Tak for det.
Enhedslisten har sammen med Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsat et beslutningsforslag om at ophæve arealreservationerne i det, man kalder Ring 5-transportkorridoren.
Forslagsstillerne mener, at regeringen skal ophæve arealreservationerne og definitivt opgive planerne om en Ring 5-motorvej.
Deres begrundelse for ophævelsen skal findes i de gener, som de mener borgere og myndigheder i de berørte kommuner oplever, samt i de potentielle miljømæssige skadevirkninger, en eventuel kommende Ring 5 kan medføre.
Jeg kan godt forstå hensigten med forslaget.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at en Ring 5-vejforbindelse kan indebære betydelige udfordringer, herunder også miljømæssige.
Det er der ingen grund til at lægge skjul på.
Jeg kan også godt forstå, at man som borger med ejendom i korridoren eller som kommune med ønske om eksempelvis erhvervsudvikling i de reserverede arealer til tider kan være godt træt af korridoren.
Når det er sagt, eksisterer arealreservationerne jo af en årsag.
Transportkorridoren er efterhånden en gammel kending.
Korridorens placering har nemlig været kendt i godt 40 år.
Og allerede i 1973 forudså man problemer med at føre nye overordnede veje, baner og ledningsanlæg frem i en storbyregion med omfattende bymæssig bebyggelse og byudviklingsinteresser.
Og udfordringerne – det tror jeg vi alle sammen kan blive enige om – er jo ikke blevet mindre siden 1970'erne.
Så med transportkorridoren har vi fastholdt muligheden for at etablere en ny ringforbindelse, hvilket sandsynligvis ville være umuligt uden.
I 2010 nedsatte den daværende miljøminister Karen Ellemann et udvalg, der skulle give transportkorridorerne et eftersyn, og i den forbindelse blev der foretaget et skøn over udgifterne til ekspropriation, såfremt man ophævede transportkorridorerne og alligevel senere besluttede at anlægge en vejforbindelse i transportkorridorerne.
Meromkostninger til en ekspropriation skønnedes i udvalgets rapport at være i omegnen af 20 mia.
kr.
Det er et beløb, der i praksis ville umuliggøre etableringen af en Ring 5 i den nuværende transportkorridor.
Der er allerede i dag trængselsproblemer på statsvejene i hovedstadsområdet, og det må forventes, at trafikken på de overordnede ringforbindelser vil fortsætte med at stige.
Trafikken i og omkring København er omfattende, og mange steder er kapacitetsgrænsen nået.
Allerede i dag spildes der meget tid på at holde i kø i hovedstadsområdet.
Det mindsker mobiliteten og hindrer vækst i samfundet.
Mulighederne for at udvide kapaciteten i de eksisterende ringforbindelser er meget begrænsede.
Nødsporene på Motorringvej 3 vil kunne inddrages og anvendes som kørespor, og Ring 4 vil kunne udvides til fire spor mellem Ballerup- og Hillerødmotorvejen, og der vil kunne gennemføres visse kapacitetsudvidelser på rute 6.
Kapaciteten i ringforbindelserne har jo altså afgørende betydning for trafikudviklingen og -afviklingen.
Hvis ringforbindelserne på tværs af de store indfaldsveje til København ikke har kapacitet til at håndtere den øgede trafik fremover, vil det have konsekvenser for mulighederne for den videre udbygning af motorvejsforbindelserne ind mod København.
Det giver kort sagt ikke mening at udbygge Fredrikssundmotorvejen, Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen, sådan som jeg ved der er ønske om fra mange sider, hvis de tværgående forbindelser ikke kan håndtere den øgede trafik.
Meget tyder jo på, at vi er på vej ud af krisen.
Trafikken er steget de senere år, og vejtrafikken koncentreres i stigende grad på statens store veje.
Det er faktisk sådan, at udviklingen i de sidste 10 år viser, at trafikken på motorvejene er steget med 37 pct., mens den samlede trafik kun er vokset med 10 pct.
Så fortsat vækst i samfundet vil alt andet lige betyde, at trafikken fortsætter med at stige, og at vejnettet i hovedstadsområdet sættes yderligere under pres.
Det er jo vigtigt, at vi udvikler os, og jeg vil også gerne være med til at skabe de bedst mulige vilkår for vores erhvervsliv.
Jeg ved også, at der er flere kommuner, der har ønske om nye erhvervsområder i korridoren.
Men faktum er jo, at trængslen allerede er stor i hovedstadsområdet, og på sigt hjælper vi derfor ikke erhvervslivet ved at sætte dem i en fremtidig trafikal håbløs situation med endnu mere trængsel og lang transporttid.
Det er ikke godt for bundlinjen.
Selv om jeg på mange måder kan have sympati for forslaget, mener jeg dog ikke, at vi kan vedtage det i den foreliggende form, når vi ikke kender konsekvenserne.
Vi bør ikke droppe arealreservationerne uden at undersøge, hvilken situation vi i så fald kommer til at stå i.
Omvendt er der jo ingen grund til at fastholde reservationer, hvor der åbenlyst aldrig vil blive anlagt infrastruktur.
Vi er derfor nødt til at se på mulighederne, herunder om der er trafikale alternativer, og om der kan foretages indskrænkninger på hele eller dele af kritiske delstrækninger.
Som I jo godt ved, har vi begrænsede midler til nye infrastrukturprojekter lige nu.
Man skal dog være varsom med at droppe arealreservationer, bare fordi der ikke på kort eller mellemlang sigt er udsigt til en Ring 5, navnlig når det trafikale behov så klart er til stede.
Mit budskab er derfor, at man bør tænke sig godt om, inden man eventuelt ophæver eller indskrænker transportkorridoren.
Jeg vil derfor gerne have en saglig drøftelse af, hvilke muligheder der er for udvikling af vejinfrastrukturen i hovedstadsområdet med og uden arealreservationerne i transportkorridoren forud for en endelig stillingtagen.
Så selv om regeringen dermed ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger lige nu, kan vi støtte op om, at vi får undersøgt de trafikale alternativer for udviklingen af vejinfrastrukturen i hovedstadsområdet, så vi på den baggrund kan træffe beslutning om at droppe, indskrænke eller helt flytte de nuværende reservationer.
Så jeg håber også, at forslagsstillerne oplever en imødekommenhed i den tale, jeg holder, men samtidig selvfølgelig også den reservation, som består i, at jeg synes, det er en god idé, at man har fast grund under fødderne, inden man begynder at træffe sådan nogle valg, som kan have fantastisk stor betydning for den fremtid, der kommer, og for de generationer, der skal være her.
Derfor beder jeg bare om, at det måske kunne være en løsning, vi kunne finde ud af sammen.
Jeg vil gerne lægge både ministerium og lokaler til, for at vi kan lave det ovre hos mig, hvor vi alle sammen kan være, og så kunne vi prøve at finde ud af en måde at gøre det på.
Jeg forstår som sagt godt, at man kan have bekymringer.
Jeg forstår også godt hensigten.
Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi prøver at finde en løsning på noget, der rækker så langt ud, og som vi måske kunne blive enige om alle sammen i Folketinget.
Jeg synes i hvert fald, at forsøget skal gøres.
Så må vi jo bagefter konstatere det, hvis det ikke kunne lykkes.
Men jeg synes, vi skal give det en chance.