, som kendetegner det danske realkreditsystem, kan rummes inden for dem. Det skal ikke være sådan, at der ikke er en regulering, som der er tillid til, der også gælder i det danske realkreditsystem.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Det er på sin vis et sympatisk beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat her. Der er ingen tvivl om, at de anbefalinger, som i tidens løb er kommet fra Basel, til regulering af den finansielle sektor meget ofte rammer skævt i forhold til den danske realkreditmodel, som jo er unik og meget, meget sikker.

I praksis betyder det, at der bliver stillet nogle krav til realkreditten i Danmark, som jeg faktisk godt vil sige er overflødige, i hvert fald når man ser på den historiske udvikling. Altså, vi har et realkreditsystem, som vel er noget nær 200 år gammelt, og hvor man aldrig nogen sinde har oplevet gennem nogen kriser, at investorer har tabt så meget som en eneste krone. Så det danske realkreditsystem er meget, meget robust, og derfor er den regulering, som kommer fra EU på baggrund af anbefalinger fra Basel, efter vores opfattelse langt hen ad vejen overflødig, måske er det endda også til skade for realkreditmodellen og i hvert fald for samfundet i den udstrækning, at det stiller overflødige kapitalkrav, da der dermed bliver holdt på noget kapital, som ellers kunne være ude at arbejde i samfundet.

Så det er bare for at sige, at vi sådan set godt forstår forslaget og intentionen. Men når vi så ikke kan støtte forslaget, er det, fordi det er et uigennemførligt forslag i den forstand, at Basel jo netop ikke kommer med lovgivning – det er der også flere ordførere der har været inde på. De kommer med nogle anbefalinger, og så bliver de anbefalinger ført ud i livet gennem EU. Derfor skulle man egentlig have fremsat et beslutningsforslag om at undtage Danmark fra den regulering på realkreditområdet, som kommer fra EU. Og vi støtter ikke beslutningsforslag, som man ikke kan gennemføre i den virkelige verden. Det synes vi sådan set er et godt princip.

Derudover er der jo, som flere har nævnt, et arbejde i gang på det her område, og vi ved og har noteret os med stor tilfredshed, at den nuværende minister gør et ganske stort stykke arbejde for at få Basel til at forstå det danske realkreditsystem, få EU til at forstå det og dermed forhåbentlig få lavet en lovgivning, som ikke medfører unødvendigt hårde krav til det danske realkreditsystem. Det synes vi er meget, meget vigtigt.

Vi kender jo endnu ikke kravene. Som jeg forstår det, vil Basel sidst på året komme med nogle anbefalinger, og det er nogle anbefalinger, som man godt kan frygte, specielt hvis de kommer med de her anbefalinger til de såkaldte gulvkrav, vil ramme realkreditten meget, meget hårdt og dermed danske boligejere meget, meget hårdt, og det vil føre til meget kraftigt øgede kapitalkrav til realkreditinstitutterne. Men vi må afvente, hvad resultatet bliver engang sidst på året, når anbefalingerne ligger klar.

Til sidst vil jeg sige, at jeg dog synes, at der er et paradoks i det her forslag i forhold til det beslutningsforslag, som vi behandlede i sidste uge, og her tænker jeg på B 99, hvor der var et ønske fra Alternativet og Enhedslisten om at sætte loft over bidragene. Nu har vi så et beslutningsforslag, hvor der i et eller andet omfang ligger en anerkendelse af, at der nok kommer øgede kapitalkrav til realkreditinstitutterne, og som alt andet lige vil medføre øgede bidrag for boligejerne. Så jeg synes, der er sådan lidt dobbelthed i det. På den ene side vil man gerne sætte et loft for bidragene, og på den ene side fremsætter man et beslutningsforslag, hvori der ligger en anerkendelse af, at der nok kommer øgede kapitalkrav og dermed desværre nok også øgede bidrag.

Men for at summere op: Vi synes sådan set, det er et sympatisk forslag. Vi kan ikke støtte det, da det ikke kan føres ud i den virkelige verden, som det her er formuleret her. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Pelle Dragsted.

[Lydudfald]... Så kom lyden. Tak. Det er bare lige i forhold til det sidste, ordføreren siger, om, at vi har foreslået et loft. Det var faktisk ikke det, vi foreslog. Vi foreslog bare, at man skulle have det godkendt, hvis man hævede bidragssatserne, og at det skulle være ud fra nogle objektive kriterier, f.eks. at der blev stillet kapitalkrav. Det var bare lige for en god ordens skyld.

Jeg er ked af, hvis vi har formuleret forslaget på en måde, der efter ordførerens mening gør det uigennemførligt. Ønsket har været, og det står også i slutningen af bemærkningerne, at vi skulle pålægge regeringen at sikre dansk realkredit – og jeg citerer – »en undtagelse fra kommende EU-direktiver med baggrund i Basel IV-kravene.« Så det er jo et pålæg til regeringen om at gå ned til de forhandlinger og sige, at vi vil have en undtagelse, når de her direktiver gennemføres. Så sagde den tidligere ordfører noget med enten undtagelse eller inden for rammerne, og jeg vil sige, at jeg sådan set er ligeglad med, hvordan man formulerer det. Det korte af det lange er bare, at vi skal sikre, at dansk realkredit ikke bliver udsat for nogle krav, som er urimelige, som er unødvendige, som ordføreren siger, og som altså kan koste danske boligejere rigtig mange penge.

Ordføreren.

Den intention tror jeg sådan set vi alle sammen deler herinde i Folketinget, og det leder mig også til at sige, at vi som et samlet Folketing måske burde bruge vores kræfter på det, som vi rent faktisk er enige om, nemlig også at sende et klart signal til EU om, at vi altså ikke ønsker regulering, som ødelægger den ret unikke model, som man har her. Vi mener bare ikke, at det her er den rigtige måde at gøre det på.

