Til beslutningsforslag nr.
B 139
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Retsudvalget den 22. juni 2016
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en whistleblowerordning for offentligt
ansatte
[af Josephine Fock (ALT) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og
var til 1. behandling den 17. maj 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (EL, LA, ALT, RV og SF) mener,
at offentligt ansattes adgang til en whistleblowerordning er
nødvendig og bør udbredes væsentligt i offentlige institutio-
ner i forhold til den nuværende situation. Mindretallet mener
således, at offentligt ansatte, der får kendskab til forhold ve-
drørende ulovlig forvaltning eller fejl og forsømmelser af en
vis grovhed, bør kunne gøre brug af deres meddeleret og
indberette deres kendskab til dette gennem en fortrolig og,
hvis nødvendigt, anonym kanal. Sådanne forhold kan ek-
sempelvis være strafbare forhold og forhold, der indebærer
fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for mil-
jøet, økonomisk kriminalitet m.v. og tilfælde af omsorgs-
svigt.
Oprettelsen af en eller flere whistleblowerordninger kan
være med til at sikre, at offentligt ansatte, der bliver op-
mærksomme på forhold vedrørende ulovlig forvaltning og
forsømmelser af en vis grovhed, ikke overlades til at rejse
sagen i pressen. Det er efter mindretallets opfattelse hverken
i den offentlige institutions, whistleblowerens eller den eller
de anklagedes interesse. Derfor ønsker mindretallet, at det
sikres, at sagerne håndteres og undersøges sagligt af en uaf-
hængig instans – en whistleblowerordning – og at whistle-
bloweren bl.a. gennem muligheden for anonymitet ikke be-
høver frygte for negative personlige eller karrieremæssige
konsekvenser.
Ved at oprette en whistleblowerordning fastholdes fokus
således på sagens indhold frem for på personen. Ordningen
vil desuden være med til at sikre, at sager om ulovlig for-
valtning og forsømmelser af en vis grovhed bliver håndteret
fagligt, sagligt og hurtigere, frem for at det først er, når sag-
en havner i pressen og offentligheden bliver opmærksom på
den, at der handles. Dette vil medføre, at hele den offentlige
institutions troværdighed ikke nødvendigvis lider skade som
følge af en enkelt medarbejders ulovlige forvaltning. En
whistleblowerordning kan også forventes at styrke de of-
fentlige institutioners generelle troværdighed udadtil, efter-
som der med oprettelsen af ordningen sendes et vigtigt sig-
nal om, at man tager yderligere skridt til at forebygge ulov-
lig forvaltning m.v. i de pågældende offentlige institutioner.
Sluttelig kan ordningen tænkes at have en vis præventiv ef-
fekt på ansatte, der påtænker at begå noget ulovligt i forvalt-
ningen el.lign., idet det i højere grad må forventes at blive
indberettet.
Mindretallet noterer sig, at alle offentlige institutioner i
betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfri-
hed og whistleblowerordninger opfordres til at overveje at
oprette en whistleblowerordning. Mindretallet i udvalget
konstaterer dog, at den hidtidige udvikling i antal oprettede
whistleblowerordninger har været utilstrækkelig. Således
kunne Politiken den 15. maj 2016 eksempelvis berette, at in-
gen af landets 17 ministerier og deres underliggende styrel-
ser hverken har oprettet eller søgt Datatilsynet om at oprette
en whistleblowerordning. Mindretallet mener derfor, at det
er nødvendigt at sikre en styrket indsats for beskyttelsen af
whistleblowere fra politisk side, og vil således fortsat arbej-
de for at skabe bedre forhold for whistleblowere. Mindretal-
AX019087