B 14 - 2015-16 - Bilag 7: Materiale til kommende møde om beslutningsforslaget, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 7
Offentligt

Dato

Sagsbehandler

Mail

Telefon

Dokument

Side

21. marts 2016

Jens Christian Probst/Ulrik

Larsen

[email protected]

Click here to enter text.

16/03770

Notat om vejbyggelinjer og sikring i den fysiske

planlægning

Der kan reserveres areal til et statsligt vejprojekt på principielt to forskellige måder, nemlig efter Plan-

loven og efter Vejloven.

Sikring af vejplaner gennem planloven

Eksisterende og planlagte statsveje skal lægges til grund for kommuneplanlægningen. Vejlinjer under

forberedelse eller på vejplan, eller med projekterings- eller anlægslov, koordineres (og sikres) ved

gensidig høring af øvrige sektorinteresser og med visning eller arealudlæg i kommuneplanen.

Formålet med koordineringen er at undgå unødig vanskeliggørelse og fordyrelse af et senere vejan-

læg som følge af fx sammenfald med andre linjeanlæg (fx baneanlæg), udlæg af nye lokale veje, by-

udvikling eller forslag om mere intensiv anvendelse af eksisterende byzonearealer, tilladelser til grus-

gravning mv., der kan være i konflikt med de statslige vejinteresser.

Bredden af et arealbælte eller arealreservation til et eventuelt fremtidigt vejanlæg kan variere fra få

hundrede meter op til flere kilometer afhængigt af de forudgående undersøgelser og eventuelle be-

slutninger om, hvilke løsningsmuligheder, der skal lægges til grund for den videre planlægning.

En arealreservation i en kommuneplan til et eventuelt fremtidigt statsligt vejanlæg er en generel regu-

lering af planvilkår i et område, og ikke et konkret indgreb på den enkelte ejendom. En arealreservati-

on er ikke til hinder for, at lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil, eller for at der sker moderniserin-

ger af ejendommen eller af produktion på ejendommen mv.

Arealreservationer i planloven

Planloven giver alene mulighed for at foretage arealreservationer for beliggenheden af større fremtidi-

ge infrastrukturanlæg, mens beslutninger om realisering træffes ud fra politiske investeringsplaner og

trafik- og energilovgivning. Arealreservationerne sikrer, at fremtidige infrastrukturanlæg kan anlægges

uden at komme i konflikt med den kommunale planlægning. Reservationerne indebærer en mulighed

men ikke en pligt til udnyttelse, hvis det f.eks. ved nærmere undersøgelser viser sig, at en anden pla-

cering er bedre miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt, økonomisk osv.

Ud over arealreservationerne til specifikke anlæg i kommuneplanerne og i landsplandirektiv Finger-

plan 2013 for hovedstadsområdet, har Fingerplanen bestemmelse om transportkorridorer, som regule-

rer arealanvendelsen i hovedstadsområdet, således at der af hensyn til den styrende byplanlægning

holdes en bred arealkorridor i det åbne land fri til fremtidige endnu ikke kendte infrastrukturanlæg –

særligt på tværs af byfingrene – dvs. uden at der er tale om specifikke anlæg.

”notat om arealreservationer i hovedstadsområdet”

er de arealmæssige reguleringer for Fingerplanen

og transportkorridorerne i hovedstadsområdet nærmere beskrevet.

Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

1022 København K

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

B 14 - 2015-16 - Bilag 7: Materiale til kommende møde om beslutningsforslaget, fra transport- og bygningsministeren

Sikring gennem vejloven. Mulighed for planlægningsbyggelinjer mv.

Eksisterende overordnede veje er typisk sikret med vejbyggelinje langs begge vejens sider af hensyn

til regulering af naboforhold, den kørende trafik samt muligheden for senere vejudvidelser. En vejbyg-

gelinje til sikring af eksisterende vej er hjemlet i vejlovens § 40.

Planlagte statslige vejprojekter, der er optaget på statens vejplan, dvs. har ministerens godkendelse

efter vejlovens § 19, eller har særskilt hjemmel i projekterings- eller anlægslov, og vejlinjer som er

overgået til Vejdirektoratet fra de tidligere amtskommuner som konsekvens af ændrede vejbestyrel-

sesforhold, kan sikres med vejbyggelinje efter vejlovens § 41.

Vejbyggelinjer høres, offentliggøres og tinglyses iht. bestemmelser i vejloven.

Praksis er i dag, at vejbyggelinjer pålægges en planlagt vejlinje summarisk, dvs. areal i hele vejlinjens

længde omkring det skitserede vejprojekt og ikke kun partielt på arealer, når det konkret vurderes

nødvendigt dér pga. byggeri mv. for at undgå fordyrelse og vanskeliggørelse af et senere vejanlæg.