For lige at vende tilbage til B 99, hvis jeg lige kan nå det hurtigt, er jeg godt klar over, at der i det forslag lå, at man kunne øge bidragene, hvis det var sådan, at det skyldtes øgede kapitalkrav, men det siger også noget om, hvor rigidt det beslutningsforslag var. For i kraft af det, som der også er en anerkendelse af her, at der nok kommer øgede bidrag, mener vi sådan set, at det er rigtig vigtigt, at man ikke lægger loft over det, sådan at der er en fleksibilitet for realkreditinstitutterne, altså at de kan vise rettidig omhu og indstille sig på krav, som man forventer kommer.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg tror, vi skal gemme debatten om B 99 til udvalgsarbejdet eller en eventuel anden behandling, for jeg er ikke enig i ordførerens fremstilling. Men om det er den forkerte eller rigtige måde at fremsætte det som et beslutningsforslag, kan man jo altid diskutere. Hvis det blev vedtaget, var det et rimelig klart signal til EU. Men for mig er det egentlig også bare vigtigt, at man får de tilkendegivelser, som man også har fået fra ordføreren her fra talerstolen, om, at det er et samlet Folketing, der står bag det og gør alt, hvad der står i vores magt, for at undgå, at nye kapitalkrav, som overhovedet ikke tager højde for danske forhold, vil blive gennemført.

Ordføreren.

Men det er vi enige om. Jeg vil da godt rose Enhedslisten – det er sjældent jeg har mulighed for det, men når man har mulighed for det, skal man selvfølgelig gøre det – for at rejse en debat, hvor vi er enige om – hvad skal jeg sige? – målet, nemlig at en kommende regulering ikke skal ødelægge den meget unikke og sikre realkreditmodel, vi har i Danmark. Det tror jeg der er bred enighed om i Folketinget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg står her på vegne af min kollega, som er ordfører på området, nemlig hr. Rasmus Nordqvist. Vi har opfattet Enhedslistens forslag som netop et forsøg på at sikre, at vi står samlet som Folketing, og at Baselkapitalkravene ikke kommer til at være noget, der sådan helt generelt overser de enkelte landes systemer. Og det danske realkreditmarked synes vi i den grad er værd at passe på, og derfor har vi også haft det lidt ambivalent med, hvad vi skal sige til det her. Så vi kommer til at sige, at på grund af den gode dialog, der har været med ministeren på området, og på grund af den gode dialog, der har været med kommissæren, er vi egentlig trygge ved, at vi har gang i den rigtige proces.

Vi kommer til at stemme blankt, for vi tror ikke, at det her er den rigtige løsning for at komme igennem med det, som Enhedslisten egentlig ønsker. Men vi er glade for, at debatten er rejst, og det lyder til, at alle samstemmende siger og er enige om, at vi skal værne om det danske realkreditsystem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Det er jo sådan set rart at høre et samlet Folketing, som gerne vil forsvare den danske realkredit. Og man må også sige, at minister efter minister, regering efter regering har rejst Europa og andre steder tyndt for at forsøge at forklare den helt særlige danske model, og det er da også lykkedes nogle gange. Sidst var det likviditetskravene – hvor likvide de danske obligationer var – og nu diskuterer vi så kapitalkrav. Og det synes jeg er værd at holde fast i, for man må jo så antage, når vi alle sammen har den her interesse, at vores minister virkelig oprigtigt gør alt, hvad han kan, for at forsvare den danske realkredit.

Så når Enhedslisten i dag vil have, at vi skal beslutte, at vi undtager danske realkreditinstitutter fra et kapitalkrav, hvis der skulle komme et på nuværende tidspunkt, vil jeg sige, at så giver man jo faktisk ministeren en dårligere forhandlingsposition – altså, at han skal tage rundt til sine kollegaer og sige: I skal være imødekommende over for os, I skal lytte til vores krav, men hvis I ikke vil det, så hopper vi bare ud af hele festen. Jeg vil sige, at hvis man har prøvet at operere i det system – og det kan jeg jo ikke klandre Enhedslisten for ikke at have gjort – vil man se, at så giver vi faktisk ministeren dårligere kort på hånden, hvis vi vedtager det her forslag i dag.

Der er også en lang række andre problemer med det her forslag, som jeg synes i høj grad bærer præg af, at man ikke skulle sidde og tænke over, hvad der ville ske, hvis det her skulle føres ud i livet, men som mere har symbolpolitisk karakter. Politisk må man sige, at det er et dårligt signal – som Socialdemokratiets ordfører også gjorde opmærksom på – at sende til resten af Europa, at vi ikke er enige her i Folketingssalen, og at vi nu sidder og stemmer imod hinanden, hvis Enhedslisten vælger at bringe det her til afstemning.

Man må også sige, at der er en lang række andre lande, som har interesse i at få undtagelser fra de her krav. Vores grunde er økonomiske; det er faktisk, fordi den danske realkredit er meget tryg, og vi har defor gode økonomiske grunde til at få den undtaget. Der er altså også en lang række lande, for hvem de er politiske, og det vil betyde, at vi kan komme til at komme på hold med nogle, som faktisk er ude i at skabe lige præcis det, som Enhedslisten på sin hjemmeside skriver om, nemlig et spekulativt finansielt system – de skriver, at finanskrisen blev skabt af et spekulativt finansielt system. Og det vil sige, at Enhedslisten har været meget optaget af at prøve at undgå en finanskrise, og de regler, vi diskuterer lige nu, har jo det formål at undgå en ny finanskrise. Og hvis Danmark så siger, at vi vil have undtaget vores, lige meget hvad, jamen så kommer der jo andre europæiske lande og alle mulige andre lande, som siger, at så vil de have undtaget det og det. Og så er man med til at skabe ustabilitet på hele markedet. Så det synes vi er en dårlig idé.

Så er der også en række økonomiske grunde til, at det vil være dårligt for de danske forbrugere, at vi vedtager Enhedslistens beslutningsforslag. Når vi ser på den danske realkredit, er der for ca. 2.000 mia. kr., og 650 mia. kr. af dem er ejet af udenlandske investorer. Det vil altså sige, at en tredjedel af aktierne er ejet af udenlandske investorer. Hvis man gør noget andet end at gøre det, som regeringen gør lige nu, som er at kæmpe for nogle lempeligere krav, hvis man faktisk går ud og siger, at man undtager, uanset hvad, så skaber man faktisk en andenklasses investering. Så er det kun den danske regering, der står på mål for det her, og så er der ikke internationale institutioner, der kan sige, at det her er en god investering. Og det vil sige, at i forhold til 650 mia. kr. af de milliarder, der er investeret af udlændinge i det danske system, vil man overveje, om de vil være i den her andenklasses investering, og det betyder stigende renter.

Så kan det godt være, at Enhedslisten synes, det lyder rigtig rart, at man siger til forbrugerne, at man var ved at sikre dem, at de ikke fik højere bidragssatser, fordi der kom nogle krav, som man den ene dag gerne vil have, men som man ikke kan lide, når de lige rammer os, men så får de stigende renter. Tillykke, tak! Og det er derfor, man altid skal tænke over, hvad det, man sidder og vil beslutte i Folketingssalen, rent faktisk får af konsekvenser ude i virkelighedens verden.

Danmark har et godt og et stærkt realkreditsystem. Det er ikke for sjov; det er ikke noget, vi skal lege med. Det er noget, hvor vi skal bakke op om den til enhver tid siddende regering, som med vold og magt prøver at kæmpe for at få det her igennem. Og derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man synes, tiden er til at rokke båden for at få nogle billige point, i stedet for at holde fast i det fællesskab, vi har i Danmark, og det klare signal, vi har, om at bakke op om realkreditten.

Så Radikale Venstre kan ikke støtte det her forslag, fordi det vil gøre det dyrere for borgerne og det er økonomisk og politisk uansvarligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Jo, det er der alligevel. Man skal lige huske at trykke sig ind. Værsgo.

Tak, formand. Jeg synes, det er ærgerligt med den arrogance, altså den nedladende måde, som ordføreren taler til mig og mit parti på. Det synes jeg er helt unødvendigt; det er jo fint, at man kan være uenige om noget. Men det må stå for ordførerens egen regning.

Det, vi foreslår i det her beslutningsforslag, er jo sådan set i meget høj grad det, som i øvrigt også er besluttet siden – i en kreds, som vi så ikke har været inviteret ind i – nemlig at Danmark skal arbejde for at beskytte den danske realkredit. Altså, det, vi skriver, er jo bare, at vi – når de her Baselkrav skal gennemføres som direktiver – skal søge en undtagelse fra den del af lovgivningen, der kan være skadelig for den danske realkredit.

Så jeg forstår slet ikke, at ordføreren i den udstrækning kan male sig op i et hjørne over et forslag, som hele Folketinget deler hensigten i. Vi foreslår jo ikke, at vi skal melde os ud af EU. Vi foreslår bare, at regeringen, når det her skal forhandles igennem, skal sikre – hvis der er elementer i det, der ligger i Baselkravene, som er et problem, og som kan skabe nogle store udfordringer i de danske realkreditinstitutter – at der søges en undtagelse fra dem. Så ja, jeg forstår hverken tonen eller ordførerens tilgang til det.

Ordføreren.

Hvis Enhedslisten mener, at det, man foreslår nu, er det, regeringen gør, hvorfor er det så, at man tager det i Folketingssalen i dag? Hvorfor er det, at man skal pålægge regeringen at gøre det, den allerede gør? Det minder mig lidt om min mor, som fortæller mig, at jeg skal tage kopperne ud af opvaskemaskinen, mens jeg er i gang med det.

Hvad er formålet – hvis det, der faktisk bliver resultatet, er, at folk nu ikke kan forstå, hvorfor vi sidder i Folketingssalen og diskuterer det her? Er det, at så kan Enhedslisten stille sig op og sige, at man har gjort alt, hvad man kunne, og når nu der kommer nogle nye krav, er det i hvert fald ikke deres skyld – i stedet for at man prøver at gå ind og tage ansvar og løse problemerne? Det er jo det, vi gør i den forligskreds. Vi er nogle partier, som skal sidde og have det her til at hænge sammen. Og derfor synes vi ikke, det er for sjov, når man går ud og gør den danske forhandlingsposition dårligere.

Hr. Pelle Dragsted stod tidligere og sagde: Nåh ja, vi sagde jo bare, at regeringen skulle gøre det, den gør. Så er jeg bare nødt til at sige: Nej, det er ikke det, der står i forslaget. Der står, at man vil pålægge Folketinget at sikre en undtagelsesordning, der betyder, at den danske realkredit ikke vil blive omfattet af de kommende Basel IV-kapitalkrav. Det betyder altså, at ministeren skal sige: Folketinget har besluttet, at vi ikke er med, uanset hvad. Det er en dårligere forhandlingsposition. Det her er altså alvor.

Hr. Pelle Dragsted.

Så synes jeg, at ordføreren også skulle læse bemærkningerne til forslaget. Jeg skal da beklage, hvis vi har fået formuleret os på en måde, der kan misforstås.

Men det, vi siger, er sådan set bare, at det, vi har oplevet hidtil, jo desværre er, at der er blevet gennemført nogle direktiver – nogle af dem ved lov i Folketinget, nogle af dem ved direkte implementering – som har været skadelige, som har været unødvendige, og som har pålagt vores realkredit nogle ting, altså fordi det er kommet fra EU.

Hvorfor foreslår vi det nu? Det er da, fordi vi synes, det vil sende et signal til den siddende regering om, at det her er noget, der ligger samtlige partier meget på sinde. Nu får vi nogle tilkendegivelser i dag, og det synes jeg er rigtig positivt. Og jeg forstår slet ikke den krigeriske attitude, som ordføreren for De Radikale vælger at indtage, til det her forslag.

Ordføreren.

Det er, fordi det her er alvor. Det er rigtig alvorligt, hvad Danmark sender af signaler i den her situation. Hvis vi er optaget af, hvad vores borgere skal betale for vores realkredit; hvis vi er optaget af, at den skal være så stabil som muligt, så skal vi jo ikke stå her i Folketingssalen og ligne et splittet Folketing. Så skal vi jo bakke op om vores minister.

Men jeg er da glad for, at Enhedslisten har skiftet toneart, altså over til, at man mener, at det, regeringen gør lige nu, er det fuldstændig rigtige. Det er sjældent, at jeg står og siger det her fra Folketingets talerstol, men lige her synes jeg da vi skal bakke op om regeringen – fordi de faktisk kæmper en sag for Danmark – og ikke stå hernede i Folketingssalen og skabe tvivl om, hvad der egentlig er Danmarks position.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger, og så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes jo egentlig, det er glædeligt, at vi har hørt de fleste partier – eller jeg tror, det er alle partier – bakke op om dansk realkredit, og som flere har været inde på, er det også en kamp, der har været i gang i efterhånden flere år, for at overbevise resten af Europa om, at vi har et meget robust og sikkert system. Jeg synes også, det er rigtig glædeligt at høre fra nogle af de partier, som ellers nærmest har tordnet mod kapitalkrav, at der lige pludselig er en meget, meget unik opbakning til, at det er i fællesskab, vi skal formulere de her krav, og at det er kampen i EU, vi skal tage, fordi baggrunden er så alvorlig. Vi har jo ikke indført kapitalkrav for sjov, men fordi vi har været ude i en fuldstændig ødelæggende krise, og derfor er der god grund til at have de kapitalkrav, og det synes jeg så også det er rart at få bekræftet fra nogle af de partier, der måske har været meget kritiske over for dem tidligere.

Jeg deler fuldstændig Enhedslistens hensigt med at fremsætte det her forslag, altså at vi ønsker at vise, at realkreditten også skal have en særplads i de kommende forhandlinger. Og derfor vil jeg sige, at jeg synes, det kunne være rigtig godt, hvis vi i udvalget kunne skrive en fælles beretning, hvor vi gentager det, som alle ordførerne har sagt heroppefra, altså at det er det, vi ønsker – og det er også det, jeg hører ministeren sige at den danske regering ønsker – og hvor vi får det her på skrift. Og med de bemærkninger, der er faldet heroppefra, lyder det, som om det var noget, der kunne lade sig gøre.

SF er ikke fuldstændig enig i den måde, forslaget er formuleret på. Men vi er fuldstændig enige i hensigten, og det er også derfor, jeg håber – også nu, hvor jeg kan høre, at der ikke er opbakning til forslaget – at man går den vej og tager diskussionen i udvalget i stedet og skriver ind, at man lægger meget, meget stor vægt på, at regeringen gør alt, hvad den kan, og det tror jeg faktisk at også den gør. Jeg tror, at det her er et af de få områder, hvor det er ligegyldigt, om man har en sort, en rød, en blå eller en grøn regering, altså at dansk realkredit er afgørende for den danske økonomi og for nogle relativt billige huslån til folk.

Jeg ønsker heller ikke, at den her diskussion – og det tror jeg bestemt heller ikke at Enhedslisten ønsker, ellers skulle jeg kende dem meget dårligt – skal udmønte sig i, at kapitalkrav er af det dårlige. Jeg læser også forslaget her, som at kapitalkrav på den rigtige måde og til de rigtige institutioner er af det gode, og hvad angår kapitalkravene i forhold til dansk realkredit, bliver vi også nødt til at få EU ind. For det er jo teknisk set der, Baselkravene skal dirigeres hen, inden det eventuelt bliver til dansk lovgivning, og der er altså ret stor forskel på, hvem det er, der skal modtage hvilke krav.

Så med de bemærkninger håber jeg, at alle partier vil være med til en beretning, der meget klart siger, hvad der er et fælles ønske fra Folketinget og også fra regeringen og ministeren, som jeg hører det, men at vi måske også får en passus ind om, at det er rigtig godt at have kapitalkrav på det rigtige sted og til de rigtige institutioner.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for debatten. Det har været en god debat, og jeg synes, jeg vil starte med at sige, at det er rigtig positivt, at der er så klar en bekymring for, hvor de Basel IV-krav kan ende henne. Og det er jo ikke så mærkeligt, for de fleste af os har siddet i eksperthøringer og andet og har hørt den store bekymring, som der er.

Det er selvfølgelig også, fordi vi har set, hvad der er sket. Det er jo ikke forbigået særlig manges opmærksomhed, at der i her i januar, tror jeg det var, landede en kedelig regning fra Nykredit og Totalkredit hos rigtig mange danske boligejere, hvor bidragssatserne blev skruet op, under henvisning til at man var bekymret for, at de her krav ville stige. Så det er sådan set udgangspunktet for vores beslutningsforslag.

Så er der blevet sagt nogle ting, som jeg er lidt ked af, nemlig at der skulle være tale om sololøb og paradeforslag og taktik. Det er der faktisk ikke. Vi fremsatte det her forslag, da den her sag kørte i højeste gear, fordi vi er bekymrede og synes, at det ville være en god idé at få en debat om det i Folketingssalen. Vi er helt indstillet på at lande det her i mindelighed, hvis der kan opnås enighed om en beretning i udvalget.

Der blev også talt om en bekymring for, om en dansk undtagelse og særregler ville betyde, at investorernes tillid vil falde. Jeg anerkender fuldstændig bekymringen, men der er jo altså også en bekymring, som handler om, hvad der kan ske, hvis vi bliver omfattet af nogle kapitalkrav, der betyder, at vores realkreditinstitutter skal hæve bidragssatserne markant eller kapitalisere sig på en måde, de ikke kan.

Lad os bare forestille os, at bidragssatserne blev hævet endnu mere. Hvad kan det ikke føre til af tvangsauktioner og andre ting, som i samme grad kan svække tilliden til det danske realkreditsystem? Så det er egentlig ud fra en ærlig bekymring, at vi fremsætter det her forslag.

Jeg vil også gerne sige tak til ministeren. Jeg har jo selvfølgelig fulgt med i de initiativer, der er blevet taget, og det møde, der er blevet holdt, og jeg har også noteret mig en meget skarp formulering fra ministeren om at trække en streg i sandet. Sådan tror jeg der blev sagt i forbindelse med mødet, og det er jo sådan set det, vi gerne vil med det her forslag, altså trække en streg i sandet og sige, at det altså er noget, der i den grad bekymrer os her i Danmark.

Jeg vil ikke gentage, hvad det hele handler om. Men man kan sige, at der er flere bekymringer forbundet med det her. En ting er jo spørgsmålet om en fordyrelse af danskernes lån. Rigtig mange af os sidder med lån, og det er jo en vigtig del af vores privatøkonomi. Herinde snakker vi utrolig meget om f.eks. skat, og hvis der kommer en lille skatteforøgelse, er det virkelig noget, der kan få mange op af stolene, og hvis man får en skattelettelse på 100 kr. om måneden, er det noget, som enhver regering fejrer med pomp og pragt.

Men mange de mennesker, som har modtaget sådan et brev fra et realkreditinstitut, har altså mistet flere hundrede kroner om måneden i bidragssatser. Så det er en sag, som vi er nødt til at tage alvorligt. Det er den ene side af det.

Den anden side af det er noget, vi er rigtig kede af i Enhedslisten, og det er, at de her krav jo er medvirkende til at presse en udvikling frem, hvor realkreditinstitutterne holder op med at være det, som de har været i dansk historie, nemlig kundejede og kundekontrollerede realkreditinstitutter. Det er jo noget helt unikt ved de danske realkreditinstitutter, hvad mange har snakket om. De er faktisk ejet af kunderne, eller var ejet af kunderne. Der er faktisk desværre kun et af dem tilbage, resten er blevet opslugt af store finansielle supermarkeder, som f.eks. Danske Bank.

Nykredit er stadig væk ejet af Nykredits kunder, og det er en rigtig genial ordning, for det betyder jo, at hvis det er kunderne, der ejer realkreditinstituttet, så indkræves der selvfølgelig ikke højere bidragssatser end nødvendigt. Hvorfor skulle man dog sætte sine egne bidragssatser op.

Men når der kommer en bank og private aktionærer ind som ejere, så er det pludselig noget andet, for så er bidragssatserne et håndtag, man kan skrue på, for at øge sin indtjening. Og det ser man jo også. Nykredit har jo begrundet deres ønske om at gå på børsen med de her nye kapitalkrav. Man kan så diskutere, om det argument er reelt eller ej. Jeg har mine tvivl, men det er i hvert fald det argument, Nykredit bruger.

De krav, som bliver stillet fra Basel, hvor vi slet ikke sidder med ved bordet, og som senere bliver implementeret af EU – nogle via Folketinget og nogle direkte – kan med andre ord altså være med til at undergrave noget, som jeg synes er så vigtigt og har været sådan en god del af de danske realkreditvæsen, altså dybest set en slags andelstanke, som har betydet, at vi har haft en mere gennemsigtig og mere demokratisk og ikke mindst billigere boligfinansiering i Danmark.

Så også af den årsag, altså at de her kapitalkrav undergraver vores mulighed for at fastholde det andelsbaserede, foreningsbaserede, kundeejede, kundekontrollerede kreditsystem, er det så vigtigt, at vi får skærmet de danske realkreditinstitutter mod nogle krav, som er unødvendige, og som slet ikke er tilpasset det realkreditsystem, vi har i Danmark. For jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i det med regulering; vi er ikke imod regulering. Vi er bestemt heller ikke imod internationale aftaler om regulering af de finansielle institutioner. Det er bare vigtigt, at det er en regulering, som ikke bliver sådan en one size fits all, men som faktisk tager højde for de særlige forhold i de enkelte lande.

Så ved jeg godt, som De Radikales ordfører siger, at der selvfølgelig også er lande, som kommer med ikke så seriøse hensigter, når den slags ting skal forhandles, selvfølgelig er der det. Men i vores tilfælde, i Danmarks tilfælde, mener jeg sådan set at det er fuldstændig reelt. Derfor er det også positivt, at regeringen har taget sådan en proaktiv tilgang til det.

Så igen vil jeg bare sige tak for en god debat. Jeg håber på, at vi i udvalget kan vedtage en beretning, som, om jeg så må sige, giver regeringen – kan man sige et rygstød? – og som i hvert fald udtrykker Folketingets forventning og opbakning til, at regeringen efter bedste evne skærmer den danske realkreditsektor mod krav, som kan fordyre det for danske boligejere, og som kan undergrave den foreningsstyrede og medlemsstyrede struktur, som vi har haft gennem 200 år, og som vi desværre næsten er ved at vinke farvel til. Tak.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fra fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Altså, jeg vil sige, at man kan blive virkelig forvirret oven i sit hoved af at lytte til hr. Pelle Dragsted i dag. Han har fremsat et beslutningsforslag, hvori der står – og jeg citerer:

»... at sikre dansk realkredit en undtagelse fra kommende EU-direktiver med baggrund i Basel IV-kravene.«

Altså, det er det, der står, og det er det, vi diskuterer i dag. Vi diskuterer ikke bidragssatser, for det har vi gjort. Det gjorde vi i fredags. Så lad nu være med at blande alt det ind i det.

Det, der selvfølgelig irriterer mig, er, at det er, som om Enhedslisten tror, at alle andre partier ikke er bekendt med den enorme risiko, vi ville løbe, hvis vi lige pludselig forfulgte sådan en sætning og gjorde det, som hr. Pelle Dragsted åbenbart ønsker. Jeg er da enig med hr. Pelle Dragsted i, at one size doesn't fit all; det ved vi godt. Men lad være med at tale ned til de øvrige partier i det danske Folketing, som om vi ikke er bekendt med den her risiko. Vi har jo taget ansvar, og derfor er vi netop med i den forligskreds, der er omkring Finansiel Stabilitet.

Det, der er problemet, er jo, at EU måske ikke engang kan eller vil regne rigtigt, når det er sådan, at vi taler om de forskellige risikoaktivklasser. Det er det, ministeren er i gang med sammen med hele den finansielle sektor, altså at få dem til at forstå, hvordan der skal regnes på tingene. Det er det, der er det centrale her i dag; det er ikke bidragssatserne som sådan.

Jeg vil bare sige, at det alt sammen jo er for at sikre robusthed i det danske realkreditsystem. Anerkender Enhedslisten slet ikke, at det er nødvendigt at have kapitalkrav til realkreditinstitutionerne for at kunne bevare et solidt og bæredygtigt realkreditsystem?

Ordføreren.

Igen må jeg sige, at jeg undrer mig lidt over krigeriskheden. Jeg synes bestemt ikke, jeg har talt ned til andre partier, tværtimod. Jeg har sådan set kvitteret for en god debat.

Jo, det har noget med bidragssatserne at gøre. Det er jo hovedargumentet for, at Nykredit hæver deres bidragssatser. De har været ude og sige, at det er på grund af forventningen om nye kapitalkrav. Så de to debatter kan jo ikke skilles ad.

Om vi har formuleret os lidt skarpt i forslaget, er jeg sådan set åben for at diskutere. Hensigten med forslaget har været at sende et klart signal fra Folketinget om, at regeringen skal søge at undtage de danske realkreditinstitutter fra kapitalkrav, som er unødvendige. For selvfølgelig er der kapitalkrav, der er nødvendige, men jeg tror, vi er enige om alle sammen – det er i hvert fald den oplevelse, jeg har haft også på udvalgsmøder – at nogle af de kapitalkrav, der er kommet, og som ser ud til at komme, simpelt hen ikke tager højde for det særlige ved de danske realkreditinstitutter. Altså, ordføreren for Liberal Alliance var inde på det med gulvkravene, som jo ville være fuldstændig hul i hovedet, fordi det ville betyde, at de mest sikre investeringer ville blive dyrere end de mere usikre. Det er i hvert fald ikke noget, der forebygger nye finansielle kriser.

Fru Mette Reissmann.

Altså, vi kunne have taget den debat i udvalget bl.a. i stedet for netop at bringe den her ned i Folketingssalen, men det valgte Enhedslisten så ikke at gøre.

Alle mener jo, at deres marked for boliglån er specielt. Amerikanerne sagde det jo også, kort tid før hele deres marked brød fuldstændig sønder og sammen i en kæmpestor økonomisk katastrofe for boligejerne. Hvad bygger ordføreren det udsagn på, som han jo bl.a. kom med i sit spørgsmål til hr. Hans Kristian Skibby, om, at Danmark skal have tillid til, at investorerne godt kan forstå, hvis Danmark ikke har lyst til at være eller er omfattet af Baselreglerne?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, den opfattelse er en, jeg står alene med. De danske realkreditobligationer – og jeg tror også, det var noget, som ordføreren, og det er jo helt pudsigt, at der kan være en enighed mellem Enhedslisten og Liberal Alliance i det her tilfælde, pegede på – jo har stået stærkt gennem utallige kriser. Det skyldes – og det bliver lidt for teknisk, hvis jeg skal komme ind på det – den særlige konstruktion, som er helt unik for Danmark, og som realkreditobligationerne udstedes via, og den måde, de refinansieres på. Det adskiller sig bare fra det system, som de har i andre lande, og som gør, at der er en enormt stor investortillid til dem.

Jeg vil gerne igen understrege, at jeg ikke foreslår, at Danmark skal stille sig udenfor. Jeg – eller vi – har i det her forslag villet sende et signal om, at regeringen skal sikre, at vi får en undtagelse for den del af reglerne, der kunne spænde ben for det, der er det særlige i det danske realkreditsystem. Og – nej, vi holder her.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne dvæle lidt ved det der med bidragssatserne. For jeg anerkender også, som hr. Pelle Dragsted siger, at tingene alt andet lige jo altså hænger temmelig meget sammen, i forhold til at eventuelt kommende kapitalkrav også har indflydelse på den nuværende håndtering af bidragssatser i Danmark.

