Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 121, forslag til folketingsbeslutning
om etablering af et uafhængigt, fagligt baseret biodiversitetsråd stillet den 19. maj 2016 af Christian
Poll (ALT) m.fl.
Spørgsmål nr. 4 til B 121
”
Hvordan vil ministeren sikre en målrettet, koordineret og sammenhængende indsats for at fremme
biodiversitet, hvis der ikke er et råd, der kan vejlede om den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af
indsatsen?”
Svar
Der findes allerede et omfattende system af permanent, uafhængig og fagligt baseret overvågning,
afrapportering og evalueringer om natur og biodiversitet.
I bl.a. det statslige overvågningsprogram, NOVANA og i skovovervågningsprogrammet indsamles en
række data, som bl.a. anvendes som grundlag for vurdering af naturens tilstand, prioritering af
indsatsen i Natura 2000-planer, artsforvaltningsplaner m.v. samt en lang række nationale og
internationale rapporteringer.
Derudover rådgiver forskningsinstitutioner på både Aarhus og Københavns universiteter løbende
regeringen til brug for fastlæggelsen af nye indsatser på naturområdet.
Vi har derfor allerede i dag en grundig viden om, hvordan biodiversiteten har det, og hvad der kan
gøres for at forbedre den. Det er regeringens opgave at træffe et valg om, hvilke indsatser der skal
prioriteres. Der er netop lanceret en naturpakke, som vil bidrage til at styrke biodiversiteten
yderligere.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk