Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 14:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren.

Af Maria Reumert Gjerding (EL), Martin Lidegaard (RV) og Mette Abildgaard (KF).

(Fremsættelse 20.10.2015).

Forhandlingen er nu åbnet. Jeg giver ordet til transport- og bygningsministeren.

Tak for det. Enhedslisten har sammen med Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsat et beslutningsforslag om at ophæve arealreservationerne i det, man kalder Ring 5-transportkorridoren. Forslagsstillerne mener, at regeringen skal ophæve arealreservationerne og definitivt opgive planerne om en Ring 5-motorvej. Deres begrundelse for ophævelsen skal findes i de gener, som de mener borgere og myndigheder i de berørte kommuner oplever, samt i de potentielle miljømæssige skadevirkninger, en eventuel kommende Ring 5 kan medføre.

Jeg kan godt forstå hensigten med forslaget. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at en Ring 5-vejforbindelse kan indebære betydelige udfordringer, herunder også miljømæssige. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Jeg kan også godt forstå, at man som borger med ejendom i korridoren eller som kommune med ønske om eksempelvis erhvervsudvikling i de reserverede arealer til tider kan være godt træt af korridoren.

Når det er sagt, eksisterer arealreservationerne jo af en årsag. Transportkorridoren er efterhånden en gammel kending. Korridorens placering har nemlig været kendt i godt 40 år. Og allerede i 1973 forudså man problemer med at føre nye overordnede veje, baner og ledningsanlæg frem i en storbyregion med omfattende bymæssig bebyggelse og byudviklingsinteresser. Og udfordringerne – det tror jeg vi alle sammen kan blive enige om – er jo ikke blevet mindre siden 1970'erne. Så med transportkorridoren har vi fastholdt muligheden for at etablere en ny ringforbindelse, hvilket sandsynligvis ville være umuligt uden.

I 2010 nedsatte den daværende miljøminister Karen Ellemann et udvalg, der skulle give transportkorridorerne et eftersyn, og i den forbindelse blev der foretaget et skøn over udgifterne til ekspropriation, såfremt man ophævede transportkorridorerne og alligevel senere besluttede at anlægge en vejforbindelse i transportkorridorerne. Meromkostninger til en ekspropriation skønnedes i udvalgets rapport at være i omegnen af 20 mia. kr. Det er et beløb, der i praksis ville umuliggøre etableringen af en Ring 5 i den nuværende transportkorridor. Der er allerede i dag trængselsproblemer på statsvejene i hovedstadsområdet, og det må forventes, at trafikken på de overordnede ringforbindelser vil fortsætte med at stige.

Trafikken i og omkring København er omfattende, og mange steder er kapacitetsgrænsen nået. Allerede i dag spildes der meget tid på at holde i kø i hovedstadsområdet. Det mindsker mobiliteten og hindrer vækst i samfundet. Mulighederne for at udvide kapaciteten i de eksisterende ringforbindelser er meget begrænsede. Nødsporene på Motorringvej 3 vil kunne inddrages og anvendes som kørespor, og Ring 4 vil kunne udvides til fire spor mellem Ballerup- og Hillerødmotorvejen, og der vil kunne gennemføres visse kapacitetsudvidelser på rute 6.

Kapaciteten i ringforbindelserne har jo altså afgørende betydning for trafikudviklingen og -afviklingen. Hvis ringforbindelserne på tværs af de store indfaldsveje til København ikke har kapacitet til at håndtere den øgede trafik fremover, vil det have konsekvenser for mulighederne for den videre udbygning af motorvejsforbindelserne ind mod København.

Det giver kort sagt ikke mening at udbygge Fredrikssundmotorvejen, Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen, sådan som jeg ved der er ønske om fra mange sider, hvis de tværgående forbindelser ikke kan håndtere den øgede trafik. Meget tyder jo på, at vi er på vej ud af krisen. Trafikken er steget de senere år, og vejtrafikken koncentreres i stigende grad på statens store veje. Det er faktisk sådan, at udviklingen i de sidste 10 år viser, at trafikken på motorvejene er steget med 37 pct., mens den samlede trafik kun er vokset med 10 pct. Så fortsat vækst i samfundet vil alt andet lige betyde, at trafikken fortsætter med at stige, og at vejnettet i hovedstadsområdet sættes yderligere under pres.

Det er jo vigtigt, at vi udvikler os, og jeg vil også gerne være med til at skabe de bedst mulige vilkår for vores erhvervsliv. Jeg ved også, at der er flere kommuner, der har ønske om nye erhvervsområder i korridoren. Men faktum er jo, at trængslen allerede er stor i hovedstadsområdet, og på sigt hjælper vi derfor ikke erhvervslivet ved at sætte dem i en fremtidig trafikal håbløs situation med endnu mere trængsel og lang transporttid. Det er ikke godt for bundlinjen.

Selv om jeg på mange måder kan have sympati for forslaget, mener jeg dog ikke, at vi kan vedtage det i den foreliggende form, når vi ikke kender konsekvenserne. Vi bør ikke droppe arealreservationerne uden at undersøge, hvilken situation vi i så fald kommer til at stå i. Omvendt er der jo ingen grund til at fastholde reservationer, hvor der åbenlyst aldrig vil blive anlagt infrastruktur. Vi er derfor nødt til at se på mulighederne, herunder om der er trafikale alternativer, og om der kan foretages indskrænkninger på hele eller dele af kritiske delstrækninger.

Som I jo godt ved, har vi begrænsede midler til nye infrastrukturprojekter lige nu. Man skal dog være varsom med at droppe arealreservationer, bare fordi der ikke på kort eller mellemlang sigt er udsigt til en Ring 5, navnlig når det trafikale behov så klart er til stede.

Mit budskab er derfor, at man bør tænke sig godt om, inden man eventuelt ophæver eller indskrænker transportkorridoren. Jeg vil derfor gerne have en saglig drøftelse af, hvilke muligheder der er for udvikling af vejinfrastrukturen i hovedstadsområdet med og uden arealreservationerne i transportkorridoren forud for en endelig stillingtagen.

Så selv om regeringen dermed ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger lige nu, kan vi støtte op om, at vi får undersøgt de trafikale alternativer for udviklingen af vejinfrastrukturen i hovedstadsområdet, så vi på den baggrund kan træffe beslutning om at droppe, indskrænke eller helt flytte de nuværende reservationer. Så jeg håber også, at forslagsstillerne oplever en imødekommenhed i den tale, jeg holder, men samtidig selvfølgelig også den reservation, som består i, at jeg synes, det er en god idé, at man har fast grund under fødderne, inden man begynder at træffe sådan nogle valg, som kan have fantastisk stor betydning for den fremtid, der kommer, og for de generationer, der skal være her. Derfor beder jeg bare om, at det måske kunne være en løsning, vi kunne finde ud af sammen. Jeg vil gerne lægge både ministerium og lokaler til, for at vi kan lave det ovre hos mig, hvor vi alle sammen kan være, og så kunne vi prøve at finde ud af en måde at gøre det på.

Jeg forstår som sagt godt, at man kan have bekymringer. Jeg forstår også godt hensigten. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi prøver at finde en løsning på noget, der rækker så langt ud, og som vi måske kunne blive enige om alle sammen i Folketinget. Jeg synes i hvert fald, at forsøget skal gøres. Så må vi jo bagefter konstatere det, hvis det ikke kunne lykkes. Men jeg synes, vi skal give det en chance.

Der er foreløbig et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak for den lille åbenhed, jeg oplever fra ministeren. Jeg vil dog gerne understrege, at de her arealreservationer har ligget der i 40 år. I 40 år har vi fastholdt mennesker, der bor i transportkorridoren, i uvidenhed og usikkerhed for, hvad deres fremtid ville være. Tiden er i den grad løbet fra et motorvejsprojekt tværs ned over Nordsjælland til Køge og tværs igennem noget af Nordsjællands mest værdifulde natur som Natura 2000-områder og UNESCO-verdensarv, det er det, vi taler om her.

Så selv om jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at vi skal løse trængselsproblemerne, mener jeg ikke, at det på nogen måde bør stå til hinder for, at vi nu i Folketinget lever op til det ansvar og ophæver arealreservationerne og sætter de her mennesker fri og anerkender, at den her natur selvfølgelig skal beskyttes, og vedtager det her beslutningsforslag. Og så deltager vi meget gerne i møder med ministeren om, hvordan man i øvrigt løser trængselsproblemerne.

Jeg vil i al fredsommelighed gøre opmærksom på, at finansministeren er valgt i Nordsjælland, og at han har bakket op om lige præcis det, der står i det her beslutningsforslag. Hvordan skal vælgerne i Nordsjælland tolke det?

Ministeren.

Som jeg hørte det, var der ingen spørgsmål til mig, men derimod et spørgsmål, som man ønsker at stille i forbindelse med en valgkamp, der har været. Altså, jeg kan kun sige, at den udlægning, der er af min tale, kan jeg overhovedet ikke nikke genkendende til. Tværtimod har jeg ikke på noget tidspunkt, mens jeg holdt min tale, og mens jeg læste det op, jeg havde lyst til at sige, overhovedet sagt, at det ikke kan blive en løsning. Jeg siger bare, at vi ikke kender grundlaget, hvorpå det skal gøres, og det kan vi have en uenighed om, men det har jo ingenting at gøre med, at der er nogen, der ikke står ved det, de har sagt. Det gør man da i den grad.

Jeg er helt bevidst om, at det her såmænd kunne have været undersøgt så mange gange. Nu er det så i dag, det bliver bragt frem, og det er så i dag, der også kommer en udstrakt hånd, og det er da en nyskabelse i den her situation. Vi må jo sige, uden at jeg skal være polemisk om det, at man jo har haft tid til, at man kunne rejse de her forslag, og jeg synes da, vi netop er imødekommende.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Så vil jeg takke for den imødekommenhed og den åbenhed, jeg oplevede fra ministeren, men jeg mener stadig væk, vi er nødt til at betragte de her to ting som adskilte fænomener. Vi har en transportkorridor og et motorvejsprojekt, som er så forældet, og så har vi nogle trængselsproblemer, der skal løses. Vi bidrager meget gerne til en løsning af trængselsproblemerne. Vi bidrager meget gerne til at diskutere, hvordan man kan få Kystbanen til at fungere bedre, og hvordan man kan udbygge infrastrukturen med letbaner, så man tager presset fra vores veje. Men uanset hvilke løsninger vi får i spil, bliver Ring 5 aldrig nogen sinde en acceptabel løsning, og det mener jeg er det, som Finansministeriet har bakket op om, og det er det, jeg også afsøger fra transportministeren i dag.

Ministeren.

Jeg hører, at Enhedslisten meget gerne vil diskutere og kommer til et møde, men de vil bare ikke snakke om det, jeg lægger op til, og det må jeg så konstatere. For jeg taler om det her beslutningsforslag og konditionerne for det, og jeg kan forstå på ordføreren, at det siger man man selv har studeret, og derfor er den beslutning og det grundlag klart, og det er bare det, jeg ikke er enig i. Og så synes jeg da gerne, vi kan mødes, men det bliver jo svært, hvis ikke man vil mødes og tale om det, som forslaget går ud på.

Fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg vil også gerne takke ministeren for den imødekommende tilgang, som ministeren valgte i sin tale. Selvfølgelig havde vi håbet mest på, at ministeren ville stille sig op og sige, at man bakkede op om det her beslutningsforslag, men sådan skulle det ikke være.

Jeg godt tænke mig at spørge om noget. Ministeren er ligesom jeg fra et borgerligt parti, og vi respekterer den private ejendomsret og går egentlig temmelig meget op i borgernes ret til egen ejendom, og nu har den her arealreservation været der i 40 år, hvor der jo altså har været betydelige indskrænkninger i forhold til borgerens mulighed for at forvalte egen ejendom. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, hvor længe han egentlig principielt mener man kan opretholde sådan en arealreservation her, som i den grad indskrænker den private handleret på egen ejendom.

Ministeren.

Det er jo et stort og godt spørgsmål, men vi diskuterer sådan set også somme tider, at det i og for sig kan være værre, hvis man f.eks. bliver udsat for en eventuel ekspropriering, som f.eks. godt kan låse folk fuldstændig fast i både 4, 5, 8, 10 og 12 år. Så jeg er meget optaget af det. Med hensyn til den her kan vi sige, at den har ligget der så længe, at man alle sammen er klar over det, for den har været der i 40 år, men derfor er det jo et godt spørgsmål, som ordføreren har der, og det er også derfor, jeg rækker hånden ud til, at vi må prøve at lave noget sammen. For nej, jeg synes bestemt ikke, det er klogt, at reservationer skal ligge i så mange år og så hindre folk i at kunne udvikle deres ejendom. Så det er vi faktisk helt enige i.

Fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg er egentlig glad for at høre de tanker, du også har gjort dig i forhold til det spørgsmål her. I forlængelse af det vil jeg høre ministeren, om du ser, hvad kan man sige, at Ring 5 bliver realiseret i din levetid, og vil du mene, det er fair at opretholde arealreservationen, hvis ikke du gør det?

Jeg skal lige minde spørgeren om, at vi ikke bruger duformen i Folketinget; den faldt faktisk hele fire gange.

Så giver jeg ordet til ministeren.

Det respekterer jeg også, selv om det jo var helt hyggeligt.

Men lad mig sige det sådan til fru Mette Abildgaard: Altså, jeg ved det helt ærligt ikke, og det er også derfor, jeg mener, vi skal undersøge det. For jeg ved det faktisk ikke. Men jeg blev i hvert fald berørt af det, da jeg læste beslutningsforslagsstillerne beslutningsforslag, for jeg syntes, der var nogle pointer i det, som jeg sagtens kunne sætte mig ind i, og derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi prøver at få det her undersøgt. Og derfor tror jeg stadig væk, at vi – og særlig med ordførerens tilgang til det – kan finde et kompromis i at prøve at lave noget, som så i hvert fald kan kortlægge mulighederne.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg vil da gerne på Socialdemokratiets vegne starte med at rose ministeren for den her sådan konstruktive tilgang. Nu var vi lidt efter ministeren i forbindelse med det forrige forslag, men her synes jeg, der er en god stil i forhold til det med at lytte til, hvad der rent faktisk kommer i forslaget, men uden bare at falde på halen for det. For der er også nogle udfordringer i det, og der vil jeg gerne spørge om noget.

