Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et uafhængigt, fagligt baseret biodiversitetsråd.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Og tak til Alternativet for at have fremsat B 121. Regeringen ønsker at værne om den danske natur og vil prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen af biodiversiteten. Naturindsatsen skal understøttes af fagligt solide data og uafhængig videnskabelig rådgivning. Det er regeringen meget enig med Alternativet i.

Der findes imidlertid allerede et omfattende system af permanent, uafhængig og fagligt baseret overvågning, afrapportering og evalueringer om natur og biodiversitet. Vi har allerede i dag en grundig viden om, hvordan vores biodiversitet har det, og hvad der kan gøres for at forbedre den. I regeringen mener vi derfor ikke, at der skal afsættes 7 mio. kr. årligt til endnu et råd på naturområdet. Det får naturen det ikke bedre af.

Det er allerede sat i system, hvordan vi indsamler data, evaluerer og får rådgivning i biodiversitetsspørgsmål. Vi har f.eks. et stort overvågningsprogram, NOVANA-overvågningen, som justeres hvert sjette år. Programmet leverer data til hovedparten af de rapporteringer, der foretages. Det gælder bl.a. afrapporteringen til EU efter natur- og vandrammedirektiverne.

I de såkaldte landerapporter til FN evaluerer vi, hvordan den danske naturindsats bidrager til opfyldelsen af målet om at standse tilbagegangen af biodiversitet. Landerapporterne sendes til sekretariatet for FN's biodiversitetskonvention hvert fjerde år. Med den seneste landerapport samt en række supplerende oplysninger har vi også bidraget til midtvejsevalueringen af EU's biodiversitetsstrategi fra 2011. Kommissionen har på baggrund af bidrag fra alle medlemsstaterne udarbejdet en rapport, som blev fremlagt i oktober 2015.

Forskningsinstitutioner på både Aarhus Universitet og Københavns Universitet rådgiver løbende Miljø- og Fødevareministeriet og dermed regeringen. Her er tale om videnskabelig, uafhængig rådgivning. Den kvalificerede faglige rådgivning er et centralt element i fastlæggelsen af nye indsatser på naturområdet. Der er allerede iværksat en bred indsats for naturen, som vil bidrage til målet om at standse tilbagegangen i biodiversitet.

Her er de nye planer for Natura 2000-områderne et væsentligt indspil til at forbedre forholdene for vores truede dyr og planter, ligesom de kommende vandområdeplaner og indsatsen i et nyt havprogram skal være med til at forbedre vores biodiversitet. Derudover forventer jeg, at den kommende naturpakke vil medvirke til en ekstra indsats for at forbedre vores biodiversitet.

Der er brug for handling, og regeringen vil hellere bruge penge på en bedre natur og biodiversitet end at oprette endnu et råd på naturområdet. Det er ikke viden om natur, som mangler, men handling. Regeringen arbejder på et solidt faglig grundlag af valide data og uafhængig forskningsbaseret rådgivning. Med det udgangspunkt sikrer regeringen en balanceret natur- og miljøpolitik, der bidrager til opfyldelse af FN- og EU-målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten i 2020.

Vi er desuden i gang med at se på, hvilke initiativer der skal indgå i en kommende naturpakke, som kan bidrage til at styrke biodiversiteten yderligere. Regeringen kan derfor ikke støtte Alternativets forslag om oprettelsen af et biodiversitetsråd.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Nu bliver jeg lidt nysgerrig. Når ministeren siger, at det er unødvendigt med et biodiversitetsråd, er ministeren så også ved at overveje at nedlægge Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet, for hvad kan de råd, som gør et biodiversitetsråd overflødigt?

Ministeren.

Der er meget stor forskel på, om et vildtforvaltningsråd giver en minister rådgivning om, hvordan en jagtindsats kan være, eller hvordan man f.eks. håndterer en problemstilling om erstatning ved f.eks. for mange krondyr i et område, og så til en forskningsbaseret tilgang til f.eks. biodiversitet. Det er derfor, vi har forskningsbaseret myndighedsbetjening i det her land.

Vi har jo også det grønne kontaktudvalg i Miljø- og Fødevareministeriet, hvor en række organisationer er repræsenteret til at rådgive regeringen i spørgsmål, der f.eks. vedrører biodiversitet. Jeg kunne da godt tænke mig bare retorisk at sige til hr. Christian Poll, om hr. Christian Poll har undersøgt, hvordan processerne er for de her rådgivningsorganer, når det gælder hele biodiversitetsforholdet, i relation til at bede om et nyt råd.

Hr. Christian Poll.

Det handler jo bl.a. om, at vi synes, at man for det første skal tage sagen alvorligt, og for det andet, at der er brug for en kontinuitet, som man også har i de to råd, jeg nævnte før. Sagen er, at vi står over for noget, som flere forskere kalder den sjette masseuddøen, og samtidig har vi forpligtet os til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet allerede i 2020, altså om 4 år.

Ser ministeren ikke, at vi har et særligt behov for virkelig at sætte fokus på det her område og sørge for, at vi får vendt den kedelige udvikling i vores natur, og at et sådant råd måske netop ville kunne skabe de rammer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nej, det gør jeg ikke. Altså, regeringen har givet det den største fokus, man overhovedet kan, ved i sit regeringsgrundlag at skrive om det her område, at vi ønsker at tage hånd om biodiversiteten. Derfor forhandler vi en naturpakke.

Da en regering i samarbejde med Folketinget er det højeste råd i landet på baggrund af et valg, ja, så kan det jo ikke få større fokus end ved at blive skrevet ind i et regeringsgrundlag. Og regeringen har både den forskningsbaserede myndighedsbetjening at støtte sig op af plus helt almindelig dialog med biodiversitetsforskere, med det grønne kontaktudvalg osv.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne.

Socialdemokratiet støtter op om intentionen med beslutningsforslaget, nemlig at sætte en stopper for tabet af biodiversitet i Danmark. Biodiversiteten er under pres i Danmark, og tilbagegangen i natur og biodiversitet skal vendes til fremgang. Det kræver, at vi bevarer sammenhængende naturarealer, hvilket ikke kun er til gavn for biodiversiteten, men også for naturen, så den bliver et fælles gode.

Da Socialdemokratiet sidst sad i regering, lancerede vi Naturplan Danmark, som følger op på FN's og EU's mål for biodiversitet i 2020. Formålet med Naturplan Danmark er at arbejde for, at tilbagegangen i naturens mangfoldighed standses inden 2020, og dens formål er at sikre, at naturen bindes sammen på tværs af landet, så der skabes forbindelser mellem byernes parker, de grønne områder uden for byerne, enge og overdrev, de levende hegn, de åbne heder, og naturen i skovene, ved kysterne og i havet. Det vil gavne naturen og give mulighed for flere og større fælles naturoplevelser.

Planen indeholder bl.a. Grønt Danmarkskort, som udgør grundlaget for at udvikle eksisterende naturområder og bevare den nuværende biodiversitet ved at prioritere placeringen af ny natur. Med Grønt Danmarkskort ville Danmark for første gang få en konkret og samlet plan for den danske natur. Derfor er det også stærkt bekymrende, at regeringen har sagt, at man vil skrotte Grønt Danmarkskort, og at man har varslet et såkaldt serviceeftersyn af hele Naturplan Danmark.

Jeg vil derfor gerne benytte anledningen til at huske regeringen på det vigtige arbejde for naturen og miljøet, som Socialdemokratiet fik lavet, da vi sad i regering, og jeg vil også gerne opfordre regeringen til at videreføre arbejdet.

Socialdemokratiet finder det på den baggrund relevant, at Alternativet sætter biodiversitet på dagsordenen. Socialdemokratiet vil også meget gerne drøfte, hvordan vi sammen kan sikre, at Naturplan Danmark ikke bliver lagt i graven, men lever videre og forbedres.

Men vi kan ikke støtte forslaget om at oprette et biodiversitetsråd. Og det er bl.a., fordi forslaget er ufinansieret, ligesom det ikke helt klart fremgår, hvad det såkaldte biodiversitetsråd kan, som man f.eks. ikke kan i de grønne organisationer, Det Grønne Kontaktudvalg i ministeriet og den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som også har været omtalt af ministeren.

Med de ord vil jeg sige, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak til ordføreren. Jeg tænker lidt på, at vi i oppositionen har stor glæde af i samarbejdet om f.eks. den kommende naturpakke og landbrugspakken at trække på alle de her gode forskere, der ved en masse om naturen. Og vi har jo en tradition herhjemme for at have nogle råd, hvor man kan få en større kontinuitet i arbejdet, og hvor man kan planlægge og følge udviklingen og lægge nogle ting i spor. Ville det ikke være naturligt også at gøre det på biodiversitetsområdet netop i de her år, hvor vi ved at vi skal vende en voldsomt negativ udvikling til en positiv udvikling?

Ordføreren.

Jeg skulle måske starte med at sige – hvis der skulle være seere med derude – at det jo ikke er meget, vi som opposition er blevet inviteret til i forbindelse med naturpakken, og det kan vi måske i fællesskab ærgre os lidt over. Jeg synes også på naturens vegne, at det er ærgerligt, at sådan noget køres helt smalt.

Men jeg synes i virkeligheden, at ordføreren for forslagsstillerne også kommer til at levere argumenterne imod sit biodiversitetsråd, fordi der netop er en rigtig god kontakt til den forskningsmæssige verden, som arbejder med biodiversitet, og de grønne organisationer. Jeg har også indtryk af, at myndighederne har et tæt og struktureret samarbejde med folk, som arbejder på det her felt. Og det, som forslaget lægger op til, er så at bruge 7 mio. kr. ekstra om året, uden at man fortæller, hvor de skal komme fra. Så alt det gør for mig, at jeg ikke kan se behovet for at oprette et nyt råd.

Hr. Christian Poll.

Nu er 7 mio. kr. om året jo ikke det store. Her vil vi kunne skabe en kontinuitet i arbejdet. Det, vi ser for øjeblikket, når vi forsøger at påvirke naturpakkeforhandlingerne udefra, er sådan sporadiske input fra nogle af de forskere, som er betydende på området. Tænk, hvis de jævnligt og fast kunne sidde omkring et bord med den respekt omkring sig, som de har, når de er et råd og skal rådgive regering og Folketing.

Ordføreren.

Jamen jeg tror netop, de sidder omkring et bord, bl.a. i Det Grønne Kontaktudvalg, som ministeren nævnte, og rådgiver regeringen og ministeren om, hvad regeringen bør gøre. Derudover har vi selvfølgelig som parlamentarikere en opgave i løbende at holde os orienteret og måske invitere til, at de grønne organisationer også sidder omkring et bord, hvor vi er.

Må jeg så ikke bare sige om de 7 mio. kr.: Jo, de 7 mio. kr. her er ikke så meget. Det var de heller ikke på et tidligere forslag, og den anden aften brugte Alternativet vel 11 mia. kr. på en solcelleregning. Altså, mange bække små, og nogle bække større end andre. Pengene skal jo findes, og det er de ikke blevet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal gøre det meget kort. Alternativet foreslår, at man nedsætter et biodiversitetsråd, som er uafhængigt og fagligt baseret, og det lyder umiddelbart rigtig godt.

Men det er mit indtryk, at når man nedsætter et råd, er det egentlig bare en samling af de eksperter, der i forvejen er tilgængelige. Man kan så spørge: Synes man, det skal være i et råd? Jeg synes det ikke. Jeg synes, det er rart, at man nogle gange hører fra forskellige eksperter, fordi der er forskellige syn på stort set alt. Man kan altid finde en ekspert, der mener det modsatte af en anden ekspert. Det kan jeg faktisk godt lide, for så får man forskellige input, og man hører ikke kun den ene side af sagen. Det synes jeg er væsentligt.

Det, der også er vigtigt, er selvfølgelig, at vi får standset tilbagegangen i biodiversiteten. Om det lader sig gøre, ved jeg ikke. Så klog er jeg ikke. Jeg ved, at vi har forsøgt, og jeg ved, at vi i hvert fald lige p.t. er i gang med nogle forhandlinger om en naturpakke, hvor vi gør endnu nogle forsøg – hvis vi ellers bliver enige, hvilket jeg da har en forventning om.

Men jeg vil også sige, at jeg ikke synes, det er rigtigt at bruge 7 mio. kr. om året på forskere, der sidder og snakker eller rådgiver, eller hvad vi skal kalde det. Det synes jeg simpelt hen ikke. Vi bruger så mange penge i Danmark på konsulentvirksomheder, folk, der skal rådgive os om alt muligt mærkeligt. Hvis vi brugte de penge på veje, på naturen, eller hvad det nu måtte være, vi får så meget rådgivning om, så kunne det være, vi havde mange flere ting og sager, end vi har p.t.

Så det er vi ikke indstillet på i Dansk Folkeparti, og af samme årsag, og fordi finansieringen ikke er fundet, kan vi heller ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Man kunne også sammenligne med Klimarådet, som jo er blevet nedsat. Vi har her beskrevet noget af det, rådet skal. Meget af det er jo ikke noget, som forskere gør, medmindre de får en særlig opgave og en særlig pose penge til at gøre den slags for.

Det er sådan noget med at vurdere status år for år. Det er noget med at rådgive om virkemidler og baseret på forskningsviden at anbefale, hvordan de skal iværksættes, og den slags. Kan ordføreren ikke se, at det her jo er noget lidt andet end bare at høre via medierne eller se i forskningsrapporter, hvad der sker på forskningsområdet? Det her er mere systematisk.

Ordføreren.

Mit korte svar vil være nej. Men hvis jeg skal uddybe det lidt, vil jeg sige, at hvis man skal lave en status på biodiversitet år for år, tror jeg ikke, det giver mening, slet ikke set i lyset af, at når det f.eks. handler om urørt skov, ved vi, at det tager rigtig mange år, før vi har et område, vi kan kalde urørt skov, fordi der går noget tid med forrådnelse osv., før biodiversiteten kommer. Så kan man se, om processen går den rigtige vej. Men hvis vi skal lave sådan en optælling år for år, eller hvordan man nu gør, så synes jeg faktisk, det er spild af penge.

Hr. Christian Poll.

Hvis man vil følge og påvirke en udvikling, bliver man jo nødt til at se, hvordan det går år for år. Det kan godt være, man ikke kan måle de store skridt, men man kan typisk måle på nogle indikatorer, om det går frem eller tilbage. Det vil sådan et råd typisk kunne påpege, og det kan foreslå nye virkemidler, eller at der skal strammes her, eller at man godt kan lempe lidt der. Det gør andre råd, er det ikke fornuftigt?

Ordføreren.

Jeg håber da, at de råd, vi får om biodiversitet, er rimelig retvisende og også viser en retning. For vi får gang på gang at vide, at vi skal standse tabet af biodiversitet. Jeg mener, hvis man ikke ved, hvad vej det går, kan man jo ikke fortælle os, at vi skal standse tabet, hvis det går fremad. Så jeg formoder, at nu, hvor vi får de råd, vi får, så ved de også, hvad de taler om, uanset at vi ikke har indrapporteringer år for år.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Beslutningsforslag B 121 om etablering af et uafhængigt fagligt baseret biodiversitetsråd stemmer Venstre imod. Vores natur i Danmark er til rigtig stor glæde og gavn for både mennesker og dyr, og personligt elsker jeg rigtig meget ligesom mange andre danskere at gå tur i skoven og for den sags skyld også at gå tur ved stranden. Vi, der bor midt i naturen, sætter i hvert fald rigtig stor pris på den hver eneste dag.

For at sikre en natur med en stor biodiversitet skal vi selvfølgelig værne om den. Naturen kræver beskyttelse og pleje, så også fremtidige generationer kan få glæde ved naturen, sådan som vi har det.

Venstre tager fat om faldet i biodiversiteten. Vi ønsker at finde løsninger, som baserer sig på en balancegang mellem natur og erhverv. I sidste måned præsenterede Venstreregeringen bl.a. en ambitiøs plan i forhold til Natura 2000-områder, og ikke mindre end 1,8 mia. kr. er afsat til den indsats. Og hvis det ikke skulle være gået op for alle, er det jo faktisk sådan, at vi i de her dage sidder og forhandler om en naturpakke, som vi håber inden længe kommer på plads. Naturpakken har bl.a. til formål at standse faldet i biodiversiteten, men uden at vi sender en stor regning videre til skatteborgerne og til det erhverv, som lever i samspil med naturen. Vi vil sørge for mest muligt natur for pengene, og noget af det, som jeg bl.a. også kæmper for, er, at vi får udlagt mere urørt skov.

Jeg ser frem til, at vi som sagt forhåbentlig inden ret lang tid kan blive enige om at lande en naturpakke, som jeg tror på kommer til at fremtidssikre mere af naturen i Danmark. Jeg mener dog, at det forslag, som Alternativet har fremlagt her i salen i aften, ikke er godt nok, bl.a. fordi man jo ikke peger på, hvordan man vil finansiere det her nye råd. Og så må jeg sige, at selv om 7 mio. kr. i Alternativets øjne måske ikke umiddelbart er så mange penge, synes jeg stadig væk, man skal tænke på, hvad vi ellers også ville kunne få for 7 mio. kr. år efter år. Og derfor stemmer Venstre imod beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Nu nævner ordføreren selv det her med urørt skov, og det har jo været til meget debat på det sidste. Hvis nu man forestiller sig, at der kommer en naturpakke med en del urørt skov, altså skov, hvor man ikke har tømmerproduktion, kan det jo være rigtig relevant at få sat gang i de rigtige områder først. Der tænker vi jo i Alternativet, at det netop er sådan noget, man kunne bruge et biodiversitetsråd til, for vi skal selvfølgelig ikke sidde herinde i salen og afgøre, om det skal være den skov eller den skov eller det her lille areal, der skal først. Det skal selvfølgelig vurderes ud fra en biologfaglig, en biodiversitetsfaglig vurdering. Det er jo netop det, sådan et råd ville kunne give os og ville kunne følge op på året efter med en rapport om, hvor vi så står, hvor vi nu er henne, og næste år og næste år. Giver det ikke mening for ordføreren?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg synes, at vi faktisk allerede er godt klædt på med rigtig mange dygtige folk, som kender en masse til bl.a., som Alternativets ordfører selv nævner, urørt skov. Der er jo egentlig allerede rigtig mange, som i hvert fald har kontaktet mig på det område, har forsket i tingene for den sags skyld, måske netop arbejder med skoven i dagligdagen og har indsigt i, hvordan man gør det bedst, og der må jeg sige, at jeg synes, det er unødigt at etablere et råd for at få den viden. Jeg synes faktisk, at vi allerede har rigtig stor viden også på det område.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten er meget positiv over for intentionerne i det her forslag. Om det så lige skal være det her biodiversitetsråd, som Alternativet har foreslået, eller en anden model, er vi helt åbne over for.

Det, som vi jo står over for, er, at vi skal have vendt udviklingen inden 2020. Vi skal have vendt udviklingen, så der ikke sker en nedbrydning af biodiversiteten inden 2020. Hvad er det så, vi har oplevet i den her folketingssamling? Ja, det er jo en ny regering, som vil implementere en landbrugspakke, hvor der er blevet vedtaget højere gødningsnormer, som vil medføre en højere kvælstofforurening ud i vores vandmiljø. Der er samtidig en øget fosforforurening, som indtil nu er gået lidt under radaren, måske fordi der ikke er et fosfordirektiv i EU, men som jo meget vel kan blive en lokal miljøkatastrofe i dele af vandmiljøet. Så har vi også oplevet, at randzoner er blevet ophævet, og vi har oven i købet oplevet, at folketingsmedlemmer har været med til at pløje dem op. Vi har oplevet, at det er blevet vedtaget, at det bliver tilladt at bruge gødning og sprøjtning på § 3-arealer. Vi har oplevet, at der er blevet udsendt hyrdebreve til kommuner inspireret af en forening, der kalder sig Bæredygtigt Landbrug, som ligesom løfter pegefingeren og siger, at der skal grødeskæres med stor intensitet.

Så hvis man ligesom kigger på de her konkrete handlinger, og når man så samtidig også har oplevet, at regeringen vedtog, at Miljøministeriet skulle lægges sammen med Fødevare- og Landbrugsministeriet, må man nok sige, at det er svært lige at få øje på, at vi frem til 2020 vil opleve en opbremsning i reduktionen i biodiversitet i Danmark. Der er tværtimod risiko for, at der sker det stik modsatte, og derfor er det selvfølgelig nødvendigt at se på, hvad det er for virkemidler, der kan være med til at sikre, at det ikke går så galt, som der er udsigt til.

Jeg synes, det var tankevækkende, at ministeren sagde, at der ikke manglede viden, men handling. Hvis det er rigtigt, at vi har viden om, hvor galt det går i øjeblikket, synes jeg, det kunne være interessant under en udvalgsbehandling at få gennemgået, hvad det har af negative konsekvenser for biodiversiteten med de elementer, som er blevet vedtaget i denne folketingssamling, altså hvor langt tilbage, man går med biodiversiteten, med de ting, man allerede har vedtaget.

