Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 8
Offentligt
Brev til transport- og bygningsudvalget vedr. den nordvestlige del af transportkorridoren (Rørtang-
Højstrup i Helsingør)
Transport- og bygningsudvalget er i færd med at behandle beslutningsforslag B 14, og fra
Folketingets hjemmeside fremgår det, at der er udarbejdet et udkast til beretning samt udarbejdet et
antal bilag – bl.a. en analyse med beskrivelse af tiltag, der i større eller mindre grad kan tænkes at
imødekomme mulige, fremtidige trafikale udfordringer.
Af udkastet til beretning fremgår det, at der udelukkende vil blive fokuseret på arealreservationerne
i ring 5 (Kokkedal til Køge).
Iflg. Fingerplan 2013 er den nordvestlige del af transportkorridoren udelukkende reserveret til
gastransmissionsledning fra Lynge til Helsingør, og indgår tilsyneladende ikke i reservationer til
mulige, fremtidige kollektive trafikanlæg eller overordnede vejanlæg.
Heller ikke i Vejdirektoratets seneste opdaterede grundlag om trafikken i Hovedstadsområdet –
herunder mulige, fremtidige infrastrukturelle tiltag på vejnettet i Hovedstadsområdet – indgår den
nordvestlige del af transportkorridoren.
Spørgsmål, der ønskes besvaret:
1. Er ministeren er enig i, at den nordvestlige del af transportkorridoren (Rørtang-Højstrup)
udelukkende er reserveret til gastransmissionsledning, eller er denne del af
transportkorridoren også reserveret til vejnet eller trafikanlæg?
2. Såfremt ministeren er enig i, at denne del af transportkorridoren udelukkende er reserveret
til gastransmissionsledning, vil ministeren i så fald tage skridt til at indsnævre denne del af
transportkorridoren til den bredde, Energinet af sikkerhedsmæssige grunde forlanger – nemlig 40
meter omkring ledningernes midte?
3. Og hvis ministeren er af den opfattelse, at denne del af transportkorridoren er reserveret til
vejnet eller trafikanlæg, vil ministeren i så fald medtage den nordvestlige del af
transportkorridoren i behandlingen af B 14?
4. Kan ministeren oplyse, om den nordvestlige transportkorridor bliver taget med i den
kommende høring?
Med venlig hilsen
Poul Drews
Julianelund 37
3000 Helsingør