Hvis vi nu forestiller os, at man ophæver den her reservation, og det så viser sig om en årrække – og jeg tror, det bliver inden for ministerens levetid, for ministeren er jo stadig væk meget ung og har et langt liv foran sig – at man får brug for at skulle udbygge trafikalt, vil man så ikke risikere at ramme nogle mennesker, som ikke har haft 42 år til at vænne sig til en reservation, og som lige pludselig får trukket noget ned over hovedet, de overhovedet ikke havde hørt om, da de købte huset? For hvis der er en reservation, er fordelen vel den, at dem, der har købt noget, har købt det, mens det har været bøjet i neon, at her er der altså en reservation, så man risikerer noget. Altså, risikerer man ikke at gøre skaden endnu værre ved så at ramme nogle mennesker, der intet anede om, at der pludselig skulle ligge en vej eller en jernbane eller noget dér? Det kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens kommentar til.

Ministeren.

Det er bl.a. en af fordelene ved at være transportminister, at der altid er nogen, der tager sig så godt af en, altså, ordførerne er meget bekymrede for, hvordan man har det og sådan, og det kan jeg nu godt lide.

Men jeg vil blot sige, at det jo er en helt klar pointe, hr. Rasmus Prehn har her, altså at man netop, hvis der ligger en reservation, når man køber noget, så også ved, hvad det er, man køber. Det er faktisk værre for de mennesker, der kan risikere at købe noget og så efterfølgende oplever, at her skal der måske være et eller andet, og så kommer man ud i en ekspropriation. Så derfor er der også på den ene side og på den anden side. Så på den ene side er det fuldstændig rigtigt, og på den anden side vil jeg sige, at vi jo altså heller ikke skal have større reservationer, end vi har behov for. Derfor synes jeg, at sådan noget har godt af at blive kigget igennem, og det er derfor, vi agter at gøre det.

Hr. Rasmus Prehn.

Igen er vi jo også enige i, at man skal kigge på det her, og er der fantastiske naturområder, hvor der ligger en reservation, og det ikke er noget, man kommer til at bruge, så skal man da selvfølgelig kigge på det. Men hvis der er brug for alternative linjeføringer, hvor meget er der så egentlig mulighed for det? For mig bekendt er det her område jo rimelig tæt bebygget, og det er ret begrænset, hvor der er mulighed for at lægge de her linjeføringer, hvis man ophæver den nuværende. Kan ministeren nævne alternativer, hvor det kunne give mening?

Ministeren.

Nej, det ville jeg få store problemer med, men jeg er faktisk enig med hr. Rasmus Prehn. Jeg ser jo f.eks. gerne, at vi gør mere ved Helsingørmotorvejen, at vi kommer i gang med Hillerødmotorvejen, og at vi får Frederikssundsmotorvejen gjort færdig, og det er klart, at der er en stigning i forhold til både erhverv og boliger, altså almindelige parcelhusboliger og lejeboliger osv., så vi ved, at vi er nødt til at kunne afvikle den trafik. Så derfor skulle det her arbejde også gerne samtidig kunne fortælle os, om der er alternativer, og hvis der er, i hvor høj grad de så kan erstatte de reservationer, der er her.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg hører lidt, at transportministeren prøver at sparke forslaget, problemet til hjørne, med henvisning til at det må vi have belyst, det må vi have set på osv. Jeg vil bare spørge: Findes der ikke i forvejen en hel række analyser af den her Ring 5 og 5½ og 6 – hvad det efterhånden har udviklet sig til? Det kan da ikke passe, at der efter 40 års reservationer ikke er foretaget en kvalificeret analyse af, hvad det her vil betyde, hvordan det skal se ud osv. osv. Kan transportministeren oplyse Tinget om det?

Ministeren.

Jamen der findes flere forskellige analyser, bl.a. den, som jeg selv nævnte her, som fru Karen Ellemann tidligere havde sat i gang. Så der findes jo analyser og vurderinger osv. Det, der er det afgørende, er bare også, at det jo var de færreste, der for 40 år siden kunne se, hvordan Københavnsområdet ville udvikle sig. Det var jo også de færreste, der for 40 år siden kunne se, hvilken stigning vi ville have i trafikken, når vi sagde 2015. Det fortæller os jo med al tydelighed, at hvis vi tror, at man bare sådan kan forudsige, at det nok er sådan, det kommer til at gå, så holder det ikke. Derfor er vi nødt til at gå ind i det her, og når jeg lægger op til, at vi skal langt bedre ind i det, er det jo, fordi jeg tror på, at der også vil blive nogle arealer, der vil blive ophævet.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, men udvikling og planlægning, kan man sige, går jo hånd i hånd. Altså, den udvikling, man ønsker eller ikke ønsker, kan man jo netop planlægge sig enten ind i eller ud af. Det er jo det, der er formålet med at foretage analyser af f.eks. Ring 5. Skal vi bruge den, eller skal vi ikke bruge den? Nu er den ikke brugt i 40 år, og man er jo, som ministeren nu bekræfter, ikke på bar bund med hensyn til analyser af området. Derfor synes jeg måske nok, det var på tide så at træffe beslutningen. Og selvfølgelig: Enhedslisten har fremsat et rigtig godt forslag sammen med andre, så hvorfor ikke bide til bolle nu?

Ministeren.

Jamen jeg bliver jo glad, når jeg hører den tale, der er herinde. Det er såmænd kun, tror jeg, den erfaring, jeg har efter at have fået lov at være herinde i 21 år, der gør, at jeg ved, at man også skal lytte sådan lidt mellem linjerne. For jeg tror, at det her jo også handler lidt om, i hvor høj grad man i grunden har lyst til f.eks. at have motorveje, i hvor høj grad man har lyst til den planlægning og den udvikling, der sker nogle steder. Så jeg tror, det er mere sammenkoblet, og nu laver vi så forhåbentlig en undersøgelse, som kortlægger det hele, og så er vi klar.

Hr. Morten Bødskov.

Tak for det, formand. Jeg vil indledningsvis sige, at jeg synes, det er ganske udmærket, at vi får vurderet konsekvenserne af den trafikudvikling, som er i hovedstaden, inden man skal træffe en beslutning af den her karakter. Men hvis man spørger de borgere, som oplever konsekvenserne af trafikudviklingen, så tror jeg, at de ønsker beslutninger som den, vi her står og diskuterer om vi overhovedet skal træffe.

Jeg vil gerne prøve at høre ministeren og dermed også regeringen, med hvilken alvor man rent faktisk ser på den trafikale udvikling, der er f.eks. i Københavns omegn. Hvis man ser på Ring 3 f.eks., tror jeg, at tallene viser, at den tværgående trafik er steget med 40 pct. inden for de sidste 10 år. På et eller andet tidspunkt kan der ikke være flere biler på de her spor, og der er altså ikke langt ind til stuevinduerne, skulle jeg hilse og sige. Folk kan ikke åbne vinduerne for bare støj. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, med hvilken alvor regeringen ser på behovet for at få etableret tværgående trafikløsninger i den her berømte fingerplan, som er grundstrukturen i hovedstadens trafikplanlægning.

Ministeren.

Jeg synes, det er et godt og interessant spørgsmål, som jeg også tror vi kommer til at diskutere i udvalget. Men man kunne sådan set vende det om, og så kunne man sige: Hvis man ville sikre sig, at der ikke rigtig kom noget mere, at det ikke rigtig blev udbygget mere, ja, så var den bedste mulighed jo at vedtage det her beslutningsforslag, for så bliver det altså virkelig svært. Når der tilbage i 2010 er lavet en undersøgelse, der viser, at det vil koste 20 mia. kr., tror jeg, at de fleste kan regne ud, at med de penge, vi har til rådighed til at lave infrastrukturprojekter, vil det vare noget, om ikke meget, meget længe, før der kommer noget.

Så jeg tror, at det svar, jeg bedst kan give, er, at det netop er det, der ligger til grund for, at det er den måde, vi ønsker at gøre det på. Det er, fordi vi er bekymrede for ikke at have de arealer, når vi tænker på, at vi i fremtiden bliver nødt til at lave tværgående trafikløsninger. Og der kommer vi altså til at skulle gå længere end Ring 3 og Ring 4. De kan ikke løse det.

Hr. Morten Bødskov.

Det er jeg meget tilfreds med at høre, for det stemmer helt overens med Socialdemokraternes syn på, at der er behov for et mere seriøst blik på de udfordringer, der er i hovedstaden, når det handler om trafikudviklingen, og det handler ikke mindst om at få planlagt den tværgående trafik, så vi kan skåne København og i særlig grad skåne Københavns omegn for den meget trafik, der er i øjeblikket.

Så synes jeg også, at der er en væsentlig pointe, som skal frem. Det er klart, at nogle af de steder, hvor der planlægges trafik, ønsker man, som ministeren rigtigt nok sagde, udbygning af Frederikssundmotorvejen, man ønsker udbygning af Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen, men er forudsætningen for, at det populært sagt ikke skal sande til så at sige hurtigere end hurtigt, netop ikke, at vi også får udbygget den tværgående trafik?

Ministeren.

Det er efter min mening at sætte fingeren lige på det ømme punkt, for sagen er jo den, at man, hvis vi nu fik penge til det og vi sammen kunne finde finansieringen, godt kunne begynde at lave nogle udvidelser af motorvejen – jeg tænker her på Hillerødmotorvejen eller færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen eller Helsingørmotorvejen – men det forudsætter, at trafikken kan blive afviklet på vej derind, for ellers kommer folk måske nok lidt hurtigere ind, men blot for at sidde i kø. Og det giver ingen mening. Det er jo også derfor, at vi, og jeg er glad for, at Socialdemokratiet også har den holdning, bør se os virkelig godt for, inden vi beslutter os for noget på det her område.

Hr. Nikolaj Amstrup.

Mange tak. Jeg vil gerne lige spørge ind til det, ministeren sagde om et undersøgende arbejde. Forventer ministeren, at det her undersøgende arbejde vil munde ud i et lovforslag, som om ikke andet kan formindske transportkorridoren til Ring 5?

Ministeren.

Jeg synes, det er klogt at sige, at når man vil sætte et undersøgende arbejde i gang, er det nok tidligt at give et bud på, hvad det så ender med, når man ikke har sat det i gang endnu. Jeg tror, det er klogt at tage det i den rækkefølge. Men jeg forstår godt det, spørgeren spørger om, hvis jeg altså forstår det, nemlig om der så også kommer til at ske noget; at det altså er fint, at vi har en undersøgelse, men kommer der til at ske noget? Der vil jeg bare sige, at det er min klare holdning. Og jeg vil også sige, at det kommer til at ske i en fuld debat med alle partier, som jeg gerne vil drøfte det med, fordi jeg synes, at det vedkommer os alle.

Hr. Nikolaj Amstrup.

Igen mange tak for ministerens indgang til det. Jeg har lige et yderligere spørgsmål: Vil ministeren overveje i den her undersøgelse at tage den del af transportkorridoren, som ligger nordligere – jeg tænker specifikt på den del, der ligger nord for Helsingør – med for at se, om der stadig er grundlag for at have en trafikkorridor i det område? Så vidt jeg kan se, er der kun planlagt en naturgasledning der, og der er ikke noget grundlag for at have en motorvej eller en Helsingør-Helsingborg-forbindelse.

Ministeren.

Jeg vil sige det sådan, at jeg ikke helt har haft det inde i mine overvejelser, men jeg lytter altid gerne, for der er mange, der har gode ideer om det her. Og de, der vil være med til at prøve at lave et grundlag for, hvordan vi kan skrue sådan en undersøgelse sammen, vil også komme med til den drøftelse, og det er klart, at man så også får mulighed for at fremkomme med sine ønsker. Jeg vil strække mig langt, for at vi kan finde noget, vi kan blive enige om.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Jeg siger tak til ministeren. Vi går så i gang med ordførerne, og den første i rækken af ordførere er hr. Morten Bødskov.

Tak for det. Som vi allerede har været godt igennem, er det, vi diskuterer, spørgsmålet om ophævelsen af de arealreservationer, som er lavet i forbindelse med etablering af Ring 5. Socialdemokraterne kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det vil jeg prøve at begrunde her.

Der er ingen tvivl om, som vi også allerede har været inde på, at der de senere år er sket en markant stigning i trafikken, ikke mindst i hovedstadsområdet, og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling vil vende. Det vil sige, at hvis vi ikke eksempelvis laver bedre tværgående trafik rundt omkring hovedstaden, så vil stadig flere borgere og familier opleve plager som støj, smog, os, bilkøer morgen, middag og aften. Det vil de gøre, når de kigger ud af deres stuevinduer. Det vil være totalt umuligt for mange af dem at sidde, som de fleste gør, med åbne stuevinduer og slappe af. Det kan ikke lade sig gøre mange af de her steder, og derfor er der behov for, at vi får etableret en ny trafikløsning for hovedstaden, og den skal også etablere en Ring 5 set med Socialdemokraternes øjne.

Vi er med på, at det er en stor beslutning. Vi synes, at den som sagt er vigtig, og derfor synes vi også, at det er vigtigt, at vi får undersøgt alternativer til den. Som ministeren rigtignok sagde, bakker Socialdemokraterne op om mulighederne for at se på, hvordan transportkorridoren, som der er lavet arealreservationer til, kan udvikles og eventuelt kan indskrænkes. Vi vil også gerne være med til at undersøge, kan man sige, den infrastruktur omkring den, som ministeren også lægger op til.

Men for Socialdemokraterne er det vigtigt, at vi har en hovedstad, hvor der er sammenhæng i trafikken. Selv om vi bor rigtig mange mennesker sammen, så er der også rigtig meget transport, der skal afvikles hver dag. Det er familier, der skal til og fra arbejde, det er erhvervslivet, der skal til og fra arbejdspladserne. Det skal vi have til at fungere. Og når vi bor rigtig mange mennesker sammen og de fleste steder rigtig mange mennesker oven på hinanden, så er der rigtig mange mennesker, der skal transporteres.

Hvis man ikke vil have, at det hele skal sande til inde omkring København, er man nødt til at drøfte, hvordan man kan få en hel del af den uden om København, og det er dér, hvor det her spørgsmål er centralt. Det skal undersøges godt og grundigt, men der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at hvis udviklingen fortsætter, som den har kørt de sidste 10, 15, 20 år, så går det kun en vej, og det er endnu mere trafik, og det er endnu større gener for de mange mennesker, som bor i og omkring vores hovedstad.

Derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte beslutningsforslaget, men vi er selvfølgelig helt opmærksomme på, at det er en stor og alvorlig beslutning, og derfor er det selvfølgelig også en beslutning, som der skal ligge et ordentligt og grundigt analytisk grundlag til grund for, før vi træffer den.

Der er et par korte bemærkninger til den socialdemokratiske ordfører. Den første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak til ordføreren. Jeg vil gerne kvittere for talen. Den var ikke uventet, fordi jeg vil sige, at til forskel fra samtlige andre partier har Socialdemokraterne været meget ærlige, også i de valgkampe, der har været bl.a. i Nordsjælland, og sagt åbent, at de sådan set godt kunne se Ring 5 realiseret. Så jeg synes da, at det er fint, at der er overensstemmelse mellem det, man siger under en valgkamp, og det, man så også siger bagefter.

Jeg vil så lige sige, at jeg synes, at det er en besynderlig tilgang til fremtidens trafikale udfordringer, at man finder det hensigtsmæssigt at smække asfalt ud tværs gennem en masse naturområder, at man mener, at de trafikale udfordringer skal løses ved, at der skal køre endnu flere biler på vejene. Nogle gange er det, som om visse ordførere hos Socialdemokraterne ikke er bekendt med, at vi også står over for klimaforandringer, at der også er andre ting, der skal løses, at vi er håbløst bagud i forhold til at nå natur- og biodiversitetsmål, så det ikke er hensigtsmæssigt at nedlægge UNESCO's verdensarv eller Natura 2000-områder.

Men jeg vil egentlig bare spørge ordføreren: Med de mange, mange milliarder, som det vil koste at lave den her motorvej, mener ordføreren så, at det er en hensigtsmæssig måde at bruge pengene på, hvis vi skal løse trængselsudfordringerne for Nordsjælland, Vestegnen og hovedstadsområdet i det hele taget?

Ordføreren.

Det er jo helt sikkert, at det ikke bare handler om nye veje og nye udvidelser af veje. Det er klart, at på et eller andet tidspunkt kan der ikke være flere veje, og derfor er det jo ikke hele svaret, det er en del af svaret. Der skal investeres i kollektiv trafik, der skal investeres i udbygning af metroprojekter, der skal investeres i forbedringer af S-togsnettet, busspørgsmålet bliver diskuteret løbende, og stambussystemer, og sågar er det lykkedes for omegnen for første gang vel i 25 år at få den første, forhåbentlig den største infrastrukturinvestering med en letbane, som jo også er et nyt, godt projekt.

Så der er mange elementer, som skal indgå i det, men jeg tror bare, at det at afskrive på forhånd, som jeg fornemmer Enhedslisten hele tiden gør, asfalt som en del af løsningen, synes jeg måske får svaret til at halte en hel del. Så Socialdemokraterne ser alle de her komponenter som noget, der skal være med til at løse de problemer, som jeg håber vi er enige om der er.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det er vi enige om. Men det er jo sådan, at nogle gange bliver man nødt til at prioritere. Vi har næppe midler til det hele. Hvis vi så kigger på, hvor en Ring 5-motorvej ligger på listen over prioriteter, i forhold til hvad der er hensigtsmæssigt for at løse trængselsudfordringer og trafikale udfordringer i det hele taget, og hvis vi så kommer frem til, at en Ring 5 til et tocifret milliardbeløb ligger meget, meget langt nede på listen, synes jeg, at det ville være rigtig fornuftigt, hvis vi kunne blive enige om at droppe den motorvej af hensyn til naturen og af hensyn til de rigtig, rigtig mange borgere, der er så berørt og i årtier har været så berørt af de her arealreservationer.

Ordføreren.

Det er ikke et synspunkt, Socialdemokraterne deler, altså at en Ring 5 står meget, meget langt nede på listen, som der blev sagt. Hvis man ser på den trafikale udvikling i hovedstaden i de kommende år, tror jeg, at den udvikling, man har set de sidste 10 år i vækst i tværgående trafik, sagtens kan udvikle sig endnu stærkere. Derfor er der behov for at finde et svar på, at man kan få den tværgående trafik til at flyde bedre og nemmere, og det bliver set med socialdemokratiske briller et spørgsmål om at få etableret noget for den tværgående trafik, og der er en Ring 5 det, som der jo også politisk har været enighed om i lokalområdet. Det er rigtigt, at der har været arealreservationer længe, men det er jo arealreservationer, som har været der siden begyndelsen af 1970'erne, og som folk jo også har indstillet sig på.

Så er det fru Mette Abildgaard.

Tak til formanden, og jeg skal den her gang forsøge at undgå direkte tiltale. Jeg vil godt spørge ind til de her naturområder, som ordføreren nævner Ring 5 løber igennem – Natura 2000-området, UNESCO verdensarv, mange fredede, smukke naturområder. Jeg vil blot høre ordføreren, om der ikke er noget, der er helligt i forhold til at etablere motorveje, om der ikke er nogen områder, man ikke bør indskrænke af hensyn til det her. Jeg er godt klar over, at de nævnte naturområder måske ikke lige ligger i ordførerens egen valgkreds, men jeg vil alligevel gøre høre, om det bare er værd at ofre natur, der ellers er blevet vurderet som verdensarv.

Ordføreren.

Der er skam meget god natur i Rødovrekredsen, og spørgeren er velkommen til at komme forbi, så vi kan se på det. Det er såmænd ikke for at negligere det, men når man planlægger infrastruktur, skal det gøres, i forhold til at vi skal være her alle sammen, og det er jo derfor, at ministeren meget klogelig lægger op til, at man laver en bredere undersøgelse af det her spørgsmål, og det ville da være helt naturligt, at man også inddrager det her.

Men jeg synes bare, og misforstå mig ikke, at der er et eller andet i spørgsmålet, der ikke hænger rigtig sammen. Altså, på den ene side vil man ikke have Ring 5, men på anden side vil man gerne have udbygget, forstår jeg, Frederikssundmotorvejen – og det er Socialdemokraterne enige i – Hillerødmotorvejen, Helsingørmotorvejen, og vi har lige hørt ministeren sige, at hvis man så ikke samtidig kombinerer det med en styrkelse af den tværgående trafik, ja, så sander det om noget mere end til. Så ender man bare med at forstørre de problemer, som man med det her beslutningsforslag vil forsøge at forhindre, og det er det, jeg ikke rigtig forstår.

Fru Mette Abildgaard.

Når nu ordføreren og ordførerens parti mener, at Ring 5 skal være der, vil jeg godt høre, om det er noget, man har indregnet i sine økonomiske planer. Det er jo en temmelig høj pris, der er for det her. Tog man initiativ til det, da man havde transportministerposten?

Så vil jeg også godt høre, i hvor lang tid ordføreren mener man kan forsvare at opretholde en arealreservation. Kan man det til evig tid?

Ordføreren.

Altså, jeg kan sige, at det indtil videre jo har været arealreservationer, som man har haft i ganske mange år, og jeg synes jo, at dilemmaet lige nøjagtig er det, som hr. Rasmus Prehn spurgte ministeren om, nemlig at hvis man ophæver de her regler og reservationer og så finder ud af, at der sandelig er behov for at få etableret en tværgående vej uden om København på et tidspunkt, skal man til at foretage nye arealreservationer. Det skaber så bare usikkerhed for endnu flere familier plus det, at prisen – sådan måtte vi forstå ministeren – hvis man så skal anlægge en Ring 5, vil være 20 mia. kr. inklusive disse arealreservationer.

Det synes jeg apropos spørgsmålet om sammenhængen i økonomien måske også burde rejse nogle spørgsmål hos spørgeren og ikke mindst hos spørgerens parti.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Kim Christiansen.

Det er jo en fantastisk dag: mange nye ansigter, mange nye ordførere inden for transportområdet – det er jo et populært område – nye alliancer, en fin lokalpolitisk alliance her mellem Enhedslisten, Radikale Venstre og De Konservative. Det spænder lige fra et parti, der har en fascination af cykelstier og en afsky for motorveje og til et parti, der mig bekendt er meget glade for motorveje – det var de da i hvert fald, da de havde en konservativ transportminister. Så det er jo egentlig et ret sjovt forslag.

Men når vi så er færdige med den del af det, vil jeg da godt sige, at i Dansk Folkeparti tager vi absolut også det her seriøst i forhold til de reservationer, der ligger i Nordsjælland. Men vi er fuldstændig på linje med ministeren, når ministeren siger, at hvis vi skal ud og fjerne noget, bevare noget, udskyde noget, skal vi gøre det på et reelt oplyst grundlag, og derfor bakker vi helt op om ideen om at lave en beretning til det her forslag og så nedsætte et udvalg, der kan analysere det her område nærmere. Det synes vi vil være en rigtig god ting at gøre.

Vi er fuldstændig bevidste om, at der selvfølgelig er borgere, der føler sig i klemme, men jeg synes også, det er en lidt sjov diskussion, for industrien vil gerne have lov at udvikle noget mere, man vil gerne have de her reservationer væk, men man kunne prøve at forestille sig, hvis de ikke havde været der, for samtidig snakker man om den smukke natur. Men den smukke natur er der jo, fordi arealerne har ligget uberørt hen. Havde de nu ikke været reserveret, havde der ligget industri der, for det vil industrien jo gerne. Så jeg synes, det er sådan lidt en mærkelig diskussion, vi er inde i.

Det, der optager mig som transportordfører, er, at vi i hele landet, også i Nordsjælland, har mulighed for at udvikle vores infrastruktur på en måde, der kan løse de trængselsproblemer, vi løbende vil blive konfronteret med. Og det er egentlig det, der optager mig. Men det er klart, at arealer i Nordsjælland, hvorom vi kan sige, at det her ikke har nogen gang på jorden – der kommer aldrig til at ligge en vej her; der kommer ikke til at ligge noget som helst – skal vi heller ikke have reserveret. Det er jeg meget enig med forslagsstillerne i.

Men bare at tage den store sorte tusch og så sige, at nu sletter man alle reservationerne, er vi ikke klar til i Dansk Folkeparti, men vi har en positiv tilgang til at kigge på det analysearbejde, der forhåbentlig bliver sat i gang nu.

Der er par korte bemærkninger. Hr. Martin Lidegaard er den første.

Undskyld forsinkelsen, vi er desværre blevet et forholdsvis lille parti, så jeg plejer ikke at være den første, der får lov til at spørge.

Jeg må sige ligeud, at jeg egentlig har svært ved at forstå, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her forslag, af den enkle grund, at jeg brugte en hel del timer i løbet af folketingsvalgkampen, vi havde her i juni måned, på at ture rundt med bl.a. Dansk Folkeparti og diskutere præcis det her spørgsmål, fordi der er så mange vælgere, så mange borgere, i Nordsjælland, som er klemt af de arealreservationer. Der fik jeg den helt klokkeklare forståelse, at det var noget, Dansk Folkeparti kunne støtte. Så det undrer mig simpelt hen meget, at man ikke står ved de løfter, man gav under valgkampen, men det må vi jo så bare tage med ind i næste valgkamp.

Når det er sagt, er jeg med på, at vi her står over for et klassisk dilemma. Vi har nogle, kan man sige, samfundsmæssige udfordringer, vi gerne vil løse, men vi har altså også et hensyn at tage til nogle borgere, som er fastlåst i en situation, hvilket på en eller anden måde krænker min retsbevidsthed, i hvert fald hvis samfundet i 40 år ikke har udnyttet de arealreservationer. Hvad skal der til for at få Dansk Folkeparti til at ombestemme sig?

Ordføreren.

Nu kom hr. Martin Lidegaard lidt sent ind i forløbet her, men da tidsnok til at høre min ordførertale, hvis ikke han havde travlt med at snakke andre steder. Jeg kan godt se, at det her er noget, der er lidt valgkamp i, og den fortsætter åbenbart. Jeg har sagt i pressen og nogle af mine kollegaer har sagt i valgkampen, at vi meget gerne vil være med til at kigge på de her arealreservationer. Det har jeg meddelt i min ordførertale, men jeg vil bare ikke støtte et forslag, der med et pennestrøg fjerner samtlige arealreservationer i Ring 5-korridoren. For der kan være steder, hvor vi fremadrettet får brug for at have de reservationer for at løse nogle infrastrukturproblemer, og det vil jeg bare gerne have vi får gennemanalyseret. Så er der garanteret steder, hvor vi er meget, meget positive over for at slette de der reservationer.

Hr. Martin Lidegaard.

Det er fair nok, og jeg synes egentlig også, at ministeren har rakt hånden ud med sine bemærkninger. Jeg er rent ud sagt bare bekymret for, om det her bliver en syltekrukke, og at vi nu kommer til at vente i 10 eller 20 år mere, inden vi får en afklaring. Vil Dansk Folkeparti ikke være med til i dag at garantere, at inden næste folketingsvalg har vi en afklaring på det her, og at DF støtter forslaget, hvis ikke vi har det? Det synes jeg vil være en fair håndsrækning at give, sådan at det her ikke bliver noget, der bare bliver ved og ved. Så får vi en afklaring inden næste folketingsvalg, og så er jeg også fri for at skulle gå og gøre livet surt for Dansk Folkeparti i næste valgkamp. Det vil jeg jo nødig.

Ordføreren.

Jamen jeg vil så gerne redde næste valgkamp, for kan man have den i hus allerede på det her tidspunkt – der er forhåbentlig lang tid til valget – så er det selvfølgelig godt. Så behøver vi ikke at koncentrere os så meget om Nordsjælland, for der har Martin Lidegaard reddet det for os.

Men jo, jeg vil godt give det løfte, at vi skal have fundet en løsning på det her. Det er jeg meget enig med forslagsstillerne i, jeg er bare ikke enig i måden. Så hvis vi kan blive enige om, at nu lader vi ministeren igangsætte et analysearbejde – det kan vel tage et halvt års tid? – og at vi derefter mødes og diskuterer det her på en ordentlig måde, i stedet for at man fremsætter et eller andet populistisk lokalpolitisk forslag i Folketingssalen, så vil vi meget gerne medvirke til det i Dansk Folkeparti.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Dansk Folkeparti har helt konsekvent og uden forbehold tilkendegivet deres støtte til, at Ring 5 skal fjernes . Det har de gjort i valgkampen, det har de gjort skriftligt, i e-mails, i udtalelser til den forening, der hedder Nej til Ring 5. Fru Pia Adelsteen har lovet at arbejde for det her. Hun lovede at tage det op med den tidligere miljøminister fru Kirsten Brosbøl, men som hun skrev: Der sker nok ikke noget før efter et valg i forhold til at få fjernet det her – underforstået, at der nok sker noget, når valget har været der. Det har det nu.

Så hører vi ordføreren for Dansk Folkeparti stå og more sig over det her forslag – »det var da et sjovt lovforslag og en mærkelig alliance« – som om man aldrig nogen sinde havde overvejet det her. Hr. Kim Christiansen har selv lovet borgerne i Nordsjælland at tage den her sag op med transportministeren. Ordføreren, der står på talerstolen lige nu, har lovet borgerne i Nordsjælland at arbejde aktivt for den her sag. Det er da endnu et eksempel på hykleri og vælgerbedrag, der efterhånden lægger sig i slipstrømmen på en ret stor portefølje fra Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Jah, »ekstremt hykleri« – jeg kunne jo sige, at det var ekstremt dårlig hørelse hos spørgeren, for det er åbenbart overhovedet ikke gået ind på tavlen, hvad det er, jeg har stået og sagt heroppe.

Nu siger ordføreren, at jeg skulle have sagt ja til at fjerne Ring 5 – Ring 5 findes ikke – men hvis vi taler om arealreservationerne i Ring 5-traceet, har vi sagt, at ja, det vil vi gerne være med til at kigge på. Det har Pia Adelsteen, som jeg kender ret godt, som er valgt i Nordsjælland, og som er vores nuværende miljøordfører, også sagt i valgkampen, og det er jeg helt sikker på at hun også vil have en positiv tilgang til. Det er jo det, jeg faktisk står og signalerer vi har. Vi vil bare gerne gøre det på et oplyst grundlag. Det håber jeg ikke Enhedslisten har noget imod.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Fru Pia Adelsteen har under valgkampen skrevet til foreningen Nej til Ring 5, at Dansk Folkeparti har lagt Ring 5 helt død. Hvordan forventer ordføreren helt præcis befolkningen i Nordsjælland skal tolke det, hvis man ikke stemmer for et beslutningsforslag, der har det formål at lægge Ring 5 helt død? Det kunne jeg godt tænke mig et seriøst svar på.

Ordføreren.

Til det sidste: Jeg svarer altid seriøst og efter bedste evne, og vi kan jo ikke ret meget mere.

Jamen det vil jeg tolke på den måde, fuldstændig som det er skrevet, at Ring 5 er død. Det har jeg sagt ved adskillige lejligheder, når vi har haft HH-konferencer. Der har jeg sagt: Ring 5 er i min optik er død.

Men det er jo ikke det samme, som at vi går ind og fjerner samtlige reservationer i det trace, for så blokerer vi altså måske også for udbygning af nogle andre strækninger. Det er bare det, der er min pointe: Hvis vi vil noget med en Hillerødmotorvejsforlængelse, hvis vi vil noget med andre vejprojekter i Nordsjælland, så kan vi jo altså på et tidspunkt komme til at krydse Ring 5-traceet, og så ville det da være ærgerligt, hvis vi havde fjernet alle reservationerne. Det er bare det analysearbejde, jeg gerne vil afvente.

Men jeg skal gerne bekræfte, at Ring 5 er fuldstændig død i Dansk Folkepartis optik.

Den næste i rækken af spørgere er fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg også undrer mig en del over ordføreren i den her sag. Jeg har læst en artikel i Ingeniøren fra den 8. marts 2014, og der er et citat fra ordføreren: »Arealerne skal frigives« – jeg gentager – »Arealerne skal frigives. Ring 5-anlæg giver alt for mange problemer i forhold til Nordsjællands natur.«

Når nu holdningen er så klar, nemlig at arealerne skal frigives, hvorfor takker man så ja til den syltekrukke, som regeringen nu har tilbudt? Det er fint nok med en analyse, men når nu holdningen er klar, er jeg faktisk lidt i tvivl om, hvad det er for nogle svar, ordføreren skal få ud af den analyse, Venstre lægger op til, når nu arealerne skal frigives.

Ordføreren.

I forhold til syltekrukke kan jeg berolige Mette Abildgaard med, at holdningen er så klar, så vi nok skal sørge for, at det ikke bliver en syltekrukke. Jeg opfatter det som et seriøst indspark fra transportministeren om at analysere det her, så vi alle sammen, også Mette Abildgaard, kan beslutte os på oplyst grundlag.

Jeg står ved alt, hvad jeg udtaler mig om til pressen, og jeg mener, at store dele af de her reservationer ikke er aktuelle mere, og derfor vil vi gerne kigge på det, og det håber vi det her analysearbejde kan afklare.

Man skal lige huske, at det hedder fru Mette Abildgaard, og det er også hende, der får ordet nu. Fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for ordførerens svar om, at det ikke skal være en syltekrukke. Ordføreren nævnte selv, at der vel kunne bruges 6 måneders tid på sådan en analyse. Hr. Martin Lidegaard spurgte ind til, om hr. Kim Christiansen kunne give et løfte i forhold til næste valgperiode. Det er jeg glad for ordføreren gjorde, men der er jo ingen grund til, at der skal gå så lang tid, så jeg ville høre ordføreren om noget: Hvis vi nu fremsætter det her forslag igen til jul næste år, så har der jo været rigelig tid til en analyse, og kunne vi så ikke lave den samme aftale med ordføreren i forhold til den tidshorisont?

Ordføreren.

Jo, det kan vi da godt, vil jeg sige til fru Mette Abildgaard, men jeg havde nu ikke tænkt mig, at der skulle gå så lang tid som til næste jul. Jeg håber, at det her analysearbejde, som ministeren nu sætter i gang måske i løbet af foråret, kan gøre os lidt klogere, og at vi så der kan diskutere den her i øvrigt meget vigtige sag. Så det håber jeg da vi kan.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu oplevede jeg, at der opstod sådan en lidt stram og kradsbørstig stemning her midt i den søde juletid, og at ordføreren blev beskyldt for hykleri og alverdens ting. Så jeg vil da bare spørge, om ordføreren ikke kan bekræfte, at man sådan set godt kan have en situation, hvor man kan afhjælpe nogle af de udfordringer, der er i Nordsjælland, uden at man bare ophæver arealreservationerne i dag med det her forslag, men ved at man laver en undersøgelse og simpelt hen går til bunds i det her, inden man ophæver noget uden at vide, hvad konsekvenserne er. Altså, kan der ikke sagtens være en sammenhæng i det, når man siger: Vi kigger gerne på de udfordringer, der er, men der skal altså en undersøgelse til?

Ordføreren.

Det er jo det, der er hele pointen i det her. Som jeg har gentaget flere gange, er vi meget positive over for kigge på de her reservationer, men det ville jo måske også være en lidt kikset handling at gå ud i dag og med et pennestrøg slette det hele med det her beslutningsforslag og give nogle faste falske forhåbninger til en del borgere og så pludselig komme og sige: Det var søreme en fejl, vi lavede, for nu vil vi altså meget gerne udbygge den her vej, fordi det hele sander til.

Derfor synes jeg, det er fint, at vi får det analysearbejde nu, og at vi får skåret fuldstændig ind til benet og får set på, hvad det er for nogle reservationer, vi kan smide væk, hvad vi skal bruge, eller hvad vi kan risikere at skulle bruge i de nærmeste år – og forhåbentlig ikke med en ny 40-årshorisont.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg er meget enig i det her med, at man skal passe utrolig meget på med at lave sådan nogle snuptagsløsninger i forbindelse med noget, der kan have så store konsekvenser. Når vi arbejder i Transportudvalget og er på studieture rundtomkring, plejer mottoet at være, at vi skal være bedre til langtidsplanlægning, at vi skal være bedre til at have det lange lys på, så vi ved, hvad der ligesom er af udfordringer.

Kan Dansk Folkepartis ordfører ikke bekræfte, at det er et godt udgangspunkt at have arealreservationer og andre ting, der gør, at man har noget at styre efter, og at hvis man skal ændre i det, er det en god idé at tænke sig rigtig grundigt om?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg sagtens bekræfte. Os, der efterhånden har beskæftiget os med infrastruktur i adskillige år, ved jo godt, at der ikke sker noget over natten, når det handler om vejbyggeri. Det er mange gange en langsommelig proces.

Men jeg vil så samtidig sige, at 40 år er lang tid at have nogle reservationer, og derfor er jeg meget imødekommende over for det her forslag. Og jeg vil gerne rose forslagsstillerne for at bringe det her på banen, for ellers kunne der måske være gået længere tid, inden vi var kommet til at diskutere det.

Så jeg er egentlig meget glad for, at vi får det bragt op og får sat det her analysearbejde i gang.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo, det er et meget stort beløb, hvis man skal ud og bruge 20 mia. kr. alene til ekspropriation af arealer for at bygge en ny motorvej i det nordsjællandske. Jeg vil godt høre ordføreren: Hvis nu vi efter de her analyser kommer frem til, at det viser sig, at man kan løse nuværende og kommende trængselsproblemer i det nordsjællandske ved at udbygge den kollektive trafik og ved andre tiltag, kan vi så forvente, at Dansk Folkeparti vil gå ind og stemme for det her forslag, hvor man ophæver arealreservationerne til en ny motorvej?

Ordføreren.

Jamen jeg tror ikke, vi kommer i en situation, hvor vi kan ophæve samtlige de her reservationer, for der vil være fremtidig infrastruktur, som vil krydse nogle af de reservationer. Så jeg tror ikke, vi kommer ud i et scenarie, hvor vi kan udlægge det hele til naturparker og cykel- og gangstier, som Enhedslisten måske kunne ønske. Men jeg vil være med til at ophæve de reservationer, hvor vi med sikkerhed kan sige: Her kan vi lade det ligge til uberørt natur, eller vi kan bruge det til andre formål, for her kommer der ikke en vej, her kommer der ikke en letbane, her kommer der ikke en jernbane eller andet. Så det løfte vil jeg i hvert fald give.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at man holder det, man lover under en valgkamp, for ellers ender det med, at vi på listen over troværdighed som politikere kommer langt længere ned end brugtvognsforhandlere. Derfor synes jeg, at når Dansk Folkepartis kandidater i det nordsjællandske har været ude at sige, at de vil arbejde hårdt for, at Ring 5 er død, så skal man også efter valget leve op til det. For ellers er det jo er vælgerbedrag, som man bygger videre på.

Jeg kan sagtens se, at vi kunne have en proces, hvor vi fik ophævet Ring 5-reservationerne, men samtidig har nogle ganske få steder, hvor man så har arealreservationer på tværs til kommende letbaner osv. Er det på den måde, jeg skal forstå ordførerens første indlæg?

Ordføreren.

Ja, det må man vel efterhånden nå frem til at det er. Jeg har erklæret mig meget positiv over for at kigge på de her arealreservationer. Hvad angår sammenligningen mellem brugtvognsforhandlere og politikere, vil jeg sige, at der nok er brodne kar begge steder. Men jeg er udmærket klar over, hvad mine kollegaer har været ude at sige i valgkampen, og jeg tror ikke, jeg har sagt noget her på talerstolen i dag, der strider imod det faktum, at Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at vi vil se på de her reservationer og ophæve dem der, hvor det er muligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Vi behandler jo nu et beslutningsforslag, der går ud på at ophæve arealreservationen i Ring 5-transportkorridoren, og det er et forslag fremsat af en forholdsvis ny konstellation i dansk politik bestående af Enhedslisten, Det Radikale Venstre og De Konservative.

Hvis vi vedtager forslaget, vil vi definitivt opgive planerne om en Ring 5-motorvej ned igennem Sjælland i det bælte, der strækker sig fra Kokkedal til Køge. Begrundelsen for forslaget handler om de potentielle miljømæssige skadepåvirkninger ved en eventuel etablering af en Ring 5 og de gener for borgere og andre i den korridor, der er tale om, og den vækst, som bliver hæmmet.

Jeg hilser det velkommen, at vi med denne debat får fokus på arealreservationerne i Ring 5, men Venstre kan ikke støtte forslaget, som det ligger. Venstre har noteret sig de begrænsninger og gener, som lodsejere, kommuner og erhvervslivet oplever som følge af arealreservationerne. Imidlertid må vi erkende, at der allerede i dag er trængselsproblemer på statsvejene omkring hovedstadsområdet, og det må forventes, at trafikken på de overordnede ringforbindelser vil fortsætte med at stige de kommende år.

Senest har Transportministeriets strategiske analyse for 2013 vist, at det fortsat i stigende grad er nødvendigt at rette fokus på forholdene i den tværgående trafik i hovedstadsområdet på tværs af de fem fingre i fingerplanen for at få lavet mere kapacitet på tværs i Ringforbindelserne. Med transportkorridoren opretholdes muligheden for at kunne etablere endnu en ringforbindelse i hovedstadsområdet, som vil kunne reducere det trafikale pres på især Motorring 3, Ring 4 og Rute 6. Dette pres bliver ikke mindre om 10-15 år – det tør jeg godt spå.

Nu er det sådan med transportpolitik, at den er langsigtet i sin karakter. Det er langsigtede projekter, vi taler om, og det er derfor, det er så vigtigt, at man fortsætter med at genvælge os transportpolitikere, således vi kan komme i mål med noget af det. Hvis man ophæver disse arealreservationer og der senere kommer et ønske om at anlægge en vejforbindelse i korridoren, vil det betyde enorme meromkostninger, for så skal man ud at ekspropriere massivt i et helt nyt område, hvor der måske er blevet bygget meget dyre faciliteter og bygninger, som så skal jævnes med jorden. Det skal man altså have med i sine vurderinger af det her.

Det går godt for Danmark. Vi er ved at vriste os fri af finanskrisen og går ind i en periode med økonomisk vækst og fornyet optimisme. Vækst i samfundet vil uvægerligt betyde, at trafikken fortsætter med at stige, og at vejnettet i hovedstadsområdet sættes under yderligere pres. Og der kan jeg godt høre Enhedslistens dagsorden her: Det er sådan, at man under ingen omstændigheder vil have motorveje. Jeg kan også huske, at Enhedslisten for et par år siden endda fremsatte et forslag om et motorvejsmoratorium her i Folketinget. Så det er nok en helt speciel dagsorden.

