Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 7
Offentligt
1616803_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
[dato]
2016 - 559
Arealreservationerne i Ring 5 – projekter på baneområdet og en evt.
HH-forbindelse
Der er i de senere år gennemført og igangsat en række større og mindre kollek-
tive trafikprojekter i hovedstadsområdet. I det følgende gennemgås nogle af de
igangværende og mulige fremtidige projekter på baneområdet samt en mulig
HH-forbindelse. På den baggrund vurderes relevansen af arealreservationerne i
Ring 5 fsva. baneområdet og en mulig HH-forbindelse.
Metro- og Letbanelinjer
I 2005 blev det besluttet at udvide det eksisterende metronet med en cityring,
som forventes at stå færdig i 2019. Der er efterfølgende indgået aftaler om at
udvide nettet med en Nordhavnsmetro og en Sydhavnsmetro. En letbane langs
Ring 3 er desuden under behandling i Folketinget.
Der er i løbet af de senere år lavet forskellige analyser af - og forslag til - udbyg-
ning af et metro- og letbanenet kombineret med BRT-linjer i Storkøbenhavn,
herunder i forbindelse med de strategiske analyser, Trængselskommissionens
arbejde og i regi af Region Hovedstaden, DTU m.fl.
Arealreservationerne i Ring 5 er ikke relevante for de forslag, der har været til
nye letbane- og metrolinjer, da de begrænser sig geografisk til området i en
radius fra København og ud omkring Ring 3.
S-banen og knudepunkter
Der er i de senere år igangsat en række undersøgelser af mulige projekter til
forbedring af S-banedriften, herunder en undersøgelse af fordele og ulemper
ved at omlægge den til såkaldt metrodrift (automatisering).
Der er desuden igangværende og mulige fremtidige projekter vedrørende ud-
viklingen af nye trafikale knudepunkter i hovedstadsområdet. Der er perspekti-
ver i at udvikle knudepunkter i Ny Ellebjerg og Glostrup, som vil kunne aflaste
de eksisterende knudepunkter i hovedstadsområdet.
B 14 - 2015-16 - Bilag 7: Materiale til kommende møde om beslutningsforslaget, fra transport- og bygningsministeren
1616803_0002.png
Arbejdet med at opgradere Ny Ellebjerg Station er igangsat, og der foretages
undersøgelser af kapacitetsudvidelser ved Glostrup og Ørestad stationer, som
desuden kan muliggøre etablering af et nyt regionaltogssystem mellem Roskil-
de og Kastrup (Ring Syd). Realisering af Ring Syd-projektet kræver desuden en
kapacitetsudvidelse i form af såkaldt retningsdrift ved Kastrup Lufthavn Stati-
on, som hverken er besluttet eller finansieret på nuværende tidspunkt.
Arealreservationerne i Ring 5 er ikke relevante for gennemførelsen af disse
projekter.
HH-forbindelse
Muligheden for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg kombine-
ret med en vej- og baneforbindelse i Ring 5-korridoren (den maksimale løs-
ning) har været drøftet flere gange.
I den maksimale løsning indgår separate tun-
neler under Øresund til både biler, persontog og godstog samt
en fuld udbygning
af Ring 5-korridoren med motorvej og bane til både regional- og godstog.
De regionale aktører har nu opdateret planerne for en fast forbindelse mellem
Helsingør og Helsingborg. I en opdateret analyse, som Öresundskomiteen of-
fentliggjorde i foråret 2015, er Ring 5-korridoren ikke en forudsætning for HH-
projektet. Hovedparten af vejtrafikken i en Ring 5-korridor vil under alle om-
stændigheder være lokal og regional trafik, og i stedet forudsættes transittra-
fikken at køre via Helsingørmotorvejen. Persontogene integreres med det eksi-
sterende system via Kystbanen. Samlet set er Ring 5-korridoren således ikke en
forudsætning for en eventuel fremtidig fast forbindelse mellem Helsingør og
Helsingborg.
I den opdaterede mindre HH-model vil godstog ikke køre via HH-forbindelsen,
men vil fortsat skulle køre over den eksisterende Øresundsforbindelse, der i en
overskuelig fremtid har kapacitet nok. Således relaterer kapacitetsudfordringen
i forbindelse med Øresundsforbindelsen sig primært til landanlæggene på både
dansk og svensk side. På dansk side vil man kunne fremtidssikre landanlægge-
ne ved at etablere retningsdrift ved Kastrup Lufthavn Station.
Den mindre HH-model vil desuden givetvis medføre et behov for at udbygge
kapaciteten på fx Helsingørmotorvejen og eventuelt også på de eksisterende
tværforbindelser i hovedstadsområdet. Til gengæld vil det mindre HH-projekt
givetvis kunne medfinansiere disse udbygninger, der er fornuftige investerin-
ger, og som der sandsynligvis under alle omstændigheder vil blive behov for på
længere sigt.
Relevansen af arealreservationerne i Ring 5
Fingerplanen udgør det bærende planlægningsredskab for kollektiv trafik i
hovedstadsområdet, men i de senere år har der været et stigende fokus på at
Side 2/3
B 14 - 2015-16 - Bilag 7: Materiale til kommende møde om beslutningsforslaget, fra transport- og bygningsministeren
1616803_0003.png
forbedre mobiliteten på tværs af fingrene. Letbanen i Ring 3 skal blandt andet
ses i det lys. Befolkningstætheden i de ydre områder af Region Hovedstaden
vurderes dog ikke tilstrækkelig – hverken for nuværende eller på sigt – til at
understøtte tværgående højklassede kollektive løsninger i Ring 5 korridoren.
Det vurderes derfor, at arealreservationerne i Ring 5 ikke er relevante for frem-
adrettet at kunne udvikle den skinnebårne kollektive trafik i hovedstadsområ-
det. Som det fremgår af ovenstående, er der desuden en række igangsatte og
mulige fremtidige projektplaner for kollektive løsninger i hovedstadsområdet.
Arealreservationerne kan have en vis relevans i tilknytning til en mulig fast
forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. På baneområdet ville dette pri-
mært vedrøre godstrafikken.
Ring 5-korridoren er dog ikke en forudsætning for HH-projektet i dets mest
sandsynlige udformning. En mindre HH-model uden Ring 5, der alene knytter
op på den eksisterende infrastruktur, er billigere og derfor mere realistisk at
gennemføre end den maksimale løsning.
Side 3/3