Det er så meget muligt, at der er nogle partier, der vedtager et eller andet pyntegrønt og kommer med en eller anden pakke oven på det, fordi de finder ud af, at der er lidt urørt skov henne i et hjørne af Danmark, men når vi så samtidig oplever det, som bliver gennemført ved landbrugspakken, vil jeg gerne se summen af det. Jeg frygter, at vi har at gøre med noget, som vil medføre en ringere biodiversitet frem mod 2020, og da det nok ikke er sandsynligt, at udviklingen vender, vil man ikke kunne leve op til, hvad EU har krævet af Danmark.

Så tak til Alternativet for at sætte fokus på, at der er behov for noget ekstra. Om et biodiversitetsråd kan være løsningen, er jeg ikke sikker på, for jeg tror sådan set en bedre løsning var en ny regering, men det kan jo godt trække lidt ud. Så tak til Alternativet for at have sat fokus på et problem, som skal løses, og en udvikling, som skal vendes inden 2020.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil straks starte med at advare mine kollegaer i salen. Der kan være tale om gentagelser i min ordførertale, og I behøver derfor ikke at stoppe mig, hvis I skulle føle, at I har hørt det, jeg siger, før.

Statens natur- og miljøindsats skal efter min og Liberal Alliances opfattelse målrettes de områder, som markedet ikke selv kan regulere – det kunne f.eks. være biodiversiteten – og indsatsen skal altid være bygget på et uvildigt, fagligt og dokumenteret grundlag.

I Liberal Alliance mener vi, at Danmark skal fastholde det nuværende høje niveau af naturbeskyttelse, men med væsentlige effektiviseringer i det offentlige tilsyn og administrationen, bl.a. ved hjælp af afbureaukratisering og udlicitering. Der skal sikres en balance mellem benyttelse og beskyttelse, og eventuel tilbagegang i biodiversiteten skal selvfølgelig standses, ganske som vi har forpligtet os til internationalt, men husk nu på, at naturen ikke forbedres ved at blive målt, vejet eller administreret. Liberal Alliance ønsker altså ikke et mere krævende tilsynssystem med yderligere administration til følge, mest af alt, fordi det jo ikke fører til mere og bedre natur og naturbeskyttelse – muligvis faktisk tværtimod.

Liberal Alliance vil meget hellere bruge pengene på direkte, aktivt forbedrende naturindsatser og ikke måle og veje naturen yderligere, end det allerede sker på nuværende tidspunkt, og derfor afviser Liberal Alliance også beslutningsforslaget her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Det, som kan bekymre mig lidt ved sådan en indsats, er jo, at den kan blive lidt tilfældig, og derfor er jeg glad for, at ordføreren bruger begreber som uvildigt, fagligt og dokumenteret grundlag.

I dag er der f.eks. udpeget en lille andel urørt skov, men den er typisk udpeget i områder, hvor det ikke batter særlig meget, fordi det sikkert er sket på et sådan lidt tilfældigt grundlag. Og noget af det, vi tænker at et biodiversitetsråd kan sikre, er, at vi dér har folk siddende omkring bordet i et kontinuerligt forløb over en årrække, som kan sætte sig dybt ind i tingene og anbefale virkemidler, som er fuldstændig målrettede og specifikke og netop kan være med til at skabe mest miljø, mest natur og mest biodiversitet for pengene, fordi man altså kan lave en indsats, der ikke er sporadisk og tilfældig, men en indsats, der er systematisk og målrettet, og som man følger op på år for år. Det tænker jeg må give mening for ordføreren.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, som spørgeren tilkendegiver, at det giver mening for mig som Liberal Alliances miljøordfører. Det er jo også derfor, at der allerede eksisterer en myndighedsbetjening for ministeren i ministeriet, og at der allerede er igangsat en indsats for at udpege de områder, hvor det vil være mest effektivt f.eks. at gøre en indsats for biodiversiteten i skove.

Derudover har vi jo også i Danmark en række meget kompetente universiteter, som allerede har lavet undersøgelser på området – bl.a. er det ikke så lang tid siden, at, så vidt jeg husker, KU kom med en rapport om netop den her form for udpegning af områder med størst potentiale.

Tak. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Det Radikale Venstre.

Mange tak. Det er et rigtig fint forslag, Alternativet har fremsat her, om et biodiversitetsråd. Det er faktisk en slags hul i markedet, kan man næsten sige de har fundet, altså et sted, hvor vi egentlig ikke har noget i forvejen, der kan sammenlignes med det her. Om man lige skal bruge 7 mio. kr. på det nu, kan man diskutere. Regeringen har kun sat 89 mio. kr. af til naturen, så om der er de 7 mio. kr. i det beløb lige nu, må man jo overveje, om man synes. Men det er klart, at skulle vi få en ny regering, og skulle Radikale Venstre få noget at skulle have sagt der, skulle der også gerne komme flere penge til naturen.