Men der er jo også andre muligheder i den her korridor. Skinnebåren trafik er også en mulighed – en højklasset jernbane på meget lang sigt. Det er vigtigt, at vores investeringer i trafikal infrastruktur følger med som en forudsætning for vækst og udvikling i hele Danmark, herunder også i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Det handler om at sikre den fornødne transportkapacitet, så borgerne og erhvervslivet ikke spilder tid og penge i lange bilkøer. Her skal vi tænke langsigtet, vi skal tænke helhedsorienteret. Og selv om økonomien lige p.t. desværre har afstedkommet en ærgerlig anlægspause, kommer vi i gang igen.

Der er en grund til, at man for 40 år siden pålagde området den her reservation. Det er jo ikke noget, man har gjort for at genere borgerne. Det er, fordi man har forudset, at der ville blive det her behov for en kapacitet på tværs af fingrene i fingerplanen. På den baggrund vil Venstre se frem til en rigtig god drøftelse af dette forslag under udvalgsbehandlingen. Vi håber, at vi på tværs af partierne kan blive enige om at lande sagen med en beretning, hvor vi opfordrer regeringen til at iværksætte en snarlig opklaring af det konkrete arealbehov i Ring 5-korridoren ud fra de fremtidige trafikale udfordringer. Derved får vi et godt og sikkert grundlag for helt eller delvis at ophæve de gældende arealreservationer. Vi skal naturligvis ikke genere borgere og erhvervsliv med arealreservationer, der viser sig unødvendige.

Sammenfattende vil jeg derfor konkludere, at vi strækker en hånd frem mod forslagsstillerne, men vi kan ikke bare fjerne sådan en arealreservation med et snuptag.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Martin Lidegaard.

Mange tak. Her til formiddag havde vi en stor diskussion i Folketingssalen om den lov, der hedder L 13, som handler om, hvorvidt SKAT skal have adgang til private haver for at kontrollere sort arbejde. Der var, skulle jeg hilse at sige, en lang række af Venstres medlemmer oppe på den helt store klinge over borgernes retssikkerhed, og hvordan kunne man dog finde på at give SKAT adgang til store byggerier på privat grund og dermed krænke grundloven og hele den private ejendomsret.

Jeg må sige, at det nogle gange er svært at se proportionerne i Venstres politik, for hvis der er noget, som må opfattes af den enkelte borger som et overgreb, så er det da, hvis staten uden grund over 40 år pålægger en arealreservation, der de facto stavnsbinder folk til, hvor de er. Det er da virkelig noget, der griber ind i det enkelte menneskes frihed og retssikkerhed. Så hvis vi bare kan blive fri for dette store violinspilleri, når Venstre nu står og vil forsvare det her!

Det er jo fair nok. Jeg griber gerne den udstrakte hånd, men er Venstres ordfører enig i – på linje med Dansk Folkepartis ordfører – at det så er inden for cirka et halvt år, at vi kan få den analyse?

Ordføreren.

Jeg kan ikke sætte en præcis deadline for det, jeg ved bare, at det er noget, vi skal i gang med lige efter nytår, og så skal vi have momentum i det her arbejde. Men når nu hr. Martin Lidegaard svinger sig op med hensyn til den private ejendomsret osv., så er der altså en grund til, at man lagde reservationerne. Det var ikke noget, man gjorde for at genere borgerne, det var, fordi nogle politikere dengang havde en idé om, at der var behov for en kapacitet. Og der er det bare, at Venstres holdning er, at inden vi nu ophæver den arealreservation – det kan der være gode grunde til, og jeg håber sådan set, det er muligt at ophæve noget af det – er vi da nødt til at være på sikker grund og kunne sige med sikkerhed, at der ikke bliver brug for, at vi bygger noget her. Ellers synes jeg ikke, at det er på et ansvarligt grundlag. Det tror jeg også at hr. Martin Lidegaard ved, for jeg har haft fornøjelsen af at være trafikordførerkollega med hr. Lidegaard i mange år. Hr. Lidegaard ved jo godt, hvordan transportplanlægning foregår, og at det er noget meget langsigtet.

Hr. Martin Lidegaard.

Jeg medgiver, at det da helt klart kan være nødvendigt, at staten og samfundet griber ind og reserverer eller eksproprierer grunde, hvis der skal bygges infrastruktur. Det er der intet unaturligt i, sådan fungerer et moderne samfund. Det, der er usædvanligt her, er, at selv for trafikordførere må man sige, at en 40-årshorisont er lang tid. 40 år tror jeg ikke engang er det, hr. Kristian Pihl Lorentzen kigger ud i fremtiden i sin politiske karriere – tror jeg da ikke. Godt nok er gennemsnitsalderen for politikere steget, men alligevel. 40 år er lidt lang tid. Vil hr. Kristian Pihl Lorentzen ikke medgive, at det er lidt ud over det sædvanlige, at man har ubrugte arealreservationer i over 40 år?

Ordføreren.

Jo, det er lang tid, og derfor forstår jeg godt de borgere og andre, der er utålmodige efter at få ryddet lidt op i det her. Og det er jo lige præcis det, vi lægger op til. Så lad os nu ikke tale os væk fra hinanden, lad os tale sammen, så vi kan lande det her i en beretning i udvalget og komme videre med det. Det er også det, ministeren har tilkendegivet. For jeg tror på, at en del af de her arealreservationer kan ophæves. Jeg er ikke sikker på, at det hele kan, for jeg tror, at der på et eller andet tidspunkt bliver brug for noget kapacitet på tværs af fingrene i den her berømte fingerplan. Det kan godt være, at nogen har meget imod biler og bruger klimadebatten som argument for det, men vi skal bare huske på, at om 20-30 år er bilerne totalt CO 2 -neutrale, og så er de et rigtig genialt transportmiddel. Det er de i øvrigt også i dag.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Tak. Jeg vil også gerne over for Venstre kvittere for den udstrakte hånd. Fra Enhedslistens side vil vi blive ved med at arbejde hårdt for at få den her transportkorridor nedlagt og opgivet, og vi indgår også meget gerne i en drøftelse i ministeriet. Men jeg vil bare gerne spørge ordføreren: Når nu samtlige borgmestre fra kommunerne i Nordsjælland er så stærkt imod den her transportkorridor, er det nok ikke, fordi de grundlæggende er imod motorveje, men fordi de påpeger, at den her linjeføring slet ikke er tidssvarende. Den er lagt igennem værdifuld natur, fordi det dengang, for 40 år siden, gav mening, fordi det var det billigste. Det giver ikke mening længere. De har skrevet til skiftende miljøministre og indtrængende opfordret til, at man opgav det her projekt, at man ophævede arealreservationerne og droppede Ring 5.

Venstres finansminister, regeringens finansminister, der også er valgt i Nordsjælland, har udtalt, at han helhjertet støtter den her opfordring, og det vil sige, at han helhjertet støtter en nedlæggelse af Ring 5. Kan ordføreren forstå, at folk bliver forvirrede, når landets finansminister i valgkampen kommer med den slags udtalelser og ordføreren så i dag står på talerstolen og siger, at det da i hvert fald ikke er Venstres holdning?

Ordføreren.

Jamen jeg lytter skam meget til, hvad borgmestre siger, og hvad lokale folketingskandidater siger rundtomkring i landet. Der er også borgmestre i omegnen af København, der har ment det modsatte i den her sag. Og derfor er det jo den helt rigtige landing, at vi nu en gang for alle får nogle til at kigge på: Hvad vil der være behov for sådan på mellemlang og lang sigt af arealer til infrastruktur? Og så vil det sandsynligvis vise sig, at en hel del af det her kan frigives, for vi skal jo ikke opretholde reservationer, som aldrig nogen sinde skal bruges. Det er jo tåbeligt.

Så jeg synes, det er alle tiders, at vi nu får fokus på det her, og at vi en gang for alle får afdækket behovet, og så kan vi træffe en beslutning om det. Jeg ved ikke, om det kan blive inden for et halvt år eller et år. Det håber jeg – men i hvert fald i 2016, sådan at vi kan komme videre med det her.

Fru Maria Reumert Gjerding for anden korte bemærkning.

Så det, der er Venstres holdning, når vi nu kommer til det her, er, at vi nu skal finde en endelig afklaring på arealreservationerne i Ring 5, at vi nu skal bruge den kommende tid på at tage den endelige beslutning, så borgerne, der bor i den her transportkorridor, som er blevet fastholdt og stavnsbundet i så mange år, endelig kan få en afklaring. Er det sådan, jeg skal forstå ordføreren?

Ordføreren.

Ja, vi vil have afklaret, hvad man kan få brug for af arealer til fremtidig infrastruktur. Og jeg vil også godt tilkendegive, og der er jeg meget på linje med Dansk Folkeparti, at jeg ikke ser en Ring 5 lige om hjørnet. Det er under alle omstændigheder et meget langsigtet projekt, for det første fordi vi ikke har penge til det, og for det andet fordi der er andet, der er vigtigere på kort sigt, eksempelvis at få den østlige ringvej omkring København etableret som nævnt i regeringsgrundlaget. Så Ring 5 står ikke på vores ønskeliste lige p.t., men jeg udelukker ikke, at vi på lang sigt har brug for at etablere noget mere kapacitet på tværs af fingrene, for at vores hovedstad og omegn ikke sander til i trafik. Og derfor er det godt, at vi nu får den her undersøgelse, så vi får klarhed over det, og så vi kan træffe en beslutning om de her reservationer og om, hvad der kan ophæves.

Mette Abildgaard, Konservative.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg blev sådan lidt forvirret over ordførerens udtalelse, for først hørte jeg egentlig en ordførertale, hvor der blev oplistet en lang række argumenter for, hvorfor ordføreren mente, at Ring 5 er nødvendig i fremtiden, men i spørgsmålene hørte jeg den håndsrækning, som jeg også fornemmede fra ministeren, og jeg er glad for, at den kom. Men det efterlader mig en lille smule forvirret, i forhold til om ordføreren ønsker en Ring 5 og ordførerens parti ønsker en etablering af Ring 5, ikke hvornår, hvordan og hvorledes, men om det er et ønske.

Så er jeg også lidt forvirret, fordi jeg har fundet det samme citat her fra Ingeniøren 8. den marts, som jeg refererede til før over for Dansk Folkepartis ordfører, og der siger Venstres ordfører: »Af hensyn til grundejere og kommunernes helhedsplanlægning mener vi heller ikke, det er holdbart at bibeholde arealreservationerne.« Altså siger ordføreren meget klart, at det ikke er holdbart at bibeholde arealreservationer. Hvordan skal vi forstå den udtalelse?

Ordføreren.

Nu er det sådan, når man tager sådan nogle citater fra pressen, at det ikke er sikkert, at hele historien er kommet med, for det har hele tiden været den sang, jeg har sunget, altså at vi jo er nødt til at være på sikker grund, inden man ophæver sådan nogle reservationer. Der er jo som sagt en grund til, at de blev lavet, og hvis den konservative spørger er forvirret, synes jeg, man skulle kontakte sin egen partifælle, Lars Barfod, der faktisk var transportminister, dengang vi igangsatte en undersøgelse om Ring 5-korridoren. Den undersøgelse er som sagt den, vi har nu. Den undersøgelse konkluderer, at man ikke kan udelukke til evig tid, at der bliver brug for en kapacitet, så jeg foreslår, at man læser det, som De Konservative faktisk selv har været med til at søsætte.

Mette Abildgaard.

Nu ved jeg, at den nævnte Lars Barfod også har seriøse reservationer over for en Ring 5, men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, hvor længe han mener man kan bibeholde den arealreservation, der nu har været i 40 år, og som lægger så strenge restriktioner på, hvad borgerne kan gøre på deres egen grund jævnfør hele debatten om den private ejendomsret.

Kristian Pihl Lorentzen til afslutning.

Indtil vi får afklaret, om der er brug for arealerne eller ej, og det får vi nu, nu får vi kigget på det, og i samme øjeblik vi har det afklaret, skal vi få sløjfet de arealer, der ikke er brug for. Så det er sådan set mit klare svar på det, men vi skal igen holde det op imod, at hvis man dropper en arealreservation og man 20 år senere skal ud og ekspropriere flotte huse eller andet, der er bygget i et tracé, er det heller ikke lykken for folk, og det er faktisk et større indgreb i den private ejendomsret end en situation, hvor der er en reservation, som man udmærket godt kender til, inden man køber sin ejendom, og som er tinglyst på ejendommen, men the bottom line er: Vi vil gerne af med de reservationer, der ikke brug for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Næste i ordførerrækken er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Jeg skal ikke forlænge debatten. Jeg anerkender selvfølgelig dilemmaerne, som har været påpeget forskellige gange – det er jo ikke svært at forstå – men vi kan tilslutte os ophævelsen. Sådan er vægtskålen tippet for os. Vi synes ikke, at det er i orden, at så mange mennesker i et område i så lang tid skal leve med den usikkerhed, det giver. Så hvis statsmagten ikke kan bestemme sig på 40 år og heller ikke de næste 10 år og med nogen som helst sandsynlighed vil kunne komme til en afklaring, så mener vi, at hensynet til den private ejendomsret er højere. Det er altså noget, der står ret højt på vores liste. Så vel vidende at vi er i et farvand, hvor man kan argumentere fra alle sider, er vægtskålen som sagt faldet ud til fordel for borgerne i det her tilfælde. Det kan ikke være sådan, at man til evig tid kan stavnsbinde så mange mennesker. Så sådan er det faldet ud for os.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Som udgangspunkt er ideen med arealreservationer rigtig god samfundsøkonomi. Man minimerer ekspropriationsomkostningerne, og man har det lange lys på, som det også tidligere er blevet sagt. Det er vigtigt i transportpolitik. Det er vigtigt, at vi i samfundet tør tage de langsigtede beslutninger, der sikrer samfundets videre udvikling.

Transportkorridoren til Ring 5 har dog kraftigt begrænset udviklingsmulighederne i området i mere end 40 år, og det er på tide at gøre op med det. Planerne for infrastrukturen ændrer sig, og der er ikke længere en direkte plan om en stor ringmotorvej i transportkorridoren til Ring 5 inden for en overskuelig fremtid. De her gamle arealreservationer er også problematiske, da der ikke er blevet taget hensyn til den beskyttede natur. Og desuden er bredden på korridoren, selv hvis man ville skabe større infrastruktur i den, uforholdsmæssigt stor og har derfor begrænset byudviklingen i mange tilstødende byområder.

Vi ønsker naturligvis at støtte beskyttelsen af de naturområder, der ligger i transportkorridorerne, som jo faktisk imod hensigten har fungeret som naturbeskyttende i mange år. Og vi mener, at man skal undersøge grundigt, hvilke konsekvenser ophævelsen kan have for den vilde natur i Nordsjælland. Allerhelst så vi, at man udvidede nogle af de beskyttede områder, som allerede ligger i transportkorridorerne, hvis noget taler for det.

Vi skal også have fokus på, at transportkorridorer ikke kun drejer sig om motorveje, men også om langsigtede muligheder for at udvikle kollektiv trafik. Så en fuldstændig fjernelse af transportkorridorerne uden at opstille alternativer for den videre udvikling af den trafikale infrastruktur i Nordsjælland ser vi som en kortsigtet løsning. Vi har fokus på bundlinjen, at der tages kloge beslutninger på alle områder, og vi ønsker derfor at sikre både de naturområder, der ligger i transportkorridorerne, og de fremtidige muligheder for infrastruktur.

Men når det er sagt, mener vi også, at transportkorridoren for Ring 5 er et levn fra en anden tid, der nu i 40 år har lagt kraftige begrænsninger på udviklingen i området og på enkeltindividers ret til at disponere over deres egen ejendom.

Vi ønsker faktisk også at tage en anden del af transportkorridoren op, nemlig den del, der går nord om Helsingør. Så vidt vi forstår, er det eneste, der er planlagt i den, en naturgasledning, da der ikke længere ser ud til at være mulighed for en nordgående Helsingør-Helsingborg-forbindelse på grund af byudviklingen på den svenske side. Så vi kommer altså til at stille et par ændringsforslag til det her forslag, som jeg håber de andre medlemmer af udvalget vil tage positivt imod.

Det ændrer ikke på, at vi trods disse i vores øjne mangler i forslaget vil stemme for for at få løsnet spændetrøjen på området op. Vi håber som sagt, at vi kan gøre det på en klog måde og ikke i huj og hast.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Der er tre gode grunde til, at Radikale Venstre er medforslagsstiller på det her beslutningsforslag. Den første er det, som debatten har kredset meget om i dag, nemlig den helt basale retssikkerhed, man som borger i Danmark skal kunne have. Jeg er ikke enig med hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne, når han siger, at det her er sådan en snuptagsløsning. Jeg synes ikke, 40 år er et snuptag. Jeg synes, 40 år er rigtig, rigtig lang tid at lægge beslag på arealer, som man ikke har nogen udsigt til skal anvendes, i hvert fald ikke de første 5-10 år. Så jeg synes ikke, det er en snuptagsløsning. Jeg synes faktisk, det er betimeligt at trykke systemet lidt på maven i det her tilfælde og spørge: Er det virkelig rimeligt over for de berørte borgere at blive ved med det her, når vi ikke har nogen, i hvert fald manifest, forestilling om, at vi nogen sinde kommer til at anvende de arealer? Det er den ene gode grund.

Den anden gode grund er, at de arealer for en stor dels vedkommende er meget smuk natur. Det har sågar været diskuteret at anlægge en nationalpark i dele af området. Vi har faktisk mulighed for at kombinere de to ting og måske tænke en ophævelse af reservationerne sammen med at arbejde for en nationalpark, der virkelig kan noget i det nordsjællandske område. Så der er også et stærkt naturargument.

Endelig er der et tredje godt argument – og her er det skønt at være tilbage blandt trafikpolitiske ordførere; det er mange år siden, jeg har haft den fornøjelse – og det er det trafikale argument. For det eneste, jeg sådan set ikke helt forstod i den transportudredning, som ministeren gav indledningsvis, var det der med, at det ikke gav mening at forbedre trafikken på andre områder, hvis ikke man havde de her arealreservationer. Altså, undskyld mig, men det, der er udfordringen, hvis man f.eks. forbedrer Hillerødmotorvejen, er da ikke, at det er svært at komme af sted i Nordsjælland. Det er, at det er svært at komme af med trafikken ind mod byen.

Så hvis man skal løse kommende vækstproblemer, og det vil være en positiv udfordring for Nordsjælland, så er det da nogle andre typer løsninger, der skal til, herunder f.eks. at Kystbanen fungerer og kan levere, at de kollektive transportformer, som vi har sat i gang i Nordsjælland, bliver udbygget og kommer til at gå på tværs, og at de veje, vi har i Nordsjælland, bliver udvidet og forbedret, i forhold til hvordan det er i dag. Her tænker jeg især på strækningen til Hillerød, hvor vi har en motortrafikvej, der er meget belastet i dag. Det giver mening. Det giver også, kan man sige, trafikal mening. Men jeg har simpelt hen ikke fantasi til at forestille mig, at vi i den fremtid, vi kigger ind i – med en mere effektiv transportsektor, en mere kollektiv transportsektor og udbygning af metroen i København osv. – skulle komme i den situation.

Så har nogle snakket om, at man om 50 år skulle have en højhastighedsjernbane og derfor skulle beholde reservationen. Men den tror jeg nu nok kommer til gå en anden vej, hvis det endelig er sådan, at man tænker en jernbane fra Stockholm ned over Femern i fremtiden. Så alt i alt har jeg også svært ved at se trafikale argumenter for at opretholde den her arealreservation, selv hvis jeg forsøger at bruge min fantasi.

Men så vil jeg gerne takke for den udstrakte hånd og sige, at vi glæder os til at gå ind i det arbejde, og vi er rigtig glade for, at Dansk Folkeparti vil være med til at sætte lidt turbo på det. Det ville selvfølgelig være lækkert, hvis ministeren kunne bekræfte, at det allerede er her på anden side af nytår, at vi kommer i gang med analysearbejdet. Der synes vi selvfølgelig at vi også skal medtage de henvendelser, der har været fra borgere i Helsingørområdet, som har arealreservationer, som ikke helt er knyttet til Ring 5, men som sådan set indebærer samme problematik. Lad os få kigget på dem i samme ombæring.

Så kan man være helt sikker på, at Radikale Venstre vil vide at vende tilbage til den her problemstilling og sikre, at vi finder nogle svar på det, og at det ikke bliver en syltekrukke. Og det har jeg en fornemmelse af også gælder de andre medforslagsstillere. Derfor vil jeg bare slutte med at sige, at vi er rigtig glade for at samarbejde med både Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti i den her sag. Det er sjovt, at vi har fået sådan et Folketing, hvor man altså kan lave nogle konstellationer og også nogle flertal, tror jeg, som går lidt på tværs af det, vi plejer. Det er sundt for demokratiet, og det giver nogle muligheder, som vi glade for i Radikale Venstre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Fra socialdemokratisk side har vi naturligvis meget stor respekt for Det Radikale Venstres omsorg for det naturskønne Nordsjælland. Vi kunne så godt ønske os, at der var mulighed for at mobilisere bare en smule af det samme engagement over for den københavnske Vestegn, som jo lider under trængsel, partikeludledning og andet. Det kunne være fint med lidt balance i regnskabet.

Jeg har to konkrete spørgsmål. Ser ordføreren nogen muligheder for alternative linjeføringer? Ordføreren er selv inde på, at vi om 10 år kan stå i en situation, hvor vi skal gøre et eller andet. Er der konkrete alternativer, så ordføreren kan sige: Her kan der ligge en motorvej, og her kan der ligge en jernbane? Det er den ene ting. Og hvis det er sådan, at man vælger at lave en ny linjeføring, mener ordføreren så, det er rimeligt at komme til nogle mennesker, som ikke har haft skyggen af chance for at planlægge efter det, og sige, at nu lægger man linjeføringen der? Det er i modsætning til de mennesker, der har haft 42 år til at vænne sig til, at der skulle være en linjeføring.

Ordføreren.

Nu kan det jo udvikle sig til en meget stor trafikal diskussion, men jeg ser ikke nogen alternativ linjeføring. Jeg tror heller ikke, at vi får brug for en alternativ linjeføring. I det transportscenarie, jeg kigger ind i over de næste, skal vi sige 20 år, er der en transportsituation, som Venstres ordfører i øvrigt også var inde på, med en bilteknologi, der vil udvikle sig dramatisk, også i forhold til at sikre en langt større udnyttelse af den kapacitet, som vi allerede har.

Så jeg tror, hvis man skal sige det groft, at når det handler om at forbedre de trafikale forbindelser i storbyerne, også til og fra og på Vestegnen, er det bare svært at udvide vejene – det er det også på Vestegnen, og det er det også, når vi kigger på Ring 3 og Ring 4 – fordi man har så tæt bebyggelse, og fordi man har så tætte strukturer. Derfor handler det om at udnytte den kapacitet, man har, mere intelligent. Det vil teknologien heldigvis hjælpe os med. Vi er helt med på både at hjælpe til på Vestegnen med letbane, som jeg ved at Socialdemokraterne også er meget optaget af, og vi er også indstillet på at hjælpe med bedre kapacitetsudnyttelse og på sigt sikkert også roadpricing.

Men jeg er i virkeligheden mere optaget af, at biler jo kan blive bedre til at udnytte den kapacitet, der er, og de teknologier tror jeg om 10-20 år vil gøre, at vi får løst rigtig mange af de trængselsproblemer, vi har i dag. Så jeg er faktisk meget overbevist om, at Ring 5 ikke bliver og ikke behøver at blive til noget, samtidig med at vi både kan vækste og få en god transport i hovedstadsområdet.

Hr. Rasmus Prehn.

Man bliver lidt forvirret her, for i ordførerens første indlæg blev der faktisk sagt, at vi ikke får brug for noget i i hvert fald 10-15 år. Når jeg så spørger ind til det, giver ordføreren udtryk for, at vi aldrig kommer til at bruge den, fordi teknologien i fremtiden er så smart, at man kan udvide kapaciteten noget mere, at bilerne altså kan køre tættere på hinanden og sådan nogle ting. Vi ved jo godt, at hvis vi får selvkørende biler eller biler, der er GPS-styret, kan de komme til at køre meget tættere på hinanden. Men er det alligevel ikke lidt fantasifuldt at forestille sig, at man med den hast, vi ved trafikken udvikler sig i, kan have den på det eksisterende vejnet, der allerede i dag lider under trængsel. Hvad forestiller Det Radikale Venstre sig? At bilerne svæver hen over hinanden, eller hvad er fremtidsscenariet?

Ordføreren.

Det Radikale Venstre forestiller sig, at der er alternativer til at fortsætte den form for vækst i transportsektoren, som vi har haft i de sidste 50 år. Teknologierne udvikler sig. Vi vil opleve en dramatisk vækst og også en dramatisk vækst i transporten, og uanset om vi byggede tre Ring 5, ville vi ikke kunne løse det på traditionel vis. Vi skal gøre det smartere. Og vi deler ikke analysen af, at den måde, vi vil komme til at løse de her problemer på i hovedstadsområdet, er ved at bygge flere motorveje, fordi det trafikspring, vi dermed genererer, kan vi alligevel ikke afsætte, når man kommer ind i de inderste ringe omkring hovedstaden.

Så vi tror simpelt hen ikke på, at det kan løses ad den her vej, og derfor tror vi aldrig, den bliver bygget. Hvis jeg har udtalt mig uklart, beklager jeg, for det har hele tiden været min holdning.

Hr. Morten Bødskov for en kort bemærkning.

Jeg synes selvfølgelig, det er en utrolig interessant diskussion, og jeg deler da langt hen ad vejen det meget lange fremtidsscenarie, som hr. Marin Lidegaard har, for, hvordan små biler skal køre uden at kunne køre ind i hinanden, elbiler og alt muligt andet. Men det, der åbenbarer sig, er vel, at ordføreren er imod, at man overhovedet anlægger flere motorveje rundt omkring København. Er det ikke sandt?

Ordføreren.

Jo, jeg kan sige det på den måde, at hvis man genererer et trafikspring, der skal ind i Københavns centrum, så har man jo ikke opnået så meget, for vi har i forvejen ufattelig stor trængsel til og fra København. Derfor tror vi ikke, det er løsningen.

Nu nævnte jeg bare en af de teknologier, vi har i pipelinen. Som hr. Morten Bødskov vil vide, har vi jo også en langt smartere trafikstyring på vejene med lyssignaler osv. Der kan man hente 5-10 pct.s kapacitetsforbedring. Så har vi bilerne selv. Men så har vi selvfølgelig også den kollektive transport. Vi har hele deleøkonomien, som, uanset hvad man nu mener eller ikke mener om Uber, viser, at der i øjeblikket er en enorm udvikling i det med at dele den kapacitet, der er. Både bilerne og den kollektive transport kan deles bedre og dermed mere effektivt. Det er ikke sådan et hallelujahippiescenarie, jeg er ude i; det er sådan set virkelighed derude. Det er den vej, det går, og derfor tror jeg simpelt hen, at det, vi skal investere i, det, vi skal bruge vores midler på nu, er at bruge den teknologi, vi allerede har på vej, og så sikre, at vi får den vækst på en smartere måde, end vi gjorde i fortiden.

Hr. Morten Bødskov.

Så man skal forstå det ærede medlem af Folketinget, som er valgt i Nordsjælland, og hans principielle modstand mod flere motorveje rundt omkring hovedstaden sådan, at han så også er imod en Frederikssundsmotorvej, en udbygning af Helsingørmotorvejen og en udbygning af Hillerødmotorvejen. Er det sådan, jeg skal forstå det ærede medlem af Folketinget?

Ordføreren.

Vi har faktisk den holdning i Det Radikale Venstre, at det der med, at enten er man for motorvej, eller også er man imod, er en forholdsvis træls måde at gå til det på og heller ikke helt seriøst.

Hvad angår Hillerødmotorvejen, er der et helt åbenlyst behov. Det giver heller ikke mening, at man har motorvej et så langt stykke ad vejen, og så har man et stykke motortrafikvej, som pludselig snævrer ind – og der er kapacitet på begge sider til det. Jeg vil betvivle, at det giver mening med Helsingørmotorvejen ud fra de samme argumenter, for der er i forvejen så meget trængsel, når man kommer ind til byen, så man opnår ikke så meget tidsbesparelse gennem det, man kan sige spring, der kommer. Så vi har altid en nøgtern tilgang.

