Retsudvalget 2015-16
B 139
Offentligt
1632999_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
13. maj 2016
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2016-0038-0058
Dok.:
1948623
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om en whistleblowerordning for offentlige ansatte (B 139),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april
2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pind
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 139 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange kommuner og hvilke der har oprettet whistleblowerordninger henholdsvis før og efter udgivelsen af Justitsministeriets betænkning nr. 1553 (2015), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om en
whistleblowerordning for offentlige ansatte (B 139) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Hvor mange kommuner og hvilke har oprettet whistleblower-
ordninger, henholdsvis før og efter udgivelsen af Justitsmini-
steriets betænkning nr. 1553 (2015)?”
Svar:
Betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whist-
leblowerordninger indeholder en beskrivelse af ordninger i den offentlige
forvaltning, der kan betegnes som whistleblowerordninger.
Det fremgår heraf, at der på tidspunktet for beretningens afgivelse i april
2015 var oprettet whistleblowerordninger i Københavns Kommune, Glad-
saxe Kommune, Frederiksberg Kommune, Roskilde Kommune og Randers
Kommune. Der henvises til kapitel 6.1.1 i betænkningen for en nærmere
beskrivelse af de pågældende ordninger.
Justitsministeriet har ikke kendskab til, hvor mange kommuner der efter
betænkningens afgivelse har etableret en whistleblowerordning.
Til brug for denne del af besvarelsen har Justitsministeriet derfor anmodet
Kommunernes Landsforening om at indhente bidrag fra landets kommu-
ner. Når bidraget foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage.
Det bemærkes, at Justitsministeriet som opfølgning på betænkning nr.
1553/2015 har udsendt et hyrdebrev til samtlige ministerier, Kommuner-
nes Landsforening og Danske Regioner.
I brevet opfordres ministerierne, Kommunernes Landsforening og Danske
Regioner til inden for deres respektive områder at sikre gennemførelsen af
en styrket oplysningsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Endvidere opfordres ministerierne, Kommunernes Landsforening og Dan-
ske Regioner til at gøre myndighederne inden for deres respektive organi-
sationer opmærksom på betænkningens anbefaling om whistleblowerord-
ninger, herunder anbefalingen om at det i de enkelte myndigheder konkret
overvejes, om de har behov for at etablere whistleblowerordninger.
2
B 139 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange kommuner og hvilke der har oprettet whistleblowerordninger henholdsvis før og efter udgivelsen af Justitsministeriets betænkning nr. 1553 (2015), til justitsministeren
Der vedlægges en kopi af Justitsministeriets hyrdebrev til samtlige mini-
sterier, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
3