Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 6
Offentligt
1613763_0001.png
FNV
Foreningen Naturparkens Venner
Naturparken
mellem Farum og Slangerup
Til Folketingets Transportudvalg
Farum, den 25. februar 2016
Vedr. Ring 5 / Transportkorridor
Der blev i folketingsdebatten 17/12 2015 stillet en drøftelse af ophævelse af Transportkorridoren
gennem Nordsjælland i udsigt. Som forsvar for at fastholde reservationen udtalte folketingsmedlem
Morten Bødskov, at den tværgående trafik 10 år er steget 40%. Vi ved ikke, hvor denne procent
stammer fra, så procenten skal vi ikke anfægte.
Tallet bør imidlertid sættes i rette sammenhæng, som er den pendling på tværs, der kan forventes at
bruge Transportkorridoren gennem Nordsjælland. Det er disse pendlere på tværs, der har interesse i
relation til Ring 5, dvs. folk i de mørkegrønne områder på vedhæftede bilag, som bor i det ene
område og arbejder i området på den anden side af Naturparken. Nogle af dem vil kunne få en
tidsgevinst ved en Ring 5, men Vejdirektoratets modeller viste, at under 6% flyttede fra Ring 3.
Vi har på basis af Danmarks Statistiks opgørelse af bopæle og arbejdspladser fra kildeskattesyste-
met opgjort den faktiske pendling mellem de pågældende kommuner (vedhæftes) – i modsætning til
de modeltal, som præsenteres i analyserne. Tallene pr. 1/11 2013 viser, at det drejer sig om 3.094,
som drager mod syd inkl. til Tåstrup og Greve, og 4.839, som drager mod nord fra hele resten af
Sjælland – endda på grund af metodens data både med bil, bus og tog – og uanset, om de pendler
hurtigst ad en Ring 4, 5 eller 6. Fra 1/1 2002 skete der en procentvis stigning her, men den er altså
beregnet på grundlag af absolutte tal, som er helt uvæsentlige i forhold til de tal, som kan berettige
investeringen i en motorvej. Det rejser tillige tvivl om grundlaget for de omkring 50.000 trafikanter
på Ring 5 i de offentliggjorte trafikberegninger. Dette tal har ingen sammenhæng med de faktiske
pendlere i myldretiden, hvis flaskehalse er det reelle problem.
En årsag til procentstigningen synes at være ekspansionen i Hillerød og Allerød af højteknologiske
og biokemiske virksomheder, som antageligt satser på medarbejdere boende i Nordsjælland. Der
tiltrækkes selvfølgelig også medarbejdere hertil fra det øvrige Sjælland, men virksomhederne ligger
lige ved A6, som altså kan benyttes – og med tiden flytter disse medarbejdere vel til Nordsjælland.
Generelt er der underskud af arbejdspladser i både Nordsjælland og mod sydvest på henholdsvis
23% og 13%. Derfor rejser kun henholdsvis 3% og 8% af pendlerne fra kommunerne mellem disse,
mens resten skal benytte radialvejene og de indre ringveje mod København og omegn. Midlerne til
trafikinvestering skal naturligvis benyttes her, hvor behovet er størst, og på en trafiksikring af Ring
6, mens en ny Ring 5 vil være unødvendigt spild af penge og ødelægge uerstattelig natur.
Venlig hilsen
Foreningen Naturparkens Venner
Troels Brandt
Hans Hjordt Hansen
Kopi til transportminister Hans Christian Schmidt og folketingsmedlem Morten Bødskov
Postadresse:
Østergade 1, Ganløse, 3660 Stenløse. tlf. 44 95 62 65. [email protected]
Foreningens formål er at værne om og udbrede kendskabet til landskabs- og naturmæssige, historiske, arkitektoniske,
arkæologiske og rekreative værdier i NATURPARKEN mellem Farum og Slangerup (også kaldet Farum Naturpark).
Foreningens interesseområde omfatter kommunerne: Allerød - Egedal - Frederikssund - Furesø.
B 14 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 25/2-16 fra Foreningen Naturparkens Venner
1613763_0002.png
FNV’s oversigt over samlede pendlingstal 1/11 2013
2
B 14 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 25/2-16 fra Foreningen Naturparkens Venner
1613763_0003.png