Men må jeg lige minde om, at samtlige borgmestre i Nordsjælland sådan set er for at droppe den Ring 5. Det er sådan set ikke mig eller Det Radikale Venstre eller forslagsstillerne her, som står alene, det er sådan set Socialdemokraterne, der står ret alene med Venstre med det synspunkt, at det ikke er en god idé at opgive Ring 5.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Karsten Hønge, SF.

Fabrikant Ford sagde engang: Byg en ny vej, og ønsket om flere biler vil vokse. Med flere biler vil der med sikkerhed komme krav om flere og bedre veje, som vil give plads til flere biler.

Det er let at forstå Fords interesse i at skubbe på den her spiral, men for os andre findes der andre muligheder. Danmark skal hænge bedre sammen, og det skal være let at komme til og fra arbejdspladser og at besøge hinanden. Trængsel på vejnettet kan selvfølgelig afhjælpes ved konstant at bygge nye veje og dermed bidrage til fabrikant Fords forhåbninger om, at det også fører til en øget efterspørgsel efter biler.

SF mener også, at vi skal have et vidtforgrenet vejnet af høj kvalitet, men vores fokus er på investeringer i busser, letbaner og tog, og vi er bekymrede over den nuværende regerings prioriteringer, der tydeligvis flytter fra fokus på kollektiv transport over til at gøre det billigere at køre i bil.

Efter SF's opfattelse vil der ikke være mening i at planlægge en motorvej ned gennem sårbare naturområder, som ikke er ønsket af befolkningen. Danmark er i forvejen et af de lande i verden med allermindst fri natur. Det, som er tilbage, skal vi passe godt på. En ophævelse af reservationerne til motorvejen vil også løfte mange bekymringer væk for de berørte borgere og virksomheder. SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er på høje tid at få sikret et opgør med den transportkorridor, der nu i 40 år har ligget ubrugt hen, og som næppe har nogen fremtid foran sig. Det arbejde beder vi forslagsstillere og regering om at tage hul på.

I 1970'erne udpegede man et 1 km bredt bælte, som løber ca. 60 km fra Kokkedal til Køge. På sin vej pløjer korridoren gennem arealer som Kirkelte, Store Dyrehave, som netop er udnævnt som kulturarv og dermed har opnået Unescobeskyttelse. Desuden går korridoren gennem Natura 2000-beskyttede områder som Mølleådalen, der i dag tjener som et unikt åndehul for Nordsjællands borgere og bl.a. omfatter store skovarealer, naturparker, moser og enge. Det mener vi er værd at bevare. Mange af arealerne er fredede, og det vil være en katastrofe at føre en motorvej igennem dem.

Derudover går korridoren også – det har vi ikke talt så meget om i dag – igennem 20 gamle landsbymiljøer, eksempelvis Kirkelte og Fredtofte. Borgerne, der i dag bor i transportkorridoren, har svært ved at få tilladelse til at ændre på eksisterende bygninger osv. Det er svært for dem at udvikle den matrikel, de ellers selv ejer. Samtidig er det svært for beboerne at sælge deres ejendomme, da transportkorridoren giver dem en usikker fremtid.

Det kan være udmærket, at staten laver arealreservationer til fremtidig brug, men fremtiden skal være definerbar, og den kan ikke strække sig i evigheder. Modstanden mod Ring 5 er stor, bl.a. fra en meget lang række af borgmestre, bl.a. fra den borgerbevægelse, der er imod Ring 5. Jeg hører ikke noget stort ønske fra borgerne om etablering af Ring 5 og faktisk heller ikke fra så mange partier, måske lige med undtagelse af Socialdemokratiet. Vi har mange andre infrastrukturprojekter, som vi langt hellere ville prioritere.

Derfor bakker Det Konservative Folkeparti naturligvis op om det her beslutningsforslag, og vi ser meget positivt på Alternativets forslag i forhold til området nord for Helsingør.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Morten Bødskov fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. På den københavnske Vestegn er der – også internt i De Konservative – en meget dominerende borgmester, nemlig Michael Ziegler, som jeg forstår er næstformand i Det Konservative Folkeparti, og jeg vil bare for den almene interesses skyld høre, om det er et samlet Konservative Folkeparti, der står bag Det Konservative Folkepartis deltagelse i det her beslutningsforslag. Støtter næstformanden i Det Konservative Folkeparti, altså Michael Ziegler, som er borgmester i Høje Taastrup, også det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Nu er Michael Ziegler borgmester i Høje Taastrup og ikke medlem af den konservative folketingsgruppe, og når vi stemmer om ting i Folketinget, er det folketingsgruppen, der træffer beslutningerne. Jeg har naturligvis lyttet til de argumenter, Michael Ziegler har. Han skal repræsentere sit område, og det gør han på glimrende vis som borgmester. Men det ændrer ikke på, at den holdning, den konservative folketingsgruppe har, og som jeg repræsenterer i dag, er, at vi ikke kan være bekendt at opretholde den arealreservation på Ring 5, som har været der i nu mere end 40 år, og som ikke har nogen fremtid for sig. Det har jeg egentlig heller ikke hørt Socialdemokratiet argumentere for at den har, i hvert fald ikke inden for den sådan nærmeste fremtid.

Hr. Morten Bødskov.

Hvad er det for argumenter, den konservative næstformand, altså borgmesteren i Høje Taastrup, har fremført over for den konservative folketingsgruppe, når man har spurgt ham, hvorfor han ikke er for det her forslag? Altså, hvad er det, Michael Ziegler har sagt vil have betydning for borgerne i Høje Taastrup og omegn, hvis man vælger at droppe Ring 5?

Ordføreren.

Jeg vil ikke stå her og referere til de snakke, jeg måtte have med mine partifæller, heller ikke selv om de er borgmestre. De foregår i al fortrolighed. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at en Ring 5 vil give væsentlig større fordele for Københavns omegn, end den vil for Nordsjælland. Det er i Nordsjælland, at den vil pløje igennem naturskønne områder, og det er Københavns omegn, der primært vil få glæde af den trafikmæssigt. Så naturligvis er der forskellige interesser.

Hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Jeg synes, det er ret interessant. Jeg er helt med på, at man selvfølgelig ikke kan stå og referere, hvordan der tales om tingene internt i et parti, men der må være en del konservative vælgere i Høje Taastrup, i Køge og i Vallensbæk, hvor man har konservative borgmestre, og hvad er den konservative ordførers besked til dem? Det forslag, I har her, vil jo betyde, at de forholdsvis mange konservative vælgere, der er i de områder, kommer til at lide under mere trængsel og partikeludledning. Er De Konservatives budskab til de mange vælgere: Det er sådan, vi prioriterer; vi prioriterer Nordsjælland højere end de mange vælgere i Høje Taastrup, Køge og Vallensbæk, som er konservative?

Ordføreren.

Jeg kan sige meget klart, hvad vi Konservative prioriterer. Vi prioriterer at bevare naturfredede områder, områder under UNESCO's verdensarv. Vi ønsker ikke ligesom Socialdemokratiet at føre en motorvej igennem en så bevaringsværdig natur. Vi Konservative støtter op om de borgere, som ikke kan forstå, at de ikke har fuld ejendomsret over deres egen ejendom, at de ikke kan få lov til at bygge på deres grund, som de ønsker, fordi området i nu mere end 40 år har været reserveret til et projekt, som ingen fremtid har for sig.

Socialdemokratiet ønsker måske en Ring 5, men jeg har ikke hørt nogen andre partier her i salen i dag sige, at man ønsker en Ring 5. Så jeg synes, at man også skal tænke på de socialdemokratiske vælgere, der kan bo i områder med arealreservationer, og som er stavnsbundet der.

Hr. Rasmus Prehn.

Først vil jeg sige, at det jo er sådan, at ministerens glimrende indspil betyder, at man sådan set er parat til at kigge på det her, også for at tage hånd om de udfordringer, der er i Nordsjælland. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke er med på at løse det og tage nogle hensyn der. Men hvad er den konservative ordførers svar, hvis vi skal have alternativer til Ring 5? Hvorhenne kan man ellers lægge en vej? Hvorhenne kan man ellers lægge en ny jernbane, hvis det er, vi om 10, 20, 30 år får brug for sådan en? Og hvad er beskeden til de mennesker, som pludselig risikerer at få beslutningen om en linjeføring trukket ned over hovedet? Andre har med en arealreservation haft 42 år til at vænne sig til det. Men hvis man lægger den et andet sted, er der nogle, der lige pludselig får trukket det ned over hovedet, og deres ejendom bliver eksproprieret, uden at de har haft skyggen af chancen for at forberede sig. Hvad er De Konservatives svar til de mennesker?

Ordføreren.

Man skal huske på, at der også er en række mennesker, der har boet i det her område før arealreservationen kom. Derudover har de mennesker, som bor der i dag, oplevelsen af, at de reelt er blevet eksproprieret, for de har ikke på nogen måde fået erstatning for den reservation, der har fundet sted. Så man kan sagtens tale om, at der allerede er sket en de facto-ekspropriation, uden at borgerne er blevet kompenseret for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak for det. Tværs gennem Nordsjælland ligger der en 1 km bred korridor, der bl.a. er reserveret til en motorvej. Arealet blev reserveret i 1970'erne, og det var en tid, hvor man netop lagde motorvejsprojekter gennem naturområder, fordi det var det billigste. I mellemtiden har de områder, der ligger i transportkorridoren, udviklet sig til noget af Nordsjællands vigtigste natur. Korridoren løber f.eks. i dag igennem Store Dyrehave, der er udpeget som UNESCO-verdensarv, og Mølleådalen, der er et Natura 2000-område.

Klimaforandringerne og det faktum, at vi i Danmark inden for de kommende 10 år skal sikre betydelige CO 2 -reduktioner i transportsektoren, gør, at de trængselsproblemer, vi oplever, bl.a. på Vestegnen, og som vi selvfølgelig skal tage seriøst og løse, skal løses på andre måder end ved at bygge nye motorveje. Der er derfor ingen tvivl om, at tiden for længst er løbet fra Ring 5. Det er en motorvej, der aldrig skal bygges. Det er derfor på tide, at vi ansvarlige politikere i Folketinget træffer den helt nødvendige beslutning om at aflyse Ring 5-motorvejen, lægge den i graven og ophæve arealreservationerne. For i alle de år, reservationerne har eksisteret, har de medført store og indgribende begrænsninger for alle de mange mennesker, der bor i transportkorridoren. Så også af hensyn til de mange berørte borgere er det på tide, at vi her på Christiansborg kommer til en endelig afklaring. Vi kan simpelt hen ikke være bekendt at fastholde planerne om en dybt forældet motorvej med alle de gener, det medfører for borgerne i Nordsjælland.

Vi har undervejs, efter at vi fremsatte det her forslag, modtaget henvendelser fra borgere, der påpeger, at der også ligger arealreservationer omkring Helsingør, som ikke er medtaget i vores beslutningsforslag. I beslutningsforslaget har vi valgt en afgrænsning, der svarer til strækningen for en eventuel fremtidig Ring 5, som det fremgår af Transportministeriets strategiske analyse af en vestlig ringkorridor fra 2013. Vi har i udvalget forsøgt at belyse, om Helsingørreservationerne har noget med Ring 5 at gøre, og det er endnu ikke lykkedes at få et klart svar. Men det er derfor noget, vi vil tage op i udvalgsbehandlingen, og vi vil stille et ændringsforslag til beslutningsforslaget, hvis det giver mening at inkludere disse arealer.

Jeg er meget glad for den behandling, der har været i Folketinget i dag. Jeg er meget glad for samarbejdet omkring det her beslutningsforslag, både med De Radikale og Det Konservative Folkeparti. Jeg har noteret mig, at både Liberal Alliance, Alternativet og SF støtter vores beslutningsforslag. Jeg må sige, at jeg er noget forbløffet over, at vi ikke også oplever støtte fra Dansk Folkeparti, som har haft meget travlt med i valgkampen at påpege, at de i hvert fald ville arbejde for afskaffelsen af Ring 5, men som så tilsyneladende efter valget har fået en helt anden holdning.

Jeg takker for den fremstrakte hånd fra transportministeren. Enhedslisten indgår selvfølgelig meget gerne i et konstruktivt samarbejde om at få belyst, hvad vi kan gøre, sådan at vi kan få afskaffet den her motorvej. Men jeg må også sige, at det ikke er acceptabelt for os, hvis det bliver en syltekrukke – at vi skal lave et langstrakt analysearbejde om eventuelle andre infrastrukturprojekter, der kan afhjælpe trængslen. Så jeg tror godt, jeg kan sige på vegne af alle forslagsstillerne, at vi selvfølgelig holder fast i forslaget. Vi indgår i et konstruktivt samarbejde, men det bliver i hvert fald ikke sidste gang, at vi har den her debat i salen. Tak.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne.

Jamen jeg vil da gerne på Socialdemokraternes vegne kvittere for det store engagement, der er i den nordsjællandske natur. Det synes jeg er flot og godt. Og det er jo ikke, fordi vi er blinde for de udfordringer, der er der. Det er vigtigt, og det synes jeg også bliver imødekommet i det, ministeren siger.

Men jeg synes, at man, når man hører Enhedslistens ordfører, bliver lidt i tvivl: Er det Enhedslisten, eller er det sådan en nordsjællandsk lokalliste? For der er meget fokus på, hvad der er godt i Nordsjælland, altså at man kan gå rundt i dejlige, naturskønne omgivelser med Fjällräv på og nyde det, men der er ikke meget hensyn til den københavnske Vestegn, hvor der i dag er meget trængsel, og hvor de lider under partikeludledning og andet. Skal man ikke også fra Enhedslistens side have sådan lidt mere social balance i, hvordan man fordeler problemerne her, så det ikke er Nordsjælland frem for Høje Taastrup og resten af Vestegnen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der, hvor kæden hopper helt af for Socialdemokraterne i den her diskussion, er, at man gudhjælpemig tror, at en Ring 5-motorvej vil være løsningen på de trafikale udfordringer, som Vestegnen oplever. Der er to forhold her, som jeg tror ordføreren godt kender til. For det første er der en meget stor risiko for, at den her motorvej i meget høj grad vil blive brugt af svenske lastbiler, som i øvrigt har arbejdet meget hårdt på at få den her motorvej, sådan at de har en mere direkte vej til Tyskland og resten af Europa. Det kan ikke være vores opgave at plastre asfalt ud over Nordsjælland til gavn for svenske lastbiler.