Hvis man kigger på de samlede bidragssatser og kursskæringsgebyrer, der var i 2015, ser vi, at det rundede 22 mia. kr., som man tog hos dem, der har lån. Hvis man går tilbage til 2003, var det kun 6 mia. kr., så man kan sige, at der har været en pæn stor stigning. Allerede da vi fik tallene for 2013, kunne vi se, at de samlede bidragssatser og kursskæringsgebyrer var steget til 12 mia. kr. Det vil sige, at over 1 mia. kr. om måneden skulle folk betale ekstraordinært i de her bidragssatser.

Dengang valgte Dansk Folkeparti jo at gå ud og anmode om at få en realkreditkommission, som skulle undersøge alle de langsigtede konsekvenser af det her, og der var Enhedslisten forbavsende tavse. De støttede os simpelt hen ikke. Der var ingen, der gik ud og sagde: Jamen det var da en god idé med en realkreditkommission, som skal se på, hvorfor de her bidragssatser stiger så meget. Der vil jeg gerne have ordføreren til at svare på, hvorfor Enhedslisten ikke støttede at få en realkreditkommission i 2014.

Ordføreren, værsgo.

Nu sad jeg ikke selv i Folketinget i 2014. Jeg arbejdede godt nok herinde, men jeg kan faktisk ikke huske det. Og hvis vi ikke har støttet sådan et forslag, har det måske været en fejl. Jeg tror nu nok, vi har været meget optaget af spørgsmålet om realkredit, så om det lige har været formuleringen i Dansk Folkepartis forslag, der har gjort udslaget, skal jeg ikke kunne sige.

Men der er ingen tvivl om – og derfor er det sådan set også positivt, at der er blevet nedsat en ekspertgruppe – at der er brug for at få kigget på det her. Og det var bl.a. det, som det forslag, som Enhedslisten fremsatte sammen med Alternativet og SF, og som vi behandlede i sidste uge, handlede om, altså at vi skal se på, om der er brug for en ny form for regulering, der bl.a. sætter en grænse for, hvornår og hvordan man må hæve bidragssatserne. For jeg er fuldstændig enig i, at det, vi frygter, jo er, at de der bidragssatser bliver sådan en slags pengemaskine for de store finansielle institutioner. Der kan de skrue op, fordi det er meget svært for forbrugerne at flytte sig fra det ene realkreditinstitut til det andet.

Så jeg tror, vi fuldstændig deler den holdning, og jeg skal da kun rose Dansk Folkeparti for at have været fremme i skoene. Det mener jeg nu også vi selv har været i samme periode.

Tak. Værsgo.

Jo, men jeg anerkender, at hr. Pelle Dragsted ... [Lydudfald] ... og hvorfor man valgte ikke at gøre det. Vi undrer os bare lidt over det, når nu vi kan se, at vi i fredags behandlede B 99 om bidragssatser og kursskæringgebyrer, og vi allerede nu her i dag, tirsdag ugen efter, behandler et nyt beslutningsforslag, der omhandler nogenlunde de samme udfordringer, kan man sige. Så kan man jo godt stå lidt tilbage med en forundring over, hvorfor Enhedslisten var så tavse i 2014, da vi kom med forslaget om en realkreditkommission.

Det var Enhedslisten ikke ene om, der var faktisk ikke nogen, der gik ud og støttede os. Men nu, hvor der været en stor folkelig applaus for at gå i brechen for det her, oplever vi jo sjovt nok Enhedslisten være meget i felten. Det er sådan set bare det, jeg undrer mig lidt over.

Tak. Ordføreren.

Nu tror jeg ikke – og jeg husker ikke – at Dansk Folkeparti nogen sinde fremsatte det som et forslag i Folketingssalen og dermed fik afprøvet opbakningen. Jeg er ganske sikker på, at Enhedslisten ville have bakket op om sådan et forslag. Men hvis vi ikke har været nok fremme i skoene, skal jeg beklage det. Det tror jeg nu ikke har været tilfældet.

Når vi har fremsat to forslag – vi havde et til behandling i sidste uge og har et til behandling nu – så er det, fordi det er to forskellige temaer. Det ene handler om, hvordan vi her i Danmark kan regulere inden for de rammer, vi har her. Det andet forslag handler om, hvordan vi skærmer de danske realkreditinstitutter mod regler, som kan komme udefra, fra EU, og som kan skabe problemer for boligejerne.

Tak. Den næste spørger er fru Ida Auken. Værsgo.

Mange tak. Jeg tog jo Enhedslistens forslag meget alvorligt og troede, man mente det, der står i forslaget. For der står, at man vil sikre, at de danske realkreditinstitutter ikke bliver omfattet af det kommende Basel IV. Hvis det bliver vedtaget i Folketinget, vil det betyde, at vi vil sende ministrene af sted med en besked om, at hvis vi ikke får vores vilje, laver vi bare selv en undtagelse. Nu kan jeg så igennem debatten forstå, at det ikke er det, Enhedslisten vil. Man vil sende et klart signal til regeringen om at gøre det, den allerede gør.

Så kunne hr. Pelle Dragsted ikke lige forklare mig, hvilken af de to ting man mener: Mener man det, der står i forslaget, eller vil man bare gerne fortælle regeringen, at den skal gøre det, den allerede gør?

Ordføreren.

Nu er der jo lidt forskel på, om en regering fortæller om noget, den gør, eller om det er sådan, at regeringen har et politisk flertal, der f.eks. har markeret sig ved en afstemning i Folketinget eller ved en beretning i et udvalg. Det betyder noget for en regering, om der er et flertal, som skriftligt har tilkendegivet en holdning. Det er jo sådan, vi bruger vores folkestyre. Det er for at sende den slags signaler. Og i bemærkningerne til forslaget fremgår det, at det, vi ønsker, er, at man skal sikre dansk realkredit en undtagelse fra kommende EU-direktiver med baggrund i Basel IV-kravene, altså selvfølgelig under forudsætning af at de her Basel IV-krav, som vi slet ikke kender endnu, har en negativ påvirkning i forhold til de danske realkreditinstitutter.

