Det sidste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsgivernes pligt til jobopslag.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er. beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet. Enhedslisten har fremsat forslag til folketingsbeslutning om arbejdsgivernes pligt til jobopslag og vil med forslaget pålægge alle virksomheder en generel forpligtelse til at slå ledige job op på Jobnet og på de faglige organisationers jobportaler. Derudover foreslår Enhedslisten, at arbejdsgivere skal forpligtes til at søge stillinger besat med herboende arbejdskraft ved kontakt med fagforeninger og jobcentre inden en eventuelt rekruttering fra udlandet. Lever arbejdsgiverne ikke op til disse forpligtelser, skal det udløse en sanktion.

Lad mig starte med noget sådan lidt overordnet. Grundlæggende mener jeg, at vi har et sundt og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, hvilket omkring 775.000 jobåbninger om året bekræfter, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er tilhænger af et gennemsigtigt jobmarked, hvor virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft gøres tilgængelig for jobsøgende via opslag i jobportaler, dagspressen eller lignende. Og sådan er det heldigvis også i vidt omfang. Ser vi på Jobnet, blev der i 2015 opslået mere end 200.000 stillinger, og derudover gennemsøges internettet for danske jobopslag, så der vises ca. 16.000 stillingsopslag dagligt på Jobnet.

Så jeg synes, at vi er godt på vej, selv om jeg selvfølgelig gerne ser, at endnu flere virksomheder slår deres stillinger op. Et statsligt lovkrav om, at private virksomheder, der skaber arbejdspladser og ansætter ledige, skal kriminaliseres og straffes med bøde, hvis de ikke opslår stillinger på Jobnet og på de faglige organisationers jobportaler, er imidlertid ikke en vej, regeringen er villig til at gå ned ad. Jeg mener, at det er vigtigt at anerkende virksomhedernes ledelsesret til at ansætte præcis den medarbejder, de ønsker.

De offentlige arbejdsgivere har i den sammenhæng en særstilling, da ledelsesretten for dem er begrænset af en forpligtelse til at søge ledige stillinger besat med den ansøger, der må anses for at være bedst kvalificeret. Derfor skal offentlige arbejdsgivere opslå den ledige stilling og offentliggøre opslaget på Jobnet, så eventuelle ansøgere bliver bekendt med stillingen. Private arbejdsgivere er ikke underlagt den samme forpligtelse, og de kan derfor ansætte medarbejdere uden først at have slået ledige stillinger op på Jobnet. Det er min klare holdning, at private arbejdsgivere fortsat skal have frihed til at vælge de rekrutteringskanaler, de ønsker, og frihed til at ansætte den kandidat, de anser for at være den bedst egnede i situationen; det skal staten ikke blande sig unødigt i. Enhedslistens forslag er desuden bureaukratisk tungt og vil medføre unødig administration for virksomhederne. Forslaget indebærer samtidig, at det offentlige skal udføre og bekoste en ny tilsynsopgave med at kontrollere, hvorvidt private virksomheder skal sanktioneres med bøde, hvis de ikke slår job op efter Enhedslistens anvisninger.

Hvad angår forslaget om, at arbejdsgivere skal forpligtes til at søge stillinger besat med herboende arbejdskraft inden en eventuel rekruttering fra udlandet, er der tale om en særlig procedure forud for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Der vil efter EU-rettens bestemmelser være tale om en ulovlig restriktion for arbejdskraftens fri bevægelighed, og forslaget vil dermed være i strid med EU-retten. Endelig kan forslaget, alt afhængigt af den konkrete udmøntning, være i strid med forbuddet mod at søge efter personer med f.eks. særlig etnisk eller national oprindelse, som fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Igen må jeg sige, at det ikke er en vej, regeringen ønsker at betræde.

Når det er sagt, er jeg helt opmærksom på, at mange job bliver besat af udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er risiko for, at de ledige ikke får del i fremgangen. Det er uholdbart for både samfundet og for den enkelte. Flere ledige skal i job og have glæde af væksten i dansk økonomi, hvis vi også fremover skal have råd til den velfærd, vi ønsker. Derfor er det afgørende, at vi indretter vores ydelsessystemer klogt, så det kan betale sig at arbejde, og regeringen har derfor bl.a. indført dette loft over kontanthjælpen for at sikre, at der er en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte offentlig forsørgelse ud med job.

Vi skal samtidig stille krav til den nødvendige mobilitet blandt de ledige både fagligt og geografisk og sikre, at der er sørget for jobrettet opkvalificering, hvor det er nødvendigt. Jeg mener også, at det er rimeligt, at de ledige selv skal være aktive i forhold til at komme i kontakt med virksomheder, der kan være deres nye potentielle arbejdsplads, og det samme gælder selvfølgelig også de faglige organisationer, der ønsker at hjælpe deres ledige medlemmer i arbejde. På samme vis er det selvsagt vigtigt, at virksomhederne slår stillinger op, ikke mindst de virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere, og de kan også med fordel rette henvendelse til jobcentrene og a-kasserne, som også kan hjælpe med rekruttering.

Endelig mener jeg, at jobcentrene har et ansvar for den virksomhedsopsøgende indsats, herunder at præsentere virksomhederne for muligheden for at få hjælp ved rekrutteringsproblemer. Opgaven med at sikre, at danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de har brug for, er således et fælles ansvar og en forudsætning for, at vi kan skabe arbejdspladser og vækst.

Derfor har vi netop sammen med arbejdsmarkedets parter taget fat på næste fase af trepartsdrøftelserne med temaet tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge. Jeg ser frem til disse drøftelser, som jeg håber kan skabe konkrete løsninger til gavn for såvel de ledige, de danske virksomheder som for dansk økonomi. Hvad angår Enhedslistens beslutningsforslag, kan regeringen således ikke støtte det. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger ... Jo, så kom der en. Teknikken spiller et lille puds, men nu har vi fået Finn Sørensen, Enhedslisten, med. Værsgo.

Tak. Lad os bare være ærlige og sige, at jeg troede, at jeg havde trykket. Men tak for formandens fleksibilitet.

Tak til ministeren. Det er jo en af de underlige diskussioner, hvor ministeren stiller sig op og siger, at han sådan set er helt enig i hensigten, fordi han synes, det er en god idé, hvis virksomhederne slår ledige job op i jobnet.dk. Vi kan bare konstatere, at det er der rigtig mange virksomheder, der ikke gør. Det har de selv dokumenteret. Jeg skal nok vende tilbage til den dokumentation, der ligger for det.

Så kommer Enhedslisten med et konkret forslag, som jo ikke er indgribende over for arbejdsgiverne på nogen måde, andet end at de skal lære at trykke på en knap i jobnet.dk, ligesom tusindvis af ledige har lært at gøre. Så virksomhederne kan nok også finde ud af det.

Jeg er nødt til lige at indskærpe, at det her forslag på ingen måde griber ind i arbejdsgivernes ret til at ansætte, hvem de vil. Det er kun et pålæg om, at de skal slå ledige job op. Derfor vil jeg bede ministeren forklare mig en gang til, hvordan det kan være, at offentlige virksomheder har en forpligtelse til at gøre det her, mens de private virksomheder ikke har det, og hvad problemet helt ærligt skulle være i at pålægge de private virksomheder den samme forpligtelse, som det offentlige har?

Tak. Ministeren.

Som jeg nævnte, har de offentlige arbejdsgivere en begrænsning i deres ledelsesret. De har en forpligtelse til at ansætte den bedst kvalificerede, og derfor er der naturligvis for dem en forpligtelse til at lave opslag, således at alle potentielle kvalificerede kan søge de pågældende job.

I det private erhvervsliv skal man have muligheden for en fri og direkte og effektiv ansættelsesproces. De skal have mulighed for at finde den medarbejder til tiden efter de mest effektive procedurer eller kanaler efter eget valg.

Spørgeren.

Jo, men, hr. minister, det forslag, Enhedslisten fremsætter her, griber da ikke på nogen måde ind i de private virksomheders ret til at ansætte, hvem de vil. De har lov til at få 200 ansøgere. De 199 er topkvalificerede, men af en eller anden grund vil arbejdsgiveren hellere have nr. 200, der er mindre kvalificeret. Den arbejdsgiver, der gerne vil begå den fejl, har da fuldstændig mulighed for at begå den. Der er da ikke nogen indgreb i virksomhedens ledelsesret her. Jeg forstår simpelt hen ikke argumentet.

Ministeren.

Det er ikke en måde at regulere private virksomheders adfærd på her. Den private virksomhed, frisørsalonen, skal have mulighed for i samarbejde med jobcenteret at finde den medarbejder uden for meget bureaukrati, som man vælger at ansætte. Det kan være meningsløst for en lille virksomhed at lave jobopslag med den konsekvens, at der kommer hundredvis af ansøgere. Det er bare et eksempel.

Målet er vi enige om. Vi har en interesse i den størst mulige transparens her. Vi er i gang med en meget stor omstilling som konsekvens af beskæftigelsesreformen, hvor jobcentrene er ved at rette ansigtet imod virksomhederne. Min opfordring, hver eneste gang jeg har mulighed for det, til virksomhederne er nu at bruge jobcentrene, at bruge Jobnet, også at skabe perspektiv, således at jobcentrene får mulighed for at blive langt bedre til at servicere de private virksomheder.

Der er ikke noteret flere ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren og går videre i ordførerrækken. Den næste taler er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil godt give Enhedslisten ret i, at der er en reel problemstilling her, altså at vi har flere virksomheder, der ansætter billig udenlandsk arbejdskraft med den begrundelse, at de ikke kan få arbejdskraften herhjemme. Når så fagbevægelsen går dem efter i sømmene, finder de ud af, at de aldrig har søgt i jobcenteret, i a-kassen eller andre steder, så det – sagt med andre ord – bare har været en dårlig undskyldning for netop at få billig arbejdskraft. Jeg vil også gerne indrømme, at forslaget fra Enhedslisten vil kunne gøre, at de ikke kan bruge den her undskyldning, men jeg har svært ved at se, at det kan gøre, at de ikke vil fortsætte med at ansætte billig arbejdskraft.

Når det så er sagt, skal vi også huske på, at der er rigtig mange virksomheder, som knokler hver dag, skaffer masser af arbejdspladser, og som er med til, at vi kan bevare den velstand og den velfærd, vi har i landet i dag. Det drejer sig om virksomheder, som opfører sig ordentligt, med gode overenskomster, gode lønninger og gode forhold for deres medarbejdere, virksomheder, der ansætter medarbejdere via deres netværk og får de medarbejdere, som de mener kan være med til at udvikle deres virksomhed.

Af disse grunde kan vi ikke støtte forslaget, men vi vil godt anerkende det store arbejde, fagbevægelsen gør for at vise det store hykleri, der er blandt de virksomheder, der tager billig udenlandsk arbejdskraft af grunde, som ikke er reelle.

Vi skal alle sammen hjælpe hinanden med at få de danskere, som ikke kan få et job, i gang. Det snakker vi om i de her udvalg hver eneste dag, og det skal vi også. Vi skal også gøre det nemmere for virksomheder, som reelt ikke kan skaffe arbejdskraft, og sørge for, at de får veluddannede og gode medarbejdere, og så skal vi selvfølgelig også fortsætte med at kæmpe med næb og kløer mod social dumping og sikre gode, ordentlige arbejdspladser, som følger danske overenskomster og dermed bevarer den danske model. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er nødt til lige at understrege, at formålet med det her forslag ikke er at udstille arbejdsgivernes hykleri. Formålet med forslaget – det fremgår også af bemærkningerne – er, at alle arbejdsløse i det her land skal have den samme fair chance for at byde på de ledige job. Og formålet er også at give en, hvad skal man sige, påmindelse til arbejdsgiverne om, at inden de ansætter og importerer arbejdskraft fra f.eks. Østeuropa, skal de kontakte jobcenter og fagforening for i det mindste at give de herboende arbejdsløse en chance. Det er det, der er formålet.

I øvrigt synes jeg, at ordføreren kom med en masse gode argumenter for vores forslag. Jeg forstod bare slet ikke, hvorfor man så ikke vil være med til at støtte det. Altså, det argument forstod jeg simpelt hen ikke. Hvad er begrundelsen for, at man ikke vil støtte det her forslag, som jo helt indlysende vil opfylde de intentioner, som ordføreren selv har?

Ordføreren.

Det er ikke så indlysende, at det vil opfylde dem, for jeg sagde også i min ordførertale, at jeg ikke tror, det her vil forhindre, at man ansætter billig arbejdskraft. Det synes jeg egentlig jeg sagde ganske tydeligt.

Jeg hørte hr. Finn Sørensen sige til beskæftigelsesministeren, at det her jo ikke var så svært, at det sådan set bare var at trykke på en knap. Altså, kan vi ikke blive enige om, at hvis man som arbejdsgiver har en stilling og slår den op – jeg ved ikke, hvor lang tid det tager at slå sådan en op, jeg har aldrig været arbejdsgiver eller haft en virksomhed – og hvis der så kommer 200-300 ansøgninger, så forventer vi, at man læser de 200-300 ansøgninger? Og det kan man ikke bare gøre med et klik.

Så jeg vil sige, at jeg synes, vi skal passe på, at vi ikke stiller nogle krav til nogle af de her virksomheder – virksomheder, der, som jeg også sagde, har gode danske overenskomster, og som det gør det rigtig godt – og sætter et bureaukrati op for dem, som er fuldstændig sindssygt. Og så må man jo som privat virksomhed tage den, som man mener er den rigtige, og det gør man i øvrigt også.

Spørgeren.

Okay, så forstår jeg det. Det er, fordi man ikke vil pålægge arbejdsgiverne den byrde, det er at skulle forholde sig til en hel masse ansøgninger. Det kan jeg forstå er begrundelsen. Det er selvfølgelig fair nok, men så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke har den samme holdning til de arbejdsløse, der jo bliver pålagt at afsende i hundredvis af ansøgninger om alle mulige job – via jobnet.dk eller ved personligt fremmøde eller ved skriftlige ansøgninger. For ellers risikerer de at miste deres dagpengeret.

Hvordan kan det være, at ordføreren ingen problemer har med at pålægge de arbejdsløse alle disse forpligtelser, men at når det kommer til, at virksomhederne skal pålægges nogle forpligtelser, så vil ordføreren ikke være med? Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Jamen jeg synes sådan set, det først og fremmest er vigtigt, at de arbejdsløse gør alt, hvad de kan, for at få et arbejde. Selvfølgelig er det det. Det er vel deres ønske at få et arbejde, det er jeg ikke et sekund i tvivl om at det er. Men selvfølgelig skal en arbejdsgiver da også gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at skaffe nogle gode medarbejdere, og det gør man i øvrigt også. Mange medarbejdere bliver jo ansat via netværk. Der søger man så via sit netværk for at få nogle gode medarbejdere. Og mange af dem gør det via ansøgninger eller andet, og det er da rigtig, rigtig fair.

Jeg synes, det skal blive ved med at være sådan, og derfor mener jeg, at det her vil være et for stort skridt. Men jeg anerkender dog trods alt, at det kan være med til at gøre, at der ikke er nogen, der bruger den dårlige undskyldning, som jeg startede med at sige i mit indlæg.

Tak til ordføreren. Den næste taler er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Med hensyn til beslutningsforslaget tror jeg, at jeg vil begynde med det, som vi i Dansk Folkeparti kan være enige med Enhedslisten i, for der er trods alt noget, vi kan være enige i, og det er netop det her med, at en arbejdsgiver vil ansætte udenlandsk arbejdskraft med den begrundelse, at man ikke kan få arbejdskraft i Danmark. Så i Dansk Folkeparti synes vi, at man selvfølgelig skal sikre sig, at der vitterlig ikke er noget dansk arbejdskraft til rådighed. Og det er i de tilfælde, at vi synes, at det er rimeligt nok at sige, at jobbet skal slås op, for hvis arbejdsgiveren ikke har slået jobbet op, har man heller ikke nogen begrundelse for, at man er nødt til at hente arbejdskraft i udlandet. Så langt kan vi sagtens være enige, fordi det er det, Dansk Folkeparti har sagt tidligere, og det står vi selvfølgelig ved. Der er ikke noget der.

Det første punkt er om det her med opslag af job på Jobnet og i de faglige portaler. Jeg ved ikke, hvad hr. Finn Sørensen har tænkt sig, for der er vel omkring 700.000 jobåbninger om året, og nogle af de job er blevet besat med meget kort varsel. Når arbejdsgiverne mangler en, tager de måske en fra bunken af ansøgninger, som de har liggende, eller en, der kender nogen, der kender nogen, og så har de måske allerede en på hånden, de kan ansætte, og skal den type job også slås op, er det måske 700.000, der skal slås op. Hvis jobbet så er blevet slået op og der er ledige, der søger jobbet, vel vidende at det job egentlig er besat på forhånd, fordi arbejdsgiveren har en ansøgning i bunken fra en, man gerne vil ansætte, synes jeg ikke, det er fair over for de ledige, at de så skal ind og kontrollere de her job. Som sagt er der tilfælde, hvor arbejdsgiverne siger: Vi kan ikke finde kvalificeret arbejdskraft, vi kan ikke finde de medarbejdere, vi skal have, så vi er nødt til at hente dem i udlandet. Men hvis de ikke har kontaktet jobcenteret, hvis de ikke har kontaktet a-kasserne, og hvis de ikke har slået jobbene op på Jobnet, kan de heller ikke begrunde det med, at de er nødt til at hente arbejdskraft fra udlandet. Det kan vi sagtens blive enige om.

Men jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man kan styre Jobnet, hvis der er 700.000 job om året, der bliver slået op på Jobnet, når arbejdsgiverne måske slår et job op, lad os sige kl. 10.00 om formiddagen, og igen skal ind kl. 10.15 og fjerne opslaget, fordi jobbet er besat. Altså, det er den type job, jeg har svært ved at se der. Det kan godt være, at hr. Finn Sørensen ikke har i tankerne, at det er den måde, man skal gøre det på. Men i den private sektor er det mange gange sådan, at når man ansætter folk, er det her og nu, man ansætter, fordi man ikke har haft tid til at vente den måned, der kan være den ansøgningsfrist, som der skal være på et job – det kan også godt være, det kun er 14 dage eller 1 uge, jeg ved ikke, hvad det er i den forbindelse; der kan selvfølgelig være forskel, alt efter hvad slags job det er.

Vi kan altså ikke støtte forslaget som sådan, men det, vi har sagt i forbindelse med punkt 2 om udenlandsk arbejdskraft, står vi selvfølgelig ved, altså at det er rimeligt, at man så kontakter jobcenteret eller de faglige jobportaler eller a-kasserne. Det er der, hvor man så skal ind og kigge på, hvordan det sikres, at virksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft. Det gøres, ved at vi får sat et ordentligt system i gang med opkvalificering af de ledige, så de kan tilbyde arbejdsgiverne det, som arbejdsgiverne mangler, og som jeg har forstået ministeren, er det det, der ligger i trepartsforhandlingerne. Det er noget, jeg har sagt i lang tid, og jeg kan forstå på det hele, at stort set alt, hvad jeg har nævnt om opkvalificering af de ledige, har de taget med ind i trepartsforhandlingerne. Så vi kan i Dansk Folkeparti selvfølgelig kun være glade for det og takke ministeren for, at det er kommet den vej ind; så er man forhåbentlig sikker på, at det bliver til noget. Men vi er nødt til at se på, hvordan vi kan sikre, at de ledige har de rigtige kvalifikationer, og det gør man ved at give dem den opkvalificering, som arbejdsgiverne efterspørger. Det tror jeg nok at hr. Finn Sørensen enig med mig i.

Så skal vi se på, hvordan vi får samspillet mellem jobcentre og virksomheder til at fungere. Det fungerer ikke i alle kommuner. Nogle kommuner har et godt samarbejde. De har virksomhedernes fortrolighed, så de henvender sig til jobkonsulenter i jobcenteret, og det er den vej, som vi mener vi først og fremmest skal gå. Men vi er enige i, at det her med arbejdsgivere, der siger, at de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft, uden at de har gjort noget for at søge efter den, uden at de har kontaktet jobcenteret, uden at de har kontaktet a-kasserne, uden at de har slået jobbet op på Jobnet, er forkert.

Overordnet kan vi ikke sådan lige støtte forslaget. Det må vi indrømme, for vi tror, der bliver kaos i Jobnet, hvis arbejdsgiverne skal slå job op og fjerne dem igen efter meget kort tid, og jeg tror også, at det bliver uoverskueligt for de ledige, hvis der lige pludselig er 700.000 opslag i løbet af året og de opslag er blevet fjernet i løbet af meget kort tid. Jeg har ikke overblik over, hvor lang tid sådan et job, som de private slår op, ligger på Jobnet, men jeg har i hvert fald erfaring med, at mange virksomheder har ansat en, så i det øjeblik de siger, at de mangler arbejdskraft, har de ansat en, de havde på hånden.

Tak. Og der er et spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Det hjælper jo ikke ret meget at opkvalificere de ledige, hvis de ikke har mulighed for at byde på de ledige job, fordi de ikke bliver slået op. Hele formålet med det her beslutningsforslag er jo at give alle ledige en fair chance for at byde på de ledige stillinger, der er.

Jeg tror ikke, at man så skal hælde sit hoved til trepartsforhandlingerne, hvad det med opkvalificering angår. Der står jo klart, at det ikke må koste flere penge, end det koster i dag, og at det, man fra regeringens side i øvrigt vil, bare er at lave en analyse. Det kommer der vist ikke noget ud af.

Men den problemstilling, ordføreren peger på, er der jo taget højde for i beslutningsforslaget, for der står jo klart og tydeligt, at ved kortvarige ansættelser gælder pligten ikke. Men i et eventuelt lovforslag – hvis vi skulle være så heldige at få flertal for sådan et – kan man så definere det nærmere.

Men i det ligger der jo, at hvis det er en permanent stilling, skal den slås op, og hvis det er en kortvarig ansættelse, er det ikke nødvendigt. Og hvis man har behov for arbejdskraft her og nu, skal arbejdsgiveren da ansætte noget arbejdskraft til at få løst opgaven. Men det udelukker ikke, at man slår den permanente stilling op. De fleste ansættelser er jo også med en prøvetid på 3 måneder, hvor folk må være indforstået med, at der kan komme mere kvalificerede ansøgere. Så det problem er der faktisk taget højde for i forslaget.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, vi fortolker det der med kortvarige ansættelser på samme måde. For når vi snakker om kortvarige ansættelser, tolker jeg det sådan, at det er, når en virksomhed ansætter nogen i en periode på mindre end 3 måneder.

Men nu har jeg trods alt været på arbejdsmarkedet i lang tid, og med mit kendskab til arbejdsmarkedet kan jeg sige, at når virksomheder mangler folk – også når de mangler nogle i en længerevarende periode – så ansætter de folk her og nu. Jeg blev selv i sin tid ansat med meget kort varsel ude på virksomhederne. Der var ikke noget med, at jeg skulle søge og så ville få besked efter en måned. Det var her og nu, man blev ansat, for virksomheden manglede en.

Altså, det er bare det, man skal tage højde for. Det er jo ikke sådan, at det kun behøver at være i forhold til kortvarige ansættelser på under 3 måneder. Hvis en virksomhed mangler en medarbejder, og det er et varigt job, så har de måske en bunke ansøgninger, hvor der er nogle kvalificerede personer, og så ansætter de en af dem. For de har måske på forhånd tænkt på, at hvis de kommer til at mangle en ansat, tager de en fra bunken og ansætter.

Spørgeren.

Nu har jeg vel en slags fortolkningsret til det her forslag, i og med at det er Enhedslisten, som har fremsat det. Og som jeg har prøvet at forklare, så vil det ikke være umuligt at gøre det. Så enkelt er det, og det har vi forsøgt at tage højde for i formuleringen af forslaget. Og hvis der ellers var en politisk vilje til at arbejde videre med det, så man faktisk sikrede, at alle ledige fik en fair chance for at søge de ledige job, der er i Danmark, så kunne man nok også godt finde en løsning på det problem, hvis det ikke er løst med den tekst, vi har lavet.

Ordføreren.

Altså, det er jo så hr. Finn Sørensens tolkning, og da han har lavet forslaget, er det selvfølgelig hans og forslagsstillernes ret at tolke det på den måde, de vil.

Men jeg tolker det bare på en anden måde, og i den forbindelse synes jeg, at hvis alle job med en ansættelsestid på over 3 måneders skal slås op, kan det være, at vi er nede på 500.000 jobåbninger, der skal slås op på Jobnet om året. For de fleste ansættelser er jo i varige stillinger. Nu vil jeg ikke hænges op på, om de tal passer.

Men jeg synes, at vi får en belastning af Jobnet og arbejdsgiverne, plus at de ledige kommer til at søge nogle job, som reelt er besat på forhånd.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Vi har allerede i dag et beskæftigelsessystem, hvor ledige tilbyder deres arbejdskraft og kan søge ledige stillinger, for grundlæggende har vi et sundt og fleksibelt arbejdsmarked. Vi har et arbejdsmarked, hvor virksomhederne har en efterspørgsel efter arbejdskraft og ledige tilbyder deres arbejdskraft.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg anerkender, at det kunne være mere optimalt, hvis flere virksomheder lagde deres ledige jobopslag op på Jobnet, men jeg synes, der er meget langt fra den opfordring, jeg hermed sender i dag, og så til, at vi i Folketinget skal ind og lovgive helt konkret om, at det skal man, og at hvis ikke man gør det, ifalder man en sanktion – i hvert fald som jeg forstår det, når jeg læser Enhedslistens beslutningsforslag.

Så må jeg også bare sige, at vi jo har gjort en række ting på beskæftigelsesområdet, senest med beskæftigelsesreformen, der førte til, at der i dag er – og kommer til at blive – endnu tættere kontakt mellem jobcentrene og virksomhederne ude lokalt. Altså, jobcentrene bliver også mere opmærksomme på, hvor jobåbningerne er blandt de private virksomheder. Det er jo rigtig godt, og det skal vi have mere af.

Men at staten skulle pålægge private virksomheder sådan en forpligtelse til, at de, hver gang de ønsker at rekruttere arbejdskraft, skal slå stillingen op på en bestemt måde, er ikke den måde, vi får mere vækst på i vores virksomheder. Det er ikke statens opgave at blande sig så nidkært i, hvordan den enkelte arbejdsgiver får besat de ledige job.

Der er et Jobnet; det er en mulighed. Der er også en lang række andre kanaler, som de private virksomheder allerede i dag bruger – jobopslag i almindelige aviser, på nettet, andre steder, hvor de rekrutterer arbejdskraft. Og det synes jeg de skal fortsætte med. Jeg er helt sikker på, at de private virksomheder er de bedste til at finde ud af, hvordan de finder den arbejdskraft, de har brug for.

Så er der den anden del af forslaget, som er et forsøg på – jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal tolke det – at lave sådan en stopklods, sådan at virksomhederne skal få det endnu mere besværligt med at ansætte arbejdskraft, som ikke kommer fra Danmark, men som kommer fra udlandet. Ét er, at det er i strid med EU-retten, noget andet er, at det jo er et forsøg på sådan med andre ord at sige: Jamen hvis man har det rigtige cpr-nummer, den rigtige adresse, så skal man have en fortrinsret. Det er så Enhedslistens budskab, og det er fair nok, men jeg mener ikke, at det nødvendigvis er den rigtige – og det er det ikke – vej at gå, hvis vi ønsker at skabe vækst samlet set i Danmark til gavn for alle ledige og til gavn for alle dem, der i øvrigt søger job i Danmark.

Så på den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak. Der er en spørger, hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg skal åbenbart bruge nogle kræfter på at forklare, hvad der står og ikke står i vores forslag. Der står ikke noget om, og det vil ikke få som konsekvens, at herboende arbejdsløse har en fortrinsret til jobbene, sådan som ordføreren påstod. Ordføreren må nok også erkende, at det står der ikke i vores forslag. Der står bare, at de skal have en fair chance for at byde ind på jobbet, inden det bliver givet til noget importeret arbejdskraft fra Østeuropa. Det burde ordføreren da være enig i, og jeg forstår simpelt hen ikke, at man så prøver at fordreje vores forslag, hvad dette angår.

Vil ordføreren ikke godt forklare mig, hvorfor man gerne må pålægge offentlige virksomheder den forpligtelse, men at man ikke må det, så snart det er en privat virksomhed? Det tjener jo det samme formål, nemlig at alle arbejdsløse får en fair chance for at byde ind på de ledige job.

Så forstår jeg ikke det her med »nidkærhed« – at det skulle være udtryk for nidkærhed. Hvis det er det, udviser Venstre da meget stor nidkærhed, når det drejer sig om at stille alle mulige krav og sanktioner til de arbejdsløse, hvis de ikke søger job på en ganske bestemt måde. Hvorfor må man ikke stille det samme krav til arbejdsgiverne, så alle arbejdsløse får en fair chance?

Ordføreren.

Ja, der var sådan set mange spørgsmål.

Med hensyn til EU-retten er det ikke i overensstemmelse med arbejdskraftens fri bevægelighed, hvis man sætter små og store hegn op for at sikre, at folk, der ønsker at arbejde i Danmark, kommer til at stå bag i køen. Det vil de jo komme til, hvis Enhedslisten pålægger arbejdsgiverne, hver gang de ønsker at søge arbejdskraft, at henvende sig et bestemt sted for at se, om der er ledig dansk arbejdskraft. Det er da en forhindring for, at arbejdskraften kan flyde frit i Europa. Det er der ikke nogen der er interesseret i.

Så er det sådan med offentlige arbejdsgivere, at de har den særstilling – det har vi jo sagt – at de skal søge ledige stillinger besat med dem, der er anset for at være bedst kvalificerede. Det er baggrunden for, at de skal slå det op på Jobnet. Tak.

Spørgeren.

Det har jeg kommenteret over for beskæftigelsesministeren.

Så jeg må bare konstatere, at ordføreren synes, det er vigtigere, at arbejdsgiveren kan komme til fuldstændig frit, som de gør i dag, uden den mindste lille forpligtelse at importere billig arbejdskraft fra Østeuropa, end det er at sikre, at alle herboende arbejdsløse får en fair chance for at byde ind på de ledige job. Jeg kan bare konstatere, at det er den holdning, ordføreren har, og så kommer vi jo ikke så langt i debatten. Det må jeg erkende.

Ordføreren.

Bestemt ikke! Jeg synes, det er rigtig godt, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Men jeg understøtter ikke og er ikke tilhænger af, at den arbejdskraft, man så ansætter, ikke får en ordentlig løn. Selvfølgelig skal de have det. Det er også derfor, at vi er ved at tage initiativer i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, der skal sikre, at dem, der kommer til Danmark for at arbejde, får en ordentlig løn, og at der ikke er tale om, at de bliver lønnet på en måde, der undergraver den danske model og det danske arbejdsmarked.

Tak til ordføreren. Næste taler er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for Enhedslisten, at Liberal Alliance ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Det går vel grundlæggende ud på, at alle arbejdsgivere skal forpligtes til at slå job op på Jobnet, at arbejdsgivere skal kontakte jobcenter og faglige organisationer, hvis de ansætter udenlandsk arbejdskraft.

For os er det helt centralt, at staten naturligvis ikke skal blande sig i, hvordan arbejdsgivere ansætter arbejdstagere. Man skal altså ikke blande sig i de rekrutteringskanaler, som arbejdsgivere benytter sig af; det må stå arbejdsgivere helt frit for. Det her er et bureaukratisk forslag, for i tilfælde af at man indførte det, skulle der jo være en eller anden kontrol fra det offentliges side med, om arbejdsgivere rent faktisk slog ledige job op på Jobnet. Hvad skulle sanktionen være, hvis ikke man gjorde det? Jeg synes, det er et virkelighedsfjernt lovforslag.

