Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 134:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Center for Socialøkonomisk Iværksætteri, Virksomhed og Vækst.

Af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Tak for det. Alternativet har foreslået, at der oprettes et center for socialøkonomisk iværksætteri, virksomhed og vækst for yderligere at styrke indsatsen, der fremmer socialøkonomien i Danmark. Vi kan alle være enige om og, synes jeg også, skal være enige om, at de socialøkonomiske virksomheder leverer en vigtig og samfundsgavnlig indsats hver eneste dag. De er med til at skabe innovative løsninger på flere af samfundets udfordringer, og gennem beskæftigelse og uddannelse skaber de også en meningsfuld hverdag for nogle af de mennesker, som på en eller enden måde måske har det svært eller er udsat.

For nylig var jeg i Aarhus for at besøge den registrerede socialøkonomiske virksomhed, der hedder Huset Venture, som beskæftiger sig med udsatte mennesker. Her mødte jeg en lang række ildsjæle, som arbejder for at skabe en bedre og mere meningsfuld hverdag for deres ansatte. Jeg kunne også ved selvsyn konstatere, hvordan de gennem arbejde og uddannelse er med til at skabe gode rammer i en ellers usikker hverdag, hjælper mange borgere videre i deres tilværelse og også videre til et lønnet job. Det er borgere, der ellers måske ville være fortsat med at være på overførselsindkomst.

Huset Venture løfter en opgave, der er vigtig for samfundet, men opererer på markedsvilkår som alle andre virksomheder. De arbejder blot efter socialøkonomiske kriterier. Jeg lægger stor vægt på, at vi har en velfungerende socialøkonomisk sektor og også dynamiske virksomheder inden for feltet. Derfor har jeg også udpeget dette område som et af fokusområderne for Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, som jeg lancerede i februar måned, og hvis formand jo er udpeget, og det er Dan Boyter, som har lang erfaring med socialøkonomiske virksomheder, bl.a. gennem sin tid hos Pressalit.

Dialogforums virke står på skuldrene af en tidligere indsats, nemlig Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder, som kom med forslag til, hvordan man kunne styrke og fremme socialøkonomien. Derfor har jeg faktisk også inviteret flere af det tidligere råds medlemmer til at deltage i Dialogforum, og det er mit håb og også tro, at Dialogforum kan være med til at understøtte virksomhederne i at tage samfundsansvar og støtte de socialøkonomiske virksomheders arbejde med at skabe vækst på en måde, der skaber størst mulig værdi for den enkelte virksomhed, men også for samfundet.

Dialogforum skal bl.a. udvikle og formidle viden om tendenser inden for samfundsansvar og socialøkonomiske virksomheder og medvirke til at etablere partnerskaber på området. Ud over Dialogforums arbejde for at fremme socialøkonomi er det vigtigt at sige, at Erhvervsstyrelsen fortsat er indgangen for information og vejledning af bl.a. offentlige aktører, virksomheder og civilsamfundet om socialøkonomi. Styrelsen vejleder også om de lovgivningsmæssige forhold og registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder

Derfor er det også min vurdering, at regeringens indsats for at fremme socialøkonomien fremadrettet i regi af Dialogforum og Erhvervsstyrelsen ligger på et helt fornuftigt leje. Indsatsen i dag støtter udviklingen af området gennem bl.a. videndeling, fremme af virksomhedernes engagement og socialøkonomiske partnerskaber. Dertil kommer, at Dialogforum nu også får en direkte politisk mulighed ved at komme med indspil til den politiske dagsorden og ikke mindst bringe forslag på banen.

Det er vigtigt for mig, at vi fremmer den dagsorden gennem tiltag, der er håndgribelige og har en direkte og mærkbar effekt for virksomhederne, og ikke gennem øget bureaukrati. Det er i min optik håndgribeligt og mærkbart med f.eks. en støtteordning, der kan støtte de socialøkonomiske virksomheder økonomisk, men det er ikke nødvendigvis det, forslaget i dag tager sigte på.

Jeg må derudover notere mig, at den finansiering, som Alternativet anviser ved at foreslå at hæve fradragsgrænsen for registreringsafgiften for benzin- og dieselbiler, for mig ikke umiddelbart er en løsning, som jeg kan støtte, og som regeringen dermed kan støtte.

Så selv om det er en prioriteret opgave og ikke mindst en prioriteret opgave for Folketinget at have drøftelser om de socialøkonomiske virksomheder og den socialøkonomiske sektor, er jeg altså ikke enig i det, som er baggrunden for det finansielle, som Alternativet ender med at prioritere. Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre en indsats, og det vil jeg også lægge mig i selen for, hvad angår de socialøkonomiske virksomheder. Jeg tror, at meget mere kan gøres, og jeg mener også, at det, der er afgørende i den her sag, er, at der er politisk opmærksomhed fra ministerens side på de socialøkonomiske virksomheder. I den forbindelse kan jeg nævne, at jeg allerede i min tid som minister har besøgt indtil flere socialøkonomiske virksomheder, og at jeg også tidligere, før jeg blev minister, har været optaget af dette felt. Derfor er der jo grund til at notere, at der forhåbentlig er et bredt flertal i Folketinget, der støtter ideen med at fremme de socialøkonomiske virksomheder, men også sikrer, at der ikke mindst bliver skabt mere viden og vejledning om, hvordan man kan blive en socialøkonomisk virksomhed, hvis man måtte have lyst til det.

