Fra:
Sendt:
15. august 2016 09:58
Emne:
arealreservationer ring 5
Vil ministeren redegøre for sin holdning til en eventuel ophævelse af arealreservationerne
for så vidt angår vej- og baneanlæg i den nordvestlige del af transportkorridoren (Rørtang
til Højstrup ved Helsingør)?
I et svar til folketingsmedlem May-Britt Kattrup (LA) har ministeren den 9. august 2016
udtalt "Jeg har noteret mig, at Vejdirektoratet i sin trafikale analyse af hovedstadsområdet,
som blev offentliggjort i starten af juli måned, konkluderer, at det ud fra et trafikalt og
samfundsøkonomisk perspektiv fortsat er relevant at opretholde arealreservationerne i
Ring 5 korridoren. Det er min holdning, at der er behov for yderligere undersøgelser, før vi
endelig kan tage stilling til arealreservationen til en fremtidig Ring 5. Hvis sådanne
undersøgelser viser, at arealreservationen helt eller delvis kan indskrænkes, er jeg
selvfølgelig åben over for at drøfte dette."
Vil ministeren oplyse, om der er behov for yderligere undersøgelser for så vidt angår den
nordlige del af korridoren ved Helsingør?
I en tidligere besvarelse oplyste ministeren "En Ring 5-motorvej kan imidlertid have
relevans for en evt. kommende HH-forbindelse, hvorfor vi også bør forholde os til den
nordvestlige del af transportkorridoren. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at
afdække også det mulige trafikale behov for den nordvestlige del af transportkorridoren."
Med venlig hilsen
Poul Drews