Mange arbejdsgivere, det kan være små håndværksmestre osv., har jo et netværk af folk, de ringer til, ofte måske nogen, de har haft ansat tidligere osv., som de ved mangler et arbejde. At forestille sig, at man skulle gå ind og lovgive om, at de hver gang skulle gå ind og slå et job op på Jobnet, vil være bureaukratisk, og det vil forståeligt nok blive meget, meget upopulært. Så det skal vi selvfølgelig ikke pålægge arbejdsgiver.

Så er der selvfølgelig også det juridiske spørgsmål, nemlig at det vil være i strid med de regler, der er, om den fri bevægelighed af arbejdskraft i EU, at der skulle være en særlig ansættelsesprocedure for udlændinge, og det vil der jo være, hvis det er sådan, at man skal foretage sig noget helt bestemt, hvis man påtænker at ansætte udenlandsk arbejdskraft, i det her tilfælde at informere om det. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Jeg vil til sidst sige, at lovforslaget jo også hviler på en grundlæggende forkert præmis, nemlig den, at når man ansætter udenlandsk arbejdskraft i Danmark, er det på bekostning af dansk arbejdskraft. Det er simpelt hen ikke korrekt. Det ville jo kun være korrekt i det tilfælde, at man troede på den antagelse, at der er et bestemt antal job i en økonomi. Det er der ikke, og derfor sker ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft i hvert fald over tid ikke på bekostning af dansk arbejdskraft. Så præmissen for lovforslaget er også grundlæggende forkert, og det er kun endnu en god grund til ikke at støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak. Og der er et spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Hvad det sidste angår, vil jeg da bede ordføreren om at studere, hvad der rent faktisk er sket, siden krisen slog igennem herhjemme i 2008, hvor det jo er et faktum, at der er fyret i tusindvis af herboende arbejdere, og at virksomhederne i meget stor stil har ansat østeuropæisk arbejdskraft i stedet for. Det kan dokumenteres med tørre tal.

Men bortset fra det vil jeg bare sige, at jeg fuldstændig kan bekræfte ordførerens forventning om, at jeg ikke havde nogen forventninger om, at ordføreren ville støtte det her forslag, for jeg har aldrig nogen sinde oplevet, at Liberal Alliance her i Folketinget har støttet nogen som helst forslag, der pålagde arbejdsgiverne nogen som helst forpligtelser i den her retning. Så hvorfor skulle Liberal Alliance dog gøre det i dag?

Derimod har jeg jo konstateret utallige gange, at Liberal Alliance har en stor appetit på og en stor iver efter at pålægge de arbejdsløse alle mulige forpligtelser og er parate til at idømme dem alle mulige sanktioner, hvis de ikke søger job tilstrækkelig energisk – efter Liberal Alliances opfattelse. Så jeg må sige tak, fordi ordføreren fuldstændig har levet op til mine forventninger.

Ordføreren.

Til det vil jeg sige, at der jo er den forskel, at ledige i Danmark er kraftigt subsidieret af de offentlige kasser gennem – i international sammenhæng – meget, meget lukrative overførselsordninger. Og med penge betalt af andre følger der som regel nogle krav til, at pengene bliver brugt på en fornuftig måde, i det her tilfælde, at den periode, hvor man får penge, mens man ikke har et arbejde, bliver så begrænset som muligt.

På den måde støtter vi jo ikke – heldigvis, og vi skal aldrig til det – arbejdsgivere med direkte subsidier. Det gør man i nogle tilfælde, energibranchen osv., men det er jo ikke det bærende princip i Danmark, at vi subsidierer arbejdsgivere. Og derfor giver det heller ikke nogen mening, at der skulle følge de samme krav med. Så igen synes jeg, at sammenligningen mildest talt er underlig.

Spørgeren.

Vil ordføreren dermed påstå, at når ordførerens parti er med til at give lettelser i selskabsskatten på 4 mia. kr., er det et forslag, hvor der pludselig følger en hel masse forpligtelser med for arbejdsgiverne til at investere i nogle job, eller hvordan hænger det sammen? Altså, vil ordføreren ikke godt bekræfte, at virksomheder i det her land hvert eneste år får milliarder i offentlig subsidiering, direkte og indirekte, uden at der følger nogen som helst forpligtelser med til at investere og skabe nogle job her i landet?

Ordføreren.

Jo, men der kommer vi jo ned til en helt fundamental uenighed mellem Enhedslisten og Liberal Alliance. Det at lette selskabsskatten er ikke subsidiering. Det kan det aldrig nogen sinde blive. Det er, at man siger til nogle virksomheder, der har tjent nogle penge: Nu skal I aflevere lidt færre af de penge, som I selv har tjent. Det er jo som udgangspunkt ikke statskassens penge, medmindre man altså går ind for, at alting burde nationaliseres. Det gør Enhedslisten muligvis, det må ordføreren selv redegøre for, men det gør vi ikke i Liberal Alliance.

Så de penge, virksomhederne tjener, er deres egne penge, og dem synes vi de skal beholde nogle flere af. De penge, som man får, når man er på dagpenge eller kontanthjælp, er penge, der kommer fra andre. Det er den fundamentale forskel, og derfor følger der også nogle krav med.

Tak til ordføreren. Og den næste taler er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Som jeg forstår det her forslag, har det til hensigt at gøre jobrekrutteringen mere tilgængelig for de arbejdsløse her i Danmark. Jeg er i essensen meget enig i Enhedslistens intention med forslaget og vil gerne bakke op om at sætte fokus på området. Men i Alternativet mener vi egentlig ikke, at det her forslag rammer særlig præcist i forhold til at løse den udfordring. For at kunne løse den her udfordring mener vi først og fremmest det kræver en kulturændring i mange virksomheder. Det er et arrangement, der skal drives af viljen til at gøre tingene rigtigt og ordentligt, også for fællesskabet.

Mange virksomheder er allerede på vej, andre halser efter. Og spørgsmålet er: Vil det her forslag bidrage til sådan en kulturændring? Og det er det, vi er skeptiske over for i Alternativet. Én ting er, at der ansættes gennem netværk, men hvis det er den enkelte virksomheds vurdering, at kvaliteten af arbejdskraften bliver bedre ved at søge gennem netværk end via det lokale jobcenter, synes jeg, udfordringen må være at styrke jobcentrenes indsats, så der bliver en større kvalitet i samarbejdet mellem dem og virksomhederne. Jobcentrene skulle jo gerne repræsentere sådan et slags netværk til mange relevante arbejdstagere. Jeg vil med andre ord gerne være med til at sikre, at samarbejdet med jobcentrene får en sådan kvalitet, at der rent faktisk er et ønske om at bruge jobcentrene, og ikke en tvang til det.

Når det kommer til udenlandsk konkurrence, vil jeg også understrege, at vi fuldt ud anerkender den problemstilling, som Enhedslisten stiller op, men jeg er bare ikke overbevist om, at det her indgreb har den ønskede effekt.

I Danmark er det kun en femtedel af de private virksomheder, der overhovedet overvejer at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og det er vel at mærke inklusive den arbejdskraft, der er så højt specialiseret, at vi ikke kan levere den i Danmark, altså inklusive jobs, hvor der ikke er konkurrence i forhold til danske arbejdssøgende. Og hvis vi går længere ned i tallene, kan vi se, at det faktisk kun er 1 pct. af virksomhederne i Danmark, som ansætter to tredjedele af al den nytilkomne arbejdskraft fra EU-10-lande og fra ikkevestlige lande. Det er sådan meget branchespecifikt – det kan være landbrug, fiskeri, rengøring osv. Og når man ser på de virksomheder, der ansætter udenlandsk arbejdskraft, er jeg også i tvivl om, hvorvidt det her forslag nytter noget. Jeg tror, at hvis virksomheder ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft, vil mange af dem gøre det uanset hvad, og derfor er jeg bange for, at mange af de her stillingsopslag kan blive proforma, og at man opslår stillingerne på jobportaler, når man gør det. Så udsætter man bare de arbejdsløse for at søge stillinger, som de i nogen grad ikke ville komme i betragtning til alligevel. Det betyder, at mange danskere kommer til at bruge tid på at søge en masse stillinger, som reelt ikke er disponible – det kan jeg godt frygte.

Alt i alt er vi bekymret for, at det her forslag skaber udgifter og unødigt bureaukrati for virksomheder og unødigt bureaukrati for myndighederne, der skal kontrollere proformajobopslag, og for de arbejdssøgende, der skal søge stillingerne, og derfor støtter vi det ikke. Vi mener, at man kan bidrage til at løse forslagets formål på en anden måde, nemlig ved at ledige sender uopfordrede ansøgninger til de virksomheder, der traditionelt ansætter udenlandsk arbejdskraft. Ledige skal jo i forvejen være aktivt jobsøgende, så det kan vel ikke være så svært for medarbejderne på landets jobcentre at identificere de virksomheder, der ansætter meget udenlandsk arbejdskraft, og sikre, at kanonen rettes mod dem, sådan at de altid har en stor bunke jobansøgninger fra danske ledige liggende, når jobåbningerne kommer.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Altså, det sidste ordføreren sagde, hænger da ikke sammen. Ordføreren argumenterer imod vores forslag, i forhold til man risikerer at slå nogle stillinger op, som er proformastillinger, fordi de alligevel bliver besat med udenlandsk arbejdskraft. Nu foreslår ordføreren så, at vejen til at løse det er nøjagtig det samme, nemlig at jobcentrene skal have de ledige til at søge stillinger i de virksomheder, der traditionelt ansætter udenlandsk arbejdskraft. Det er jo nøjagtig det samme.

Det her handler jo om at sikre, at alle ledige i det her land får en fair chance for at byde på de ledige job. Det er ikke det samme, som at de får dem, det er ikke det samme, som at der ikke bliver ansat udenlandske arbejdere i stedet for. Det er jo bare, fordi vi har erkendt, hvad de lovmæssige rammer er i forhold til det i dag, og at vi ikke kan klare det uden et opgør med EU-reglerne. Det her handler om at sikre fair konkurrence for alle ledige. Jeg fatter simpelt hen ikke, at Alternativet ikke vil være med til at støtte et sådant forslag. Det kan ikke være mere fair end det, vi foreslår her.

Ordføreren.

Vi vil gerne være med til at arbejde på den intention, der er, men vi vil hellere bruge nogle af de mange milliarder – jeg tror, det er 8 mia. kr. – anderledes. Jeg regnede ud – det er måske en lidt fræk udregning – at vi bruger 8 milliarder om året på jobcentrene. De formidler 40.000 jobs, og så kunne man lidt frækt sige, at det er 200.000 kr. pr. job, der bliver formidlet, hvis man siger, at jobcentrenes funktion udelukkende er at formidle jobs. De penge kan vi da få meget, meget mere ud af ved at sikre, at de steder, hvor jobbene er, hvor efterspørgslen er, bliver tæppebombet med ansøgninger. Det er da en meget mere direkte måde, synes jeg, at gå til det på end at bygge et system, som virker dyrt, og som vi ikke er sikre på virker, og hvor noget af det måske er i strid med EU-retten og også kræver sådan en mastodont af en administrativ sanktionsmodel.

Spørgeren.

Det her koster ikke ret mange penge. Jobnet.dk findes i forvejen, og det er ikke det store besvær for arbejdsgiverne, at de skal slå et ledigt job op. Det tager i hvert fald ikke længere tid for dem, end det tager for de ledige at søge det, eller end det tager for en ledig at lave sin profil på jobnet.dk. Det kan vi nok være enige om. Det er ikke mange sekunder, der skal bruges på det. Så jeg forstår ikke det der argument. Handler det ikke dybest set om, at Alternativet ikke bryder sig om at pålægge arbejdsgiverne noget? Er det ikke her, vi har problemet – fordi man tror på, at man med gode ord kan overbevise arbejdsgiverne om, at de skal give alle ledige i det her land en fair chance? Så spørger jeg bare: Hvad er det, der tyder på, at arbejdsgiverne er indstillet på det?

Ordføreren.

Det der med, at det bare er et tryk på en knap, og så har man slået en stilling op, passer ikke. Jeg er selv arbejdsgiver, og jeg har en lille virksomhed, så det er ikke så tit, jeg ansætter, men jeg gør det i ny og næ. Og hvis man skal slå en stilling op, både på jobportalen og på en række jobportaler i de faglige organisationer, skal man beskrive det – der skal jo et jobopslag til. Det kan måske tage en time alt i alt at få det beskrevet og få det slået op alle stederne. Hvis du ganger det med 500.000 om året f.eks., så bliver det alligevel til en overenskomstmæssig timeløn lidt af en udgift. Og hvis vi så siger, at mange af de stillinger netop i de firmaer, der skal slå jobbene op, alligevel vil blive fyldt ud af udenlandske arbejdere, som de har i deres netværk, så skal alle de danskere, der så tror, der er et arbejde, også bruge tid på at søge det, virksomhederne skal bruge tid på at besvare alle 300 jobansøgninger osv. osv. Set fra en virksomheds perspektiv er det altså ikke bare at trykke på en knap, der er altså en del arbejde i det her.

Tak til ordføreren. Den næste taler er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, de forrige ordførere har været godt omkring emnet. Jeg er enig med de fleste af dem, da de fleste af dem jo er skeptisk indstillet over for det her beslutningsforslag. I Radikale Venstre mener vi også, at vi skal lade beskæftigelsesreformen virke. Det er jo netop den reform, som skal sikre, at der kommer en langt tættere kontakt mellem jobcentrene og virksomhederne, og at jobcentrene har et overblik over, hvad det er for nogle job, der bliver ledige, og hvad det er, virksomhederne søger. Det er jo også dem, der skal kende de ledige.

Derudover er vi som bekendt rimelig optaget af den fri bevægelighed for arbejdskraft i EU. Det vil vi ikke lægge hindringer i vejen for. Det er vi blevet rige af i Danmark. Vi skal heller ikke overregulere vores virksomheder. De har ret til at ansætte, hvem de vil. De skal overholde reglerne, men de ved altså bedst, hvem der kan varetage opgaverne på deres egen virksomhed. Vi vil gerne være varsomme med at indføre yderligere bureaukrati, som jeg synes at bl.a. Alternativets ordfører netop har beskrevet det.

Så vi har respekt for den danske model. Det må være derigennem, man regulerer for de private virksomheder på det danske arbejdsmarked. Så vi er imod dette beslutningsforslag.

Tak. Der er spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg lyttede for at høre, om der skulle komme noget nyt, og det gjorde der så. Det er åbenbart disrespekt for den danske model, hvis man skulle pålægge virksomhederne at slå de ledige job op. Men så har vi jo allerede vist disrespekt for den danske model ved at pålægge offentlige virksomheder at slå jobbene op. Hvordan hænger det sammen? Hvad mente ordføreren med det, altså at det skulle være manglende respekt for den danske model at pålægge virksomhederne at slå ledige job op?

Ordføreren.

Jeg kan også indimellem gøre mig mine overvejelser om, hvor meget bureaukrati vi skal regulere med i det offentlige, men jeg synes, der er en hel grundlæggende forskel, nemlig at det er for offentlige midler inden for det offentlige, at vi varetager de lediges vilkår. Og jeg synes ikke, at vi kan pålægge private virksomheder, som kan være meget små, at skulle slå job op her, som de måske har besat, har arbejdskraft til, blot fordi vi vil sikre, at det kommer på en portal. Jeg tror, at det hverken gavner de ledige eller virksomhederne.

Spørgeren.

Nej, det tror ordføreren ikke, fordi ordføreren ikke har lyst til det. Jeg har ikke hørt nogen argumenter endnu. Jeg hørte bare det der med den danske model, og der vil jeg så bare høre, hvordan det skulle være et angreb på den danske overenskomstmodel, at man pålægger virksomhederne at slå nogle ledige job op. Det forstod jeg simpelt hen ikke. Jeg ville bare høre, om ordføreren er i stand til at forklare det, når nu den der finke røg af panden.

Ordføreren.

Nej, jeg har ikke talt om angreb på danske model. Jeg siger, at i Radikale Venstre har vi respekt for den. Vi tror på, at arbejdsgivere og arbejdstagere i fællesskab kan finde ud af at løse opgaverne, bl.a. at når vi har ledige i Danmark, er det også en fælles opgave at se, hvordan vi bedst indretter os, så flere kommer i job. Så kan vi fra politisk hold bidrage bl.a. med en beskæftigelsesreform, der sikrer, at jobcentrene har en langt mere opsøgende rolle i forhold til virksomhederne, at de er tilgængelige, og at de kender de virksomheder, der findes i deres lokalområde. Det er det, jeg mener med respekt for den danske model.

Tak til ordføreren. Næste taler i rækken er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

SF ser nogle gode muligheder i Enhedslistens forslag. Der skal være fair adgang til at søge ledige jobs, og det kræver et mere gennemskueligt arbejdsmarked. Det er et langt udskilningsløb for mange arbejdsløse at finde frem til de ledige job, og der er en tendens til, at ledige job kører rundt i lukkede cirkler, hvor job skifter hænder via personlige netværk. Og har man først været arbejdsløs i en længere periode, kan det være svært at kæmpe sig tilbage.

Det er jo klart, at firmaerne selv må bestemme, hvem de ansætter, men det er nødvendigt at gøre jobåbningerne synlige for alle. For at få understøttelse forlanger man jo af alle arbejdsløse, at de hver uge er på jobnet og hver uge søger job.

For at få kvalificerede medarbejdere, en god infrastruktur og i øvrigt service fra det offentlige, kan vi vel godt forlange af firmaerne, at de spiller med åbne kort ved at levere et mere gennemsigtigt arbejdsmarked.

Med en gennemførelse af det her forslag kunne vi forhåbentlig også slippe for den jammer, som vi med mellemrum oplever, når et firma klynker i medierne over ikke at kunne få medarbejdere. For det meste viser det sig bagefter, at de aldrig seriøst har søgt efter folk.

SF kan støtte beslutningsforslaget, men vi synes nok, at man skal kigge det kritisk igennem, så processen ikke bliver unødvendig bureaukratisk for virksomhederne.

Der er et spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare gerne takke ordføreren for den positive modtagelse og også takke ordføreren, fordi ordføreren forholder sig til det, der er formålet med forslaget. Jeg vil selvfølgelig gerne arbejde videre med ordføreren med, at hvis der skulle være nogle uhensigtsmæssigheder, skal de selvfølgelig løses.

Så vil jeg bare lige høre, om ordføreren ser, at der er nogle problemer, eller om det var, hvad skal man sige, en forsigtighedsbetragtning om, at der altid ved den videre behandling af et lovforslag vil kunne afdækkes nogle uhensigtsmæssigheder.

Ordføreren.

Nej, den bemærkning gik alene på, at jeg kunne være rigtig interesseret i, om man kunne finde nogle modeller, der kunne gøre det så let som muligt for firmaerne. Jeg tænker især på mindre firmaer, så de ikke føler, at de skal igennem en unødig bureaukratisk proces. Målet er vi enige om. Det er alene et spørgsmål om, om man kan forestille sig nogle tiltag, så firmaerne ikke bliver skræmt over det.

Tak til ordføreren. Næste taler i rækken er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Vi kan naturligvis ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg betragter det som en ren vennetjeneste til fagforeningerne, at man nu ønsker, at de skal have særstatus i forhold til andre organisationer. Man skal have jobopslag slået op på deres hjemmeside. Det er klart, at det vil være en meget stor fordel for dem. Så vil der komme en enorm trafik inde på deres hjemmeside, og det vil de selvfølgelig gerne have, men ud fra en rimelighedsbetragtning synes jeg, det er et ret underligt forslag. Det støtter vi selvfølgelig ikke. Det er ikke særlig markedsøkonomisk eller specielt fornuftigt at stille den slags krav til virksomheder. Så vi stemmer nej.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Tak for debatten. Den har jo været interessant på den måde, at vandene skilles, når vi kommer til sådan et helt konkret praktisk forslag som det her. Så bliver det jo tydeligt, hvilke partier der vil være med til at pålægge arbejdsgiverne nogle forpligtelser, så de også har et ansvar for, at alle de mange arbejdsløse, vi har her i landet, får den samme fair chance for at byde på de ledige job. Der er partier, der vil det, og der er partier, der ikke vil. Så jeg vil starte med at give en stor tak til Socialistisk Folkeparti for deres støtte vel vidende, at der i det videre arbejde kan være nogle ting, der skal rettes til. Det skal man altid være åben over for.

Men jeg skal så bare beklage, at det store flertal af partier her i Folketinget ikke har nogen ønsker om at give arbejdsgiverne nogle bestemte forpligtelser. Man vil ligesom ikke forholde sig til, hvad formålet er med det her forslag, nemlig at sikre, at alle ledige her i landet får en fair chance for at byde på de ledige job. Hvad kunne være mere rimeligt, hvad kunne være mere retfærdigt? Men formålet er også at sikre, at herboende ledige får mulighed for at byde på job, førend virksomhederne importerer arbejdskraft udefra. Men så elementære holdninger har man ikke hos det store flertal af partier i Folketinget, og det er jeg rigtig, rigtig ked af.

Sagen er jo, at vi i dag har ca. 170.000 jobparate arbejdsløse, der aktivt søger et job. Det fremgår af det, der hedder AKU, den store arbejdskraftundersøgelse, der bliver gennemført hvert kvartal. Det er 170.000 mennesker, der forgæves søger et job. Men der er tusindvis af job, der aldrig nogensinde bliver slået op, så de mennesker har en mulighed for at byde på dem. Vi har tit en diskussion om det. Dansk Arbejdsgiverforening udgiver det her blad, der hedder Agenda. Det udkommer en gang i kvartalet. Vi får at vide, at nu har der været mange tusinder forgæves rekrutteringer, altså situationer, hvor virksomhederne ikke har kunnet skaffe den arbejdskraft, som de gerne vil have. Sådan bliver det udlagt. I efteråret 2015 var der således 18.000 forgæves rekrutteringer, som det hedder. Det bliver stået stort op og brugt som argument for, at nu skal vi stramme rådighedsreglerne over for de ledige, de der dovne ledige, der ikke sørger for at tage de ledige job, der er.

Men når man kratter lidt i overfladen, viser det sig, at hovedparten af de job, det drejer sig om, aldrig nogen sinde har været slået op. Det er kun 35 pct. af disse forgæves rekrutteringer, der har haft et opslag på www.jobnet.dk, og kun i 25 pct. af tilfældene har virksomheden taget kontakt til jobcenteret. Så vil jeg med det samme sige, at det ikke er udtryk for, at de arbejdsløse ikke har søgt jobbene. Det er lige så vel et udtryk for, at arbejdsgiverne har skyndt sig at besætte stillingen til anden side. Så det her kan ikke tages som udtryk for, at der er en hel masse stillinger, der ikke bliver søgt af de ledige. Det skal bare lige med for forståelsens skyld. Jeg tager det med for at vise, at der er tusindvis af ledige job i det her land, der aldrig bliver slået op, med det resultat, at de mange tusinde ledige, vi har, ikke har en jordisk chance for at byde på dem, og det er vel ikke fair.

Samtidig ved vi – og det har 3F og andre fagforeninger dokumenteret gang på gang; man kan bare gå ind på 3F's hjemmeside, så ser man, at det vrimler med eksempler – at mange virksomheder i bestemte brancher bruger vikarbureauer, tit udenlandske vikarbureauer, til helt systematisk at importere arbejdskraft udefra til stillinger, som aldrig nogen sinde bliver slået op her i landet. Det kan vel heller ikke være rimeligt og retfærdigt. Det interessante er, at der jo er gennemført en undersøgelse – det er vist Dansk Arbejdsgiverforening, der selv stod for den – som viste, at 41 pct. af virksomhederne mener, at de kunne have gjort det bedre. De kunne have gjort mere for at gøre deres job tilgængelige for alle arbejdsløse selvfølgelig med det helt saglige formål, at så ville de også få et større udbud af kvalificeret arbejdskraft, som de så havde muligheden for at vælge iblandt, hvilket det her forslag på ingen måde begrænser dem i.

Så kommer Enhedslisten med et meget konkret og lavpraktisk forslag, som jo vil forbedre de lediges muligheder for at byde på de ledige job, der er, og i virkeligheden også forbedre virksomhedernes muligheder for at få et større udbud af ansøgere at vælge imellem. Og når vi så kommer med sådan et forslag, så skal vi høre jammer, klynk og klage over, hvor bureaukratisk det er, og at det er i strid med EU-reglerne og histop og kom herned. Ærlig talt, for mig lyder det mest som en dårlig undskyldning, fordi man ikke har lyst til at pålægge virksomhederne noget som helst.

Jeg har stadig ikke fået noget klart svar på mit spørgsmål. Når nu det er sådan, at vi faktisk har en bekendtgørelse fra ministeren, som pålægger alle offentlige myndigheder at slå de ledige job op, hvorfor kan vi så ikke bede eller pålægge de private arbejdsgivere at gøre nøjagtig det samme? Man kan jo ikke bruge henvisningen til, at det offentlige skal ansætte kvalificeret arbejdskraft. Det ville være underligt, hvis de private virksomheder ikke havde samme holdning. Det tror jeg faktisk de har. Men det kan jo ikke bruges som noget argument, for det forslag, Enhedslisten fremsætter, begrænser ikke virksomhedernes ret til at ansætte den arbejdskraft, de nu måtte have lyst til at ansætte, kvalificeret eller ej. Derfor holder det argument jo heller ikke.

Det her med, at det skulle være bureaukratisk og tungt, forstår jeg ikke. Det er da i hvert fald ikke tungere end det bureaukrati, man har lagt ned over de ledige. Men hvad består bureaukratiet i? Det består i, at virksomhederne skal lave en beskrivelse af den stilling, de gerne vil have besat. Den har de vel inde i hovedet i forvejen? Så kan de vel også lige bruge en halv times tid på at sætte sig ned og i jobnet.dk's elektroniske skemaer lave en profil på den stilling, de gerne vil have besat, sådan at de ledige kan se, om deres egen profil på jobnet.dk matcher den stilling, så de får en chance for at byde på den. Hvor svært kan det nu være?

Så er der det med, at det skulle være et indgreb i EU-rettens regler om fri bevægelighed. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det handler jo ikke om at give herboende arbejdere fortrinsret til at besætte stillingen. Nej, det handler om at begrænse, hvis man endelig skulle sige det, udenlandske arbejderes fortrinsret. Det er en ret i gåseøjne, det er ikke en ret, de har i lovgivningen eller andre regler. Det er en ret, der består i, at de bliver tilgodeset, fordi mange virksomheder bruger vikarbureauer til at importere arbejdskraft uden nogen sinde at slå stillingerne op her i Danmark. Så der er jo ingen forskelsbehandling i EU-rettens forstand i det her. Og derfor er der heller ikke tale om, at vi sætter nogen som helst stopklods op for – det kunne man godt ønske – at vandrende arbejdstagere kan komme hertil og søge arbejde, eller at man kan importere arbejdskraft ved hjælp af vikarbureauer. Jeg ville ønske, man kunne sætte sådan en stopklods op. Det kan vi ikke, sådan som EU-reglerne er lavet. Vi har forsøgt at lave et forslag, der faktisk kunne forbedre de danske herboende arbejdsløses muligheder for at søge på de ledige job inden for de gældende regler.

Så min konklusion er simpelt hen, at vi har en række partier her i Folketinget med undtagelse af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, som hellere vil dø end at pålægge virksomhederne nogle konkrete forpligtelser for at være med til at løse det konstaterede problem, som ingen har bestridt, men som alle sådan set har givet mig ret i eksisterer, nemlig at der er en skævhed, fordi der er en række ledige job, der ikke bliver slået op, med det resultat, at alle arbejdsløse ikke har den samme fair chance for at byde på dem. Så det er grundlæggende et spørgsmål om holdninger. Det må jeg desværre konstatere.

Jeg vil så bare glæde mig over, at Enhedslisten ikke står alene med det. Der er også et andet parti, nemlig Socialistisk Folkeparti, der gerne vil arbejde videre i den retning, og så bliver vi jo trøstigt ved. Det ved hr. Karsten Hønge og jeg. Vi skal nok blive ved længe nok, så skal det jo nok lykkes. Det kunne jo være interessant at gå ud og diskutere det i fagforeningerne og blandt alle de arbejdsløse. Jeg tror, vi ville få stor opbakning til sådan et forslag som det her. Tak.

Tak. Og der er spørgsmål fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Nu har hr. Finn Sørensen tre gange under den her debat sagt, at det, at Alternativet ikke støtter det her forslag, betyder, at vi under ingen omstændigheder nogen sinde tør pålægge nogen som helst virksomheder nogen som helst krav. Derfor er det altså utrolig vigtigt for mig – lige før jeg kommer til mit spørgsmål – at sige, at grunden til, at vi ikke støtter det her, er, at vi ikke tror på, det virker. Vi tror, det bliver utrolig dyrt for virksomhederne, vi tror, det bliver meget bureaukratisk, vi tror, der bliver slået en række proformajobs op, vi tror, det skaber unødigt håb hos de ledige, og vi er bange for en mastodont af en administrativ sanktionsmodel. Vi er i tvivl om, om noget af det i virkeligheden er i strid med EU-retten, og vi synes, der er en anden løsning, som vi selv har, som er bedre.

Hvordan kan hr. Finn Sørensen dog blive ved med at sige, at han i kraft af det i sig selv kan uddrage, at Alternativet aldrig vil pålægge de danske virksomheder nogen som helst krav?

Ordføreren.

Det har jeg ikke sagt, altså at man i alle mulige andre sammenhænge ikke ville. I den her sammenhæng har jeg ikke opfattet, at der er nogen som helst vilje fra Alternativets side til at forpligte arbejdsgiverne. Man tror, at man kan løse det her ved at tale godt for dem og ved at få jobcentrene til at fungere bedre i et samspil med virksomhederne. Det bliver der brugt rigtig mange penge på i forvejen, og alle jobcentre har hele tiden bestræbt sig på det. De bliver godt nok skældt ud af arbejdsgiverne for ikke at være gode nok. Jeg tror, at den kritik faktisk nogle gange er lidt uberettiget, for alle jobcentre har en stor interesse i at få afsat, om man så må sige, de mange arbejdsløse, de har.

Så mit indtryk er, at mange af jobcentrene med de ressourcer, de har til rådighed, og inden for de gældende regler, gør, hvad de kan for at formidle jobbene, ligesom mange, mange fagforeninger gør det uden at få nogen som helst modydelser fra det offentlige i den forbindelse.

Det her handler om at pålægge virksomhederne nogle forpligtelser til at løfte et ansvar, der jo sådan, kan man sige, også vil oprette en vis balance imellem alle de krav, man stiller til de ledige, så det måske så kunne blive nemmere for de ledige at forstå alle de forpligtelser, de har.

Tak. Spørgeren.

Helt konkret i forhold til det her forslag har vi syv grunde til, at vi synes, lige det her forslag, som ellers har en god intention, ikke er godt nok, ikke rammer, som det skal, og der håber jeg hr. Finn Sørensen vil anerkende, at når vi har syv gode grunde, er det altså ikke bare, fordi vi er bange for at pålægge virksomhederne krav.

Ordføreren.

Jeg må bare sige, at de syv gode grunde fremstår for mig som postulater. Jeg kan ikke se noget som helst bureaukratisk i, at virksomhederne skal beskrive den ledige stilling, de har, og slå den op på jobnet.dk. Det kan jeg altså ikke se noget bureaukratisk ved, det må jeg ærligt tilstå. Det der med EU-reglerne har jeg svaret på, og de andre er jo ikke konkretiserede.

Så, undskyld mig, det fremstår for mig som dårlige undskyldninger, fordi man ikke vil pålægge virksomhederne det. Så skulle man da hellere konkret gå ind i det og sige: Ja, virksomhederne skal også forpligtes. Og hvis man ikke lige synes, at den måde, vi har gjort det på, var god nok, kunne man jo konkretisere det. Her har man jo vendt sig imod ideen som sådan, nemlig at arbejdsgiverne skal forpligtes, og det er jeg da rigtig skuffet over, når det kommer fra Alternativet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.