Vi vil gerne sætte biodiversitet ind i den store sammenhæng, altså sikre, at vi får en vision for Danmark om, at en tredjedel af landet skal være natur. Det lyder måske af meget, men i dag er vi oppe på, at 25 pct. af landet er natur, så det er ikke sådan helt umuligt, at vi får det til at hænge sammen. Derfor skal vi have genoplivet Det Grønne Danmarkskort, som Radikale Venstre var med til at lave, da vi var i regering sidst. Vi lavede også en naturfond for Danmark, som jo kan spille ind, hvis man får en idé til, hvor naturen skal ligge. Vi lavede en Naturplan Danmark, som kan styrkes på mange måder, bl.a. med det forslag, vi har stillet i vores naturplan, der udkom i sidste uge, hvor vi foreslår, at man kigger på den engelske model, nemlig at give landmændene støtte – de får 70 pct. af støtten med det samme, og de sidste 30 pct. kan de så gøre sig fortjent til via forskellige naturtiltag. Vi vil gerne have en mere sammenhængende plan for vores havnatur, for vores kyster og for at sikre vores drikkevand. Og inde i det her helt store billede ville det være en rigtig god idé, at vi fik et bud fra nogle af de eksperter, vi har her i landet, på, hvordan vi får mest natur for pengene, hvordan vi får mest biodiversitet. Derfor synes vi umiddelbart, det er en god idé, Alternativet her har fået.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det er et rigtig godt forslag, Alternativet er kommet med. Det er så godt, at det er noget, SF har foreslået tidligere, nemlig i forbindelse med finansloven for 2015. Og jeg kan forstå på den radikale ordfører, at i hvert fald ideen om det er noget, De Radikale også støtter op om, og så skal vi lige have overbevist Socialdemokraterne om det, den dag regeringsmagten måske skifter, så vi har et flertal for det.

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, og det er meget, meget nødvendigt. Det er jo klart, sådan som Liberal Alliance siger, at man ikke får mere biodiversitet og natur af et råd i sig selv, men man gør det jo, hvis man opstiller nogle mål, der er koblet sammen med både de internationale forpligtelser, vi har, men også det, vi gerne vil selv, i forhold til hvad der nu er politisk opbakning til. Og der kunne man få konkrete input fra sådan et råd, og hvis man så faktisk fulgte dem, ville man jo få nogle resultater.

Som sagt synes jeg, det er et rigtig, rigtig godt forslag. Jeg havde gerne set, at Alternativet var kommet med sin samlede naturpolitik i ét lovkompleks – jeg har sagt det heroppefra før. Jeg ved, at det findes, for vi har jo set det, og det er rigtig fint. Men jeg synes, meget af vores politik herinde bliver lidt fragmenteret, når den bliver opdelt i mange forskellige forslag. Og det ville selvfølgelig have den negative sideeffekt, at vi, i hvert fald kvantitativt, ville bruge mindre tid på at diskutere natur og biodiversitet her i salen, men til gengæld ville vi, synes jeg, få flere nuancer med, fordi tingene jo netop hænger sammen. Derfor har SF også ét beslutningsforslag, forslag til folketingsbeslutning om lovforslag om Danmarks natur og biodiversitet, B 195, som er vores forslag.

Jeg er glad for, at vi diskuterer biodiversitet og natur så meget – jeg tror ikke, at vi har diskuteret det så meget i mange, mange år. Og jeg tror, min kollega fru Mette Abildgaard, som skal herop lige om lidt, på et tidspunkt sagde, at det måske nærmest var en konkurrence i rød blok. Men jeg synes nærmere, at det udstiller, at der stadig væk er nogle partier, der ikke har ret meget om det, for alle partier i Danmark burde jo være grønne – så kan man være grønne på højrefløjen eller grønne på venstrefløjen, grønne konservative, grønne socialister. Men jeg synes ikke, det gør noget, at der kommer så mange forslag på bordet her.

Men den bemærkning skal ikke forhindre, at vi vil støtte biodiversitetsrådet, for det er også indeholdt i vores eget forslag. Vi synes, det er godt, så jo flere gange, det forslag bliver fremsat, jo længere kommer vi måske også i forhold til at bryde igennem lydmuren. Og et sådant råd kan jo også tilknyttes loven på samme måde, som Klimarådet er tilknyttet klimaloven. Så hænger det godt sammen. Det er i hvert fald helt sikkert, at et råd ikke er tilstrækkeligt i sig selv – det tror jeg heller ikke Alternativet siger – for man skal jo tage politiske beslutninger om rammer, mål og virkemidler. Men som jeg også sagde til hr. Carsten Bach, kan sådan et råd jo gelejde processen hen imod målene med gode råd og anbefalinger.

Så SF støtter det og synes, det er et godt forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, og mange tak for anerkendelsen af det faktum, at vi jo rent faktisk ikke får mere natur af at måle, veje og administrere den. Det er jeg meget glad for. Jeg studsede så dog lige over en bemærkning, som ordføreren også havde i den forbindelse, nemlig at ordføreren mente, at hun manglede råd og vejledning om emnet biodiversitet. Det er jeg så en lille smule uforstående over for, fordi de nuværende eksperter på universiteter osv. jo sådan set egentlig allerede har givet os politikere en lang række gode råd og vejledninger om biodiversitet. Måske ordføreren lige kan sætte mig lidt ind i, hvad det er for råd og vejledning, ordføreren mangler, og hvem ordføreren måske egentlig godt kunne tænke sig at få de råd af.

Ordføreren.

Mange tak for kommentaren og spørgsmålet. Det er jo rigtigt nok, at vi får rigtig mange råd og anbefalinger. Det ærgerlige er jo, at et flertal af Folketinget ikke følger dem, for der er jo ikke mangel på anbefalinger og gode råd fra fagfolk i forhold til, hvad vi burde gøre. Vi ved også alle sammen, at vi ikke levede op til biodiversitetskonventionen i 2010, og vi kommer heller ikke til at gøre det i 2020. Så vi ved jo godt, hvad der skal til, men det halter efter med at gøre det, der skal til. SF mener, at vi går nogle skridt tilbage på nogle af de områder, som regeringen har foreslået, og så er der også nye takter og nye alternative alliancer i Folketinget, hvor vi f.eks. taler om natur, som vi ikke har gjort i mange år. Men det her råd, ligesom Klimarådet, kunne jo være for at samle anbefalingerne ét sted, hvor der måske også fra en regerings side ville være en lidt større forpligtelse til i hvert fald at være lydhør over for det.

Hr. Carsten Bach.

Tak. Jeg kan forstå, at ordføreren er utilfreds med, at nogle af de meget gode råd, vi får fra de meget kompetente eksperter, ikke bliver fulgt. Mener ordføreren så dermed, at et såkaldt biodiversitetsråd skulle have en form for lovgivningskompetence? Og så har jeg stadig væk ikke fået svar fra ordføreren på, hvem det egentlig er, der skulle være en del af det her biodiversitetsråd. Jeg mener sådan set, at vi allerede har en lang række eksperter, som ytrer sig i debatten om biodiversitet.

Ordføreren.

Det er helt rigtigt. Det har vi, men deres råd bliver ikke fulgt. Og hvis der er et folketingsflertal, som nedsætter et råd ligesom Klimarådet, så er det jo ikke sikkert, at alle anbefalinger bliver fulgt, men jeg er sikker på, at det vil have en større vægt over for en regering og også en regering, der måske ikke er enig i alle anbefalingerne, altså en legitimitet, fordi der er et folketingsflertal, der har nedsat det råd til at sige: Det går den forkerte vej med biodiversiteten, på den og den måde kan I leve op til det osv.

Sluttelig vil jeg sige, at jeg jo ikke vil stå her og komme med navne på nogen, der skal sidde i det råd. Der skal jo være en fin proces om det ligesom i alle mulige andre sager.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg vil bare lige i halen på den her diskussion spørge, om ikke ordføreren kan bekræfte, at det, der står i vores forslag, som vi drøfter her, jo er, at vi faktisk foreslår en formand og seks øvrige medlemmer, og at medlemmerne sammensættes af faglige eksperter med bred ekspertise og højt naturfagligt niveau inden for biodiversitet, økosystemer, naturformidling, naturgenopretning og naturforvaltning, og at der derfor er en stærk faglighed på netop de områder, vi lægger vægt på der skal være i rådet.

Ordføreren.

Jo, det er helt klart, men da jeg regnede med, at Liberal Alliances ordfører havde læst bemærkningerne til beslutningsforslaget, var det ikke det, jeg troede han tænkte på, altså den faglige sammensætning. Jeg synes mere, det lød, som om jeg skulle stå og præsentere nogle konkrete navne heroppefra. Det vil jeg selvfølgelig ikke. Jeg synes, det er et godt forslag til sammensætning, som Alternativet er kommet med. Det kunne måske også se lidt anderledes ud, men jeg synes, det er fint.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det her biodiversitetsråd skulle jo have til formål at rådgive Folketinget med henblik på at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark. Og den tidligere ordfører fra SF sammenlignede det lidt med Klimarådet og mente, at det ville have en særlig vægt hos regeringen. Og nu skal vi ikke diskutere energi og klima, men hvis man bare laver den parallel til Klimarådet, må jeg nok indrømme, at det jo ikke er, fordi Klimarådets anbefaling om 40 pct.s CO 2 -reduktion eller anbefaling om ikke at flytte PSO'en på finansloven sådan har gjort det store indtryk på regeringen. Så jeg synes måske godt, man kan diskutere den her type råds gennemslagskraft – det kan vi nok have en længere diskussion om en anden gang – men derfor kan de nu godt have værdi alligevel.

Jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, da der et eller andet sted i det her forslag står, at man foreslår at afsætte 7 mio. kr. årligt på finansloven, »så FN’s mål om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020 kan nås.« Så kunne jeg ikke lade være med at tage mig selv i at grine og tænke: Gud, kan det gøres så billigt? Det er da en kanongod handel, vi kan gøre her. For 7 mio. kr. sikrer vi, at vi overholder målsætningerne om at stoppe tabet af biodiversitet i 2020.

Det er noget dyrere, og vi opnår ikke det mål ved at lave sådan et råd. Vi opnår det mål ved at træffe de politiske beslutninger, som gør, at vi gavner biodiversiteten herhjemme. Der er masser af ekspertise inden for det her i dag, masser af rådgivning – både fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og andre universiteter. Vi skal jo til EU indberette en masse data, som også overvåges og registreres i dag.

Så jeg må sige, at vi fra konservativ side ikke ser, at der sådan lige nu og her er behov for et biodiversitetsråd, men der er behov for, at vi lader os rådgive i spørgsmål om biodiversitet. Så når vi eksempelvis kommer til at skulle udpege mere urørt skov, hvad vi forhåbentlig kommer til, skal vi jo lytte til nogle af de der eksperter i biodiversitet inden for skovområder. Og forslagsstillerne fra Alternativet har jo fuldstændig ret i, at det har man ikke gjort i tilstrækkelig grad tidligere; man har i hvert fald fået udpeget nogle arealer til urørt skov, som ikke har den biodiversitetsværdi, som vi stræber efter. Men jeg mener nu ikke, at rådgivningen er afhængig af, om der lige kommer det her råd eller ej. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Nu nævner ordføreren, at det jo ikke er sådan, at den nuværende regering lytter ekstra meget til Klimarådet, og det vil jeg sådan set give ordføreren ret i. Det har også undret mig. Men har det trods alt ikke en lidt større tyngde, når man i debatten siger noget og det ikke bare kommer fra en tilfældig forsker? Det er simpelt hen det nedsatte Klimaområd for Danmark, som udtaler det her. Det har altså et vedtaget sigte med sit virke, og det har nogle opgaver, der handler om at rådgive og anbefale netop om, hvad en regering bør gøre, og hvad Folketinget bør beslutte.

Ordføreren.

Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg det faktisk ikke. Altså, der er jo for nylig kommet en meget, meget stor rapport om urørt skov fra Københavns Universitet. Den har rigtig mange af os brugt meget lang tid på at læse og diskutere osv. Det er jo ikke, fordi vi tager dens indhold mindre seriøst, fordi den ikke kommer fra sådan en officiel statslig myndighed på den måde. Og man kan sige, at der kommer anbefalinger fra Klimarådet, men så er f.eks. de miljøøkonomiske vismænd uenige i, hvad Klimarådet siger. Så den der fuldstændige blåstempling tror jeg er svær at opnå, hvis jeg skal være helt ærlig.

Tak til ordføreren. Dermed er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Mange tak for en god debat om vores forslag om at nedsætte et biodiversitetsråd. Jeg hører en del interesse for det, men selvfølgelig også en vis modvilje fra en stor del af salen – og det var jo som forventet.

Vi synes jo, at det er naturligt, når vi kigger på, hvordan vi har tradition for at skrue tingene sammen herhjemme, at have råd, der kan rådgive. Vi har, som jeg også har nævnt, Skovrådet, Vildtforvaltningsrådet – og Klimarådet har været oppe at vende flere gange – og så ville det være naturligt i den situation, vi står i nu, hvor vi altså har meget få år til at vende tilbagegangen i biodiversitet til en fremgang i 2020, at vi sætter tingene mere i system, at vi får en systematisk inddragelse af den nødvendige viden og anbefalinger om, hvilken vej vi skal gå, og hvilke virkemidler der skal til, på samme måde, som de andre råd plejer at gøre. Og det er jo grunden til, at vi har foreslået det her.

Så vil jeg også nævne som en kommentar til noget af debatten, at det jo er ganske rigtigt, at man ikke for de 7 mio. kr. får vendt tilbagegangen i biodiversitet, som fru Mette Abildgaard nævnte. Et råd har jo, som vi har debatteret, en overordnet og koordinerende og rådgivende funktion. Der skal selvfølgelig mange flere midler til for at få vendt tilbagegangen. Men det kunne blive mere systematisk anvendte midler. Det kunne blive midler, man ikke spilder på at udpege urørt skov, hvor det f.eks. ikke batter, men får den udpeget lige præcis dér, hvor det batter allermest. Det er jo noget af tanken med sådan et råd. Der er også det, at man kan følge op år for år og sige: Hvordan går det? Hvad skete der med det, vi satte i værk sidste år? Nå, det var en lidt forkert retning, lad os prøve noget andet. Altså, man kan evaluere indsatsen løbende og få de bedste resultater – mest natur for pengene.

Så var der et forslag fra SF om, at vi kom med hele vores naturpakke på en gang. Jeg vil sige, at det nok ville blive lidt af en mundfuld, for vores naturpakke indeholder 42 forslag, og de går i mange forskellige retninger. Det ville ikke være noget, vi kunne behandle i én omgang eller som én pakke her i salen. Derfor har vi udvalgt nogle af de forslag fra pakken, som vi synes giver mest mening at fremsætte som forslag, og det her er altså et af dem.

Tak til ordføreren, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Undskyld, der var en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Jeg undskylder selvfølgelig mange gange, at det lige var i allersidste øjeblik, jeg fik mig trykket ind. Ordførerens tale var måske lidt kortere, end jeg havde regnet med den ville være.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren virkelig mener, at vi ikke på nuværende tidspunkt får de absolut bedste anbefalinger om biodiversitet fra vores forskere.

Ordføreren.

Jo, det mener jeg faktisk vi gør. Vi får fantastisk mange gode anbefalinger fra vores forskere, men de bliver håndteret lidt sporadisk, og det er jo det, som sådan et råd netop kan modvirke. Hvis vi tager Klimarådet som et eksempel igen, refererer de jo både til egne undersøgelser, men i rigtig høj grad også til undersøgelser fra f.eks. FN eller OECD eller IMF eller andre anerkendte organisationer og siger: Hvis vi trækker de her data ind til, hvad der er danske forhold, så vil det betyde, at vi skal stille så og så mange vindmøller op om året, eller at vi skal satse mere på varmepumper eller elbiler, eller hvad det nu er, man foreslår. Og det er den her koordinerende, ekstraherende rådgivning, som vi synes vil give særlig mening i sådan et råd.

Så siger vi tak til ordføreren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.