Jeg anerkender, at Radikales ordfører er uenig i fremgangsmåden, og det er jeg sådan set meget åben over for at diskutere. For mig at se handlede det om at få en tilkendegivelse fra Folketinget, som regeringen måske også kunne bruge offensivt. Ordføreren mener, det vil stille ministeren svagere i forhandlinger med andre lande. Det kunne jo også være, det ville stille ministeren stærkere.

Fru Ida Auken.

Nu er forskellen på, hvordan Enhedslisten og dem, der har prøvet at sidde og forhandle i de her systemer, ser på verden, meget stor. Enhedslisten kunne f.eks. sikre, at vi ikke røg ud af Europol, men når det kommer til at få det effektueret, er man ikke kommet med et eneste forslag til, hvordan Danmark skal sikre, at vi ikke ryger ud af Europol. Det er det samme her: Hvis man sender en minister af sted med et mandat, der hedder, at det er ligegyldigt, hvad der kommer ud af de her forhandlinger, for vi vedtager bare selv noget andet og laver en undtagelse, så har man stillet sin minister ringere.

Er Enhedslisten enig i, at det, man foreslår her, er at sende ministeren af sted med et krav om, at vi undtager dansk realkredit fra Basel IV-kravene, ifald de skulle komme? Det er det, der står i forslaget. Vi bliver jo nødt til at tage Enhedslisten på ordet.

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, om den radikale ordfører har sovet dårligt i nat, eller hvorfor det er en så krigerisk adfærd, vi skal opleve i dag fra ordførerens side. Hvad er det dog for noget vrøvl, undskyld mig, der bliver sagt om Europol. Vi var da netop i fredags med til at give mandat til at forhandle en parallelaftale om Europol, så hold nu op med den slags vildledning her i Folketinget.

I forhold til hvad det er, vi foreslår, så står det jo meget klart. Vi foreslår, at regeringen skal sikre en undtagelse. Når de her EU-direktiver skal gennemføre Basel IV, skal regeringen sikre, at hvis der er en uhensigtsmæssig lovgivning, som vil kunne undergrave dansk realkredit, så skal man søge at få dansk realkredit undtaget, ligesom man i andre tilfælde har fået undtagelser for dansk realkredit i de seneste år.

Tak. Den næste spørger er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Altså, jeg tror, det kun er Enhedslisten, der har været i tvivl om, hvorvidt der har været en bred politisk opbakning til det danske realkreditsystem. Vi har i flere omgange, igennem en lang årrække, på tværs af politiske partier i Folketinget stået vagt om det danske realkreditsystem og taget de kampe, der skulle tages internationalt. Og så er det jo lidt en konstatering, at nu bliver Enhedslisten så taget i, at det, man har lavet, er forkert. Jeg synes, det ville være ærligt sige, at det var en fejl at fremsætte det her beslutningsforslag, fordi den formulering, ganske som fru Ida Auken siger, vil være til ulempe for Danmark.

Vi kan alle sammen begå fejl, og derfor ville det være befriende, hvis Enhedslisten ville indrømme, at det her beslutningsforslag faktisk var en skævert i forhold til det, som der ellers er bred politisk opbakning til, nemlig det danske realkreditsystem.

Ordføreren.

Jamen jeg har sådan set generelt ikke noget imod at erkende fejl, men jeg kan faktisk ikke se, at det er et problem eller en fejl, at vi her i Folketinget i dag har fået den debat, som vi har fået, og at vi formentlig i udvalgsbehandlingen kan slutte af med en beretning, som vi er enige om – ikke bare i en forligskreds, hvor nogle bestemte partier er blevet inviteret, men måske med opbakning fra alle Folketingets partier. Det synes jeg ville være et stærkt signal. Jeg tror faktisk, det vil være positivt for regeringen at have sådan en beretning i ryggen, når man skal ned og forhandle.

Så nej, jeg er åben for en diskussion, men jeg mener ikke, at det her forslag er en fejl. Jeg synes, vi har haft en god debat, og jeg er sikker på, at den kan munde ud i en god beretning i udvalget.

Spørgeren.

Det er da trods alt en erkendelse af, at en beretning i udvalget, som siger noget andet end det, der står i beslutningsforslaget, er bedre end beslutningsforslaget, når det er meldingen fra Enhedslisten. For det, der står i beslutningsforslaget, vil give problemer, og det var sådan set bare den erkendelse, som jeg håbede at Enhedslisten ville være klar til at give udtryk for fra talerstolen, nemlig at det ville være uhensigtsmæssigt at gennemføre det beslutningsforslag, der ligger, i forhold til det, der er det brede politiske ønske, nemlig en opbakning til det danske realkreditsystem. Hvis Folketinget vedtog det her forslag, ville det stille regeringen og Danmark i en dårligere forhandlingsposition.

Sådan kan man jo komme til at lave en skævert i ny og næ. Det ville bare være befriende, hvis Enhedslisten ville sige det.

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt sjovt, lidt pudsigt, at ordfører efter ordfører faktisk har været heroppe og sige, at man var enig i hensigten med forslaget. Det virker lidt, som om det endelig ikke må være noget, som Enhedslisten får vedtaget. Jeg vil da helst have det vedtaget, men det kan jeg jo notere mig ikke vil lykkes, og derfor synes jeg, at en beretning i udvalget er en rigtig god idé.

Når vi er lidt bekymrede, er det jo også, fordi vi tit oplever, at når der kommer noget nede fra EU, klapper en del partier her i Folketinget hælene sammen og gennemfører det uden yderligere kommentarer.

Tak til hr. Pelle Dragsted.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.