Tak for det.
Alternativets beslutningsforslag om, at ATP skal udfase sine investeringer i fossile brændsler og samtidig tage hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed i sine investeringer, handler ud over ansvarlighed og rettidig omhu især om at skabe sammenhæng i vores politikker.
Jeg vil gerne sætte fokus på tre ting i den her ordførertale.
Det første er, at vi bliver nødt til at have konsistens i vores klimapolitik og resten af vores politikområder, hvis vi nogen sinde skal nå de klimamål, som vi har sat os, og undgå en klimakatastrofe.
Det andet er, at ATP's medlemmer alle er danske lønmodtagere.
Den måde, hvorpå de kan have indflydelse på ATP's investeringer, er igennem staten og igennem os som lovgivere.
Det tredje er, at vi må forlade dogmet om, at medlemmernes interesser ene og alene handler om økonomi.
Det at varetage medlemmers interesser handler om at skabe afkast på baggrund af reel værdiskabelse.
For snart en måned siden stod jeg her på talerstolen for at fremlægge Alternativets beslutningsforslag om, at pensionsselskaber generelt skal tage hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed i deres investeringer.
Den dag handlede det om et generelt samfundsansvar, som vi i Alternativet mener at de aktører, som påvirker samfundsudviklingen mest, bør tage på sig.
Det gælder også private selskaber.
I dag handler det om staten selv.
Det er i staten, at vi i mine øjne må starte og stille de højeste krav.
Her skal vi gå et skridt videre og vise det politiske lederskab, som forventes af os.
Her skal vi sikre, at der er en sammenhæng mellem det, vi vil, det, vi siger vi vil, og det, vi gør.
Hvis vi mener det alvorligt, når vi som land underskriver en klimaaftale i Paris, som forpligter os til at arbejde for en temperaturstigning på maks.
1½ grad, og hvis vi er seriøse med den bæredygtige omstilling af samfundet, som vi italesætter igen og igen, skal vi også turde røre de områder, som ikke kun ligger under miljø- og klimapolitikken.
Vi skal være sikre på, at f.eks.
erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken ikke spænder ben for miljø- og klimapolitikken, men at politikkerne gensidigt understøtter hinanden.
Så når vi langt længere langt hurtigere.
For klimakatastrofen forhindres ikke af offentlige tilskud til vindmøller, varmepumper og vandplaner alene, men gennem en vurdering af den miljømæssige bundlinje på langt flere politikområder.
Sådan er det f.eks.
i dag, hvor vi vurderer den miljømæssige og sociale bundlinje i loven om ATP.
Det er en lov, der potentielt kan have massiv positiv indflydelse på vores klimaindsats og vores sociale indsatser, set i lyset af at ATP klart er den pensionsforvalter, som er kapitalstærkest med en samlet investeringsformue på ca.
700 mia.
kr.
ATP er enormt indflydelsesrig.
Samtidig er ATP langt fra at være et ansvarligt pensionsselskab i dag.
I de senere år har Verdensnaturfonden bl.a.
analyseret pensionsbranchens klimaindsats hele tre gange.
Alle gange har ATP ligget i bunden, og i den nyeste placeres ATP som den næstsidste på listen over 16 undersøgte selskaber.
Samtidig opnår ATP i det nyeste Global Climate 500-indeks fra 2016 en af de laveste rangeringer i hele Norden på en 95.-plads.
Det er syv pladser længere nede på listen end sidste år.
ATP opnår C-status, mens et pensionsselskab som f.eks.
PKA opnår AAA-status efter at have lagt en ambitiøs social ansvarlighedspolitik.
ATP ligger i bunden, fordi ATP ingen målsætninger har for investering i vedvarende energi og energieffektivitet.
De har ingen målsætning om frasalg af investeringer i fossile brændsler, og de har ingen klimahensyn i deres investeringspolitik.
På ganske få år er ATP gået fra at være i front på området for social ansvarlighed med ambitiøse målsætninger for investeringer i vedvarende energi til nu at have absolut ingen klimaovervejelser med i investeringspolitikken.
I 2009 fremlagde daværende direktør Lars Rohde store ambitioner for ATP's investeringer i klima og miljø, da han bl.a.
sagde, og jeg citerer:
»Det kommer simpelthen til at gennemsyre vores investeringer ...
Klima bliver for os en af de vigtigste drivkræfter til at opnå det bedste investeringsmæssige afkast, ...«.
ATP ville bl.a.
allokere 10 pct.
af porteføljen til miljø- og klimainvesteringer.
