Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til B 121, forslag til folketingsbeslutning
om etablering af et uafhængigt, fagligt baseret biodiversitetsråd stillet den 19. maj 2016 af Christian
Poll (ALT) m.fl.
Spørgsmål nr. 3 til B 121
”Findes der i dag indgåede aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening, der skal give en
kontinuerlig vejledning i indsatsen for at fremme biodiversitet?”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet har indgået en rammeaftale med Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi for perioden 2016-2019. Aftalen kan findes her:
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ministeriet/Departementet/Aftaler_med_universite
ter/MFVM-DCE_rammeaftale_2016-2019.pdf
Det fremgår af rammeaftalen:
”Formålet med rammeaftalen er at etablere rammerne for et samarbejde mellem parterne, der skal
sikre, at AU via DCE gennemfører forskning, som kan understøtte Miljø- og Fødevareministeriets
forvaltningsmæssige opgaver samt sikre, at AU via DCE har den viden og de kompetencer, der kræves
for at levere forskningsbaseret myndighedsunderstøttelse inden for de fagområder, der er omfattet af
aftalen.”
De nævnte fagområder omfatter bl.a. terrestrisk økologi og biodiversitet samt natur i ferskvand og
marine vande.
Aftalen afløser den tidligere aftale mellem Miljøministeriet og DCE med tilsvarende indhold.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk