PRESSEMEDDELELSE
København og Aarhus d. 9/5 2016
Forskning i thorium-atomkraft giver ingen mening
På onsdag den 11. maj diskuterer Folketinget et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om støtte til
forskning i atomkraft. Forslaget skal sikre, at forskning i thoriumbaseret atomkraft understøttes på linje
med andre energiteknologier som f.eks. vedvarende energi. Hovedargumenterne for beslutningsforslaget
er, at thoriumbaserede atomkraftreaktorer skulle være mere sikre og miljøvenlige end reaktorer, hvis
brændstof er uran-235 [1]. Formelt er der ikke noget i vejen for, at private investorer og nogle offentlige
instanser allerede kan finansiere thoriumforskning[2]. Imidlertid er denne type forskning så udsigtsløs, at
ingen danske investorer vil bruge penge på den. Da atomkraft ikke indgår i dansk energiplanlægning, vil
beslutningsforslaget, hvis det vedtages, betyde at energiforskningen bruges på emner, der er irrelevante for
energiforsyningen.
”At atomkraft
baseret på thorium er specielt mere sikker end uran, er en myte, der for længst er aflivet”,
udtaler Gunnar Boye-Olesen fra organisationen VedvarendeEnergi. Thoriumbaseret
atomkraft giver også
langlivet, højradioaktivt affald. Og risikoen for ulykker og spredning af radioaktivt materiale forsvinder ikke.
Påstanden om, at thorium ikke kan bruges til våbenformål er heller ikke korrekt. Både USA og Indien har
gennemført prøvesprængninger med uran-233, som er det stof, der i virkeligheden driver et thoriumbaseret
atomkraftværk, hhv. i 1960’erne og i 1998. Samlet set er atomkraft baseret på thorium lige så udsigtsløst
som anden atomkraft, og hvis der bruges danske energiforskningsmidler hertil, vil det blot gå ud over
forskning og udvikling til den danske omstilling til vedvarende energi. Man kan spørge sig selv om det er det
egentlige formål med forslaget? ”
I 2008 konkluderede en norsk regeringsrapport fra
Statens strålevern,
at der i princippet ikke er forskel på
konventionelle thorium- og uranbaserede atomkraftreaktorer. Begge kan forårsage udslip af radioaktive
stoffer til luft og vand og repræsenterer en ulykkesrisiko, specielt i forbindelse med potentielle,
ukontrollerede kædereaktioner, der i værste fald kan føre til en nedsmeltning af reaktorkernen [3].
Herudover er en af hovedindvendingerne mod den kommercielle thoriumbaserede atomkraftteknologi –
de såkaldte fjerdegenerationsreaktorteknologier – at det på trods af mange års forskning stadigt er
usikkert, om de teknisk kan realiseres. Desuden er det usandsynligt, at de bliver økonomisk
konkurrencedygtige i forhold til andre energiteknologier, først og fremmest vedvarende energi.
”Beslutningsforslaget er ikke den bedste anvendelse af de folkevalgtes tid”,
udtaler Niels Henrik Hooge fra
NOAH Friends of the Earth’s Urangruppe.
”I Folketinget burde man i stedet diskutere, hvordan man bedst
fremmer forskningen i vedvarende energi, fremfor at bruge tid på et meningsløst forslag om forskning i
thorium. Forskning i nuklearteknologi har gennem mange år fået langt mere EU-støtte end bæredygtige
energiteknologier. Hvis man i støtten til nuklearrelateret forskning i EU medregner finansieringen af det
skandaleramte 100-milliarders kroner fusionsprojekt ITER, som Danmark også er en del af, får forskningen i