Men det kom ikke til at ske.
Man må bare sige, at ATP ikke længere markerer sig i fronten af ansvarlige pensionsselskaber.
Grundlæggende er det svært for mig at forstå, at vi gennem vores lovbestemte ramme for ATP fremmer investeringer i bl.a.
olieudvinding og anden klimabelastende virksomhed med den ene hånd, samtidig med at vi med den anden hånd forpligter os til en juridisk bindende klimaaftale, som, hvis den skal realiseres, kræver, at bl.a.
totredjedele af alle kendte fossile energireserver i undergrunden skal forblive i undergrunden.
Med andre ord er vores pensionsformuer sat i investeringer, som vi ved har negativ værdi for samfundet.
Der er simpelt hen direkte modstrid mellem lovgivning og politisk vision på det her område, og det er det, vi gerne vil ændre med det her forslag.
Det var min første pointe.
Min anden pointe handler om medlemsindflydelse.
ATP's medlemmer er alle danske lønmodtagere.
Lønmodtagere er pligtige til at indbetale til ATP, og de kan ikke vælge at placere deres opsparing hos andre virksomheder eller livs- og pensionsselskaber.
Derfor har ATP's medlemmer kun mulighed for at påvirke investeringerne for deres pensionsopsparing igennem os.
De kan ikke flytte deres opsparing væk fra ATP, og de kan heller ikke have direkte indflydelse gennem valg af bestyrelse på generalforsamlinger.
Helt personligt har jeg meget svært ved at være medlem af et pensionsselskab, som handler så fundamentalt imod mine egne interesser.
Men jeg har ingen mulighed for ikke at støtte denne investeringsstrategi, selv om den går mig dybt imod.
Når ATP's medlemmer alene kan gøre indflydelse på investeringerne for deres pensionsopsparing gældende igennem staten, må det antages, at det gør de ved valg af os herinde som lovgivere.
Når man som land underskriver juridisk bindende internationale aftaler, må det antages, at befolkningen forventer, at vi efterlever disse aftaler, at vi implementerer den politik, og at vi gør det gennem de særlige midler, vi har som lovgivere, og som borgerne i sagens natur ikke selv har.
Dette indebærer konstant at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem politiske visioner og lovgivning.
Og hvis Danmark som nation siger, at man vil arbejde for en 2-gradersmålsætning, og hvis man samtidig har en lov, der indebærer, at den målsætning ikke vedrører pensionsselskaberne, er det da problematisk.
Vi må kunne løse denne problemstilling på en anden måde, som f.eks.
MP Pension har vist ved at indarbejde Parisaftalen i sin investeringsstrategi.
Det kan nemt lade sig gøre og lade sig gøre på en sund og ansvarlig måde.
I mine øjne er det i største overensstemmelse med ATP's formålserklæring, nemlig at sikre danskernes interesser.
Det bringer mig så videre til min tredje og sidste pointe, som handler om, at ATP først og fremmest skal varetage pensionsopsparernes interesser.
Her antager vi, at der kun er tale om økonomiske interesser.
Men er tiden ikke inde til, at vi breder de interesser lidt ud; at vi inkluderer interesse i en planet, hvor man kan have sin alderdom på; en interesse i at sikre sine børn og børnebørn en tryg fremtid; en interesse i en fri og vild natur at leve i; og ikke mindst en interesse i, at der er sammenhæng mellem det afkast, vi får, og den reelle værdi, investeringen skaber for samfundet, frem for at tjene penge og få afkast på investeringer, som har direkte negativ værdi for samfundet.
Samlet set er Alternativets forslag baseret på, at politisk lederskab skal bane vejen for grøn omstilling, og det er desuden, hvad ATP's bestyrelse selv har efterspurgt, nemlig at vi tager politisk lederskab på os.
Når vi som lovgivere her besluttet, at alle lønmodtagere skal indbetale til en institution, som hedder ATP, må det være os, som har ansvaret for at regulere den institution.
Når vi har vedtaget nogle regler, som rent faktisk lægger bånd på det, der er til gavn for samfundet, er det rettidig omhu at ændre reglerne.
Derfor håber jeg rigtig meget, at I alle sammen vil handle på klimaets vegne i dag.
Hellere i dag end i morgen.
Så vil jeg gerne sige tak til SF og Enhedslisten for at bakke op om forslaget, og jeg håber, at der er andre, der også vil bakke op trods de mere negative ord heroppefra.