Dermed kan jeg så konstatere, at regeringen ikke kan støtte det konkrete beslutningsforslag, men er enig i, at det er vigtigt med diskussionen og ikke mindst debatten om, hvordan vi kan holde politisk fokus på at fremme indsatsen for og bidragene fra de socialøkonomiske virksomheder.

Tak til ministeren. Der er en enkelt til kort bemærkning. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak til ministeren. Jeg er helt enig i, at det er til gavn for et område at have ministerens interesse og opmærksomhed, så det er også godt for de socialøkonomiske virksomheder.

Jeg vil gerne bore lidt ned i det der med Dialogforum, som der jo er skabt, kontra det, som Alternativet egentlig foreslår her, og som handler om den konkrete rådgivning til den enkelte, som ønsker at starte op. Og jeg vil gerne høre lidt om, hvor ministeren tænker man så kunne arbejde med det, da det jo lidt er to forskellige ting, altså sådan som jeg opfatter det råd, der allerede tidligere på året blev nedsat af ministeren.

Ministeren.

Altså, Dialogforum har bl.a. mulighed for at sætte rammerne for en konference om socialøkonomiske virksomheder, og det håber jeg også de vil gøre, hvilket ville kunne danne baggrund for, at man også får en bedre videndeling.

Som jeg nævnte i min tale, er der jo også medlemmer, som har gode erfaringer med det arbejde, der fandt sted tidligere. Derfor har det også været vigtigt for mig, at nogle af de medlemmer fik mulighed for at fortsætte, og jeg kan da nævne, at tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Line Barfod nu også har sagt ja til at være med i Dialogforum. Så ja, det er rigtigt nok, at der er forskel på det, Alternativet foreslår, og Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst.

Men jeg synes nu også, at man ligesom skal lade det arbejde, som jeg har sat i gang, løbe videre, og så kommer vi jo højst sandsynligt til at diskutere, om der ikke kan tages initiativer, som kan være med til at understøtte det.

Jeg synes måske også, det kunne være en god idé at få en mere direkte dialog med Dialogforum om, hvor de ser at der faktisk kan være nogle behov for indsatser, som måske ikke nødvendigvis er noget, som jeg eller for den sags skyld erhvervslivet er opmærksom på.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg er helt enig i, at der sidder nogle rigtig fornuftige mennesker i det råd, som ministeren har nedsat, og som netop har meget viden om det her område.

Jeg må så måske væbne mig lidt med tålmodighed, for en ting er jo, at vi kan bruge noget viden på f.eks. konferenceplan. Men det, jeg mener er så nødvendigt, er jo, at der desuden er den her vejledning og rådgivning til de nye, som gerne vil starte op. Og det er jeg lidt nysgerrig på om ministeren ser kan ligge i det her. Det er jeg ikke helt sikker på jeg forstod ud fra svaret. Det kan være, min forståelse fejler her.

Men jeg vil i hvert fald gerne høre, om man tænker, at nye iværksættere, der ønsker at lave socialøkonomiske virksomheder, kan rådgives i Dialogforum.

Ministeren.

Nu er det jo ikke tænkt som andet end et forum. Og det er klart, at hvis man skal til at lave direkte rådgivning, vil det også kræve medarbejderressourcer. Men min pointe er, at det her dialogforum kan være med til at sætte fokus på nogle af de områder, hvor der er behov for yderligere vejledning, eller hvor man måske oplever, at der er kommuner, der gør det godt, og så kan man være med til at fremhæve det.

For der bliver taget rigtig mange gode initiativer mange steder, men de er måske ikke kendt kommunerne imellem, og nogle af de udfordringer, vi generelt ser i Danmark, skyldes vel, at vi ikke er gode nok til at lære af hinanden.

Jeg tror, at der lige præcis på det her felt er mange private virksomheder, der godt kunne stille deres viden til rådighed, men der er også kommuner, der gør det rigtig, rigtig godt, og hvor et samspil mellem KL og erhvervslivet kunne være meget, meget nyttigt for at samle op på den viden. Så det handler ikke nødvendigvis kun om at skabe viden, men også om at stille den til rådighed.

Tak til ministeren. Næste taler er ordfører fru Mette Reissmann fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Forslagsstillerne vil med B 134 finde midler til at oprette et videns- og innovationscenter inden for socialt iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder.

Forslaget slår en åben dør ind. For som bemærkningerne beskriver, blev midlerne til Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder med finansloven 2016 ikke forlænget. Dermed er der en række uløste opgaver, der indtil årsskiftet blev løftet. Det er jo trist og endnu et godt eksempel i den i forvejen lange række på, at blå bloks finanslovsprioriteringer er forankret et andet sted, end hvor Socialdemokraterne ville have prioriteret. Med finansloven 2016 prioriterede blå blok som bekendt boligejerne, der har rigeligt, og i øvrigt også at gøre dyre biler billigere.

Jeg vil også gerne have lov at bemærke, at forslagsstillerne, der jo selv delvis stod bag den udgiftsdrivende del af finansloven 2016 med boligjobordningen, nu selv fremsætter forslag, der imødekommer et behov, der er opstået, fordi en bevilling på finansloven 2016 ikke blev forlænget. Det synes jeg er værd at notere sig.

Bortset fra det er selve forslaget selvfølgelig sympatisk. Det synes vi. Der kan bestemt være god grund til at udbrede socialøkonomiske erfaringer, som der bliver gjort rundtomkring, og i det hele taget fremme området. For Socialdemokraternes vedkommende kan vi ikke bakke op om forslaget, for det første med baggrund i de i beslutningsforslaget ufinansierede udgifter, det medfører. For det andet er det også rimeligt at spørge sig selv, om et vækst- og videnscenter er vejen til fremdrift på det her område. Er der ikke snarere behov for reelle investeringer? Jeg vil i hvert fald fremføre den påstand, at det er mindst lige så afgørende at sikre, at der findes finansielle incitamenter til at investere i socialøkonomisk innovation og socialøkonomiske virksomheder, hvilket forslaget som bekendt ikke understøtter.

Så med de ord vil jeg bare slutte af med at sige, at Socialdemokraterne ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger. Næste taler er ordfører Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, fru formand. Fra Dansk Folkepartis side vil vi da også gerne kvittere for det initiativ, som i dag er kommet fra Alternativets side, til, at vi også her i Folketinget får lejlighed til at diskutere lidt om de arbejdsvilkår, der i dag er for de mange socialøkonomiske virksomheder rundtomkring i Danmark.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti har haft relativt stort fokus på, at netop de rammer, som vi skal tilbyde de her socialøkonomiske virksomheder, også skal være på et højt niveau. Det var jo også derfor, vi som det eneste af de blå partier støttede den forrige regering i den lovgivning, som kom, om arbejdsvilkårene for de socialøkonomiske virksomheder, hvor der kom en række forbedringer. Derfor var vi selvfølgelig også provokerede af, at den nuværende regering i forbindelse med det finanslovsoplæg, der kom for 2016, valgte at nedlægge det her Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder og i stedet for på et lidt lavere niveau, kan man sige, rent økonomisk og indsatsmæssigt, ønskede at have fokus på det her råd, Dialogforum, omkring socialøkonomiske virksomheder. I Dansk Folkeparti mener vi faktisk, at det var en forkert prioritering, at man ikke bibeholdt det vækstcenter, som vi havde dengang.

Hvad kan man så gøre ved det? Ja, man kan vælge at gøre det, som Alternativet foreslår her, dog med en finansiering, som vi ikke sådan rigtig synes er særlig god. Det anerkender vi, så det er nok ikke der, vi skal finde pengene, hvis det er. Men de ting, som vi har forbeholdt os at gøre i Dansk Folkeparti, er, at vi gerne vil højne det her initiativ igen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, som jo snart begynder igen, for det kommende finanslovsår, altså 2017, og der er det et initiativ, som vi selvfølgelig gerne vil have fokus på. Så er der også det, om der kan komme nogle forhandlinger forud for det, og det vil jeg jo ikke afvise – det kommer selvfølgelig også an på, hvordan regeringen forholder sig til det. Så vil vi selvfølgelig også gerne forhandle om et forbedret initiativ allerede i den nuværende samling, før finansloven for 2017.

Men i hvert fald vil vi også være med til at sikre, at det her beslutningsforslag får en god behandling i udvalget. Vi vil også gerne være med på at forhandle en beretning på plads, som forpligter på et højere niveau end det, vi måske typisk gør i mange af de beslutningsforslag, som vi opererer med her i Folketinget. Tak.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil blot kvittere over for ordføreren for både det arbejde, Dansk Folkeparti tidligere har været med til at gøre for de socialøkonomiske virksomheder, og også for ordførertalen her. Jeg ser meget frem til, at vi prøver at komme frem til noget. Så er der måske den her finansiering, som står i vejen for, at Dansk Folkeparti støtter fuldt ud, men jeg er sikker på, at med de trods alt begrænsede midler, vi skal finde, i forhold til den store pengekasse kan vi komme frem til noget, om ikke andet nogle intentioner, for at arbejde videre for at få styrket det her område. Vi tror virkelig på, at det er afgørende for udviklingen i hele Danmark og ude i kommunerne, at vi har stærke socialøkonomiske virksomheder. Der skal bruges rådgivning. Så tak til ordføreren.

Ordføreren.

Jeg kan kun kvittere for det samme og sige, at vi nok skal finde ud af det. Tak.

Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu, så næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ligesom jeg indledte mit indlæg i debatten om de to foregående forslag, vil jeg sådan set også her igen sige, at det er et vigtigt tema, som Alternativet berører. Socialøkonomiske virksomheder er et værktøj, som kan bruges til at sikre rigtig mange gode resultater, være med til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i gang, få noget op at stå, som ellers ikke ville virke, og være med til at sikre et arbejdsmarked, der også er lidt bredere. Så det er et vigtigt tema.

Jeg skal sådan set ikke gentage mange af de argumenter, som erhvervs- og vækstministeren er kommet med. Jeg kan blot konstatere, at nogle af de ting, der er udløbet, er afløst af andre ting, hvor de her opgaver fortsat ligger og er forankret, og hvor man kan søge vejledning, inspiration og sparring for at være sikker på, at man har den fornødne viden og indsigt for at understøtte udviklingen.

Derfor vil jeg igen sige, og jeg var måske også lidt inde på det i diskussionen af de tidligere forslag, at det måske ikke er den optimale vej at etablere yderligere initiativer, der ligger parallelt med andet, således at der bliver flere veje til samme formål. Der er en relativt klar arbejdsdeling i dag. Tingene er forankret. Laver man noget, der ligger ved siden af, bliver det ikke nødvendigvis mere overskueligt.

Der er selvfølgelig også et økonomisk spørgsmål i det her. Det var der også i de øvrige. Alternativet skriver jo ikke i de enkelte beslutningsforslag, hvor pengene skal komme fra. Jeg ved godt, at det er bilisterne, der skal holde for, når man ser på det som et samlet initiativ. Det synes vi ikke er nogen god finansieringskilde.

Derfor må jeg bare konstatere, at det er et vigtigt tema. Det er noget, regeringen har taget hånd om for at sikre en klar forankring, en klar ansvarsfordeling. Man ved, hvor man skal henvende sig, og det er noget, som er vigtigt at understøtte, men det konkrete forslag fra Alternativet kan vi ikke støtte fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Næste taler i ordførerrækken er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Okay, jeg kan se, at det er hr. Rune Lund i stedet for. Værsgo.

Tak for det. I Enhedslisten er vi meget positive over for Alternativets forslag om at finde penge til et offentligt vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten var ærgerlige over, at regeringen ikke kunne finde de ca. 8,5 mio. kr., det kostede at drive det tidligere center, som derfor måtte lukke sidste år. Det var ærgerligt, for vi er enige med Alternativet i, at de socialøkonomiske virksomheder er et vigtigt område at understøtte, fordi man her kan sikre beskæftigelse til grupper, der typisk er marginaliserede på det danske arbejdsmarked.

De socialøkonomiske virksomheder er et af de redskaber, der bedst sikrer disse marginaliserede grupper en chance på arbejdsmarkedet. Og derfor var det også uforståeligt set fra Enhedslistens side, at regeringen, der har så travlt med at jage de ledige for at få dem i job, ikke kunne finde det her relativt beskedne beløb til at fortsætte vækstcenteret, der jo faktisk var med til at understøtte udviklingen af virksomheder, som netop sørger for at hjælpe svage grupper i beskæftigelse – noget, som diverse kontanthjælpsreformer har haft meget begrænset held med. Der har altså været masser af fokus på, hvordan man med straf og kontrol med udsatte mennesker i Danmark kan svinge pisken over dem, for at få dem til at finde et arbejde, og det har haft en meget ringe effekt. Det skaber stort set ikke nogen ekstra arbejdspladser, det skaber ikke jobs, det får ikke folk i arbejde. Og samtidig har man ikke villet prioritere det område med de få midler, det egentlig kræver, netop for at skabe en gulerodseffekt og positive incitamenter og en, hvad skal man sige, positiv tilgang til at kigge på den lyst, som mennesker i samfundet har til at ville bidrage. Så der har været et helt skævt fokus fra regeringens side her, som vi i Enhedslisten er meget uenige i.

Efter Enhedslistens opfattelse var det tidligere vækstcenter en ret pæn succes, og vi har også kunnet konstatere, at SFI i hvert fald mener, at centeret har hjulpet de sociale entreprenører, som var involveret, og dermed udfyldt sin funktion. Og derfor kunne man jo også stille spørgsmålet – og det vil vi også gøre heroppefra – om man ikke simpelt hen skulle starte med at starte det center op igen og køre det videre, sådan som det kørte, inden det blev lukket, frem for måske at oprette et helt nyt center, som Alternativet foreslår. Umiddelbart tænker vi, at det ville være mere smidigt simpelt hen at starte vækstcenteret op igen, sådan som vi kendte det, fordi det jo faktisk fungerede rigtig godt. Det er muligt, at vi taler om nuancer her, men det er vi i hvert fald meget indstillet på at diskutere i det videre udvalgsarbejde. Der er i hvert fald helt tydeligt noget her, hvor der er mulighed for at lave nogle fornuftige tiltag.

Jeg kan se en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Når hr. Rune Lund står på Folketingets talerstol og siger, at de reformer, man har lavet, vedrørende f.eks. kontanthjælp, dagpenge, efterløn osv. osv. ikke har virket, hvad bygger hr. Rune Lund så det på?

Ordføreren.

Jeg bygger det f.eks. på, at i forbindelse med den kontanthjælpsreform, som den nuværende regering står for, kan vi jo se, at tallene dokumenterer, at den har en meget ringe beskæftigelseseffekt. Men vi kan samtidig se, at tusindvis af mennesker bliver gjort fattigere – mennesker, som i forvejen befinder sig nederst i samfundet; mennesker, som i forvejen er dem med færrest midler i samfundet. Hvis vi f.eks. snakker kontanthjælp, skal vi jo ikke glemme, at for at man overhovedet kan få kontanthjælp i det her land, så må man jo ikke eje for mere end 10.000 kr.; så må man ikke have værdier, der kan omsættes, sådan at man har for mere end 10.000 kr.

Det er de mennesker, som regeringen, blå blok og i særdeleshed Liberal Alliance ustandselig svinger pisken over. Så er det bare, at jeg undrer mig over, at man – når der her er et initiativ, hvor man kan støtte socialøkonomiske virksomheder – ikke vil give et lillebitte beløb til at se, om man ikke kan gøre noget positivt. Der må jeg bare konstatere: Der vil regeringen, Liberal Alliance og blå blok en helt anden vej, end Enhedslisten vil.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Hr. Rune Lund stod på Folketingets talerstol og sagde, at reformerne ikke virkede, at det ikke var noget, der øgede beskæftigelsen. Det er jo faktuelt forkert. Det er noget pjat at stå og sige. Der er jo lavet utallige analyser, hvor man har kigget ud i den virkelige verden og set på, hvilken betydning forskellige reformer har haft for beskæftigelsen, for rigtige, virkelige mennesker i den virkelige verden. Og de virker.

De virker. De har øget beskæftigelsen. Det er utroligt, at Enhedslisten og i det her tilfælde hr. Rune Lund kan stå og sige den ene usandhed efter den anden om de reformer, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, og som har haft en effekt i den virkelige verden. De har øget beskæftigelsen. I fraværet af de reformer havde der været flere mennesker på overførsel – med lavere indkomster, end de har nu, altså fordi vi har lavet reformer. Så lad være med at stå og sige ting, som man ikke kan dokumentere. Det er ikke værdigt, for at være helt ærlig.

Ordføreren.

Jeg kan dokumentere, og det er fastslået, at den kontanthjælpsreform, som Liberal Alliance står bag, og som regeringen står bag, skaber meget få jobs, men kaster tusindvis af mennesker ud i fattigdom. Og den kontanthjælpsreform er superrelevant her, for det her forslag handler jo netop om at se på, hvordan marginaliserede på arbejdsmarkedet kan få en mulighed for at spille en rolle og komme ind og blive en del af samfundet.

Der må jeg bare konstatere at hr. Joachim B. Olsen er meget villig til at svinge pisken, men når der skal laves nogle positive incitamenter og gøres noget, som kan gøre en reel forskel, sådan som Socialforskningsinstituttet f.eks. også mener, så vil hr. Joachim B. Olsen ikke være med.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og næste ordfører i rækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Som flere andre ordførere har været inde på, er der jo igangsat nogle initiativer i forhold til socialøkonomiske virksomheder, som ministeren var inde på. Og vi synes sådan set, at det er vigtigt, at de initiativer, der er blevet taget, får lov til at udvikle sig, om man vil, og blive evalueret, inden man tager nye initiativer på præcis det samme område. Derfor kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, som Alternativet har fremsat.

Til hr. Rune Lund vil jeg så sige, at vi alle sammen herinde kerer os om dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Det gør vi også i Liberal Alliance, og vi har fremsat forslag til, hvordan man kan få nogle af de allermest udsatte ind på arbejdsmarkedet igen. Og det er nogle forslag, som jeg håber Enhedslisten vil støtte.

Men jeg må sige, at fordi man vil reducere nogle af verdens højeste ydelser og lave reformer af kontanthjælpssystemet for at få folk ind på arbejdsmarkedet, fordi vi ved fra den virkelige verden, at det rent faktisk virker, så er det ikke et udtryk for, at man vil piske nogen. Det er det simpelt hen ikke. Det er en retorik, som jeg ikke synes man bør bruge.

Vi kan være uenige om, hvilke initiativer man skal tage. Men jeg synes ikke det er gavnligt for den politiske debat at sætte spørgsmålstegn ved vores og andre partiers intention om at få folk, som har levet mange år på overførselsindkomst, ind på arbejdsmarkedet.

Enhedslisten er aldrig med til at lave reformer af noget i overførselsindkomstsystemet. Der er blevet lavet mange af dem, og som jeg sagde i mit spørgsmål til hr. Rune Lund, da han stod på talerstolen, så har de virket. De har øget beskæftigelsen. De har flyttet mennesker, som levede et liv på overførselsindkomst og under kontrol af kommunen og alt muligt andet, ind på arbejdsmarkedet og gjort dem til herre over deres eget liv. Det er for mig at se en meget, meget ansvarlig socialpolitik. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Rune Lund, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Jeg vil bare kommentere det faktum, at da kontanthjælpsreformen i november blev fremlagt af regeringen, fremlagde man en reform, som ville ramme omkring 150.000 mennesker, men som ifølge regeringen selv ville skabe få hundrede jobs. Og så er det bare, jeg spørger: Er det en fornuftig måde at lave reformer på?

Det synes vi ikke i Enhedslisten. Vi vil gerne lave reformer, der forbedrer forholdene for kontanthjælpsmodtagere. Vi ved også, hvor vi gerne vil tage pengene fra, for vi vil gerne beskatte nogle af de mennesker, som Liberal Alliance aldrig vil beskatte. Vi vil gerne lave en skattereform, hvor vi sænker skatten for de mennesker, som tjener 300.000 kr. eller mindre. Og vi vil gerne hæve skatten for dem, der tjener mest i det her samfund. Vi vil lave en omfordeling.

Generelt vil vi også rigtig gerne se på, hvordan man kan lave en gulerod og se på de gode ønsker, muligheder og gode intentioner, som mennesker har for at være en del af det her samfund og deltage, frem for at der altid skal tages udgangspunkt i, at den eneste måde at få folk, der har det svært, til at lave noget på, er ved at straffe dem og give dem pisk og tage pengene fra dem.

Det er jo det, vi desværre konstant hører fra Liberal Alliance, altså at det er den medicin, der skal bruges, når man skal have folk i arbejde og væk fra forsørgelse.

Ordføreren.

Når Enhedslisten siger, de vil forbedre forholdene for kontanthjælpsmodtagere, så betyder det flere penge. Jeg kan huske, at man i Enhedslisten fremsatte et forslag om, at ingen på overførselsindkomst skulle have mindre end 15.000 kr. om måneden. Det ville mindske beskæftigelsen i Danmark markant og betyde, at mennesker, som før var i arbejde, kom på overførselsindkomst og stod uden for arbejdsfællesskabet.

Det ville gøre os alle sammen fattigere, og det er gennemgående et kendetegn ved Enhedslistens politik, at i den virkelige verden ville den ikke gøre noget godt for mennesker, fordi den ville gøre hele samfundet fattigere og betyde færre ressourcer i skoler og hospitaler. Der ville være langt færre mennesker, der var i beskæftigelse, og dermed havde mulighed for at være herre over deres eget liv, fordi de tjente til deres eget ophold her i livet og kunne forsørge deres familier og være positive rollemodeller for deres børn. Det er det, der er virkeligheden ved Enhedslistens politik.

Men Enhedslisten er formidabel til at fremstå som et parti, der kerer sig og er meget sympatisk. Men det skal man ikke bedømme partier på. Man skal bedømme dem på konsekvenserne af deres politik, og konsekvenserne af Enhedslistens politik er et fattigere Danmark med flere mennesker på overførselsindkomst. Det synes vi sådan set ikke er noget mål at stræbe efter.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Konsekvensen af Enhedslistens politik er – rigtigt – at hvis vi kunne bestemme, ville vi forbedre forholdene for f.eks. kontanthjælpsmodtagere. Vi ville også stemme for et rigtig godt forslag som det her, som øger beskæftigelsesmulighederne for udsatte grupper. Vi ville f.eks. så til gengæld ikke tage uansvarlige beslutninger som at sænke selskabsskatten. Vi ville heller ikke tage uansvarlige beslutninger som at sænke topskatten. Det giver stort set ikke nogen jobs, men det koster milliarder af kroner for statskassen. Vi ville heller ikke tage uansvarlige beslutninger om at købe nye dyre bombefly, som koster 1 mia. kr. stykket, og som koster milliarder af kroner i vedligeholdelse og drift de næste 20-30 år. Det kalder vi i Enhedslisten ansvarlig politik.

Ordføreren.

Så lad os tage selskabsskatten: Det er jo sådan et eksempel på, at Enhedslisten ikke er i kontakt med den virkelige verden og måske egentlig ikke interesserer sig særlig meget for, hvordan skatter virker. Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Den betales af lønmodtagerne via lavere realløn, fordi den betyder færre investeringer i ny teknologi, nye maskiner ude i virksomhederne, som kan løfte produktiviteten og dermed løfte reallønnen for lønmodtagerne i virksomhederne. Det er dem, der betaler den.

Det samme med topskatten. Topskatten vil også øge produktiviteten i Danmark. Det betyder højere reallønninger, ikke bare for dem, der får sænket topskatten, men også for andre mennesker, offentligt ansatte, og med den måde, vi regulerer overførslerne på, endda også for overførselsindkomstmodtagere, hvis man fortsætter med at regulere på den måde.

Så igen: Enhedslistens politik vil ikke gøre nogen rigere, heller ikke dem med de mindste indkomster i samfundet. Den vil gøre folk fattigere. Enhedslistens politik er jo prøvet i mange lande og har ikke været en succes i noget som helst land på noget som helst kontinent, hvor den er afprøvet. Det er virkeligheden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Næste taler i ordførerrækken er fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. I dag skal vi tale om socialøkonomiske virksomheder, fordi Alternativet har fremsat et forslag om at lave et center for socialøkonomiske virksomheder. Vi har jo haft noget, der minder om det, indtil vi fik en ny regering. De valgte så at fjerne de her initiativer, bl.a. fordi de ville finde penge til deres håndværkerfradrag. Det var en af de ting, som vi fra radikal side syntes var en ret usmart idé, og jeg må bare sige, at det i hvert fald er et af de steder, hvor man skal huske, at hver gang man bruger penge, skal de også findes et sted, og det var så en af de ærgerlige udløbere af den her boligjobordning.

Men det skal ikke forhindre os i at støtte, at vi får genoprettet på det her område. Vi synes, det ville være interessant at se på, hvis man laver sådan et center her, om man kan arbejde med nogle af de private, der allerede er i gang med det her – sådan noget som Den Sociale Kapitalfond, som jo arbejder med en masse af de socialøkonomiske virksomheder og hjælper dem med at finde finansiering og også med den del, som jo egentlig er helt afgørende, nemlig at man økonomisk får det til at løbe rundt. For de her vigtige sociale tiltag, som virksomhederne tager, bliver jo først bæredygtige og holdbare på langt sigt, hvis man også kan få sin forretning til at løbe rundt.

Derfor vil vi gerne gå ind i en rigtig god og konstruktiv snak med Alternativet om, hvordan det her kan lade sig gøre, og de 8 mio. kr., som det her koster, skal vi nok kunne finde på en eller anden måde. Så Radikale Venstre kan godt støtte forslaget.

Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste taler i ordførerrækken er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Det er et rigtig godt beslutningsforslag, Alternativet har fremsat. Socialøkonomiske virksomheder var et stort fokuspunkt for SF, da vi sad i regering, og jeg samarbejdede tæt med daværende erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen, som jo nedsatte det her udvalg for socialøkonomiske virksomheder, som i 2013 afleverede deres anbefalinger.

Den daværende erhvervsminister præsenterede dem og sagde, at ønsket om at nedsætte udvalget og få nogle konkrete anbefalinger til, hvad der skal ske, både handlede om at få noget fornyelse og innovation på arbejdsmarkedet og nogle nye måder at tænke virksomheder på. Og det handlede også om at få inddraget nogle af dem, der har svært ved at komme ind på det ordinære arbejdsmarked, og som står på kanten af det og måske har brug for nogle andre forhold, så man kunne være med til at give nogle af de her mennesker værdighed og gøre dem selvforsørgende.

Men det styrker faktisk også økonomien rigtig, rigtig meget. I EU er der meget fokus på det her, og i Storbritannien er der, så vidt jeg ved, 70.000 socialøkonomiske virksomheder med næsten en million mennesker ansat, og det bidrager med tyve milliarder pund til den britiske økonomi. Så der er absolut ingen modsætning mellem økonomiske hensyn og så at skabe rammerne for socialøkonomiske virksomheder, tværtimod.

Samtidig med at udvalget arbejdede med det her i 2013, var jeg på besøg i Holland, som har nogle spændende ideer til forskellige måder at udvikle socialøkonomiske virksomheder på. De har både nogle, der er fuldstændig afhængige af offentlige myndigheder og staten, men de har også nogle spændende samarbejder mellem kommune, stat og private virksomheder, hvor kommune og stat bidrager økonomisk. De her mennesker får en lidt lavere løn, men man kan også opretholde nogle arbejdspladser, som der ellers ikke ville være økonomi i at have i et land som Holland, og dem, vi mødte, var rigtig, rigtig glade for deres arbejde. For der er ikke nogen, der synes, det er sjovt at gå derhjemme, hvis man kan bidrage, også selv om det er under nogle andre forudsætninger.

Der tales tit om det rummelige danske arbejdsmarked, men det er jo ikke særlig rummeligt. I virkeligheden er det meget brutalt, og der er meget høje krav til fleksibilitet, omskiftelighed, produktivitet og alle den slags ting. Det er vi nogle, der godt kan håndtere, men desværre ser vi også rigtig mange mennesker, der knækker og får stress osv. Vi har et arbejdsmarked, der egentlig stiller utrolig høje krav til os alle sammen, og det er der bare en gruppe mennesker i det her land, der på den ene eller anden måde ikke kan honorere.

Nogle gange bliver nogle af de udfordringer, som de folk har, også vendt til en fordel. Virksomheden Specialisterne er jo et af de bedste eksempler på det. Stifteren fik en søn med autisme og sagde: Hvordan kan jeg vende det her til fordel? Og så skabte han en arbejdsplads, hvor det, der i dele af samfundet bliver set som en ulempe, blev vendt til en fordel.

Der er også et sted som Huset Venture i Nordjylland , Nørresundby, hvor ejeren siger: Vi leverer revisionsarbejde til virksomheder, og der gås ikke på kompromis, for der skal tjenes penge osv., men vi kan godt tænke nyt i forhold til nogle af vores ansatte, som laver regnskaber og revision, hvis de har brug for at arbejde på halv tid eller have et kontor for sig selv, eller hvad det nu er.

Så det her handler jo ikke om at gå på kompromis med kvaliteten af det, der bliver leveret. Det handler bare om at tænke lidt nyt, i forhold til hvordan vi kan indrette arbejdspladser.

En anden fortaler for virkelig at udvikle socialøkonomiske virksomheder er grundlægger af Grameen Bank, Muhammad Yunus, som fik mikrolån op på den internationale agenda og på den måde har været med til at bidrage til socialøkonomiske virksomheder, men også til helt almindelige virksomheder.

Så det er noget, som optager folk og politikere i lande over hele verden, fordi det handler om både den sociale, økonomiske og bæredygtige bundlinje, og fordi det er rigtig, rigtig dyrt for et samfund kun at være interesseret i den økonomiske bundlinje og bare sige til en masse mennesker: Vi kan ikke bruge jer, pas jer selv. Det er ikke menneskelig værdigt, og det er også tudetosset rent økonomisk.

Så jeg synes, at det her beslutningsforslag ligger rigtig godt i tråd med nogle af de gode initiativer, som jeg faktisk er stolt over at SF virkelig førte an med, da vi sad i regering, men som den nuværende regering har rullet tilbage. Og SF vil rigtig gerne støtte det.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste taler er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er et meget sympatisk forslag, som Alternativet her fremsætter, altså at man skal gøre noget for socialøkonomiske virksomheder. Jeg tror bare ikke, at vejen frem er at oprette et center, som en gang før er blevet etableret og nedlagt, men at man i stedet for bør fokusere på, hvad man kan gøre for at give plads og mulighed for at skabe nogle flere innovative løsninger, noget mere samarbejde, noget mere mobilisering af de ressourcer, der er til rådighed i det danske samfund, og som ikke bliver brugt. Det bør ske både af hensyn til samfundsøkonomien, så vi ikke ligesom parkerer nogle folk ude i et hjørne, hvis man ellers kunne bruge dem til noget fornuftigt, men ikke mindst af hensyn til dem selv, altså at de får lov til at lave noget, der har værdi, som gør en forskel, og som kan gøre livet lettere for andre mennesker.

Flere af talerne har jo været inde på nogle af de virksomheder, som beskæftiger sig med det, som jeg for øvrigt også selv har besøgt, og som jeg har stor respekt for og meget veneration for. Sådan en situation bliver jo ikke løst af, at man får genetableret et videncenter på området. Det, der skal til, er at skabe nogle vilkår, en situation og en stemning, som gør, at man også selv tager de initiativer. Og så synes jeg selvfølgelig, at staten skal hjælpe alt det, den overhovedet kan med at sikre, at lovgivningen er åben for det, så der ikke er nogen unødige bump på vejen for det. Men det er altså ikke nødvendigt, at man skal lave et nyt bureaukrati, et nyt center, for at tage fat på så vigtigt et emne, som jeg tror alle har sympati for, altså at der bliver plads og mulighed for alle, og så man også kan hjælpe nogle andre mennesker.

Vi er så også imod finansieringen af forslaget, som jo betyder, at det bliver dyrere at være bilejer. Det er jo også mange almindelige mennesker, der selv bliver ramt nu og her. De har brug for mobilitet. De har brug for at komme til og fra arbejde, købe ind, være familie osv. Så derfor vil vi ikke kunne acceptere finansieringen under nogen omstændigheder, og det gør så også, at vi bliver nødt til at sige nej til forslaget.

Men ideen om at gøre noget er sympatisk. Vi er bare imod, at man ligesom bureaukratiserer det ved at oprette et center, som man en gang for alle har nedlagt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg vil give ordet til ordføreren for forslagsstillerne. Det er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Først vil jeg sige tak til både ministeren og til de forskellige ordførere. Tak til dem, der kom med den sympatiske tilkendegivelse, altså dem, der støtter ideerne. Jeg synes, at udtrykket: det er et sympatisk forslag, er så morsomt, for så ved man jo godt, hvad der kommer bagefter, ikke? Man ved med det samme, at det betyder tak, men nej tak. Men alligevel er det dog en tilkendegivelse af en forståelse. Men også mange tak for støtten til forslaget, og tak til ministeren for, hvad jeg hørte – både de direkte ord, men også de ord, der var imellem ordene – nemlig at der er en opmærksomhed omkring, at der er behov for i hvert fald dele af de ideer, der ligger i det her, set fra ministerens stol. Det er jeg selvfølgelig glad for at høre.

I Alternativet arbejder vi jo som bekendt ud fra tre bundlinjer; den økonomiske, den sociale og den miljømæssige bundlinje. Mens den typiske virksomhed ofte bliver set at have et primært fokus på den økonomiske bundlinje, så er der jo nogle virksomheder og iværksættere, som inddrager den sociale bundlinje som et ligeværdigt formål. Det er nemlig de socialøkonomiske virksomheder og iværksættere, som varetager bredere interesser end kun det her økonomiske udviklingspotentiale.

I Alternativet ønsker vi virkelig at understøtte socialøkonomisk iværksætteri og virksomhed mest muligt, og derfor har vi fremsat det her forslag. Vi har selvfølgelig også fremsat det, fordi vi mener, at der er et stort hul og et behov, efter at man har lukket det tidligere Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder.

Vi ønsker i Alternativet at understøtte de socialøkonomiske initiativer, fordi mange af de socialøkonomiske virksomheder allerede i dag tager et meget stort ansvar for den sociale bæredygtighed, vi har i vores samfund. Det gør de ved at skabe arbejdspladser og meningsfulde fællesskaber eksempelvis for dem, der ikke kan arbejde på fuld tid på grund af et handicap eller en psykisk eller fysisk sygdom. Disse virksomheder udgør ofte et interessant alternativ til de konventionelle virksomheder, fordi der her er lige så meget fokus på den sociale bundlinje som på den økonomiske. Med andre ord bidrager virksomhederne ofte til både at skabe arbejdspladser og fremme den sociale bæredygtighed.

Det ønsker vi mere af, for som samfund skal vi kunne rumme alle, både de, der har let ved at tage et arbejde, og de, der af forskellige årsager kan have svært ved det. I Alternativet mener vi derfor, at man med fordel kan forbedre levevilkårene for socialøkonomiske iværksættere med fokus på at skabe livsværdi for deres medmennesker og lokalsamfund. De har mere fokus på at skabe det end på at skabe den økonomiske værdi i sig selv.

Vi har i den her iværksætterpakke, som jeg omtalte før, da vi behandlede de tidligere forslag, en række forskellige forslag til, hvordan vi kan styrke det sociale iværksætteri. Og når vi har valgt at fremsætte det her forslag, er det, fordi vi mener, at det virkelig er første skridt, nemlig at vi bliver nødt til at have et center, der kan rådgive og hjælpe iværksættere, der ønsker at starte op med det her, eller de virksomheder, som allerede er i gang.

Vi foreslår jo også, at det skal have et nordisk fokus, som de jo ikke havde i det tidligere center, som man har valgt at lukke nu. Det gør vi ud fra, at vi jo har nogle velfærdssamfund, som minder meget om hinanden i Norden, og vi mener, at det er fuldstændig oplagt at bruge det forum til også at se, hvordan vi kan erfaringsudveksle om, hvad netop de socialøkonomiske virksomheder kan gøre og bidrage positivt med til samfundet. Det håber jeg også er noget, som ministeren vil tage med videre, altså det her med, at vi både lærer af hinanden på tværs af landet, men også at vi ser til de gode samarbejdspartnere, vi har, som virker i samfund, der minder om vores, og som også arbejder meget på at udvikle den socialøkonomiske virksomhedsform.

Så tak for behandlingen. Jeg kan fornemme på de ordførertaler, der har været, at jeg skal se frem til et spændende udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.