Vejbyggelinjen tinglyses på den enkelte ejendom som servitut med vejmyndigheden som påtaleberet-

tiget. En vejbyggelinje pålægges et snævert afgrænset areal omkring en konkret vejplan, dvs. areal til

en bestemt vejplanlinje eller et bestemt vejprojekt, som vejmyndigheden administrerer for at sikre et

senere vejanlæg.

Hvis en grundejer for et areal med byggelinje vil udbygge, bygge nyt eller etablere andre anlæg af

blivende art, fx boldbaner og grusgrave indenfor byggelinjen, skal der spørges om lov hos vejmyndig-

heden for byggelinjen. Hvis tilladelse til byggeri gives, kan det være på vilkår om fx fjernelse og ikke

fordyrelse ved et senere vejanlæg. Med en byggelinje har vejmyndigheden altså som påtaleberettiget

for servitutten mulighed for i en konkret sagsvurdering iht. vejlovens § 41 at vurdere, om der vil kunne

dispenseres fra byggelinjen på vilkår, hvis grundejeren ansøger.

Når en ejendom pålægges byggelinje giver det samtidig ejeren en retlig og konkret afgrænsning af

vejprojektets arealindgreb. Ejeren får derved vished for, hvilke dele af ejendommen som ikke forven-

tes berørt og får forøget investeringssikkerhed i forhold til vejplanerne og måske mulighed for anden

arealudnyttelse udenfor byggelinjearealet.

En byggelinje anses som en almindelig regulering af ejendomsretten, der som udgangspunkt ikke

giver ret til erstatning. Byggelinjerne medfører, at grundejeren ikke uden vejmyndighedens godkendel-

se må opføre ny bebyggelse og anlæg, herunder bl.a. tilbygning på det areal, der ligger inden for byg-

gelinjerne. Byggelinjerne er dog ikke til hinder for, at der foretages almindelig istandsættelse og vedli-

geholdelse, herunder tidssvarende modernisering af eksisterende bygninger og produktionsanlæg.

Byggelinjerne er heller ikke til hinder for salg af ejendommen eller optagelse af lån mod sikkerhed i

ejendommen, f.eks. kreditforeningslån eller boliglån i en bank.

Arealbæltet med byggelinjebestemmelse efter vejloven er entydigt bestemt og er planlagt i et smallere

arealbælte omkring et vejprojekt end for vejplaner, der ikke har byggelinje, og hvor vejinteresserne

alene er sikret i den fysiske planlægning i kommuneplan eller Fingerplan

Den snævre arealafgrænsning er mulig, når et vejprojekt med byggelinje iht. vejloven er detaljeret

undersøgt og nærmere skitseret, fx mht. fremtidige naboers vejadgange, interimsveje, miljøforhold og

B 14 - 2015-16 - Bilag 7: Materiale til kommende møde om beslutningsforslaget, fra transport- og bygningsministeren

placeringen af regnvandsbassiner. Dermed kan det nødvendige areal til det konkrete anlæg sikres

mere præcist med en snæver byggelinjeservitut. Dette er ikke muligt, såfremt der alene er tale om en

mere ubestemt vejplan og arealreguleringen alene sker med bestemmelse i kommuneplan og Finger-

plan iht. planloven om arealanvendelsen overfor kommunernes arealplaner og rammebestemmelser.

Forslag til vejanlæg/vejplanlinjer, som vejmyndigheden er i gang med at undersøge, og som endnu

ikke er på vejplan, kan Vejmyndigheden sikre ved at nedlægge et midlertidigt forbud efter vejlovens

§ 42 mod nyt byggeri mv. på et areal i indtil 1 år. Et forbud nedlægges med henblik på efterfølgende

pålæg af § 41-byggelinje på arealet. Dette kan være aktuelt såfremt en kommune vil meddele tilladel-

se til byggeri eller landzonetilladelse, som Vejdirektoratet vurderer, vil berøre vejinteresser for et plan-

lagt vejanlæg.

I tilfælde, hvor byggelinjerne virker særligt indgribende, har en ejer af et areal, der pålægges byggelin-

jer, adgang til under visse nærmere betingelser at begære sin ejendom helt eller delvis overtaget mod

erstatning, jf. vejlovens § 44. Afslag på anmodning om overtagelse kan indbringes for vejlovens taksa-

tionsmyndigheder. Det er også taksationsmyndighederne, der i givet fald fastsætter erstatningen for

arealets overtagelse. Efter vejlovens § 45 kan et areal også overtages af vejmyndigheden i særlige

tilfælde før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, hvis den er særligt indgribende berørt af pro-

jekteringen, og ikke kan afhændes på normale vilkår.

Såfremt der er mulighed for, at arealerhvervelse kan ske iht. bestemmelse i projekteringslov eller i

tilfælde hvor projektundersøgelsen umiddelbart følges af vedtagelse af en anlægslov, vælges så vidt

muligt en proces, hvor det er ekspropriationsmyndighederne, der bringes på bane frem for en proces

efter vejlovens § 44.