For det andet bliver vi nødt til at kigge ind i en fremtid, hvor vi har to hensyn i forhold til udviklingen af vores transport og vores infrastruktur. Det ene er, at vi står med nogle klimaudfordringer, og dem er jeg overbevist om at ordføreren kender til, og hvor vi er nødt til at kigge på andre løsninger end motorveje. Vi ser meget gerne, at man kigger på, hvordan man f.eks. kan få en kystbane, der fungerer, hvordan man kan få bedre S-tog, hvordan man kan få letbaner, der går på tværs af de eksisterende vejnet – den letbane, der er ved at blive etableret i Ring 3 er én løsning, men man kunne også kigge på en letbane i Ring 4. Der er en hel masse andre løsninger, som vi meget gerne indgår i en konstruktiv dialog om ... Nu har jeg vist brugt min tid.

Jeg skal minde fru Maria Reumert Gjerding om, at vi ikke påkalder os de højere magter i Folketinget. Der er ingen over og ingen ved siden af Folketinget.

Så er det hr. Rasmus Prehn.

Når vi giver udtryk for, hvordan det opleves på Vestegnen, er det, fordi vi har talt med dem, der bor der, og vi har talt med deres politiske repræsentanter, og de er altså alvorligt bekymrede over det her. De føler sig svigtet af Enhedslisten, når Enhedslisten fremsætter sådan et forslag her. Så vi har simpelt hen bare været i dialog med de borgere, der bor der.

Nu lægger ordføreren så op til, at vi skal kigge ind i fremtiden, og det lyder jo rigtig godt; det har jeg også lyst til. Og der er jo heller ikke nogen tvivl om, at vi også fra Socialdemokratiets side er meget interesseret i at investere massivt i kollektiv trafik, hvilket vi også prøvede at sætte os i spidsen for, da vi havde regeringsmagten sidst. Men vi kan bare se, at selv om man har investeret rigtig meget i kollektiv trafik, er fordelingen over de sidste 40-50 år mellem andelen af dem, der kører bil, og dem, der kører med det kollektive, nogenlunde ens – også selv om vi har investeret massivt. Så der vil nok i fremtiden blive ved med at være biler, og tror ordføreren ikke, at der i en situation, hvor fremtidens biler bliver billigere, bliver klimaneutrale, fordi de bliver elektriske, bliver mere tilgængelige, måske endda bliver selvkørende, da kommer flere biler, og vil vi så ikke stå i en situation, hvor vi slet ikke kan følge med planlægningsmæssigt? Og skulle vi ikke netop være bedre til at planlægge, så vi ikke ender i trafikkaos og køer i fremtiden?

Ordføreren.

Det, der er tendens til, når man bygger flere motorveje, er, at der også kommer flere biler ud på vejene. Og det, vi diskuterer, er ikke, om vi skal afskaffe bilismen, for selvfølgelig skal vi ikke det. Det, vi diskuterer, er: Hvad er den bedste løsning på de trængselsproblemer, vi oplever i dag? Og der er en motorvej tværs ned gennem Nordsjælland ikke løsningen, og slet ikke en motorvej, der skærer igennem værdifulde naturområder, for det er jo et andet sted, hvor vi har en udfordring – det er i at beskytte vores natur.

Så vi bliver nødt til at tage hånd om at finde løsninger, der både imødeser klimaforandringerne, imødeser trængslen og imødeser det helt åbenlyse behov, vi har, for at beskytte vores natur. Og man må bare sige, at på alle de tre parametre falder Ring 5 til jorden. Og så kan jeg garantere ordføreren for, at der er opbakning fra Enhedslisten i hele Danmark til det her forslag.

Morten Bødskov for en kort bemærkning.

Jeg synes, det interessante her er, at ministeren jo har stået og sagt, at han er klar til at lave en undersøgelse, som kan få det her spørgsmål afklaret. Man kan måske finde en analyse – det kan man helt sikkert – der peger i retning af, om der kan laves nogle nye balancer, så vi kan få både hensynet til natur og til mennesker og til trafik og transport til at gå op i en enhed.

Det, jeg lidt hører på ordføreren her, er, at på trods af den fremstrakte hånd er det stadig væk sådan et enten-eller. Det er det, jeg tror at også hr. Rasmus Prehn spørger lidt til, nemlig at der er utrolig mange tusind mennesker, som altså ikke i det daglige har adgang til fin natur i Nordsjælland og kan åbne døren til terrassen og sætte sig ud og nyde den. Hvad hører de så, når de åbner stuevinduet? Så hører de trafikstøj, ser smog og bilkøer på vejene, som er der morgen, middag og aften, som ikke er til at komme uden om, og som skaber utrolig store problemer. Der er altså folk i tusindvis omkring hovedstaden, som ikke har den adgang til den smukke natur, men som har andre problemer, de gerne vil have løst.

Derfor forstår jeg ikke Enhedslistens enten-eller-synspunkt, og hvorfor de ikke tager lidt mere aktivt imod den hånd, som ministeren har strakt frem i dag.

Ordføreren.

Jeg synes nu nok, at jeg brugte noget tid i min ordførertale på lige præcis at anerkende, at der er kommet en fremstrakt hånd, og at vi meget gerne indgår i en dialog og i et analysearbejde. Men jeg må bare slå fast, at måden at løse, at der er borgere i det her land, der lever med alt for meget støj og alt for meget forurening, ikke er at sikre, at der er andre borgere i det her land, der også skal udsættes for rigtig meget støj og rigtig meget forurening. Det er ikke en særlig klog tilgang til at løse de her problemer. Og det er lige præcis det, vi vil gøre, hvis vi anlægger Ring 5. Så vil der være endnu flere borgere, der bliver udsat for støj og endnu mere forurening fra bl.a. svenske lastbiler, som kan skyde en genvej til Europa. Det er en anden vej, vi skal.

Morten Bødskov.

Men det er jo bare sjovt, at når man har med et problem gøre, som dækker hele hovedstadsområdet, nemlig trængslen, så vælger man at sige, at der er et værktøj i værktøjskassen, som man ikke vil tage i brug, og det er motorveje, må man forstå. Det er man sådan åbenbart principielt imod.

Jeg synes, at det fik lidt nuance hos forslagsstillerne, da jeg spurgte hr. Martin Lidegaard – som nu er på vej ud af salen – om det var et synspunkt, altså modstanden mod Ring 5 og anlæg af en ny motorvej rundt om København, som også gjaldt i forhold til udbygningen af Hillerødmotorvejen, Helsingørmotorvejen og Frederikssundsmotorvejen, for der tror jeg at kunne sige så meget, som at Enhedslisten også er imod det.

Men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan se, at det er et sammensurium af flere instrumenter, der skal til: kollektiv trafik, S-tog, busser, letbaner og veje. Altså, det er de færreste små håndværkere – undskyld mig, selv om jeg holder meget af letbaner – som slæber værktøjskasser, skabe, komfurer, og hvad de ellers fylder deres biler op med, og som skal fragtes frem og tilbage og rundt omkring i København, ind i letbaner eller S-toge eller busser for at komme frem med det. Er man ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på, at det, vi diskuterer i dag, er at nedlægge Ring 5. Det er ikke at nedlægge hele det eksisterende vejnet.

Så vil jeg bare sige, at det jo er vores hovedpointe her, at for de milliarder, som Ring 5 vil komme til at koste, kan man løse de trafikale udfordringer på vestegnen langt klogere. For jeg anerkender fuldstændig, og det gør vi i øvrigt alle sammen, der har været på talerstolen her i dag, at vi skal løse de trafikale udfordringer. Men vi bliver bare nødt til – og nu gentager jeg mig selv – at gøre det på en måde, så vi indtænker klimaforandringerne og den grønne omstilling af transportsektoren, som er fuldstændig uundgåelig, og som vi skal igennem de kommende år.

Fru Pia Olsen Dyhr, SF.

Jeg vil godt takke Enhedslisten for det her beslutningsforslag. Jeg synes sådan set, det er afgørende, at vi beskytter naturværdier, bl.a. Mølleådalen, som jo har en helt særlig naturværdi, hvilket De Konservative også var inde på tidligere.

Når det så er sagt, vil jeg spørge ordføreren, om det ikke er korrekt, at det er socialdemokratiske borgmestre, Venstreborgmestre og egentlig også konservative borgmestre i Nordsjælland, der meget klart mener, at man er nødt til at nedlægge de grønne korridorer for netop bedre at sikre borgernes rettigheder, og at det derfor ikke kun er et ekstremt venstrefløjssynspunkt, hvis jeg hører min kollega i Socialdemokratiet ret. Er der ikke en bred politisk forståelse i Nordsjælland for, at det er vigtigt, at man får gjort det her til gavn for borgerne?

Ordføreren.

Det vil jeg gerne bekræfte: Det er lige præcis meget bredt politisk. Det er en meget bred politisk alliance, der står bag ønsket om at nedlægge Ring 5 og transportkorridoren. Jeg synes også, at det understreger, at vi er en meget bred politisk alliance bestående af Enhedslisten, De Radikale og Det Konservative Folkeparti, der står bag det her beslutningsforslag.

Så det er absolut ikke noget, der bunder i en grundlæggende modstand mod motorveje, men i et ønske om her og nu at få fjernet Ring 5, droppe den, og få ophævet arealreservationerne, efter at de har været her i så mange år.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det er vi i SF helt enige i. Der er noget, jeg er lidt nysgerrig efter at vide. Når vi kigger på Dansk Industris tal, ser vi, at trængslen til København koster Danmark ca. 10 mia. kr. i vækst om året. Altså det, at folk sidder i kø ind ad indfaldsvejene, som f.eks. kan være Hillerødgade og Lyngbyvej, er det ikke, fordi vi hovedsagelig har behov for at udbygge den kollektive trafik? For de borgere, der sidder i kø på Sallingvej og andre veje, kan jo ikke køre i flere etager ind til København, og de kan sådan set heller ikke bevæge sig rundt i ringen, eftersom deres ærinde er at komme ind i København. Så hvis vi skal gøre noget ved vækstpotentialet, handler det så i virkeligheden ikke om at udbygge den kollektive trafik?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er det, det handler om. Det handler om at give folk et reelt alternativ til bilen. For vi må jo erkende, at den kollektive transport i dag ikke altid er et valg for alle mennesker, og det, der jo lige præcis er opgaven for os fremadrettet, er at sikre, at flere mennesker kan vælge en kollektiv transport, som er attraktiv, som er punktlig, og som er behagelig at bruge. Her og nu kunne man f.eks. starte med at få en kystbane, der fungerer bedre; at udbygge med letbaner, også med letbaner, der går på tværs; at forbedre S-togene. Så der er en hel masse forskellige ting, vi kunne gøre for at gøre den kollektive transport langt mere attraktiv, langt mere brugbar og dermed løse trængslen.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre for en kort bemærkning.

Nu er det sådan i livet, at ofte er både-og bedre end enten-eller. Både-og er godt, når vi taler transport. Vi har brug for både biler og veje, men vi har også brug for en velfungerende kollektiv transport. Der håber jeg at vi er enige, selv om jeg godt kan høre, at det er lidt problematisk med bilerne og Enhedslisten, uagtet at bilerne bliver meget, meget grønne – helt grønne – inden for en overskuelig fremtid. Jeg vil godt høre med hensyn til enten-eller, for det lyder, som om man holder meget fast i det her forslag, take it or leave it, det er enten-eller, og jeg vil derfor gerne spørge ordføreren for forslagsstillerne: Er man indstillet på en forhandling i udvalget, så vi kan lande det her i en beretning på tværs af partierne, altså få et resultatet ud af det, eller holder man meget stærkt fast i forslaget, som det ligger her, og så kører det til afstemning?

Ordføreren.

Vi er ikke imod biler. Jeg har selv en elbil, som jeg er meget, meget glad for. Vi mener bare ikke, at fremtidens trafikale udfordringer skal løses ved at bygge flere veje eller flere motorveje. Der er meget stor forskel der. Men jeg vil sige, at vi meget gerne går ind i forhandlingerne om forslaget. Vi går meget gerne ind i at kigge på det analysearbejde, som transportministeren lægger op til, men jeg vil sige, at vi bliver ved med at holde fast i ønsket om, at Ring 5 skal fjernes, og at arealreservationerne skal ophæves. Det er meget klart det, vi arbejder for. Hvordan vi så kommer derhen, er vi åbne over for.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Det vil jeg gerne kvittere for. Det er jo fair nok, at man har det som mål at gå til forhandlinger. Jeg håber og tror, at vi kan lande det her med en fornuftig beretning i udvalget, og at vi kommer frem til noget, som de fleste af os, om ikke alle, kan se sig selv i. Og så vil jeg bare bemærke, at det godt kan være, at man har en holdning om, at det kollektive altid er bedst. Men det tillader jeg mig at sætte spørgsmålstegn ved, for derude, hvor der er langt mellem husene, er det altså nogle gange ikke særlig fornuftigt at satse massivt på kollektiv trafik. Der er det godt med individuel transport, hvorimod at hvor der er stor befolkningstæthed, er den kollektive trafik jo knusende stærk. Men som påpeget af hr. Morten Bødskov er der altså også der mennesker, der har brug for at køre rundt med deres børn og deres kommode og andre ting. Den debat kan vi tage en anden gang, men en kvittering for, at man åbenbart er forhandlingsvillige fra forslagsstillernes side. Tak.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at der er områder i det her land, hvor man selvfølgelig skal have en bil. Jeg er enig i, at man kan være i en situation, hvor en bil er en god ting at have. Men der er da ingen tvivl om, at med den fremtid, vi kigger ind i, med den grønne omstilling af transportsektoren er vi nødt til at sørge for, at den kollektive transport er attraktiv for langt flere mennesker. Det er da åbenlyst. Vi kan ikke plastre Danmark til med lige så mange elbiler, som vi i dag har benzin- og dieselbiler. Det er heller ikke holdbart i et ressourceperspektiv.

Der er mange forskellige ting, vi er nødt til at tage ind i overvejelserne her. Men jeg vil bare slå fast, at det, vi diskuterer i dag, er Ring 5, det er en helt specifik motorvej, som der er en meget bred politisk alliance bag at vi skal have ophævet og fjernet, og det er det, vi fortsat vil arbejde for.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.